PRÆSIDENTVALG 2012: Præsident Barack Obama og udfordreren Mitt Romney står stort set lige i meningsmålingerne. Samtidig tegner der sig et billede af en række stater, hvor Romney vinder frem på bekostning af Obama.
North Carolina er godt på vej til igen at blive forholdsvis solidt republikansk. Obamas sejr i 2008 var smal og især baseret på sorte og unge vælgere, som ikke længere har entusiasmen fra det valgår. Samtidig er Obama gået i brechen for homoseksuelle ægteskaber på samme tid, som North Carolina forbød dem i en folkeafstemning. 60 procent af indbyggerne er imod ægteskaber mellem personer af samme køn.
Den sag udnytter Romney til at banke at forspring på plads. Det er en bét for Obama, som ellers har satset stærkt på staten. Det viser sig ved, at Demokraternes nationalkonvent, hvor Obama officielt skal nomineres, bliver holdt i North Carolina i år. De amerikanske partier holder som regel deres konventer i svingstater, hvor de håber, at et konvent kan give det sidste skub til en valgsejr senere på året. Således holder Republikanerne deres konvent i Florida.
Iowa ser ud til at kunne blive tættere, end Obama bryder sig om. Generelt ser det fornuftigt ud for Romney i midtvesten. Den republikanske guvernør Scott Walker fra Wisconsin ser ud til at vinde et omvalg i næste uge, og det vil give Republikanerne både på nationalt plan, men især i Wisconsin, et kraftigt boost.
Obamas lyspunkter er New Mexico og Virginia. New Mexico blev anset for en svingstat, men delstatens store gruppe latino-vælgere støtter stærkt op om Obama, og han fører i alle meningsmålinger. Derfor har hverken Romney eller Obama kastet reklamepenge eller andre ressourcer ind i staten, der indtil videre bliver betragtet som en sikker Obama-stat.
I Virginia fører Obama med nogle få procentpoint. Da Barack Obama vandt Virginia som den første demokrat i 44 år, blev
delstatens status som svingstat cementeret. Den ellers dybt
republikanske stat har i de seneste år oplevet en masse nye indbyggere i
den nordøstlige del. Det er offentligt ansatte fra regeringskontorerne i
Washington D.C., og det store flertal af dem er demokrater.
Staten er
nu blevet lilla. Romney havde håbet på at kunne generobre staten, men det bliver op ad bakke.
Andre tætte stater lige i øjeblikket er Colorado, Florida, Nevada, New Hampshire og Ohio.
29.5.12
21.5.12
Guvernørdramaet i Wisconsin spidser til
OMVALG: Scott Walker blev i 2010 valgt som guvenør i Wisconsin.
Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.
Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.
Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.
Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.
I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.
I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.
I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.
Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.
Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:
- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.
Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.
Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.
Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre. For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.
Valgdagen er 5. juni 2012.
Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.
Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.
Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.
Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.
I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.
I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.
I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.
Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.
Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:
- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.
Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.
Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.
Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre. For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.
Valgdagen er 5. juni 2012.
13.5.12
Teparti-bevægelsen fejrer ny sejr
SENAT: Den amerikanske teparti-bevægelse har i nogen tid lagt i dvale, men viser nu igen tænder.
Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.
Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.
I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.
Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.
Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.
Særligt Lugars bopæl gav problemer.
Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.
Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.
Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.
Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.
Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne. Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.
60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.
Lugar fik seks perioder i Senatet.
Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.
Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.
I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.
Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.
Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.
Særligt Lugars bopæl gav problemer.
Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.
Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.
Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.
Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.
Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne. Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.
60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.
Lugar fik seks perioder i Senatet.
7.5.12
Hvad vil Obama efter en sejr?
POLITIK: Vinder Barack Obama fire år mere som præsident - som
meningsmålingerne lige nu tyder på - hvad er så hans politiske mål og
udfordringer?
Det første år vil blive fuldstændigt domineret af finanspolitik og skat.
George W. Bushs skattelettelser for de rigeste udløber. Samtidig er det tid til de 1,2 trillioner dollars i obligatoriske besparelser, som over en bred kam skal findes i de forskellige ministeriers budgetter. Grønthøster-metoden blev løsningen, da en komite sammensat af Republikanere og Demokrater ikke kunne enes om et kompromis, så nu skal alle spare fra forsvar til skovvæsen. Tilmed udløber en række andre sociale programmer og skatter.
I Kongressen bliver det kaldt for "taxmageddon" - skattedommedagen.
Underskud bliver mindre
Resultatet afhænger meget af Kongressen og Republikanerne. Der kan meget vel være republikansk flertal i begge kamre. Vil partiet igen sætte hårdt mod hårdt, eller vil de slagne republikanere samarbejde?
Vælger partiet samarbejdets vej og accepterer skattestigninger sammen med besparelser kan USA begynde at få has med landets enorme underskud ad kompromisets vej.
Begge partier står stejlt på sundhedsområdet, men det kan være muligt at nå en aftale omkring pensionssystemet, som ingen har udtalt sig voldsomt skarpt om de seneste år. At banke pensionsalderen i vejret kan blive en del af løsningen i USA.
Uanset hvad vil underskuddet blive mindre, for enten laver politikerne en aftale, eller også begynder de automatiske besparelser. Bliver løsningen den sidste, frygter flere økonomer, at den hårde hestekur vil føre til en ny økonomisk nedtur.
Sundhed og indvandring
Obama og Demokraterne retter også søgelyset mod en indvandringsreform. Her kan det være muligt at få et tabende republikansk parti med på vognen. Taber Mitt Romney, vil en afgørende forklaring være svaghed hos latino-vælgerne.
Kan de to partier nå en fælles aftale, vil Republikanerne kunne hive en irriterende sten ud af skoen.
