GLÆDE: Barack Obama er glad for sundhedsreformen - angiveligt gladere end han var, den dag han blev valgt til præsident.
Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, er også glad for sundhedsreformen - men er dog endnu mere glad for Obama himself.
Her kan du nyde det, man med et noget groft sprogbrug kan kalde for "fedterøveri blandt de største politiske sværvægtere." Også i denne politiske vægtplasse kan der sikkert scores gode og lette point ved at være flink ved chefen... ;)
28.3.10
USA nationaliserer studiestøtte
UDDANNELSE: Mens sundhedsreformen har taget al opmærksomhed, er en betydelig ændring af det amerikanske uddannelsessystem gledet igennem Kongressen næsten uden at blive set af andre end de mest forhærdede politik-nørder.
Demokraterne hægtede således en lov på den netop vedtagne sundhedsreform, som betyder, at det, der noget forsimplet kan kaldes for den amerikanske form for SU – de såkaldte Pell grants – bliver overtaget af staten.
Før foregik det sådan, at den føderale regering gav pengene til bankerne, som herefter udbetalte dem til de studerende. De facto var det også en form for subsidier til bankerne, som tog sig godt betalt i form af gebyrer for at håndtere arbejdet.
Besparelser
Nu vil staten udbetale støtten direkte. Det vil føre til besparelser i størrelsesordenen 61-67 milliarder dollars over de kommende ti år.
Ikke overraskende kæmpede bankerne hårdt imod loven, men altså forgæves.
For at få et Pell grant skal en studerende komme fra en økonomisk svag baggrund. I 2005-2006 kom 57 % af modtagerne fra hjem med en indkomst på under 20.000 dollars om året. Et Pell grant dækker gennemsnitligt op mod 31 % af de årlige udgifter til universitetet.
Efter at have været fastfrosset i en række år, gør loven også, at støtten fremover stiger med inflationen hvert år. Næste år kan en modtager forvente at få 5500 dollars om året i støtte.
For Demokraterne var det smart at klistre loven om studiestøtte fast til sundhedsreformen. For det første ville loven alene næppe komme gennem Senatet. Her ville den være blevet mødt af en filibuster.
I Repræsentanternes Hus kunne politikere, der tager det gigantiske budgetunderskud alvorligt, pege på, at sundhedsreformen angiveligt vil mindske underskuddet. Her er besparelserne på uddannelsesstøtten nemlig regnet med i sundhedsreformens samlede økonomiske betydning.
Usikre beregninger
Det er dog usikkert, om besparelserne overhovedet vil blive så store. Til at starte med regnede politikerne med en besparelse på 87 milliarder dollars over ti år. Det skrumpede så til et sted mellem 61 og 67 milliarder dollars, efter at en del universiteter i forventning om lovens vedtagelse allerede er begyndt at modtage direkte statslig støtte.
Samtidig har den svage økonomi og flere universitetsstuderende ført til, at de forventede udgifter til Pell grant-programmet er steget fra 40 milliarder dollars til 54 milliarder dollars årligt.
Demokraterne hægtede således en lov på den netop vedtagne sundhedsreform, som betyder, at det, der noget forsimplet kan kaldes for den amerikanske form for SU – de såkaldte Pell grants – bliver overtaget af staten.
Før foregik det sådan, at den føderale regering gav pengene til bankerne, som herefter udbetalte dem til de studerende. De facto var det også en form for subsidier til bankerne, som tog sig godt betalt i form af gebyrer for at håndtere arbejdet.
Besparelser
Nu vil staten udbetale støtten direkte. Det vil føre til besparelser i størrelsesordenen 61-67 milliarder dollars over de kommende ti år.
Ikke overraskende kæmpede bankerne hårdt imod loven, men altså forgæves.
For at få et Pell grant skal en studerende komme fra en økonomisk svag baggrund. I 2005-2006 kom 57 % af modtagerne fra hjem med en indkomst på under 20.000 dollars om året. Et Pell grant dækker gennemsnitligt op mod 31 % af de årlige udgifter til universitetet.
Efter at have været fastfrosset i en række år, gør loven også, at støtten fremover stiger med inflationen hvert år. Næste år kan en modtager forvente at få 5500 dollars om året i støtte.
For Demokraterne var det smart at klistre loven om studiestøtte fast til sundhedsreformen. For det første ville loven alene næppe komme gennem Senatet. Her ville den være blevet mødt af en filibuster.
I Repræsentanternes Hus kunne politikere, der tager det gigantiske budgetunderskud alvorligt, pege på, at sundhedsreformen angiveligt vil mindske underskuddet. Her er besparelserne på uddannelsesstøtten nemlig regnet med i sundhedsreformens samlede økonomiske betydning.
