Midtvejsvalget trak læsere

GODT NYTÅR: Bloggen ønsker læserne et godt nytår.

Læserstatistikkerne viser, at midtvejsvalget var den motor, der trak læserne til bloggen.

I oktober havde bloggen 643 unikke besøgende. I november, valgmåneden, blev der sat rekord med 766 besøgende. Tak til alle.

Næste år er intet valgår, men alligevel er der spænding i luften.

Republikanerne vil begynde at samle et felt til primærvalgene i 2012.

Demokraterne og præsidenten skal forsøge at rejse sig efter midtvejsvalg-lussingen.

Den nye og delte kongres skal forsøge at samarbejde.

Økonomien skal vise, om den er ovre krisen, eller om nye slag vil få verdens største økonomi til at vakle som en groggy bokser.

Vel mødt på bloggen i 2011.

Godt nytår!

Sne, tårer, Facebook og en republikansk flodbølge

2010: Snart er det igen tid til at synge ABBA's "Happy New Year" over det meste af verden - også i USA, hvor Demokraterne og præsident Barack Obama ser frem til at lægge et annus horibilis bag sig.

På den modsatte fløj samler spændingen sig om, hvorvidt teparti-bevægelsen kan holde dampen oppe, nu hvor flere af partiets kandidater skal påtage sig ansvar i kongressen.

Hvordan gik året, og hvad blev der sat fokus på her på bloggen?

• Januar: Obama holdt ferie på Hawaii, og denne artikel om midtvejsvalget blev det indlæg, der over hele året trak flest læsere fra Google til USA-perspektiv.
• Februar: Sneen fyger lige nu ind over Danmark. Det samme gjorde den i februar i USA, hvor der var sne i 49 ud af USA's 50 delstater. Den tidligere vicepræsident Dick Cheney satte fokus på homoseksuelles rettigheder.
• Marts: USA som de liberales paradis eller det liberale helvede bliver ofte brugt i den danske debat. Men også USA er en socialdemokratisk velfærdsstat, lyder argumentet fra visse kredse. Således lever over halvdelen af amerikanerne af det offentlige. Sidst på måneden fik Barack Obama vedtaget en historisk sundhedsreform.
• April: I hele den vestlige verden vakler de gamle mediehuse under internettets huseren. Det Hvide Hus ignorerer de - få - tilbageblevne journalister og kommunikerer i stedet ufiltreret gennem sociale medier.
• Maj: Barack Obama nominerer Elena Kagan som ny højesteretsdommer.
• Juli: Teparti-bevægelsen skyller hen over USA med fuld damp under tekedlen. Sarah Palin bliver en de-facto leder af bevægelsen.
• November: Årets helt store begivenhed i amerikansk politik er midtvejsvalget. Demokraterne får smæk og taber over 60 pladser i kongressen og en bunke guvernørvalg. Den republikanske leder John Boehner fælder en tåre over sejren. Kampen mod sundhedsreformen går nu over domstolene.
  
• December: Den de facto-nationaliserede bilgigant General Motors går igen over på private hænder.
  

Glædelig jul

Musikalsk højtid: Bloggen ønsker læserne glædelig jul med julemusik fra en af USA's største nulevende musikere: Tom Waits, her med "Christmas Card From A Hooker In Minneapolis." "Silent Night" er intro og outro.

Og det skete i de dage...

FOLKETÆLLING: Ligesom i juleevangeliet har USA netop afsluttet en folketælling efter den gamle metode - gå fra dør til dør og banke på.

Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.

Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.

De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.

Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.

Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:

Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).

Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:

New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).

Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.

Republikanerne erklærer krig mod det offentlige

FINANSPOLITIK: Demokraterne skulle udnytte den sidste måned med flertal i kongressen. En 2000 sider lang lov med udgifter for 1200 milliarder dollars skulle vedtages, og senatorerne skulle forkæles med 6600 små ”personlige projekter” i deres hjemstater for i alt otte milliarder dollars.

Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.

Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.

Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.

Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.

Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.

Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.

Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.

Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.

Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.

Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.

Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.

Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.

Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:

- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.

Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.

Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.

Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.

Californien på katastrofekurs

KOLLAPS: Mens Los Angeles og San Francisco stadig glimter af rige berømtheders diamanter, plastikforbedrede ansigter, verdensberømte firmaer og den helt rigtige rucolasalt, er det svært at komme uden om, at Californien lider - som det også flere gange er blevet beskrevet her på bloggen.

Victor Hanson er taget på rejse i det Californien, der ligger en smule væk fra kysten, og synet er ikke kønt. Små landsbyer der mest af alt ligner byer i den tredje verden. Masser af forurening, arbejdsløshed, nedlagte gårde og nedslidte asfaltveje, der efterhånden består af mere grus end af asfalt. Imens er det i nogle dele af staten ikke muligt at komme særligt langt ved at tale engelsk, da illegale indvandrere fuldstændigt dominerer enkelte områder.

Læs en nedslående reportage fra det engang forjættede land Californien her.

Stater med lav skat klarer sig bedst

ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.

På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.

I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.

Hvor går det så bedst?

Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.

I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.

I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.

Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.

USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:

1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.

2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.

3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.

4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.

5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.

Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.

Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.

Fagforeninger vinder, skatteyderne taber på General Motors

FINANSKRISE: Igennem flere år vaklede General Motors. Ingen ville købe firmaets biler, og det måtte samtidig betale dyre pensioner og lønninger til de arbejdere, der nød godt af den stærke fagforening UAW - United Auto Workers.

Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.

Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.

Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.

Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.

Skat forhindrer julefred i Washington

SKATTELETTELSER: Der bliver ingen fællesdans rundt om juletræet med republikanere og demokrater hånd i hånd. Republikanerne – i højt humør efter det sejrrige midtvejsvalg – har med det samme udfordret Barack Obama og Demokraterne.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.

Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.

Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.

Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.

Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.

Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.

På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.

Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.

Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.

Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.

Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.

Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:

- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.

Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.

Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.

Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.

Domstolene truer sundhedsreformen del II

SUNDHEDSREFORM: Den libertarianske hjemmeside Reason er ikke tilfreds med, at en dommers afgørelse faldt ud til fordel for Barack Obama og hans sundhedsreform. Læs mere her.

Nedenstående blogindlæg handler også om sagen.

Domstolene truer sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Det nyvalgte republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har lovet at afskaffe præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Imidlertid overhaler dommerne måske politikerne indenom.

Flere grupper har lagt sag an mod regeringen i et forsøg på at stoppe lovgivningen. Den første dom er faldet - og støttede Demokraterne - men i Florida og Virginia vil der ifølge rygter snart falde domme om, at loven er imod forfatningen.

I så fald skal Demokraterne i ilden igen og forsvare den upopulære reform. Samtidig må sygehuse, forsikringsselskaber og embedsmænd gå i venteposition, da lovens overleven kommer i tvivl.

Går dommen imod Demokraterne ved domstolene i Florida og Virginia, kan sagen trække i langdrag i flere og flere retsinstanser og kan i sidste ende havne i Højesteret. Det kan blive en årelang proces.

I sidste ende kan det blive Højesteret, der skal tage stilling til sagerne. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Det er kravet om, at amerikanerne SKAL have en sundhedsforsikring, der er retssagernes substans.

Modstanderne mener, at det strider imod forfatningens garantier om personlig frihed.

Tilhængerne håber på, at domstolene læner sig op af en tidligere afgørelse fra Højesteret. Her afgjorde domstolen, at kongressen gerne må regulere områder, der har "stor betydning for interstatslige handelsområder."

