29.7.19

Kongressen stækket - præsidenten styrket - demokratiet svækket?

Præsident Donald Trump jublede i fredags.



Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.

Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.

De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.

Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.

Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.

Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.

Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.

En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.

Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?

Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?

Er demokratiet svækket? 
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.


22.7.19

Demokraterne stemmer for høj minimumsløn

Mens den politiske debat i USA drejer sig om "The Squad," de fire kvindelige demokratiske kongresmedlemmer med anden hudfarve end hvid, som præsident Trump angriber lystigt, demonstrerer Demokraterne i det mere skjulte sammenhold.

I Repræsentanternes Hus fik formand Nancy Pelosi samlet et flertal for en minimumsløn på 15 dollars. 

Vedtagelsen er et kompromis mellem partiets midterfløj og de mere venstreorienterede og styrker sammenholdet i partiet frem mod valgåret 2020.

Det er et vigtigt signal at sende om enighed internt i et på mange områder splittet parti, der skal favne "demokratiske socialister" som kvinderne i"The Squad" til konservative medlemmer fra Sydstaterne.

Vedtagelsen betyder ikke, at den føderale minimumsløn nu er 15 dollars. Det republikansk kontrollerede Senat vil end ikke sætte lovforslaget til afstemning, og uanset hvad ville præsident Trump nedlægge veto.

Republikanerne mener, en minimumsløn giver en pæn facade, men bag murene i arbejdsmarked-huset koster den arbejdspladser.

Demokraterne håber, lovforslaget kan lokke nogle af de arbejderklassestemmer, partiet mistede i 2016, tilbage til partiet.


13.7.19

I 48 timer overvejede Republikanerne at sparke præsidentkandidat Trump ud

Donald Trumps kritik af en militærfamilie med Golden Star-medalje, hans omtale af journalist Megyn Kellys menstruation eller den fysiske mobning af en handicappet reporter udgjorde af årsager, historikere vil debattere i årtier, ingen livsfare for præsidentkandidat Trump i 2016.

Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.

Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.

“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.

Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:

"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”

Og MAGA blev det.

Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her. 

7.7.19

Libertariansk kandidat kan spænde ben for Trump

I USA's stærke topartisystem er der ikke meget plads til kandidater fra andre partier. Men de kan ofte agere som "spoilere" og reelt sikre et parti en sejr i en delstat, det ellers ikke ville vinde.

Det mest kende eksempel er nok Florida i 2000. Her fik George W. Bush 2.912.790 stemmer. Al Gore fik 2.912.253. Og den grønne Ralph Nader fik 97.488. Var bare 600 flere ud af de 97.488 grønne proteststemmer gået til den ellers meget miljø- og klimavenlige Gore frem for Nader, var Gore blevet præsident.

Det parti, der i de fleste andre lande ville heddet det liberale parti, er i USA det libertarianske. Og det får måske en stærk kandidat til præsidentvalget i 2020.

Således har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Justin Amash, meldt sig ud af Republikanerne i protest mod udviklingen af partiet under Donald Trump. Det fik en typisk Trump Twitter-kommentar med sig:




I sin kronik kritiserer Amash topartisystemet kraftigt, og flere mener han stiller kanonerne på række til et kandidatur for det libertarianske parti.


Tre stater kan tippe
Vil det være et problem for Trump?

Bestemt.

I 2016 vandt Trump delstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin med henholdsvis 10.704, 46.765 og 22.177 stemmer. 

Det daværende lidet imponerende libertarianske præsidentkandidat-par  Gary Johnson og Bill Weld fik 172.136, 146.715 og 106.674 i delstaterne. 

Det kan Amash sagtens forbedre - og de nye stemmer vil fortrinsvis tages fra Republikanerne. 

Dermed bliver de tre afgørende delstater igen demokratiske. Og det forklarer nok Trumps meget lidt overskudsagtige tweet.