Usikre beregninger
Det er dog usikkert, om besparelserne overhovedet vil blive så store. Til at starte med regnede politikerne med en besparelse på 87 milliarder dollars over ti år. Det skrumpede så til et sted mellem 61 og 67 milliarder dollars, efter at en del universiteter i forventning om lovens vedtagelse allerede er begyndt at modtage direkte statslig støtte.
Samtidig har den svage økonomi og flere universitetsstuderende ført til, at de forventede udgifter til Pell grant-programmet er steget fra 40 milliarder dollars til 54 milliarder dollars årligt.
25.3.10
Sundhedsreformen giver Palin vind i sejlene
REPUBLIKANERNE: Sundhedsreformen øger chancen - eller risikoen, om man vil - for, at Sarah Palin bliver Republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Den nuværende favorit, Mitt Romney, bliver nemlig ramt hårdt af den netop vedtagne reform.
Hvis Republikanernes strategi de kommende to år bliver "afskaf reformen," står Romney på is, der er tyndere end den, der er tilbage på de danske søer lige nu.
I 2006 vedtog Massachusetts en sundhedsreform, der krævede, at næsten enhver borger i delstaten skulle have en sundhedsforsikring. Reformen minder meget om den, der netop er vedtaget.
På det tidspunkt var Mitt Romney guvernør i Massachusetts, og han har flere gange udråbt den til et stort fremskridt.
Det vil blive svært for ham at forklare i et republikansk primærvalg, hvor Palin uhindret kan hamre løs på sundhedsreformen og dermed sin nærmeste konkurrent - Romney.
Vælger Romney at angribe Barack Obamas sundhedsreform, får Romney noget svært ved at forklare, hvorfor tvungen sygeforsikring er en god ting i en delstat, men ikke på føderalt plan.
Der er næppe tvivl om, at set ud fra et strategisk politisk synspunkt er Palin rigtig godt tilfreds med debatten om sundhedsreformen, mens Romneys kampagnestab skal spærre sig godt inde tænkeboksen for at komme i tanke om et godt svar i 2012.
Den nuværende favorit, Mitt Romney, bliver nemlig ramt hårdt af den netop vedtagne reform.
Hvis Republikanernes strategi de kommende to år bliver "afskaf reformen," står Romney på is, der er tyndere end den, der er tilbage på de danske søer lige nu.
I 2006 vedtog Massachusetts en sundhedsreform, der krævede, at næsten enhver borger i delstaten skulle have en sundhedsforsikring. Reformen minder meget om den, der netop er vedtaget.
På det tidspunkt var Mitt Romney guvernør i Massachusetts, og han har flere gange udråbt den til et stort fremskridt.
Det vil blive svært for ham at forklare i et republikansk primærvalg, hvor Palin uhindret kan hamre løs på sundhedsreformen og dermed sin nærmeste konkurrent - Romney.
Vælger Romney at angribe Barack Obamas sundhedsreform, får Romney noget svært ved at forklare, hvorfor tvungen sygeforsikring er en god ting i en delstat, men ikke på føderalt plan.
Der er næppe tvivl om, at set ud fra et strategisk politisk synspunkt er Palin rigtig godt tilfreds med debatten om sundhedsreformen, mens Romneys kampagnestab skal spærre sig godt inde tænkeboksen for at komme i tanke om et godt svar i 2012.
22.3.10
Sundhedsreformen er vedtaget
AFGJORT: Natten til i dag blev Barack Obamas sundhedsreform vedtaget med 219 stemmer for og 212 imod.
Ikke overraskende er Barack Obama særdeles tilfreds, som det kan ses og høres i videoen.
USA-perspektiv har dækket udviklingen intensivt over det seneste år. Følg sundhedsreformens vej til vedtagelse her.
Følg The New York Times' dækning her, med links til mange uddybende artikler, videoer og billedserier.
Ikke overraskende er Barack Obama særdeles tilfreds, som det kan ses og høres i videoen.
USA-perspektiv har dækket udviklingen intensivt over det seneste år. Følg sundhedsreformens vej til vedtagelse her.
Følg The New York Times' dækning her, med links til mange uddybende artikler, videoer og billedserier.
20.3.10
I morgen bliver det afgjort: Ja eller nej til sundhedsreformen
AFGØRELSEN: Det har taget Barack Obama og Demokraterne over et år, og flere gange er sundhedsreformen blevet erklæret for død og borte.