Spørgsmålet for domstolene er så, om reglerne om sundhedsreform juridisk er så betydningsfulde, at det er nødvendigt med føderal lovgivning i forhold til delstaterne.

Læs mere om sagen hos The New York Times her.

Due-skandinaverne blev republikanere

MIDTVEJSVALG 2010: For efterhånden 100-150 år siden myldrede skandinaver - og tyskere - til Wisconsin, Minnesota og Iowa.

Den dag i er det nogen større udfordring at finde en Jorgenson eller Petersen i området.

Denne vælgergruppering har traditionelt været isolationistiske og pacifistiske - og har i de senere år været skarpt imod USA's krige i udlandet. Ikke overraskende stemte blokken således for Barack Obama i 2008.

Men sådan forholdt det sig ikke ved de nys overståede midtvejsvalg, hvor de skandinaviske efterkommere i stort tal vendte sig mod Republikanerne.

Det skriver Michael Barone om her, hvor han også beskriver en række andre interessante geografiske vælgergrupperingers præferencer - lige fraJacksonians over sorte til finner.

Republikanerne tog kegler ved guvernørvalg

MIDTVEJSVALG 2010: Pressens fokus har i vidt omfang rettet sig mod valget til den amerikanske kongres, men i noget mere stilhed har Republikanerne også sikret sig store gevinster i spillet om de magtfulde guvernørposter.

Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.

Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.

På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”

Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.

Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.

Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.

En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.

I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.

Republikanerne angriber sundhedsreformen

SUNDHED: Efter partiets store sejr gør Republikanerne nu klar til den første politiske offensiv. Målet er at knuse Barack Obamas sundhedsreform. Mulighederne for en total republikansk sejr er dog næsten ikke-eksisterende. Læs om sagen her.

Teparti-bevægelsen kan fejre halv sejr

MIDTVEJSVALG 2010: Er teparti-bevægelsen og særligt en af bevægelsens uofficielle ledere Sarah Palin styrket frem mod 2012, eller svækkede det nyligt overståede valg bevægelsen.

I bedste akademiske stil er svaret mudret.

De republikanske kandidater i 2012 - til såvel præsident- som kongresvalg - bliver nødt til at tage bevægelsen alvorligt. I primærvalgene viste aktivisterne, at de forholdsvist få, men meget engagerede tilhængere kan vippe kandidater støttet af det republikanske partis magtfulde ledere af pinden.

Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at bevægelsen kostede Republikanerne dyrt i Senatet.

I såvel Nevada som Delaware ville republikanerne have vundet med en anden og mere moderat kandidat som Sue Lowden i Nevada og Mike Castle i Delaware.

I Alaska blev teparti-kandidaten besejret, men da det republikanske parti er meget stærkt i den kolde stat, var det den tidligere republikanske senator Linda Murkowski, der vandt valget og således alligevel sikrede en republikansk sejr her.

Det var dog en alvorlig blodtud for Sarah Palin, en af teparti-bevægelsens ledere. Hun støttede nemlig teparti-kandidaten Scott Miller. At en Palin-støttet kandidat ikke engang kan vinde i Palins hjemstat, er en alvorlig bet for hende, hvis hun kaster sig ud i præsidentvalget i 2012.

Samtidig er det værd at notere sig, at i nogle af de stater, hvor teparti-kandidaterne vandt, står republikanerne i forvejen stærkt, såsom Utah, Kentucky og South Carolina. Det betyder, at teparti-kandidaterne har svært ved at slå igennem i moderate stater som Nevada eller klart demokratiske stater som Delaware.

Sejrene i svingstater som Pennsylvania og Florida giver dog respekt og er blevet noteret af politiske strateger.

Alt i alt er såvel republikanere som demokrater meget spændte på, om teparti-bevægelsen kan holde sig i live i de kommende to år.

I så fald vil bevægelsen afgjort blive en magtfaktor i 2012, men en faktor på godt og ondt for det i øjeblikket sejrende republikanske parti.

Demokraterne kæmper om resterne fra magtens bord

MIDTVEJSVALG 2010: Demokraterne står stadig og forsøger og stoppe blødningen fra den blodtud, de fik af vælgerne.

Alligevel har de nu valgt internt at banke hinanden lidt yderligere på den brækkede næse.

Således kæmper demokraterne nu internt om de ledende poster i Repræsentanternes Hus. Læs mere her.

Kongressen kaster sig i skyttegravene

MIDTVEJSVALG 2010: USA’s 111. kongres og i særlig grad medlemmerne af Repræsentanternes Hus har netop fået en endefuld af vælgerne. Der er ikke blevet gjort nok for at løse USA’s problemer, mener vælgerne.

Om man kan lide lovene eller ej, er det dog bredt anerkendt blandt politiske eksperter, at den afgående kongres var en af de mest aktive, og så store love som sundhedsreformen, regulering af finanssektoren og hjælpepakkerne under finanskrisens højdepunkt blev vedtaget.

Alligevel endte det med, at Demokraterne mistede 64 pladser.

Historisk er det sket før, at en meget aktiv og demokratisk kontrolleret kongres får smæk, når Demokraterne har succes med at gennemføre lovgivning. I 1965 og 1966 fik Lyndon B. Johnson sammen med kongressen vedtaget sikring af stemmeret for sorte, Medicare, Medicaid og føderale penge til uddannelse.

Herefter mistede partiet flertallet og 47 pladser i Repræsentanternes Hus.

Denne gang gik det så endnu værre for Demokraterne, og de utilfredse vælgere får næppe andet end en masse politisk spin og kamp, men ingen større politiske tiltag de kommende to år. Den 112. kongres, der mødes i januar, er nemlig polariseret som aldrig før.

Den nye kongres vil være polariseret som aldrig før. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Hos Republikanerne er mange af de nyvalgte teparti-aktivister, der ikke vil have noget som helst at gøre med Demokraternes og Barack Obamas ”socialistiske” og ”anti-amerikanske” politik. Den kommende formand, John Boehner, får sit hyr med at tøjle medlemmerne, hvis han har noget ønske om et bredt samarbejde – hvad meget dog ikke tyder på.

Mens Republikanerne er rykket mod højre, er Demokraterne rykket til venstre. Mange af de demokrater, der blev fældet i sidste uge, var medlem af det såkaldte ”Blue Dog Caucus.” Der er tale om moderate til let højreorienterede demokrater, der ikke har meget tilfælles med Nancy Pelosis vestkyst-demokrater.

I alt var 54 demokrater medlem af denne gruppe, som i stort tal blev valgt ind ved de demokratiske flodbølger i 2006 og 2008. Således var mange valgt i ellers traditionelt republikanske distrikter.

Ud af de 54 gik seks på pension, mens 23 tabte valget. Der er altså 29 færre ”blue dogs” i den nye kongres. Det var ellers den midterakse i kongressen, som skulle sikre et bredt samarbejde.

De resterende demokrater er mere klassisk venstreorienterede og har intet til fælles med de teparti-aktivister, de anser for ”uoplyste” og ”reaktionære.”

Midten i kongressen er væk. Højre og venstre er styrket. Polariseringen er klar.

Kongressen vil blokere alt, præsidenten sender til vedtagelse. Præsidenten vil nedlægge veto mod alt, kongressen vedtager. De kommende to år bliver en lang venten på præsidentvalget, mens USA’s gæld vil fortsætte med at tordne mod uanede højder.

Valgresultat som forventet

MIDTVEJSVALG 2010: Ganske som forventet sikrede Republikanerne sig tirsdag – natten til onsdag dansk tid – sejren ved midtvejsvalg 2010.

