15.11.20

Bloggen går på...pause?

I lidt over et årti har jeg haft fornøjelsen af at levere indspark, tanker og perspektiver om amerikansk valg, amerikansk politik og lidt amerikansk kultur her på bloggen.








Det har været sjovt - men også taget tid. Tid, jeg nu prioriterer anderledes. Så selvom amerikansk demokrati både står stærkere og mere udfordret end nogensinde før, må andre medier formidle disse spændende perspektiver.

Håber du har nydt at læse med - og hvem ved, måske bloggen genopstår til midtvejsvalget i 2022 eller præsidentvalget i 2024. 

8.11.20

Biden vandt valget - men identitetspolitikken faldt

Det gik bedre i mine forudsigelser i år end i 2016 - se dem fra 2020 her.  Kun Florida og North Carolina - samt en enkelt valgmandsstemme i Maine - gik skævt for undertegnede. 

North Carolina blev som ventet meget tæt, og kun den overraskende sikre sejr til Trump i Florida overraskede mig betydeligt.

Ganske sikker sejr

Joe Biden er valgt som præsident i USA med i øvrigt stort set omvendt fortegn i valgmandsstemmer som i 2016. Og derfor er det også helt forkert, når mange nu siger, at valget var tæt, og Demokraterne skal selvransage. Nej, de skal ej. Det er meget, meget svært at vælte en siddende præsident. Kun fire præsidenter har oplevet det de seneste hundrede år, den seneste George H. W. Bush i 1992. 

Indrømmet - marginalerne i staterne er ikke store. Georgia, som Joe Biden ser ud til at vinde med 10.000 stemmer som den første demokrat siden 1992, og Arizona og Wisconsin med 20.000 stemmer, er tætte. Men igen - i 2000 vandt George W. Bush Florida med 537 stemmer, og Al Gore vandt samme år New Mexico med 366 stemmer. Det kan ske. Men når man ser i den nationale stemmeafgivning er sejren klar med 50,6 % af stemmerne til Joe Biden og 47,7 % til Trump. Behageligt nok for tilhængere af demokrati var fremmødet det højeste i procentandel af vælgere siden 1900.

Republikansk senat

Men nej, jordskredssejr er det heller ikke. Særligt at Republikanerne ser ud til at bevare flertallet i Senatet - vi skal godt nok lige igennem to vanvittige senatsvalg i Georgia til januar for at være elt sikker på det - er en bét for Demokraterner. Forbliver republikaneren Mitch McConnell formand, og vil han blokere alt lige fra ministre over dommere til lovforslag fra Biden?

Trump fik mange minoritetsstemmer

Samtidig er mange demokrater i chok over minoriteters stemmeafgivning.

26 % af Trumps stemmer kommer fra en eller anden for for hudfarvemæssig minoritet. Det er den højeste andel for en republikaner siden 1960. Trumps støtte hos sorte kvinde steg fra 4 % til 8 % og blandt sorte mænd fra 13 % til 18 %. Hos homoseksuelle steg støtten fra 14 til 28 %. Og hvide kvinder, der måske ellers skal frygte at blive grebet i fissen, gav 55 % af deres stemmer til Trump. 

Valget beviser, at ja, amerikanerne er trætte af Trumps barnlige bølleadfærd. Men tallene herover viser, amerikanerne ikke er klar til at omfavne identitetspolitikken. For mange vælgere er det altså ikke hudfarve eller køn, der er afgørende i livet. Det er økonomien, privatlivet og måske ens grundlæggende livsfilosofi og ideologi. 

Økonomi frem for identitetspolitik

Josh Hawley, ung republikansk senator fra Missouri, bliver bredt set som af partiets kommende stjerner og mulig præsidentkandidat i 2024. Hans tyggen på tallene gav en klar konklusion:

Demokraterne skal passe på de kommende år. Formår de ikke at tale ind i de økonomiske bekymringer hos mindretallene, kan de altså ikke føle sig sikker på sorte arbejderstemmer eller kvindelige latinoer. Wokeness, konstante anklager om racisme og sexisme samt cancel culture fungerer ikke uden for New York og San Francisco. 

Det - indrømmet særdeles - højreorienterede medie Free Beacon morer sig i alt fald meget over identitetspolitikeres rasen over det, de anser som svigt fra folk, der stemmer forkert, fordi de ikke stemmer efter deres hudfarve eller køn. 

Republikanerne kommer dog heller ikke sovende til fremtidige sejre. Hvis de vil bevare og udbygge stemmetallene blandt arbejderklassen af alle farver, så skal politikken tilpasses, så det ikke bare er McConnells virksomhedsdonorer, der får deres dagsorden igennem. Hvordan sikrer Republikanerne den balance? 