Men i denne weekend kommer afgørelsens time: I morgen stemmer Repræsentanternes Hus om, hvorvidt USA skal have den største reform af sundhedssystemet siden præsident Lyndon Johnsons Medicaid og Medicare i 1960'erne.
Dyr lov
Loven ser kort fortalt ud som følger: Yderligere 32 millioner amerikanere får sundhedsforsikring. Forsikringsselskaber må ikke længere nægte forsikring til kronisk syge og må heller ikke længere smide kunder ud, når de får en sygdom.
Fra 2014 skal alle amerikanere tegne en sundhedsforsikring - ellers vanker der en anseelig bøde. Familier, der tjener under 88.000 dollars om året, får statslig hjælp til at betale for deres sundhedsforsikring.
Samlet pris: 940 milliarder dollars.
Republikanerne og andre kritikere raser. Det allerede blodrøde amerikanske budget vil vise endnu større underskud og underminere den amerikanske økonomi - og dermed økonomien i store dele af verden.
Demokraterne afviser. Reformen er betalt via nedskæringer i Medicaid-programmet, via skatter på sundhedsforsikringer med såkaldte "luksusydelser" og via en ny skat på investeringer.
Ikke overraskende mener Republikanerne, at de nye skatter vil knuse den gryende vækst i USA - samtidig med en de facto nationalisering af sundhedsvæsenet. Her peger de kritisk på de europæiske statslige sundhedssystemer og erklærer, at adgang til en venteliste ikke er lig et godt sundhedsvæsen
100.000 telefonopkald i timen
Lobbyister, politikere og den almene borger er oppe i femte gear. Repræsanternes Hus modtager 100.000 opkald i timen fra borgere, der opfordrer deres repræsentant til at støtte eller siger nej til reformen.
Man må formode, at størstedelen af opkaldende opfordrer til at sige NEJ. En meningsmåling viser, at kun 38 procent af amerikanerne støtter sundhedsreformen, som den ser ud nu.
Nancy Pelosi, demokratisk formand for Repræsentanternes Hus, føler sig overbevist om, at hun har de nødvendige 216 stemmer til at vedtage reformen. Det stiller flere sig tvivlende over for. Mediekonceren The New York Times opgiver her, hvordan det i øjeblikket ser ud med at nå det magiske tal. Siden opdateres næsten hvert minut.
Debatten og den efterfølgende afstemning begynder i morgen søndag 18.00 centraleuropæisk tid.
Men i denne weekend kommer afgørelsens time: I morgen stemmer Repræsentanternes Hus om, hvorvidt USA skal have den største reform af sundhedssystemet siden præsident Lyndon Johnsons Medicaid og Medicare i 1960'erne.
Dyr lov
Loven ser kort fortalt ud som følger: Yderligere 32 millioner amerikanere får sundhedsforsikring. Forsikringsselskaber må ikke længere nægte forsikring til kronisk syge og må heller ikke længere smide kunder ud, når de får en sygdom.
Fra 2014 skal alle amerikanere tegne en sundhedsforsikring - ellers vanker der en anseelig bøde. Familier, der tjener under 88.000 dollars om året, får statslig hjælp til at betale for deres sundhedsforsikring.
Samlet pris: 940 milliarder dollars.
Republikanerne og andre kritikere raser. Det allerede blodrøde amerikanske budget vil vise endnu større underskud og underminere den amerikanske økonomi - og dermed økonomien i store dele af verden.
Demokraterne afviser. Reformen er betalt via nedskæringer i Medicaid-programmet, via skatter på sundhedsforsikringer med såkaldte "luksusydelser" og via en ny skat på investeringer.
Ikke overraskende mener Republikanerne, at de nye skatter vil knuse den gryende vækst i USA - samtidig med en de facto nationalisering af sundhedsvæsenet. Her peger de kritisk på de europæiske statslige sundhedssystemer og erklærer, at adgang til en venteliste ikke er lig et godt sundhedsvæsen
100.000 telefonopkald i timen
Lobbyister, politikere og den almene borger er oppe i femte gear. Repræsanternes Hus modtager 100.000 opkald i timen fra borgere, der opfordrer deres repræsentant til at støtte eller siger nej til reformen.
Man må formode, at størstedelen af opkaldende opfordrer til at sige NEJ. En meningsmåling viser, at kun 38 procent af amerikanerne støtter sundhedsreformen, som den ser ud nu.
Nancy Pelosi, demokratisk formand for Repræsentanternes Hus, føler sig overbevist om, at hun har de nødvendige 216 stemmer til at vedtage reformen. Det stiller flere sig tvivlende over for. Mediekonceren The New York Times opgiver her, hvordan det i øjeblikket ser ud med at nå det magiske tal. Siden opdateres næsten hvert minut.