I Repræsentanternes Hus var der tale om den største fremgang for oppositionspartiet, siden Republikanerne stormede frem ved valget i 1938.

Nancy Pelosi må nu afgive sin magtfulde post som formand for huset, og i stedet overlade den til republikaneren John Boehner, der har lovet at fortsætte partiets succesfulde nej-kurs over for præsident Barack Obama – men denne gang med et komfortabelt flertal frem for et meget lille mindretal.

Valgets sejrherrer taler til pressen

Ti pladser er endnu ikke afgjort, men allerede nu står Republikanerne til en fremgang på 60 pladser. Partiet har indtil nu sikret 239 pladser, mens Demokraterne har 186. New York Times opdaterer hele tiden resultater fra fintællingerne her.

I Senatet overlevede Demokraternes flertal i formindsket størrelse – ligesom også formand Harry Reid overlevede udfordringen fra teparti-kandidaten Sharron Angle i Nevada.

Det kan være held i uheld for Republikanerne. Var Reid faldet, ville Dick Durbin eller Chuck Schumer have overtaget formandsposten – og de er langt mere konfrontatoriske end den forsigtige Harry Reid.

I Senatet er Republikanerne indtil videre gået seks pladser frem, men Demokraterne har som nævnt stadig et flertal på 52 pladser med 46 til Republikanerne. To valg er endnu ikke afgjort. Også her opdaterer avisen resultaterne løbende.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet.

Republikanerne får halv sejr tirsdag

MIDTVEJSVALG 2010: Onsdag morgen vil Republikanerne feste i USA. Efter en nedtur i 2006 ramlede partiet ind i gedigen lussing i 2008.

Flere erklærede dengang, at partiet var døende.

Kun to år efter vil Republikanerne sikre sig flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 medlemmer er på valg hvert andet år.

I det nuværende kammer har Demokraterne 253 medlemmer, og Republikanerne 178.

Hjemmesiden Realclearpolitics udregner gennemsnittet for alle meningsmålinger, og en republikansk sejr i Repræsentanternes Hus er sikker. Demokraterne er sikre på 171 pladser, Republikanerne er sikre på 224 pladser, mens 40 pladser endnu er usikre. 218 pladser giver flertal, så her bliver Demokraternes magtbase brudt.

Nancy Pelosis imperium bliver dermed styrtet, og i stedet bliver republikaneren John Boehner leder af kammeret.

I Senatet med i alt 100 pladser er Demokraterne sikre på 49 pladser, mens Republikanerne er sikre på 45 pladser. Seks sæder er usikre.

I øjeblikket har Demokraterne 59 sæder i Senatet, så her bliver der tale om en betydelig tilbagegang. Men det skal gå meget galt, hvis Demokraterne også taber flertallet her.

Særligt spændende bliver det, om Senatets leder, demokraten Harry Reid fra Nevada, taber det tætte valg mod teparti-kandidaten og republikaneren Sharron Angle.

Det kan Republikanerne hurtigt komme til at fortryde. Reid er moderat og vil gerne have republikanerne med i lovgivning. Taber han, bliver hans post overtager af enten Chuck Schumer eller Dick Durbin. Begge er langt mere konfrontatoriske og mindre villige til kompromis.

Uanset hvad tyder meget på, at ingen af USA's problemer vil blive løst de kommende to år. I Kongressen vil republikanerne blokere for Demokraternes forslag. I Det Hvide Hus vil præsident Barack Obama blokere for den republikanske kongres' forslag.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet. Foreløbig ønsker jeg alle interesserede en god valgaften.

Valgdagen nærmer sig

MIDTVEJSVALG 2010: Snart skal amerikanerne sætte deres kryds, og den erfarne politiske kommentator Charlie Cook regner med en republikansk tsunami i Repræsentanternes Hus, men et fortsat lille demokratisk flertal i Senatet.

Valget har været en dyr omgang - fire milliarder dollars bliver der brugt.

Til valg uden modkandidat

MIDTVEJSVALG: John Thune er republikansk senator i South Dakota og kan tage det ganske roligt på valgdagen om få uger.

For det første er South Dakota en sikker republikansk stat.

For det andet - og endnu mere afgørende - har John Thune slet ingen modkandidat.

Demokraterne anså ham simpelthen for så usårlig, at de end ikke ville bruge kræfter på at stille et offerlam af en modkandidat op.

John Thune, der ellers har samlet op mod seks millioner dollars ind til valgkamp, kan derfor tage det stille og roligt og samtidig donere pengene til republikanere, der måtte have brug for dem.

Således kan han også skaffe sig opbakning til den præsidentvalgkamp i 2012, som rygterne taler om, at han vil stille op til.

Læs mere om John Thune på hans hjemmeside her.

Demokraterne skal satse på populismen

STRATEGI: Populisme er en god ting, mener en analytiker hos Politico. Og demokraternes øverste leder Barack Obama mangler populisme. Det er præsidentens største fejl.

Læs her hvorfor Obama skal opgive sit image som kølig juraprofessor og i stedet agere som Bill Clinton.

Demokraterne har tabt midten

MIDTVEJSVALG: Der er nu kun lidt over to uger til midtvejsvalget, og Demokraterne er stadig i store problemer.

Obama og Demokraterne har skabt en skidt situation for sig selv: Venstrefløjen er apatisk, højrefløjen er i kamphumør, og midtervælgerne har forladt Demokraterne.

Midtervælgernes betydning kan ikke overvurderes.

I 2004 vandt Republikanerne stort ved valgene og fik smæk i 2008.

Imellem de fire år mistede partiet kun to procent af de vælgere, der identificerer sig som republikanere.

Imidlertid mistede Republikanerne ni procent af de uafhængige vælgere, og det var nok til den store ændring i valgenes resultat.

Med sine reformer har Barack Obama været for venstreorienteret for midtervælgerne, men for centrum-orienteret for venstreorienterede vælgere. I stedet burde han have satset fast på en af hestene - det er ikke muligt at ride på dem begge samtidig.

Kombineret med en ivrig og begejstret højrefløj kunne klimaet ikke være værre for Demokraterne i de sidste to ugers valgkamp.

Eliterne i dårligt lys

UDDANNELSE ER SKIDT: Et kendetegn blandt dele af teparti-bevægelsen har været, at universitetsuddannelser er ilde sete. "Uddannelseseliten" er skidt, hårdtarbejdende mennesker i fabriksjobs uden uddannelse er det mest attraktive.

Sådan lyder beskeden i hvert fald fra personer som Christine O'Donnel og Sarah Palin.

Kommentator Clarence Page undrer sig noget over denne "nedadgående sociale mobilitet."

Læs klummen her.

Republikanerne svømmer i penge

GULDMØNTER: Det er ikke penge, Republikanerne savner ved det kommende midtvejsvalg.

En højesteretsdom tillod tidligere i år, at virksomheder og organisationer må bruge lige så mange penge, de ønsker til at føre valgkamp for. Der må således ikke lægges bånd på ytringsfriheden, lød begrundelsen.

Fagforeninger lunkne
Det er i særlig grad Republikanerne, der nyder godt af denne pengestrøm. Virksomheder, der frygter højere skatter fra Demokraternes side, pumper penge ind i det republikanske parti. Samtidig svigter de traditionelle støtter Demokraterne: Fagforeningerne har i bedste fald været lunken med støtten til præsidentens parti.

Republikanerne og konservative grupper har således kunne bruge over 100.000 dollars i 77 forskellige kongresdistrikter. Et sådant beløb har Demokraterne kun magtet at bruge i 43 distrikter.