Trumps tid er nu forbi, omend de kommende måneder før 20. januar godt kan blive både slidsomme og hårde for det amerikanske demokrati. Og det er muligt at tage væddemål på, om Trump mon stikker af til Rusland eller Saudi-Arabien med Air Force One om formiddagen. 

Men Republikanerne og Trumps politik om økonomisk nationalisme er bestemt ikke et uddøende politisk dyr, og Demokraterne er ikke sikre på demografisk dominans i USA, simpelthen fordi der bliver færre hvide. 

3.11.20

Biden vinder valget

 

I 2016 gik det grueligt galt for spåkone-forfatteren her. Ligesom så mange andre overså jeg fuldstændig Hillary Clintons kollaps i rustbæltet. Men det er værd at notere sig, at meningsmålingerne dengang faktisk ramte ret godt både nationalt og i de fleste stater - bortset fra rustbæltet. Og grunden til det var, at der ikke blev foretaget målinger, fordi alle regnede staterne for sikre. Ingen forudså det kollaps, FBI-chef James Comeys afsløring af "flere e-mails" førte til. I morgen vil mange sige "hvordan kunne I overse dette?", når valgets overraskelse er kendt. Name of the game and benefit of hindsight.  

Nå - fejlen blev indrømmet og beklaget. Og jeg kan da glæde mig over, at jeg fik ret i forudsigelsen her om den nye, stærkt konservative Højesteret. Knap så meget fik jeg ret i, at Republikanerne ville bevare flertallet i Kongressen frem mod 2020, men Senats-flertallet har dog givet partiet sin Højesteret.

Det er tid til at lade sig enten hylde eller ydmyge igen. Her er buddet på valgresultatet 2020:



Click the map to create your own at 270toWin.com

Lad os tage svingstaterne.

Rustbæltet vender tilbage til Demokraterne. Joe Biden er den perfekte kandidat til at vinde dem tilbage. En afbalanceret, værdig, centrumorienteret hvid gentleman er lige, hvad vælgerne ønsker her. Michigan og Wisconsin vender tilbage med et brag. Pennsylvania lidt mindre sikkert, men den bliver blå igen. Det er tydeligt, det er den eneste stat, Biden er lidt bekymret over. Mens Donald Trump er faret fra stat til stat, er Biden igen og igen vendt tilbage til Pennsylvania. The Keystone State er simpelthen nøglestenen ved dette valg.

Trump beholder sandsynligvis Iowa og Ohio. Det er de mest Trump-venlige stater i området. Ohio er blevet en konservativ stat, mens landbruget i landvælgerne står stærkt i Iowa. Men ender det med jordsskredssejr for Biden, kan han godt tage disse stater med som unødvendige, men fine juveler i kronen. 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Texas. Igennem flere valg har det lydt at nu taber Republikanerne Texas. Men nej, det sker ikke endnu. Måske om 10-15 år. Og så vil det blive ufatteligt svært for Republikanerne at vinde præsidentvalg.

Det sikre republikanske syden står for fald - men North Carolina og Georgia er der, jeg er mest i tvivl. De kan gå begge veje og det bliver på marginalerne. North Carolina har mistet en del universitetsstuderende i år pga corona og hjemsendte studerende, men alligevel viser de seneste 15 målinger snæver Biden-føring. Tager alle 15 målinger fejl? Næppe.  Derfor skifter delstaten side, og Biden og hans store popularitet hos sorte vælgere sikrer sig Georgia til Demokraterne for første gang siden Bill Clinton i 1992. Og nå ja, så skal Biden nok få en valgmandsstemme med sig fra Nebraska, der deler stemmerne ud per kongresdistrikt. 

Florida bliver en smuk gevinst for Biden. Delstatens store ældre befolkningsgruppe svigter Trump. 

Nogle har talt om New Hampshire, Maine, New Mexico og Nevada som svingstater, men det sker ikke. De er sikkert demokratiske, og New England er et demokratisk fort. Der kommer intet rødt ind over den nordlige voldgrav.

Anbefalingen herfra er at gå i seng ved 20-21-tiden. Så stå op ved 3-tiden og se valg. Med årets utallige brevstemmer sker der intet dramatisk før deromkring. Og uanset hvad kan det sagtens forventes, at vi først får resultatet om flere dage på grund af brevstemmerne. 

Vi kan også ende med, at Trump på baggrund af mange republikanske stemmer på valgdagen vil forsøge at erklære sig som vinder og så stoppe optællingen af brevstemmer via retssystemet. Men den strategi vil næppe lykkes trods flertallet i Højesteret. Valgene afholdes af delstaterne og amterne, og her sidder mange valgte med samfundssind fra begge partier, der vil afvikle valgene og tælle stemmerne, som de bør.

God og spændende valgdag/nat/uge.