Debatten og den efterfølgende afstemning begynder i morgen søndag 18.00 centraleuropæisk tid.
17.3.10
Demokraterne vil vedtage sundhedsreform - uden afstemning
DRAMA: Nancy Pelosi og de demokratiske ledere i Repræsentanternes Hus er nu så bange for, at de ikke har de nødvendige 216 stemmer for sundhedsreformen, at de overvejer at få vedtaget sundhedsreformen uden eksplicit at stemme for den.
Det kan ske via nogle gedigne parlamentariske krumspring.
Læs i detaljer om den nye vending i forsøget på at vedtage sundhedsreformen her og her.
Republikanerne er ikke overraskende rasende over Demokraternes træk. Læs om deres holdning her.
Som nævnt i foregående indlæg kan du følge optællingen af stemmer for og imod sundhedsreformen her.
Det kan ske via nogle gedigne parlamentariske krumspring.
Læs i detaljer om den nye vending i forsøget på at vedtage sundhedsreformen her og her.
Republikanerne er ikke overraskende rasende over Demokraternes træk. Læs om deres holdning her.
Som nævnt i foregående indlæg kan du følge optællingen af stemmer for og imod sundhedsreformen her.
14.3.10
Sundhedsreformen er tilbage på sporet
COMEBACK: For et par måneder siden kæmpede Demokraterne for at holde sundhedsreform-toget på skinnerne.
Så fik Republikanerne placeret det sprængstof, som rev skinnerne i stykker. Republikaneren Scott Brown vandt senatsvalget i Massachussets, og med 41 pladser i Senatet kunne partiet nu blokere for sundhedsreformen med en "filibuster."
Pressen og bloggere var på vej ud for at se ulykkestedet, hvor de brændende rester af sundhedsreformen og indirekte Obamas magt som præsident ville blive stedt til hvile.
Men til de flestes overraskelse er det åbenbart lykkedes Demokraterne at skifte spor få meter før de forvredne skinner, og i øjeblikket buldrer toget frem igen. En vedtagelse af sundhedsreformen kan måske komme i næste uge.
Denne gang er det ikke Senatet, der er stopklodsen. Demokraterne har vedtaget en procedure, der gør, at det kun kræver 51 stemmer at vedtage reformen – republikanerne kan altså ikke gennemføre en filibuster.
Samtidig kan formand for Senatet Harry Reid tåle at miste ni demokrater. Hvis der står 50-50, vil vicepræsident Joe Biden således udgøre den afgørende stemme – og han vil naturligvis stemme for sundhedsreformen.
Toget er dog ikke i sikkerhed på stationen endnu. Nu afhænger alt af formand Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus. Hun skal have 216 folkevalgte bag sig. Republikanerne stemmer alle nej – så slaget står internt hos Demokraterne.
Hjemmesiden The Hill udfører i øjeblikket en næsten landskampsagtig form for journalistik: The Hill opremser her – næsten i live-tid – hvordan de enkelte medlemmer vil stemme, hvorfor de ændrer deres stemmer, og hvad stillingen er. Følg med her.
Nej til abort
Pelosis store problem er Bart Stupak fra Michigan, som sammen med 12 andre demokrater vil stemme nej, hvis ikke reformen indeholder en skarp kritik af aborter.
Den indrømmelse kan Pelosi ikke give, for så falder venstreorienterede demokrater fra.
Men Stupaks magt vakler. Pelosi angriber nejsigerne med al sin indflydelse – og den er stor. Angiveligt er to ud af de 12 medlemmer allerede blevet til ja-stemmer.
Afgørelsen vil med stor sandsynlighed komme i næste uge. Præsident Barack Obama har udskudt en rejse til Indonesien i tre dage for at kæmpe for reformens vedtagelse. Han forlader nu ikke USA før næste søndag og har dermed klart signaleret, at sundhedsreformen SKAL i hus nu.
Inden for en uge ved vi, om USA får den største sundhedsreform siden Lyndon B. Johnsons reformer med indførelsen af Medicare og Medicaid i 1960’erne. Reelt vil alle borgere i USA med Obamas reform få sygeforsikring – et politisk mål for mange præsidenter lige siden eks-præsident Theodore Roosevelt for første gang luftede tanken i 1912.
Dyr reform
Republikanerne kæmper med næb og kløer mod reformen. De ved, at bliver den først vedtaget, bliver den – lige som al anden offentlig velfærd – ufattelig svær at røre ved – også selvom sundhedsreformen vil øge USA’s i forvejen enorme statsunderskud med op til 900 milliarder dollars yderligere.