Det øger chancen for, at Republikanerne får sig et komfortabelt flertal i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget. Demokraterne er simpelthen nødt til at spille forsvar i en række distrikter, hvor de troede, de var sikre.

Udenlandske penge
Højesteretsdommen – som bloggen tidligere har skrevet om her – møder stigende kritik visse sider.

Således afslører denne artikel, at nogle af de mange penge kommer fra udenlandske firmaer, som kan være kontrolleret af fremmede regeringer. Gennemsigtigheden er ikke-eksisterende, lyder det, og den kritik vil sandsynligvis tiltage fra demokratisk side, hvis partiet får en lussing om tre uger.

Demokrater satser på abort

STRATEGI: Demokraterne er i problemer ved årets midtvejsvalg og satser nu stærkt på at få kvinderne til stemmeurnerne.

Således slår partiet på, at kun det vil bevare retten til abort.

Læs mere om sagen her.

Alaska-kandidat samler 3700 procent flere penge ind

SUCCES: Da Scott McAdams i juni blev demokraternes kandidat ved senatsvalget i Alaska, var der ikke mange, der lagde mærke til det.

Alaska er en ærkerepublikansk stat, og McAdams var simpelthen det offerlam, der var nødvendig for at vise en symbolsk modstand mod den republikanske senator, Lisa Murkowski.

McAdams, der er borgmester i den lille by Sitka med knap 9000 indbyggere, var også indstillet på et påtage sig den rolle. Fra juni til august indsamlede han kun 17.000 dollars til sin valgkamp.

Lavine
Men så sendte teparti-bevægelsen en lavine ind i valget.

Lisa Murkowski tabte primærvalget og dermed en sikker sejr til teparti-kandidaten Joe Miller.

Det ændrede ikke ved, at Miller var sikker på sejr, og McAdams stadig var på vej mod valgalteret for at blive symbolsk ofret.

Men Murkowski ville ikke finde sig i vælgernes afgørelse. Hun valgte at stille op som en såkaldt ”write-in” kandidat.

Det betyder, at kun McAdams’ og Millers navne står på stemmesedlen – men borgerne i Alaska kan ved at skrive Murkowskis navn på sedlen stemme på hende.

Dermed ser det nu ud til, at de republikanske vælgere bliver delt i to – og Scott McAdams har lige med et en reel chance for at blive valgt.

Det kan ses i hans pengeindsamling. Fra 17.000 dollars på tre måneder har han nu indsamlet 650.000 dollars i hele september – en stigning på intet mindre end 3700 procent!

650.000 dollars rækker langt i Alaskas mediemarked, hvor reklamer og annoncer ikke er tilnærmelsesvis så dyre som i befolkningsrige stater som Illinois, Pennsylvania eller New York.

Stavning i højsædet
Samtidig svækker det Republikanerne yderligere, at der efter et valg vil vente en række retssager. For hvor mange stemmer skal Lisa Murkowski have?

Vælgerne skal som nævnt selv skrive navnet – og bør stemmesedler med ”Lisa M,” ”Lisa Merchovski” eller ”Lisa Mur.” godkendes?

Republikanerne lider – og Scott McAdams gnider sig i hænderne.

De seneste meningsmålinger viser 22 procent af stemmerne til Scott McAdams, 36 procent til Joe Miller og 35 procent til Lisa Murkowski.

Meg Whitman havde illegal hushjælp - vidende eller uvidende?

CALIFORNIEN: Den republikanske guvernørkandidat i Californien, Meg Whitman er kommet i store problemer.

Under tirsdagens debat mod den demokratiske modkandidat Jerry Brown, erklærede Whitman, at hun ville straffe arbejdsgivere, der ansatte illegale immigranter.

Nu er hun så selv afsløret i at have haft en illegal immigrant som hushjælp fra 2000-2009.

Selv påstår Whitman, at hun fyrede hushjælpen, lige så snart hun fandt ud af, at hun var illegal immigrant.

Hushjælpen påstår det modsatte - og der står sagen så.

Selv hvis Whitman har ret, vil sagen koste hende dyrt blandt Californiens latinoer - og da de udgør 21 procent af vælgerne, kan sagen blive et afgørende element i valgkampen.

Læs mere her.

Obama er Carter

SAMMENLIGNING: Demokratiske politikere finder i stigende grad ligheder mellem præsident Barack Obama og Jimmy Carters fejlslagne præsidentperiode fra 1977-1981.

Det er naturligvis ikke en udvikling, demokraterne er begejstrede over.

Læs kommentar om sagen her.

Republikanerne vender blikket mod 2012

PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalgkampen er alt for lang, lyder det fra statskundskab-eksperter om den amerikanske valgkamp. De to års brydekamp gør vælgerne trætte og skader demokratiet.

Sådan lød det i gamle dage, hvor valgkampen gik i gang i januar efter midtvejsvalget.

Denne gang kan politikerne så ikke engang vente til midtvejsvalget er forbi.

Således var de nuværende frontløbere hos republikanerne godt i gang med et støbe fundamentet til en lang og udmarvende valgkamp i den sidste uge.

Palin i Iowa

Mest opmærksomhed løb Sarah Palin af sted med. Hun holdt således hovedtalen ved en middag for lederne af det republikanske parti i Iowa.

Palin taler i Iowa.

Iowa er som bekendt staten med det første primærvalg i præsidentvalgkampen. I januar 2012 går delstatens vælgere til caucus – vælgerne mødes i forsamlinger og alt efter popularitet får kandidaterne en række delegerede.

Allerede nu plejer Palin så sine kontakter i staten, og kommentatorerne lader munden løbe om, hvorvidt hun er ved at gøre klar til en valgkamp.

Det Hvide Hus’ pressesekretær Robert Gibbs blandede sig også. Fra talerstolen erklærede han:

- This is the time of the year when candidates "dip your toe in the water”… And that's my guess... she's going to dip that toe in.

Anti-abort dominerede

Imens samlede eks-guvernør Tim Pawlenty fra Minnesota, tidligere guvernør i Massachussets Mitt Romney, eks-guvernør i Arkansas Mike Huckabee, tidligere senator Rick Santorum fra Pennsylvania, medlem af Repræsentanternes Hus Mike Pence og tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich sig i Washington.

Her holdt de taler for en forsamling af socialt konservative og religiøse republikanere i “Values Voter Summit.”

Her vandt Mike Pence en afstemning blandt de fremmødte med 24 procent. Mike Huckabee fik 22 procent, Mitt Romney 13 procent og Sarah Palin syv procent.

Afstemningen har absolut ingen betydning, og forsamlingens hovedemne var da også at ”sætte en stopper for aborter.” Det er langt fra det budskab om lav skat og offentlige nedskæringer, som er Sarah Palins spydspids i øjeblikket.

Trætte vælgere

Uanset hvad er valgkampen om et lede det republikanske parti i kampen mod Barack Obama i 2012 allerede i gang. Tim Pawlenty er længst fremme, og har allerede hyret fuldtidspersonale i Iowa. Politiske kommentatorer og æggehovedet på universiteterne får altså denne gang endnu mere at snakke om, mens vælgerne får endnu længere tid til at blive træt af politik.

Teparti-kandidater snyder toprepublikanere - og bloggen

OVERRASKELSER: Fra Nevada over Colorado til Alaska og Delaware vinder teparti-kandidater over kandidater fra det republikanske establishment - som regel til stor overraskelse for de republikanske ledere.

Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.

I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.

Men sådan gik det ikke.

Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.

Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.

Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.

Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.

New Yorks Kennedy-familie er på vej mod toppen

ERFARING: Massachussets har et politisk dynasti i den navnkundige Kennedy-familie, mens Texas har leveret Bush-dynastiet.

Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.

Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.

I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.

I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.

Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.

Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…

Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.

Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.

Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com

Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.

I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.

Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.

Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.

Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.

Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.

Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.

Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:

Michigan.

Florida.

Californien.

Texas.

Det Hvide Hus - skal lederne skiftes ud?

MAGT: Verdens mest magtfulde embedsmænd findes i Det Hvide Hus, og personer som stabschef Rahm Emmanuel og de to rådgivere David Axelrod og David Plouffe er for politiske nørder, hvad Paris Hilton, Lady Gaga og Cheryl Cole er for Se og Hør-segmentet.

Chicagos borgmester Richard Daley har netop offentliggjort, at han træder tilbage. Samtidig har Rahm Emmanuel længe ønsket sig netop det job.

Det kan betyde udskiftninger i den absolutte poliske elite - og problemer for Barack Obama med nyansættelser i et allerede mere end svært 2010.

Læs en analyse af situationen her.

Den rustne bilstat går mod højre

GUVERNØRVALG: For 30 år siden var det lykken at bo i Michigan.

Det var ikke nødvendigt med en voldsomt lang uddannelse. Bilfabrikkerne Ford, Chrysler og ikke mindst General Motors stod klar med fede lønchecks til hundredetusinder af arbejdere - mens endnu flere levede af bilindustrien via underleverandører.

Mens Ford har klaret sig nogenlunde gennem de seneste års krise, er det gået fuldstændig galt for General Motors, der kort efter præsident Barack Obamas tiltræden gik i betalingsstandsning og reelt blev overtaget af staten.

Ukrudt og rustent jern
Firmaet havde i flere år haft en katastrofal mangel på indsigt i, hvilke biler kunderne ønskede. Salget styrtdykkede, samtidig med at pensionsforpligtelserne steg og steg - og det samme gjorde underskuddet.

Resultatet er en stat, hvor bygninger brune af rustent jern og grønne af ukrudt vidner om en industri, der er tvunget i knæ.

Arbejdsløsheden var i maj 2010 13,6 procent.

Det har gjort guvernør Jennifer Granholm, demokrat, upopulær. Derfor er det måske meget heldigt for hende, at en guvernør ikke må sidde i mere end to perioder.

Demokraterne har nomineret byen Lansings borgmester Virgil Bernero som kandidat. Han basere en del af sin valgkamp på sin succes som borgmester i byen.

Indtægterne faldt under krisen, mens der skulle bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse. Alligevel lykkedes det at skære 40 millioner dollars af budgetunderskuddet i byen.

Republikansk føring
Alligevel peger meningsmålingerne på en storsejr til republikaneren Rick Snyder. Han fører med alt fra 10 til 20 procentpoint.

Snyder er succesfuld forretningsmand, og indbyggerne i Michigan håber på, at hans erfaringer kan hjælpe den kriseramte økonomi.

Derfor - trods statens for USA meget stærke fagforeninger - ser det ud til, at en republikaner erobrer magten. Det kan skabe udfordringer, når demokraterne i 2012 skal forsøge at holde staten blå i kampen om Det Hvide Hus.

Hvad angår den økonomiske fremtid er der lyspunkter for staten. Michigan har fået omstillet dele af økonomien, og en rapport anslår, at 568.000 nu har et job inden for high tech. En anden undersøgelse viste, at Michigan er den tredje-mest attraktive stat at åbne en ny virksomhed i.

Der er altså et fundament at bygge videre på - men kampen bliver hård for vinderen.

Bush støtter skandaleramt kandidat

FLORIDA: Den republikanske kandidat til guvernørposten i Florida, teparti-aktivisten og milliardæren Rick Scott, er som omtalt sidste indlæg på bloggen en mand med en noget besværlig fortid - i hvert fald hvis man som ham gerne vil være guvernør i en af USA's største stater.

Nu har han dog fået opbakning fra Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der også er kendt som George W. Bushs lillebror.

Jeb Bushs støttetale til Rick Scott.

Jeb Bush er stadig en populær mand i Florida, så Rick Scott er utvivlsomt godt tilfreds med støtten.

Republikansk milliardær med lig i lasten guvernørkandidat i Florida

GUVERNØRVALG: Guvernørvalget i Florida så i sidste uge ud til at blive ganske ordinært.

Den demokratiske finansminister i delstaten, Alex Sink, skulle sandsynligvis slå justitsminister Bill McCollum.

Men så slog teparti-aktivisterne igen til ved et republikansk primærvalg.

Deres kandidat Rick Scott slog Bill McCollum med 46 procent mod 43 procent til justitsministeren ved primærvalget 25. august.

Bøde: 1,7 milliarder dollars
Rick Scott er milliardær, og en væsentlig del af grunden til den smalle sejr skal findes i, at han har brugt 40 millioner dollars af sin egen formue på tv-reklamer, der med negative budskaber skød Bill McCollum i sænk.

Teparti-aktivisterne fester løs, men som ved de andre valg kan det blive en Pyrrhussejr. Scott har nemlig op til flere lig i lasten.

Mest afgørende er det, at Rick Scotts firma Columbia/HCA har fået en bøde på 1,7 milliarder dollars for at snyde forbundsregeringen med Medicare-betalinger.

I et år hvor sundhedssektoren bliver et stort valgtema, er det næppe en fordel at være idømt en så krystalklar og sjældent høj bøde for fusk.

Iran og internetcensur
Samtidig har han været medlem af bestyrelsen i firmaet Secure Computing.

Problemet er, at blandt Secure Computings kunder er Iran og Saudi-Arabien.

Ordren fra de to lande: Software som kan bruges til at udøve censur på internettet.

Under valgkampen har Rick Scott støttet et kontroversielt forslag fra Arizona, som gør, at politiet kan kræve identifikation fra borgerne. Målet med den lov er, at politiet lettere kan identificere illegale indvandrere.

Latinoer har vendt sig stærkt mod loven. De argumenterer med, at lovens formål reelt er at stoppe latinoer på gaden, da politiet næppe vil stoppe en hvid familie og undersøge deres immigrant-status.

Florida har en betydelig latino-befolkning. En stor del af dem er eksilerede cubanere, som plejer at støtte Republikanerne på grund af partiets hårde kurs over for Castro-diktaturet på Cuba. Imidlertid kan Scotts holdning på immigrations-området skræmme dem væk.

Endelig har han som teparti-kandidat det generelle problem, at han ligger en del til højre i forhold til den gruppe af midtervælgere, der normalt afgør valgene.

Fordele for Demokraterne
For Demokraterne kan en Alex Sink-sejr give flere fordele de kommende år. Lige nu finder en folketælling sted i USA, og demografer regner med, at Florida får et ekstra sæde i Repræsentanternes Hus.

En folketælling betyder, at kongresdistrikterne skal tegnes om. Republikanerne har flertallet i delstatsforsamlingen, men en demokratisk guvernør i form af Sink kan blokere for en for republikanerne fordelagtig omstrukturering af kongresdistrikterne.

Samtidig vil en demokratisk guvernør i en afgørende svingstat være uvurdelig for præsident Barack Obama, når de demokratiske vælgere i Florida i 2012 skal skubbes hen til valgsstedet.

Analyseinstituttet Rasmussen har lavet en meningsmåling, efter kandidaterne blev kendt. Rick Scott står til 41 procent, Alex Sink til 36 procent, mens den uafhængige Bud Chiles får otte procent af stemmerne.



I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november. Første indlæg handlede om guvernørvalget i Texas og kan læses her.

