Boehner kan lade lovgivningen flyde

DØDVANDE: Det er snart mange år siden, amerikanske politikere for alvor har vedtaget lovgivning om landets ømme og kontroversielle punkter. I mellemtiden fortsætter gælden med at vokse, og indvandringen giver udfordringer.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.

Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.

Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.

Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.

Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.

Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.

Forræderi eller politik? 
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand.  Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.

Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?

Streaming dræber den politiske tv-reklame

MEDIER: I årtier har den politiske tv-reklame været et altafgørende element i amerikanske valgkampe. Der er hældt milliarder af dollars i primært negative tv-kampagner rettet mod modstanderne, og ifølge videnskaben har reklamerne klart effekt.

Det hele begyndte i 1964 med præsident Lyndon B. Johnsons berømte og berygtede "Daisy-reklame" rettet mod den republikanske kandidat Barry Goldwater:



Men måske mister politikerne snart det stærkeste atomvåben i deres arsenal. For ligesom i Danmark bevæger tv-seerne sig væk fra kabel- og flow-tv og over mod streamingtjenester som Netflix, HBO og så videre.

Hvad er et af kendetegnene for streamingtjenesterne? Det er, at der ikke er nogen reklamer. Brugerne har betalt for abonnementet og ønsker ikke at blive belemret med tv-reklamer.

Fint for brugerne, men hvad gør politikere, når de vil ramme modstanderne og komme af med deres budskab? Den bredest mulige kanal i form af tv-reklamer er væk. Hvordan skal Republikanerne fortælle, at de vil skære i skatterne for de rigeste, hvis det måske kun er den fattige målgruppe, der må tage til takke med reklamefinansieret tv?

Konsulenter, strateger og i øvrigt reklamefinansierede tv-nyhedsmedier har meget at tænke over.

Demokraternes 1976 svarede til 2016 for Republikanerne

HISTORIE: Mange taler om, at Republikanernes 17 kandidater betyder kaos for partiet i 2016 og et sikkert nederlag. 

Men sådan behøver det bestemt ikke gå. 

I 1976 stod Demokraterne nemlig med det samme scenarie, og her endte demokraten Jimmy Carter med præsidentposten.

Læs den fascinerende fortælling om 1976 her. 

Clinton satser på Syden

STRATEGI: Bernie Sanders stormer frem i Iowa og New Hampshire. Men det bekymrer ikke Hillary Clinton.

For det første har hun allerede stor opbakning blandt de såkaldte "superdelegerede", som er udpeget af partiet forud for primærvalgene. 440 af de 713 superdelegerede skulle allerede nu være på hendes side og klar til at stemme på hende

Samtidig er hun ved at bygge en brandmur i Sydstaterne, hvor Clinton-parret historisk set er populære. Sydens mange sorte og stigende andel latino-vælgere hælder klart til Clinton.

Det er en stor fordel, for Sydstaternes vælgere skal sætte deres kryds tidligt i 2016-primærvalgene. Både South Carolina, Alabama, hjemmebanen Arkansas, Georgia, North Carolina, Tennessee, Texas og Virginia stemmer i februar eller marts, og allerede 15. marts kan Clinton have et flertal blandt de delegerede, når sejre i Sydstaterne kombineres med den omfattende støtte fra de superdelegerede.

Klarhed i februar
Lykkes strategien, har Clinton ingen problemer med at tabe enten Iowa, New Hampshire eller endda begge stater til Bernie Sanders. Han vil ikke kunne bevare momentum, når Clintons politiske Sydstatsmaskine og årtiers politisk netværk folder sig ud.

Om strategien virker, vil vi kunne se 27. februar, når South Carolina taler. Har Sanders vundet inden da i Iowa og New Hampshire, vil en Clinton-sejr i South Carolina hurtigt slukke enhver entusiasme og forhåbning i Sanders-lejren. De forstår også den Clinton-venlige etniske fordeling i de sydstater, der følger efter South Carolina.

Center for Politics har en glimrende analyse af de forskellige etniske gruppers betydning for det demokratiske primærvalg.

Læs den her.