Sandheden er dog, at Republikanerne ikke kan gøre det store for at stoppe en voldsom udvidelse af den føderale statsmagt i USA. Alt afhænger af Nancy Pelosi, Barack Obama og de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus.
Den demokratiske strateg og kommentator Robert Shrum er ikke overraskende begejstret over udviklingen og udsigten til, at Obama får en enorm politisk sejr, kort efter alle ellers havde bortdømt ham. Læs hans vurdering her.
Så fik Republikanerne placeret det sprængstof, som rev skinnerne i stykker. Republikaneren Scott Brown vandt senatsvalget i Massachussets, og med 41 pladser i Senatet kunne partiet nu blokere for sundhedsreformen med en "filibuster."
Pressen og bloggere var på vej ud for at se ulykkestedet, hvor de brændende rester af sundhedsreformen og indirekte Obamas magt som præsident ville blive stedt til hvile.
Men til de flestes overraskelse er det åbenbart lykkedes Demokraterne at skifte spor få meter før de forvredne skinner, og i øjeblikket buldrer toget frem igen. En vedtagelse af sundhedsreformen kan måske komme i næste uge.
Denne gang er det ikke Senatet, der er stopklodsen. Demokraterne har vedtaget en procedure, der gør, at det kun kræver 51 stemmer at vedtage reformen – republikanerne kan altså ikke gennemføre en filibuster.
Samtidig kan formand for Senatet Harry Reid tåle at miste ni demokrater. Hvis der står 50-50, vil vicepræsident Joe Biden således udgøre den afgørende stemme – og han vil naturligvis stemme for sundhedsreformen.
Toget er dog ikke i sikkerhed på stationen endnu. Nu afhænger alt af formand Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus. Hun skal have 216 folkevalgte bag sig. Republikanerne stemmer alle nej – så slaget står internt hos Demokraterne.
Hjemmesiden The Hill udfører i øjeblikket en næsten landskampsagtig form for journalistik: The Hill opremser her – næsten i live-tid – hvordan de enkelte medlemmer vil stemme, hvorfor de ændrer deres stemmer, og hvad stillingen er. Følg med her.
Nej til abort
Pelosis store problem er Bart Stupak fra Michigan, som sammen med 12 andre demokrater vil stemme nej, hvis ikke reformen indeholder en skarp kritik af aborter.
Den indrømmelse kan Pelosi ikke give, for så falder venstreorienterede demokrater fra.
Men Stupaks magt vakler. Pelosi angriber nejsigerne med al sin indflydelse – og den er stor. Angiveligt er to ud af de 12 medlemmer allerede blevet til ja-stemmer.
Afgørelsen vil med stor sandsynlighed komme i næste uge. Præsident Barack Obama har udskudt en rejse til Indonesien i tre dage for at kæmpe for reformens vedtagelse. Han forlader nu ikke USA før næste søndag og har dermed klart signaleret, at sundhedsreformen SKAL i hus nu.
Inden for en uge ved vi, om USA får den største sundhedsreform siden Lyndon B. Johnsons reformer med indførelsen af Medicare og Medicaid i 1960’erne. Reelt vil alle borgere i USA med Obamas reform få sygeforsikring – et politisk mål for mange præsidenter lige siden eks-præsident Theodore Roosevelt for første gang luftede tanken i 1912.
Dyr reform
Republikanerne kæmper med næb og kløer mod reformen. De ved, at bliver den først vedtaget, bliver den – lige som al anden offentlig velfærd – ufattelig svær at røre ved – også selvom sundhedsreformen vil øge USA’s i forvejen enorme statsunderskud med op til 900 milliarder dollars yderligere.
Sandheden er dog, at Republikanerne ikke kan gøre det store for at stoppe en voldsom udvidelse af den føderale statsmagt i USA. Alt afhænger af Nancy Pelosi, Barack Obama og de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus.
Den demokratiske strateg og kommentator Robert Shrum er ikke overraskende begejstret over udviklingen og udsigten til, at Obama får en enorm politisk sejr, kort efter alle ellers havde bortdømt ham. Læs hans vurdering her.
10.3.10
Halvdelen af amerikanerne lever af det offentlige
SOCIALISME: I Danmark er det som bekendt langt over halvdelen af befolkningen, der lever af det offentlige. Enten er de offentligt ansatte eller også modtager de overførsler i en eller anden form.