Demokratisk analytiker: Republikanerne får ikke flertal

MIDTVEJSVALG: Den gængse holdning i USA er, at Republikanerne til november vil sikre sig et pænt flertal i Repræsentanternes Hus.

Det mener kommentaroren Reid Wilson dog ikke nødvendigvis er rigtigt. Wilson, der tidligere har været ansat af Demokraterne, mener, at Demokraternes større pengekasse vil have afgørende betydning.

Samtidig er Demokraterne dygtigere til rent faktisk at få vælgerne til stemmeboksen.

Læs Reid Wilsons analyse her.

Løsrivelsesguvernør kæmper for tredje sejr i Texas

GUVERNØRVALG: Rick Perry er efter et årti med magten stadig ikke træt af et være guvernør i Texas.

Republikaneren overtog magten 20. december 2000, da den daværende guvernør George W. Bush drog mod Washington for at gøre klar til at overtage præsidentembedet.

Siden blev Rick Perry genvalgt i 2002 og 2006.

Texas har som en af få delstater i USA ingen love, der begrænser, hvor mange valgperioder en guvernør kan sidde.

Derfor har Rick Perry valgt at stille op igen som den første Texas-guvernør til at gøre forsøget. Faktisk har ingen guvernør i delstaten hidtil formået at sidde to hele valgperioder.

Rick Perry har i de seneste år, særligt efter præsident Barack Obamas tiltræden, valgt en mere og mere konfrontatorisk politisk stil, og det har skaffet ham en del fjender.

Løsrivelse
Således fandt han sig selv i hele USA’s søgelys, da han i foråret 2009 gav følgende svada til en journalist:

- Texas is a unique place. When we came into the union in 1845, one of the issues was that we would be able to leave if we decided to do that. My hope is that America and Washington in particular pays attention. We've got a great union. There's absolutely no reason to dissolve it. But if Washington continues to thumb their nose at the American people, who knows what may come of that.

Det blev af flere tolket, som om Rick Perry talte for, at Texas skulle løsrive sig fra USA – en ret nogle argumenterer for, at delstaten har på grund af de specielle forhold, der gjorde sig gældende, da Texas i 1845 blev en del af USA.

Rick Perrys udtalelse om Texas' ret til løsrivelse.

Jurister afviste dog hurtigt argumentet, da lovgivning vedtaget efter den amerikanske borgerkrig eksplicit ikke tillader delstater at forlade unionen.

Endnu mere centralt for kontroversens afslutning var det, at Perry efter en måned selv proklamerede, at han ikke kunne drømme om at erklære Texas selvstændig.

Episoden, en række generelt højreorienterede standpunkter samt den tredje valgperiode førte til en potent udfordrer i primærvalget.

Den republikanske senator Kay Bailey Hutchison udfordrede Perry som en selvudråbt ”moderat centrum-højrekandidat.”

Lav skat, lille offentlig sektor
Perry var dog ikke sådan at slå af pinden. Texas er i forhold til mange andre stater kommet mildt igennem finanskrisen. Mange texanere mener, det skyldes Rick Perrys erhvervspolitik med lave skatter, begrænset regulering og en lille offentlig sektor.

Derfor endte det da også med, at Perry slog Hutchison med 53 procent mod 31 procent – de resterende stemmer gik til en teparti-kandidat.

Hutchison havde lovet at trække sig fra Senatet for at fokusere på valgkampen mod Perry. Da meningsmålingerne begyndte at skrante, udsatte hun tilbagetrækningen – og efter blodtuden vil hun nu til nogen morskab for kommentatorer fortsætte i Senatet.

Satser på latinoerne
Imens kan Perry gøre klar til at kæmpe mod den eneste demokrat, der har en reel chance mod Perry i staten. Demokraterne har opstillet tidligere borgmester i Houston Bill White.

Den populære eks-borgmester satser på, at Texas’ stærkt stigende latino-befolkning i stort tal vil støtte ham og partiets mere villige tilgang til at legalisere USA’s illegale immigranter.

Rick Perry er dog afgjort favoritten. I meningsmålingerne fører han med mellem fem og ti procentpoint over Bill White.




I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november.

Rand Paul kaster endnu en pengebombe

PENGEBOMBE: Den republikanske senatskandidat i Kentucky Rand Paul forsøger i disse timer endnu engang at gennemføre en såkaldt "money bomb."



Her gælder det om inden for et fastsat tidsrum at få så mange penge i kampagnekassen som muligt.



Støttet af ivrige te-parti aktivister lykkedes det på et døgn i august 2009 Rand Paul og co. at fundraise 433.509 dollars til hans valgkamp – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Rand Paul beder om penge.

På Rand Pauls hjemmeside kan du se, hvordan det er gået med denne omgang "money bomb."

Ayn Rands discipel kæmper i Kentucky

LIBERAL: Ron Paul er en legendarisk skikkelse blandt de libertarianske vælgere i USA og er både elsket og hadet af det republikanske parti, han i mange år har været valgt for i Repræsentanternes Hus.

Flere gange har han stillet op til præsidentvalget, i 2008 med pæn succes i primærvalget.

Nu er det sønnen, der er i fokus.

I Kentucky var den republikanske senator Jim Bunning klart i fare for at tabe valget. Bunning, der tidligere var en af USA’s bedste inden for baseball, kom med jævnt upopulære og enkelte direkte sære citater – blandt andet udfordrede han en avisredaktør til en armlægningskonkurrence, efter at avisen havde kritiseret Bunning.

John Cornyn, senator fra Texas, leder National Republican Senatorial Committee, som koordinerer republikanernes senatsvalgkamp. Han pressede Bunning til at trække sig. Nu skulle partiet have en sikker vinder i en meget republikansk stat.

Ayn Rand-fan
Men ud fra intet kom så Rand Paul og vandt primærvalget. Ron Pauls søn, der er opkaldt efter den i liberale kredse meget populære forfatter Ayn Rand, sikrede sig 58 procent af stemmerne.

Dermed er han del af den republikanske teparti-bølge, der har skyllet centrum-højre kandidater ud og erstattet dem med væsentligt mere højreorienterede kandidater. Det samme er sket fra Colorado over Nevada til Florida.

Den 47-årige øjenlæge er lige som sin far stærkt imod abort, men repræsenterer ellers en forholdsvis moderat social konservatisme kombineret med klassisk liberal politik: Uddannelsesministeriet skal sendes til skafottet, hjælpepakkerne skal væk og Patriot Act skal afskaffes for at nævne nogle få punkter.

I front
Rand Paul har teparti-aktivisterne i ryggen, og på en dag i august sidste år lykkedes det dem at fundraise 433.509 dollars til kampagnen – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Den republikanske kandidat fører da også med cirka ti procentpoint i meningsmålingerne i forhold til sin demokratiske modkandidat Jack Conway. I Kentucky ser det altså ikke ud til at skade republikanerne, at de er gået mod højre i primærvalget.

På landsplan er bekymringen dog stigende, som kommentator Eugene Robinson skriver her.

Republikaner vinder slaget om Twitter

SOCIALE MEDIER: Carly Fiorina er den store vinder af midtvejsvalgets kamp om Twitter-brugernes gunst.

Republikaneren fra Californien har således lige over 275.000 brugere, der følger hendes opdateringer. Tiden som chef for et af verdens største computerfirmaer Hewlett-Packard har derfor ikke været spildt.

Til alt held for modkandidat Barbara Boxer er hun nummer tre på "Targeted Victory Digital Landscape Reports'" analyse af senatskandidaternes Twitter-popularitet. Hun er dog langt efter Fiorina med kun lidt over 20.000 læsere.