Miljø bliver derimod næppe et tema. Partierne står langt fra hinanden. Demokraterne vil investere massivt i vindmøller og solceller og beskatte oliesektoren hårdere. Republikanerne vil bore efter olie og sige, at der ikke er penge til Demokraternes urealistiske drømme om vedvarende energi.
Meget af Obamas anden valgperiode vil gå med at forsvare sejrene fra den første.
Sundhedsreformen er Obamas store svendestykke, og den er i øjeblikket under hårdt pres ved domstolene. Reformen betyder, at amerikanerne skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers får man en heftig bøde.
Vælger domstolene at erklære den lov for forfatningsstridig, falder hele finansieringen. Så skal Kongressen igen indblandes i nye forhandlinger.
Flere pladser i Højesteret skal sandsynligvis nybesættes, og det vil blive et afgørende stridspunkt mellem de to partier, som også skal slås om chefen for den amerikanske centralbank, når den nuværende leder Ben Bernankes periode udløber i 2014.
BRIK-lande og Asien
Endelig er der udenrigspolitikken. Obama-regeringen anser Irak-krigen for afsluttet, og Afghanistan er godt på vej til at blive det.
Obama og hans udenrigspolitiske team vil nu gerne orientere USA væk fra Mellemøsten og mod Asien. USA vil bygge- eller forstærke nuværende - alliancer med BRIK-lande som Indien, Brasilien og Tyrkiet.
Her er Iran dog en joker. Angriber Israel Iran - eller får Iran sine atomvåben - vil det sætte sit præg på anden periode. En krise eller uventet begivenhed på den udenrigspolitiske front kan afspore alle planer.
Det så vi senest 11. september 2001. Før angrebene på den amerikanske østkyst ville George W. Bush fokusere på indenrigspolitikken, men det blev krig, terror og udenrigspolitik, der dominerede det meste af hans tid som præsident.
Det første år vil blive fuldstændigt domineret af finanspolitik og skat.
George W. Bushs skattelettelser for de rigeste udløber. Samtidig er det tid til de 1,2 trillioner dollars i obligatoriske besparelser, som over en bred kam skal findes i de forskellige ministeriers budgetter. Grønthøster-metoden blev løsningen, da en komite sammensat af Republikanere og Demokrater ikke kunne enes om et kompromis, så nu skal alle spare fra forsvar til skovvæsen. Tilmed udløber en række andre sociale programmer og skatter.
I Kongressen bliver det kaldt for "taxmageddon" - skattedommedagen.
Underskud bliver mindre
Resultatet afhænger meget af Kongressen og Republikanerne. Der kan meget vel være republikansk flertal i begge kamre. Vil partiet igen sætte hårdt mod hårdt, eller vil de slagne republikanere samarbejde?
Vælger partiet samarbejdets vej og accepterer skattestigninger sammen med besparelser kan USA begynde at få has med landets enorme underskud ad kompromisets vej.
Begge partier står stejlt på sundhedsområdet, men det kan være muligt at nå en aftale omkring pensionssystemet, som ingen har udtalt sig voldsomt skarpt om de seneste år. At banke pensionsalderen i vejret kan blive en del af løsningen i USA.
Uanset hvad vil underskuddet blive mindre, for enten laver politikerne en aftale, eller også begynder de automatiske besparelser. Bliver løsningen den sidste, frygter flere økonomer, at den hårde hestekur vil føre til en ny økonomisk nedtur.
Sundhed og indvandring
Obama og Demokraterne retter også søgelyset mod en indvandringsreform. Her kan det være muligt at få et tabende republikansk parti med på vognen. Taber Mitt Romney, vil en afgørende forklaring være svaghed hos latino-vælgerne.
Kan de to partier nå en fælles aftale, vil Republikanerne kunne hive en irriterende sten ud af skoen.
Miljø bliver derimod næppe et tema. Partierne står langt fra hinanden. Demokraterne vil investere massivt i vindmøller og solceller og beskatte oliesektoren hårdere. Republikanerne vil bore efter olie og sige, at der ikke er penge til Demokraternes urealistiske drømme om vedvarende energi.
Meget af Obamas anden valgperiode vil gå med at forsvare sejrene fra den første.
Sundhedsreformen er Obamas store svendestykke, og den er i øjeblikket under hårdt pres ved domstolene. Reformen betyder, at amerikanerne skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers får man en heftig bøde.
Vælger domstolene at erklære den lov for forfatningsstridig, falder hele finansieringen. Så skal Kongressen igen indblandes i nye forhandlinger.
Flere pladser i Højesteret skal sandsynligvis nybesættes, og det vil blive et afgørende stridspunkt mellem de to partier, som også skal slås om chefen for den amerikanske centralbank, når den nuværende leder Ben Bernankes periode udløber i 2014.
BRIK-lande og Asien
Endelig er der udenrigspolitikken. Obama-regeringen anser Irak-krigen for afsluttet, og Afghanistan er godt på vej til at blive det.
Obama og hans udenrigspolitiske team vil nu gerne orientere USA væk fra Mellemøsten og mod Asien. USA vil bygge- eller forstærke nuværende - alliancer med BRIK-lande som Indien, Brasilien og Tyrkiet.
Her er Iran dog en joker. Angriber Israel Iran - eller får Iran sine atomvåben - vil det sætte sit præg på anden periode. En krise eller uventet begivenhed på den udenrigspolitiske front kan afspore alle planer.
Det så vi senest 11. september 2001. Før angrebene på den amerikanske østkyst ville George W. Bush fokusere på indenrigspolitikken, men det blev krig, terror og udenrigspolitik, der dominerede det meste af hans tid som præsident.
Subscribe to:
Posts (Atom)