Det får den offentlige sektor til at vokse og vokse, da der altid vil være flere, der stemmer for flere udgifter end imod. De fleste lever jo af det offentlige og får derfor de ekstra udgifter "gratis."
Den offentlige sektor i Danmark er da også i år større end nogensinde før og udgør i år 28,3 procent af BNP.
Situationen i USA er faktisk ikke så meget anderledes end i den hjemlige andedam. Den amerikanske udgave af beskæftigelsesfradraget - Earned Income Tax Credit - er efter tiltag fra Obama blevet så høj, at halvdelen af husstandene ikke skal betale nogen som helst indkomstskat - og en god portion får endda penge fra skattevæsenet.
Tæller man de offentligt ansatte med her, er der også i USA ved at være et flertal af skattenydere frem for skatteydere.
Samtidig er progressiviteten i det amerikanske skattesystem meget højt. De amerikanere, der tjener de 20 procent højeste indkomster, betaler således 91 procent af alle indkomstskatter i USA.
Hvorvidt en sådan situation er holdbar i længere tid i USA - eller i Danmark, for den sags skyld - er i bedste fald usikkert. Men i hvert fald kan liberale ikke længere holde USA frem som et mønstersamfund, mens socialister ikke kan bruge landet som et skræmmebillede. USA ligner år for år mere og mere et typisk vesteuropæisk socialdemokrati.
Læs mere her.
Det får den offentlige sektor til at vokse og vokse, da der altid vil være flere, der stemmer for flere udgifter end imod. De fleste lever jo af det offentlige og får derfor de ekstra udgifter "gratis."
Den offentlige sektor i Danmark er da også i år større end nogensinde før og udgør i år 28,3 procent af BNP.
Situationen i USA er faktisk ikke så meget anderledes end i den hjemlige andedam. Den amerikanske udgave af beskæftigelsesfradraget - Earned Income Tax Credit - er efter tiltag fra Obama blevet så høj, at halvdelen af husstandene ikke skal betale nogen som helst indkomstskat - og en god portion får endda penge fra skattevæsenet.
Tæller man de offentligt ansatte med her, er der også i USA ved at være et flertal af skattenydere frem for skatteydere.
Samtidig er progressiviteten i det amerikanske skattesystem meget højt. De amerikanere, der tjener de 20 procent højeste indkomster, betaler således 91 procent af alle indkomstskatter i USA.
Hvorvidt en sådan situation er holdbar i længere tid i USA - eller i Danmark, for den sags skyld - er i bedste fald usikkert. Men i hvert fald kan liberale ikke længere holde USA frem som et mønstersamfund, mens socialister ikke kan bruge landet som et skræmmebillede. USA ligner år for år mere og mere et typisk vesteuropæisk socialdemokrati.
Læs mere her.
7.3.10
New York vil sparke guvernøren ud
SKANDALER: Det har ikke været let at være guvernør i staten New York i denne valgperiode.
Først røg Elliot Spitzer, som måtte forlade guvernørboligen efter at have brugte store summer på luksusludere – hvilket i øvrigt førte til en vis berømmelse for en af pigerne, Ashley Dupré.
Hun er nu sanger og skribent af sexklummer i avisen New York Post.
David Paterson, viceguvernøren, trådte til. I de første måneder var pressen mest interesseret i det faktum, at Paterson var nationens første blinde guvernør – og den første sorte guvernør i New York.
To grumme sager
Men til journalisters og bloggeres tilfredshed er der nu en stor gryderet fyldt med skandaleguf at fylde spalter, tv-programmer og internetsider med.
I januar blev Paterson beskyldt for at have snydt med en kontrakt, da retten til at drive et casino med 4500 spillemaskiner blev uddelt. Firmaet Aqueduct Race Track Entertainment Group (AEG) vandt licensen.
Problemet er, at AEG afgav det dårligste bud, men fik lov til at rette det til det bedste.
Beskyldningerne mod Paterson går på, at en storinvestor i AEG truede med at støtte Mario Cuomo ved guvernørvalget i 2010 frem for Paterson, hvis ikke AEG vandt retten til at drive casinoet.
Samtidig købte rapperen Jay-Z syv procent af AEG, og det gik godt i tråd med Patersons krav om, at vinderen af licensen skulle føre en ”Affirmative Action-” politik.
Siden er beskyldningerne haglet ned over Paterson, som angiveligt skulle have et tæt forhold til Jay-Z.
Paterson afviser beskyldningerne.
Det gik dog hurtigt fra skidt til værre for guvernøren.
