25.2.17

Det Hvide Hus i krig mod medier og embedsmandsvældet

Forleden blev Steve Bannon, chefrådgiver for præsident Donald Trump, interviewet under den konservative CPAC 2017-konference. Det gav en række citater, som Trumps trofaste fans utvivlsomt har slubret i sig. De to, mange bed fast i, var:

At den største trussel mod USA er the "corporatist, globalist media that are adamantly opposed to the economic nationalist agenda that Donald Trump has."

At Trump, Bannon og co. hver dag ville kæmpe for "the deconstruction of the administrative state." Bag det ligger både afskaffelsen af utallige cirkulærer, bekendtgørelse, forordninger og lignende fra diverse statslige myndigheder, der ifølge Det Hvide Hus underminerer økonomien og friheden for den menige amerikaner.


Steve Bannon optræder sjældent offentligt og er blevet kaldt den mørke fyrste bag Donald Trump. Derfor var mange spændte på dobbeltinterviewet med ham og stabschef i Det Hvide Hus Reince Priebus. 

Sidstnænvte tæller dog utvivlsomt også den kamp mod påstået illoyalitet og lækager, som Det Hvide Hus anklager såvel forskellige departementer i almindelighed som efterretningstjenesterne i særdeleshed for.

Offensiv i mediekrigen
Førstnævnte krig mod modierne blev tilspidset voldsomt i går, da The New York Times, The Hill, Politico, Buzzfeed, The Daily Mail, the BBC, The Los Angeles Times og The New York Daily News blev udelukket fra en briefing af pressetalsmand Sean Spicer. AP og Time Magazine udvandrede derefter i protest, mens Wall Street Journal lover at gøre det fremover.

Der er langt fra alle de udelukkede medier, der er kendt for at være særligt venstreorienterede. Politico hældte mod Republikanerne, men er nu mere centrum-orienterede. The New York Daily News er decideret højreorienterede og støttede Mitt Romney i 2012. I 2016 formastede avisen sig dog til at støtte Hillary Clinton som første demokratiske kandidat i årtier. En tak for sidst fra Trumps side?

The White House Correspondents Association har skarpt kritiseret udelukkelsen. Og tendensen er klar: Vil Trump have krig mod medierne, er medierne efterhånden villige til at tage krigen. Spørgsmålet er dog, om denne krig gavner nogle af parterne, endsige demokratiet og civilsamfundet.

19.2.17

Loyalitet er alt i Trumps regering

Når Donald Trump i valgkampen blev kritiseret for ikke at vide nok om et emne, var standardsvaret:

- I'll hire terrific people to advise me.

Det er en afprøvet tilgang. Barack Obama hyrede eksempelvis sin største modstander, Hillary Clinton, som udenrigsminister. Men Trump har et ekstra krav til sine "terrific people". De skal have været absolut loyale over for ham både før, under og efter valgkampen.

Det opdagede udenrigsminister Rex Tillerson, da han ville hyre Elliot Abrams som viceudenrigsminister. Abrams er en erfaren 69-årig karrierediplomat, mens Tillerson ingen udenrigspolitisk erfaring har. Abrams har arbejdet for både George H. W. Bush og Ronald Reagan og er trofast republikaner.

Altså et glimrende match? Nej. Tillerson måtte ikke ansætte Abrams.

Grunden? Abrams havde kritiseret Trump under valgkampen.

Resultatet i dag er et udenrigsministerium i kaos. 

Seniorrådgiver fyret
I denne uge skete det samme for Ben Carson, der er minister for HUD (Department of Housing and Urban Development, der bedst kan beskrives som USA's boligministerium blandet med lidt socialpolitik).

Ben Carson udpegede den erfarne Shermichael Singleton som seniorrådgiver. Men efter et par dages ansættelse opdagede Carson, at Singleton ikke dukkede op til møderne mere.

Grunden? Shermichael Singleton var blevet fyret. Nogle af Trumps folk i Det Hvide Hus opdagede, Singleton havde skrevet en kritisk kommentar om Trump under valgkampen. Uden at spørge Carson lempede de ham ud.

Tendensen er klar: Vil du arbejde for Trumps regering, er total loyalitet en betingelse. Men efter en så bitter valgkamp betyder det, at der ikke er mange loyale folk at plukke af. Og de, der er, er ikke nødvendigvis de bedste. Det er måske grunden til, at Trumps regering i forhold til de foregående stadig mangler at besætte et utal af job. Måske der simpelthen ikke er nok loyale "terrific people?"



12.2.17

Nordkorea tester missil

I går affyrede Nordkorea et langdistancemissil. Testen gik nogenlunde efter nordkoreanske standarder, og missilet sluttede som planlagt sin tur med at styrte ned i Det Japanske Hav.

Enhver nordkoreansk missiltest er en provokation mod Sydkorea.

Og en nordkoreansk missiltest, hvor missilet havner i Det Japanske Hav, er en provokation over for både Japan og USA. Derfor var timingen da heller ikke tilfældig: Japans premierminister Shinzo Abe besøger nemlig USA lige nu.


Mødet resulterede også i et ret akavet håndtryk, som Abe ud fra ansigtsudtrykket at dømme er lykkelig over "kun" varede 19 sekunder.



Missiltesten førte fluks til et fælles pressemøde. Trump erklærede:

- North Korea's most recent missile launch is absolutely intolerable. North Korea must fully comply with the relevant UN Security Council resolutions. I just want everybody to understand and fully know that the United States of America stands behind Japan, its great ally, 100%

Det har været en skidt asiatisk uge for Trump. I sin tid modtog han et opkald fra Taiwans præsident. Det var første gang i over 40 år, en amerikansk præsident gjorde det. Kineserne var rasende, da de anser Taiwan for en oprørsk del af Kina. Da Trump så talte med Kinas præsident Xi Jinping tidligere på ugen over telefonen, erklærede Trump straks, at han gik ind for et-Kina-politikken.

Kina ser nu Trump som en papirtiger. Det samme gør Nordkorea, og derfor blev testen sat i gang.

Trump har fået store asiatiske hovedpiner, og ingen- næppe heller ham selv - ved, hvad han vil gøre mere end at kalde testen "intolerable" og i øvrigt indrage det ellers i Trump-universet så upopulære FN.