En yderligere forklaring på Boxers og Fiorinas høje placering kan selvfølgelig være, at Californien er USA's folkerigeste stat.

To magtfulder kvinder kæmper om en stilling

CALIFORNIEN: Et af novembers spændende valg til Senatet finder sted i Californien.

Demokraten Barbara Boxer blev valgt som senator i 1992 og er blevet genvalgt tre gange siden.

Den populære politiker blev i 2004 genvalgt med et forspring på 20 procentpoint til modstanderen.

I år får Boxer dog en væsentlig stærkere modstander. Republikanerne nominerede Carly Fiorina med 56,4 procent af stemmerne ved et primærvalg 8. juni.

Fiorina har arbejdet sig op fra middelklassekår til den absolutte top i den amerikanske forretningsverden. Fra 1999 til 2005 var hun således chef for computerfirmaet Hewlett-Packard efter i sin tid at være begyndt i firmaet som receptionist.

Hun har tjent millioner af dollars i forretningsverdenen og kan derfor let finansiere sin valgkamp selv, hvilket er en af hovedgrundene til, at hun er en trussel for Boxer.

Boxer er dog stadig favoritten. Som chef afskedigede Fiorina 30.000 ansatte, og her kan Boxer effektivt ramme hende på et blødt punkt på i disse krisetider, hvor Californien er særligt hårdt ramt.

Situationen bliver ikke bedre for Fiorina set i lyset af, at Hewlett Packard i 2005 afskedigede hende - primært på grund af en halvering af aktieprisen under hendes ledelse samt en fejlslagen sammensmeltning med Compaq.

Samtidig er hun socialt konservativ og er blandt andet imod abort - noget der ikke vækker begejstring i det socialt liberale Californien.

Trods Fiorinas penge er Boxer derfor stadig favoritten. De seneste meningsmålinger viser da også, at demokraten fører med mellem fem og ni procentpoint over Fiorina.

Crist under angreb

FLORIDA: En konservativ gruppe har lanceret denne typiske angrebs-reklame mod Charlie Crist.

Læs nedenstående indlæg for et overblik over den lettere kaotiske situation i Florida.

Republikanerne er ved at tabe Florida på gulvet

UVENTET: Det så jo ellers lige så godt ud for Republikanerne i Florida. Den populære republikanske guvernør Charlie Crist, som nogle endda nævnte som mulig præsidentkandidat i 2012, stillede op til senatsvalget i november.

Dermed burde partiet uden problemer kunne beholde pladsen i Senatet, og Florida levere sin del af bidraget til den forventede republikanske bølge.

Det ville teparti-aktivisterne dog ikke leve med. De nominerede 39-årige Marco Rubio i det republikanske primærvalg.

Den unge latino begejstrede de republikanske kernevælgere, og pludselig var Crist langt bagud i meningsmålinger op til primærvalget, der afholdes 24. august.

Det ville Crist ikke finde sig i. Han meldte sig ud af partiet og lancerede en valgkamp som uafhængig.

Kun en ting står nu sikkert i det valg, der skal holdes til november. Den officielle demokratiske kandidat Kendrick Meek står til gedigne tæsk.

Al opmærksomhed samler sig nu om Rubio, der samler højrefløjen, og Crist, der mere og mere taler og agerer som en demokrat og samler midtervælgerne. Han nægter at tage officielt stilling, men rygterne vil vide, at han vil støtte Demokraterne i Senatet. Får Crist lokket nogle demokrater væk fra den slagne Meek, er vejen til Senatet åbent – og Republikanerne har mistet en sikker post i Senatet.

Rubio begejstrede de republikanske kernevælgere med denne tale.

Dermed er den allerede ret lille chance for, at partiet nupper flertallet i kammeret, så godt som forsvundet. Partiet vil få fremgang, men ikke flertal.

Crist fører i øjeblikket med mellem fem og ti procentpoints forspring til Rubio. Demokraten Kendrick Meek må nøjes med opbakning fra 15-20 procent af vælgerne.

Jeb Bush som præsident?

BUSH-DYNASTI: Er Jeb Bush på vej som mulig præsidentkandidat? Claus Elholm gør sig overvejelser i JP's blogunivers her.

Politikerne gør klar til at fuske med valgkredse

VALG: Mens det meste fokus retter sig mod valget til kongressen i november, skal der også vælges 36 guvernører. Det kan få stor betydning for sammensætningen af Repræsentanternes Hus i 2012.

I USA er det nemlig delstatens kongres og guvernøren i fællesskab, der enes om, hvordan valgdistrikterne skal se ud. I 2010 afsluttes den folketælling, der finder sted hvert 10. år i USA, antallet af delegerede til Repræsentanternes Hus bliver ændret tilsvarende, og nye distrikter skal altså tegnes.

Har Demokraterne så kontrol over både kongressen og guvernørposten i en delstat, så er det let at sammensætte valgkredse, der betyder, at flest muligt demokrater bliver valgt. Det har fået navnet "gerrymandering."

For Demokraterne vil det eksempelvis kunne betale sig at samle de republikansk-dominerede områder i to distrikter. Så kan Demokraterne nyde et lille, men sikkert flertal i de andre seks distrikter - i stedet for at have otte distrikter, hvor hvert parti har en vinderchance.

At kunne tegne kortet om, kræver dog at et parti kontrollerer både delstatskongressen og guvernørposten. Ellers må de to instanser gå på kompromis, og det ender som regel med flere distrikter, som begge partier kan vinde.

I en delstat som Alaska er der ikke meget at rafle om. Her er kun et valgdistrikt. Men i Florida med i øjeblikket 25 distrikter - og sikkert flere efter folketællingen - kan det blive afgørende for sammensætningen af Repræsentanternes Hus.

Læs mere om gerrymandering her.

Obama skriver sin finansreform under

Bjørnemor vil baske Reid

SLAG FRA HØJRE: ”Mama grizzlies” kalder Sarah Palin de kvindelig teparti-aktivister, og det er netop sådan en bjørnemor, der skal op imod den magtfulde formand for Senatet Harry Reid ved midtvejsvalget til november.

Den demokratiske senator Reid er vældig upopulær i Nevada, men Demokraterne håber på, at Republikanernes valg af den ærkekonservative Sharron Angle skræmmer så mange midtervælgere væk, at Reid bevarer magten.

Men hvem er denne Angle? Den 60-årige bedstemor for ti børnebørn har hele sit liv bekæmpet statsmagten.

Da hendes søn i 1983 blev beordret til at gå et år om i folkeskolen, ville hun tage ham i hjemmeskole. Det nægtede staten og domstolene. Sharron Angle etablerede straks en de jure enmandsskole for sit barn. Kort tid efter havde skolen 24 elever.

Som det sig hør og bør har Sharron Angle kastet sig ud i reklame-kampen.

To år efter stod hun i spidsen for flere hundrede forældre, da en protestbevægelse fik politikerne i delstaten til at give omfattende ret til hjemmeskole. Staten har nu en af USA’s stærkeste traditioner for hjemmeskoler.

I 1998 blev hun valgt til delstatens kongres og blev hurtigt berømt – eller berygtet – for konsekvent at stemme nej til enhver skatteforhøjelse eller ny udgift.

I 2003 stemte hun nej til en stor forhøjelse af momsen, og guvernøren kunne ikke vedtage forslaget, der krævede to tredjedeles flertal. Guvernøren fik Nevadas højesteret til alligevel at vedtage skatteforhøjelsen.

To år efter blev fem af domstolens syv dommere så stemt ud efter en folkelig bevægelse ledet af Angle førte kampagne mod dem.