Vidner ændrede udtalelser
I februar i år skulle Paterson således have fået en række vidner til at ændre deres udtalelser, efter at en nær medarbejder var blevet anklaget for hustruvold. Angiveligt talte Paterson med den voldsramte kvinde, dagen før hun droppede sagen. Også her afviser Paterson anklagerne.
Men nu afviser befolkningen så Paterson. Kun 21 procent synes således, at han gør et godt stykke arbejde. 42 procent ønsker, at han trækker sig tilbage med det samme.
Det har han indtil videre sagt, at det vil han ikke. Men til gengæld har han også erkendt, at den politiske karriere ligger i ruiner. Beskyldninger om affærer og stofmisbrug gør langt fra situationen lysere.
26. februar gjorde Paterson det klart, at han ikke vil stille op til guvernørvalget senere i år. Spørgsmålet er nu snarere, om han overhovedet er guvernør, når valgdagen oprinder.
Først røg Elliot Spitzer, som måtte forlade guvernørboligen efter at have brugte store summer på luksusludere – hvilket i øvrigt førte til en vis berømmelse for en af pigerne, Ashley Dupré.
Hun er nu sanger og skribent af sexklummer i avisen New York Post.
David Paterson, viceguvernøren, trådte til. I de første måneder var pressen mest interesseret i det faktum, at Paterson var nationens første blinde guvernør – og den første sorte guvernør i New York.
To grumme sager
Men til journalisters og bloggeres tilfredshed er der nu en stor gryderet fyldt med skandaleguf at fylde spalter, tv-programmer og internetsider med.
I januar blev Paterson beskyldt for at have snydt med en kontrakt, da retten til at drive et casino med 4500 spillemaskiner blev uddelt. Firmaet Aqueduct Race Track Entertainment Group (AEG) vandt licensen.
Problemet er, at AEG afgav det dårligste bud, men fik lov til at rette det til det bedste.
Beskyldningerne mod Paterson går på, at en storinvestor i AEG truede med at støtte Mario Cuomo ved guvernørvalget i 2010 frem for Paterson, hvis ikke AEG vandt retten til at drive casinoet.
Samtidig købte rapperen Jay-Z syv procent af AEG, og det gik godt i tråd med Patersons krav om, at vinderen af licensen skulle føre en ”Affirmative Action-” politik.
Siden er beskyldningerne haglet ned over Paterson, som angiveligt skulle have et tæt forhold til Jay-Z.
Paterson afviser beskyldningerne.
Det gik dog hurtigt fra skidt til værre for guvernøren.
Vidner ændrede udtalelser
I februar i år skulle Paterson således have fået en række vidner til at ændre deres udtalelser, efter at en nær medarbejder var blevet anklaget for hustruvold. Angiveligt talte Paterson med den voldsramte kvinde, dagen før hun droppede sagen. Også her afviser Paterson anklagerne.
Men nu afviser befolkningen så Paterson. Kun 21 procent synes således, at han gør et godt stykke arbejde. 42 procent ønsker, at han trækker sig tilbage med det samme.
Det har han indtil videre sagt, at det vil han ikke. Men til gengæld har han også erkendt, at den politiske karriere ligger i ruiner. Beskyldninger om affærer og stofmisbrug gør langt fra situationen lysere.
26. februar gjorde Paterson det klart, at han ikke vil stille op til guvernørvalget senere i år. Spørgsmålet er nu snarere, om han overhovedet er guvernør, når valgdagen oprinder.
3.3.10
Kampen for en af verdens mest magtfulde poster er skudt i gang
MAGT: I det Herrens år 2010 er posten som formand for USA’s senat med pæn sandsynlighed verdens tredjemest magtfulde embede lige efter den amerikanske præsidentpost og lederen af Kina.
Alligevel er den nuværende formand ,Harry Reid, ikke populær hos vælgerne i hjemstaten Nevada.
Republikanerne er naturligvis heller ikke glade for Reid og jubler over udsigten til at kunne sparke ham ud af Senatet i november.
Imidlertid kan Republikanerne hurtigt komme til at savne Reid. Demokraten har anlagt en mild ledelsesstil, hvor også et republikansk parti med 41 pladser kan have en vis indflydelse.
Selv hvis partiet erobrer en håndfuld senatsposter til november – hvad meget i øjeblikket tyder på – kan Republikanerne hurtigt kommer til at lide under en ny formand.
Den nye formand skal findes blandt Demokraternes nuværende nummer to og tre i Senatet – det vil sige enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York.
Begge er noget mere venstreorienterede end Reid med Durbin som den længst til venstre. Republikanerne bør dog nok frygte Schumer mere, idet han er kendt for sin særdeles aggressive stil, og han vil udfordre Republikanerne meget mere, end de er blevet under Harry Reid.
