USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ældre herre på 69. Det er præsident Donald Trump også med sine 71.
Om det er derfor, de vil spare et vigtigt, koordinerende cybersikkerheds-job væk i Det Hvide Hus står ikke klart.
Onde tunger mener, det er fordi de ikke forstår truslen. Endnu ondere tunger mener, Trump og Co. blev hjulpet af cyberkriminelle og internetpåvirkning i 2016. Så hvorfor ikke give de digitale skurke chancen for at fortsætte i 2020?
Selv mener Bolton, at det vil spare penge at sprede opgaverne ud tíl flere. Om han får sin vilje, er mere tvivlsomt. Store dele af Kongressen og gigantfirmaer som Microsoft og Apple er imod.
20.5.18
Trump vil fordoble pakkepriser
Mellem iranske atomaftaler, topmøder med Nordkoreas diktator og et par tweet-storms hver uge har præsident Donald Trump megen opmærksomhed rettet mod virksomheden Amazon.
Den afskyer han. Primært fordi han hader direktør Jeff Bezos, og fordi Bezos ejer og driver avisen The Washington Post, der ofte laver kritisk og afslørende journalistik om blandt andet Trump og Co.
Amazon tjener de fleste af pengene på at levere pakker. Og den sidste del af pakkernes rejse tager det amerikanske postvæsen sig af, i øvrigt til stor gevinst for postvæsenet, der tjener godt på det.
Men Trump vil have hævn over Bezos. Derfor har han flere gange hevet postvæsenets chef, Megan Brennan, til Det Hvide Hus.
Her kræver han, at Brennan skal fordoble prisen for at sende pakker, primært for Amazon og enkelte andre firmaer. Brennan afviser og siger, kontrakterne er mangeårige og ikke kan ændres.
Flere mener, der er tale om klart magtmisbrug fra Trumps med bund i en personlig vendetta.
Bezos har opdaget truslen og er i fuld gang med lobbyarbejde for at sikre opbakning fra Kongressen, hvis Trump får mere held med sit foretagende. Bezos fortæller mange kongresmedlemmer om de utallige Amazon-ansatte, der arbejder i lige præcis deres stat. Så de vil vel næppe stemme for, at Amazon kommer til at miste milliarder på prisforhøjelser, fortæller han.
Mon ikke også Bezos kan etablere eller købe et pakkefirma, hvis det skulle gå helt galt.
Den afskyer han. Primært fordi han hader direktør Jeff Bezos, og fordi Bezos ejer og driver avisen The Washington Post, der ofte laver kritisk og afslørende journalistik om blandt andet Trump og Co.
Amazon tjener de fleste af pengene på at levere pakker. Og den sidste del af pakkernes rejse tager det amerikanske postvæsen sig af, i øvrigt til stor gevinst for postvæsenet, der tjener godt på det.
Men Trump vil have hævn over Bezos. Derfor har han flere gange hevet postvæsenets chef, Megan Brennan, til Det Hvide Hus.
Her kræver han, at Brennan skal fordoble prisen for at sende pakker, primært for Amazon og enkelte andre firmaer. Brennan afviser og siger, kontrakterne er mangeårige og ikke kan ændres.
Flere mener, der er tale om klart magtmisbrug fra Trumps med bund i en personlig vendetta.
Bezos har opdaget truslen og er i fuld gang med lobbyarbejde for at sikre opbakning fra Kongressen, hvis Trump får mere held med sit foretagende. Bezos fortæller mange kongresmedlemmer om de utallige Amazon-ansatte, der arbejder i lige præcis deres stat. Så de vil vel næppe stemme for, at Amazon kommer til at miste milliarder på prisforhøjelser, fortæller han.
Mon ikke også Bezos kan etablere eller købe et pakkefirma, hvis det skulle gå helt galt.
13.5.18
Få byer vil have det republikanske konvent i 2020
Mange byer vil gerne holde Demokraternes partikonvent i 2020. Bud tæller Atlanta, Birmingham i Alabama, Denver, Houston, Miami Beach, Milwaukee, New York og San Francisco.
Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.
Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver. De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under.
Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.
En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.
I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn.
Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.
Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver. De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under.
Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.
En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.
I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn.
6.5.18
Falske videoer udfordrer demokratiet
Fake news har fået massiv mediedækning de seneste år. Men hvad gør medierne, når det efterhånden kræver CIA-agtige evner at gennemskue, om billeder og video er ægte eller falske?
BuzzFeed kan få eks-præsident Barack Obama til at sige, præcis hvad mediet ønsker.
Et eksempel har mediet BuzzFeed produceret. Moderne videoredigering gør det muligt at få Barack Obama til at sige lige det, som producerne af videoen ønsker - og det ser fuldstændig ægte ud.
Hvad sker der, når en falsk, men 100 % realistisk udseende video, viser en demokratisk præsidentkandidat brænde Bibelen? Eller en republikansk kandidat i seng med en dreng? Eller en socialdemokratisk toppolitiker sparke til hundehvalpe i Brøndby Strand?
Farerne og truslerne for demokratier er åbenlyse. Hvad er sandt? Hvad kan man stole på? Hvordan tager politikere til genmæle over for falske videoer, og hvordan sikrer man, at alle borgere ved, videoen var falsk?
"Creative license"
Udviklingen kan underminere den tillid fatalt, som er så afgørende for demokratier.
Er truslen overdrevet? Næppe, for allerede i dag ser vi eksempler på brugen af falsk materiale. Det seneste kommer fra det republikanske primærvalg til Senatet i West Virginia. Kandidaten Evan Jenkins lavede et billede, hvor modkandidaten Patrick Morrisey giver hånd til Hillary Clinton - et dødskys i West Virginia. Problemet? Det ægte billede viser Morrisey give hånd til præsident Donald Trump - en populær mand i West Virginia.
Talsmand Andy Sere fra Jenkins-kampagnen tog ikke engang afsløringen specielt tungt:
- We sometimes take creative license while arranging images in order to help make a substantive point, lød det fra Sere til Yahoo News.
Kampen om sandheden spidser til. Om demokratierne overlever, er det store spørgsmål.
BuzzFeed kan få eks-præsident Barack Obama til at sige, præcis hvad mediet ønsker.
Et eksempel har mediet BuzzFeed produceret. Moderne videoredigering gør det muligt at få Barack Obama til at sige lige det, som producerne af videoen ønsker - og det ser fuldstændig ægte ud.
Hvad sker der, når en falsk, men 100 % realistisk udseende video, viser en demokratisk præsidentkandidat brænde Bibelen? Eller en republikansk kandidat i seng med en dreng? Eller en socialdemokratisk toppolitiker sparke til hundehvalpe i Brøndby Strand?
Farerne og truslerne for demokratier er åbenlyse. Hvad er sandt? Hvad kan man stole på? Hvordan tager politikere til genmæle over for falske videoer, og hvordan sikrer man, at alle borgere ved, videoen var falsk?
"Creative license"
Udviklingen kan underminere den tillid fatalt, som er så afgørende for demokratier.
Er truslen overdrevet? Næppe, for allerede i dag ser vi eksempler på brugen af falsk materiale. Det seneste kommer fra det republikanske primærvalg til Senatet i West Virginia. Kandidaten Evan Jenkins lavede et billede, hvor modkandidaten Patrick Morrisey giver hånd til Hillary Clinton - et dødskys i West Virginia. Problemet? Det ægte billede viser Morrisey give hånd til præsident Donald Trump - en populær mand i West Virginia.
Talsmand Andy Sere fra Jenkins-kampagnen tog ikke engang afsløringen specielt tungt:
- We sometimes take creative license while arranging images in order to help make a substantive point, lød det fra Sere til Yahoo News.
Kampen om sandheden spidser til. Om demokratierne overlever, er det store spørgsmål.
Subscribe to:
Posts (Atom)