Hun har politiske synspunkter, der bedst kan beskrives som noget excentriske. Hun vil forbyde flour i drikkevand og vil give massage til fanger for at få dem rehabiliteret.

Samtidig håber Demokraterne at kunne tage midtervælgerne fra hende, da hun går ind for privatisering af pensionssystemet og at afskaffe undervisningsministeriet.

At hun tilhører højrefløjen hos Republikanerne er der næppe tvivl om, og præsident Barack Obama har kaldt hende ”ekstrem, selv for en republikaner.”

Men hun har entusiastiske tilhængere, der gerne donerer penge. Sammen med Sarah Palin og Rand Paul er hun blevet de facto leder af teparti-bevægelsen. Nu venter det politiske etablissement spændt på, om teparti-aktivisterne kan sejre i andet end primærvalg – eller om de har skudt sig selv i foden ved at vælge meget højreorienterede kandidater, der skræmmer vælgerne og sikrer demokratisk flertal i Kongressen.

Meningsmålingerne siger i øjeblikket 44 procent til Harry Reid og 37 procent til Sharron Angle.

Sarah Palin og "Mamma Grizzlies"

REKLAME: Til stor begejstring for teparti-aktivisterne, til almindelig rædsel for de gamle republikanske ledere og til en vis tilfredshed hos Barack Obama (da det alt andet lige vil gøre hans genvalg lettere) tyder en nylig reklame på, at Sarah Palin gøder vejen for at forsøge at blive præsident i 2012.

Således røg denne reklame for nogen tid siden ud på Youtube:



Reklamen henvender sig ret tydeligt til de republikanske kvinder, som allerede i stort tal slutter op om Palin.

Får Palin opbakning fra måske to tredjedele af kvinderne ved primærvalgene behøver hun ikke mange mandlige stemmer, før hun hiver 30-40 procent hjem i en stat som Iowa og dermed sikkert vinder staten. I sydstaterne kan det gå endnu bedre. De kristne højborge er ikke begejstrede for den anden formodede favorit, mormonen Mitt Romney.

Palin kan dermed sikre sig en nominering, men de uafhængige vælgere afskyer Palin - ogå således kan vejen blive banet for en overraskende let sejr for Barack Obama i 2012.

Nancy Pelosi raser mod Obama

VREDE: Mens sommervarmen kvæler Danmark, er temperaturen på Nancy Pelosis temperament også godt oppe i det røde felt.

Formanden for Repræsentanternes Hus sidder i dag på et solidt flertal, men en republikansk bølge truer med at skylle Pelosi ned fra magtens tinder og sende Demokraterne i mindretal.

Alle medlemmer af kammeret er på valg i november, og her har Republikanerne ifølge flere iagttagere gode chancer for at få flertal.

I Senatet, hvor kun en tredjedel er på valg og hvoraf flertallet af dem er republikanere, vil Demokraterne flertal mindskes, men partiet vil med stor sandsynlighed stadig have over 60 pladser.

Demokraterne er nervøse over fremtiden i Repræsentanternes Hus, men præsident Barack Obama tager tingene roligt.

Det vækker vrede hos Pelosi, der gerne ser, at præsidenten gør mere for at bevare det demokratiske flertal - og hendes magtbastion.

Pelosi mener selv, at hun har større andel i de demokratiske sejre de sidste to år end præsidenten, blandt andet ved at tvinge en sundhedsreform igennem, efter at Obama næsten gav op. Hun kræver det at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus op i toppen af Obamas prioriteter og skummer ifølge nære medarbejdere af raseri over den ikke voldsomt engagerede præsident.

- She’s so frustrated with the president she could spit, fortæller en lobbyist tæt på Pelosi ifølge Newsweek.

Ryger flertallet, vil Pelosi sandsynligvis miste magten hos Demokraterne til sin nuværende løjtnant Steny Hoyer. Men selv hvis Demokraterne bevarer et beskedent flertal, er hendes magtbase som formand i fare. Den demokratiske politiker fra Californien må kæmpe uden stor opbakning fra præsidenten for sin magt de kommende måneder.

Republikanerne ignorerer deres leder

MAGTESLØS: Michael Steele, formand for Republikanerne og partiets valgte leder, bliver i stigende grad ignoreret af andre toprepublikanere, som ikke længere stoler på formandens evner.

I stedet har Mississippis guvernør Haley Barbour til en vis grad udnævnt sig selv som de facto leder af partiet, mens andre grupper samler de penge ind, som selve hovedkontoret åbenbart ikke magter.

Situationen bliver ikke bedre af, at Steele i sidste uge kom for skade at erklære, at krigen i Afghanistan var Barack Obamas krig og ikke en krig "som USA havde lyst til at engagere sig i."

Den udtalelse førte til voldsom kritik fra egne rækker.

Sådan opridser The Washington Post situationen i en artikel om fronter, der trækkes op i det republikanske parti og om en formand, der får meget svært ved at blive genvalgt. Læs artiklen her.

Ingen penge til begravelser i Illinois

BANKEROT: Bedemanden får ingen penge for sine begravelser af fattige - 1103 dollars per begravelse - af delstaten Illinois og overvejer derfor, om han overhovedet har råd til at blive ved.

Skolerne dræner deres swimmingpools for at undgå at betale for opvarmning af vandet, og statsansatte psykologer må selv ud og låne penge for at fortsætte deres arbejde.

Californien har længe stået på det yderste af en stejl klippe på randen af et finansielt sammenbrud, men nu er Illinois kommet løbende bagfra og har så godt som kastet sig ud fra klippen.

Delstatens underskud nærmer sig 12 milliarder dollars - halvdelen af det samlede budget.

Gælden eksploderer, og rentebetalingerne sluger mere og mere af det hårdt pressede budget.

Illinois - delstaten, som præsident Barack Obama repræsenterede i Senatet - har ikke været heldig med den politiske ledelse gennem den seneste tid. To af de sidste seks guvernører sidder i fængsel, og en tredje er på vej dertil - alle anklaget for forskellige former for korruption.

Delstatsparlamentet gør ikke meget for at rette op på miseren. Politikerne tog på sommerferie uden at gennemføre hverken skattestigninger eller nedskæringer. Ingen af delene tør de i et valgår.

I stedet fortsætter Illinois med at låne til stadig større renter, men kan alligevel ikke betale alle regninger. Delstatens store universitet, University of Illinois, fik sidste år 45 procent af deres lovede budget betalt af staten. Resten måtte universitetet selv ud at låne på baggrund af løfter fra staten om senere at betale for lånene.

Illinois problem er meget lig hele USA's. Befolkningen afskyer skat og er skarpt imod enhver skatteforhøjelser.

Samtidig er de velfærdsydelser, der bliver vedtaget, vældigt populære og så godt som umulige at rulle tilbage. Men der er ikke betalt for goderne.

Ifølge eksperter får Illinois - ligesom resten af USA - meget svært ved at komme ud af krisen uden både store offentlige nedskæringer og særligt betydlige forhøjelser af skatterne.

Skatterne kan måske nå europæiske niveauer - et niveau som udgifterne allerede er godt på vej til at tangere.

USA som en vesteuropæisk velfærdsstat med høje skatter - i mange amerikaneres øjne symbolet på dekadence, stagnation, afhængighed og undertrykkelse - kan blive en nødtvungen løsning for et folk, der i mange år har levet over evne.

Læs mere om problemerne i Illinois hos The New York Times her.

Læs her om delstaterne økonomiske krise.

Californiens problemer er beskrevet her.