Hvem skal være formand for Senatet, hvis vælgerne i november giver Harry Reid sparket? Med posten følger enorm magt.
Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Men hvem står så med de bedste kort i kampen om formandsposten?
To muligheder
Ved første øjekast Durbin, simpelthen på grund af ancienniteten. Men politiske nørder – blogforfatteren inklusiv – ved naturligvis bedre.
I to omgange var Chuck Schumer formand for DSCC – Democratic Senatorial Campaign Committee. Der er den organisation, der står bag de demokratiske kandidater til Senatet. Her bliver kandidater fundet, truet, hjulpet, får penge, valgkampsstrategier bliver lagt og så videre.
Schumer var en bragende succes og ledte DSCC i de demokratiske jubelår 2006 og 2008.
14 senatorer skylder til en vis grad Schumer deres sæde i Senatet, og også Kirsten Gillibrand kan takke Schumer for, at guvernør David Paterson udnævnte hende til at overtage Hillary Clintons post i Senatet.
Der vil nok være 50-55 demokratiske medlemmer af Senatet i 2011. Det betyder, at for at vinde posten som formand skal enten Schumer eller Durbin samle 25-28 stemmer bag sig.
Gaver med bagtanker
Kræver Schumer, at de 15 senatorer siger tak for hjælpen, skal han kun samle 10 stemmer yderligere – inklusiv sin egen. En overkommelig opgave for så dygtig en strateg.
Schumer og Durbin er i øjeblikket i fuld gang med at købe loyalitet ved at donere penge til kollegaernes valgkampe Schumer har indtil videre doneret 210.000 dollars, mens Durbin har hældt 110.000 dollars ud i milde gaver.
Læs mere om den interne kamp om magten i Det Demokratiske parti her.
Alligevel er den nuværende formand ,Harry Reid, ikke populær hos vælgerne i hjemstaten Nevada.
Republikanerne er naturligvis heller ikke glade for Reid og jubler over udsigten til at kunne sparke ham ud af Senatet i november.
Imidlertid kan Republikanerne hurtigt komme til at savne Reid. Demokraten har anlagt en mild ledelsesstil, hvor også et republikansk parti med 41 pladser kan have en vis indflydelse.
Selv hvis partiet erobrer en håndfuld senatsposter til november – hvad meget i øjeblikket tyder på – kan Republikanerne hurtigt kommer til at lide under en ny formand.
Den nye formand skal findes blandt Demokraternes nuværende nummer to og tre i Senatet – det vil sige enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York.
Begge er noget mere venstreorienterede end Reid med Durbin som den længst til venstre. Republikanerne bør dog nok frygte Schumer mere, idet han er kendt for sin særdeles aggressive stil, og han vil udfordre Republikanerne meget mere, end de er blevet under Harry Reid.
Hvem skal være formand for Senatet, hvis vælgerne i november giver Harry Reid sparket? Med posten følger enorm magt.
Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Men hvem står så med de bedste kort i kampen om formandsposten?
To muligheder
Ved første øjekast Durbin, simpelthen på grund af ancienniteten. Men politiske nørder – blogforfatteren inklusiv – ved naturligvis bedre.
I to omgange var Chuck Schumer formand for DSCC – Democratic Senatorial Campaign Committee. Der er den organisation, der står bag de demokratiske kandidater til Senatet. Her bliver kandidater fundet, truet, hjulpet, får penge, valgkampsstrategier bliver lagt og så videre.
Schumer var en bragende succes og ledte DSCC i de demokratiske jubelår 2006 og 2008.
14 senatorer skylder til en vis grad Schumer deres sæde i Senatet, og også Kirsten Gillibrand kan takke Schumer for, at guvernør David Paterson udnævnte hende til at overtage Hillary Clintons post i Senatet.
Der vil nok være 50-55 demokratiske medlemmer af Senatet i 2011. Det betyder, at for at vinde posten som formand skal enten Schumer eller Durbin samle 25-28 stemmer bag sig.
Gaver med bagtanker
Kræver Schumer, at de 15 senatorer siger tak for hjælpen, skal han kun samle 10 stemmer yderligere – inklusiv sin egen. En overkommelig opgave for så dygtig en strateg.
Schumer og Durbin er i øjeblikket i fuld gang med at købe loyalitet ved at donere penge til kollegaernes valgkampe Schumer har indtil videre doneret 210.000 dollars, mens Durbin har hældt 110.000 dollars ud i milde gaver.
Læs mere om den interne kamp om magten i Det Demokratiske parti her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
