Google erklærede i sidste uge, at det bliver meget sværere at målrette politiske annoncer.
Fremover kan annoncører kun målrette deres reklamer efter alder, køn og bopæl ned til postnummer-niveau. Det er dermed ikke muligt at samkøre data fra eksempelvis hjemmesider om våben, en person har besøgt, og så sende masser af politiske reklamer med "jeg vil beskytte din ret til semiautomatiske våben" til vedkommende.
Grunden til ændringen er klar: Politisk pres og debat. Som Google skriver:
"But given recent concerns and debates about political advertising, and the importance of shared trust in the democratic process, we want to improve voters' confidence in the political ads they may see on our ad platforms."
Forbud mod deepfakes
"Deepfakes" er blevet eksplicit forbudt. Deepfakes er meget professionelt udførte billeder eller videoer, hvor en person eksempelvis siger noget, han aldrig har sagt - men hvor det ser vældigt troværdigt ud. Mange frygter, at deepfakes de kommende år vil gøre den demokratiske samtale og faktatjek endnu sværere.
Twitter og Facebook går hver sin vej
Googles beslutning kommer, efter at Twitter har forbudt politiske reklamer fuldstændig. Det ændrer dog ikke på, at Trumps kvidren på mediet sikrer ham mere omtale end noget andet medie. Uden Trump ville Twitter utvivlsomt miste mange brugere og annoncepenge.
Facebook har endnu ikke ændret deres langt mere frie tilgang, hvor annoncører kan ramme lige præcis den detaljerede målgruppe, de ønsker. Men overvejelser er i gang. Zuckerberg og Co. ved udmærket godt, at regulere virksomheden ikke sig selv, vil politikerne med voldsom sandsynlighed regulere virksomheden på en langt hårdere måde.
17.11.19
Demokratiske guvernører sejrer i sydstaterne
Sydstaterne er Republikanernes hjerteland og bastion. Men de seneste uger har ikke været gode for partiet.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
10.11.19
USA kan sende valgmandskollegiet på pension
I 2000 fik Al Gore 500.000 flere stemmer end George W. Bush, men tabte valget, da George W. Bush fik 271 valgmandsstemmer mod 266 til Gore efter de berygtede genoptællinger i Florida.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
3.11.19
Betos kampagne gik fallit
I 2018 var Beto O'Rourke den demokratiske stjerne, der næsten slog senator Ted Cruz i den ellers sikkert republikanske delstat Texas.
Nu havde han et valg:
Skulle han gå efter at slå John Cornyn ved senatsvalget i 2020? Han ville få masser af opbakning og midler fra demokrater rundt om i landet, og den karismatiske unge politiker ville være kendt og værdsat efter 2018-valgkampen. Chancen for at vinde var 50/50. Præmien ville være en plads i Senatet, måske på livstid.
Alternativt kunne han række ud efter Det Hvide Hus. Med sin udstråling og ungdommelighed kunne han slå den aldrende Donald Trump. Ganske vist skulle han lige forbi et primærvalg først, men efter succesen i Texas måtte det gå godt. Chancen var nok 1:1000, men præmien var magten i Washington D.C.
Gik helt galt
Beto O'Rourke valgte sidstnævnte. Og det gik helt galt. I går trak han sig som kandidat i demokraternes primærvalg.
"We have to clearly see at this point that we do not have means to pursue this campaign successfully. Though this is the end of this campaign, we are right in the middle of this fight. I will do everything that I can to support the eventual nominee of this party with everything that I've got, and I encourage every single one of you to do the same," erklærede han og fortsatte:
"I will still be part of all the causes that brought us here together in the first place, whether it is ending gun violence or confronting climate change before it is too late or addressing the structural racism in America or making sure this economy works for every single one of us. I will still be part of the fight."
Pengene udeblev
Noget af en nedtur for en kandidat, der i sin tid blev set som mulig favorit og samlede seks millioner dollars ind på dagen, hvor han erklærede sit kandidatur. Men det var mangel på penge, der afsporede kampagnen. De sidste par dage sendte han mails til støtter og bad om penge: Kom der ikke nok, skulle hans valgstab beskæres voldsomt for at fortsætte. Valget, da pengene udeblev, endte så med at være et stop.
Senatordrømme i 2024?
O'Rourke afviser også at stille op i 2020 mod Cornyn.
Han håber muligvis på en omkamp mod Ted Cruz i 2024 i et mere blåt Texas og et præsidentvalgår. Men fem år er lang tid, og O'Rourkes ry som den texanske John F. Kennedy er ødelagt. Det er langt fra sikkert, O'Rourke får sin politiske karriere tilbage på prærievejen.
Nu havde han et valg:
Skulle han gå efter at slå John Cornyn ved senatsvalget i 2020? Han ville få masser af opbakning og midler fra demokrater rundt om i landet, og den karismatiske unge politiker ville være kendt og værdsat efter 2018-valgkampen. Chancen for at vinde var 50/50. Præmien ville være en plads i Senatet, måske på livstid.
Alternativt kunne han række ud efter Det Hvide Hus. Med sin udstråling og ungdommelighed kunne han slå den aldrende Donald Trump. Ganske vist skulle han lige forbi et primærvalg først, men efter succesen i Texas måtte det gå godt. Chancen var nok 1:1000, men præmien var magten i Washington D.C.
Gik helt galt
Beto O'Rourke valgte sidstnævnte. Og det gik helt galt. I går trak han sig som kandidat i demokraternes primærvalg.
"We have to clearly see at this point that we do not have means to pursue this campaign successfully. Though this is the end of this campaign, we are right in the middle of this fight. I will do everything that I can to support the eventual nominee of this party with everything that I've got, and I encourage every single one of you to do the same," erklærede han og fortsatte:
"I will still be part of all the causes that brought us here together in the first place, whether it is ending gun violence or confronting climate change before it is too late or addressing the structural racism in America or making sure this economy works for every single one of us. I will still be part of the fight."
Pengene udeblev
Noget af en nedtur for en kandidat, der i sin tid blev set som mulig favorit og samlede seks millioner dollars ind på dagen, hvor han erklærede sit kandidatur. Men det var mangel på penge, der afsporede kampagnen. De sidste par dage sendte han mails til støtter og bad om penge: Kom der ikke nok, skulle hans valgstab beskæres voldsomt for at fortsætte. Valget, da pengene udeblev, endte så med at være et stop.
Senatordrømme i 2024?
O'Rourke afviser også at stille op i 2020 mod Cornyn.
Han håber muligvis på en omkamp mod Ted Cruz i 2024 i et mere blåt Texas og et præsidentvalgår. Men fem år er lang tid, og O'Rourkes ry som den texanske John F. Kennedy er ødelagt. Det er langt fra sikkert, O'Rourke får sin politiske karriere tilbage på prærievejen.
Subscribe to:
Posts (Atom)
