Todelt talekommunikation fra Det Hvide Hus

TALE: State of the Union bliver fulgt med enorm interesse hos mange - også kommunikationsfolk med "taleskrivning" som del af jobbeskrivelsen. Det Hvide Hus har traditionen tro nogle af verdens bedste taleskrivere ansat, og også i år var der mange retoriske godbidder. Der var plads til klassikere som personlige historier, pauser de rette steder og gentagelser.

Det Hvide Hus formåede også at lancere en noget primitivt udseende todelt skærm, hvor Obama taler i venstre side, mens højre side er fyldt med utvivlsomt nøje udvalgt fakta, budskaber og billeder, der bakker op om præsidentens budskab. Hvordan synes du, det fungerer?

Som ventet benyttede præsident Obama lejligheden til at tage en del af æren for det amerikanske økonomiske opsving. Men middelklassen skal have en større bid af kagen. Minimumslønnen skal op, amerikanere skal have ret til syv betalte sygedage om året, og skattelettelser til huskøbere blev der også plads til.

Præsidenten ønsker, at universitetsuddannelser skal være lige så almindelige i USA som en gymnasieuddannelse. Derfor skal de offentlige universiteter være 100 procent skattefinansierede uden brugerbetaling. 

Hvor mange af de ønsker, der kommer igennem en kongres kontrolleret af Republikanerne, er langt mere usikkert, 

Obama går til kamp for betalte sygedage

STATE OF THE UNION: På tirsdag giver præsident Barack Obama den årlige State of the Union-tale - en art amerikansk udgave af nytårstalen - til Kongressen, der for første gang i hans præsidenttid er styret af Republikanerne i begge kamre.

Barack Obama og hans allierede gør sig derfor næppe mange forhåbninger om at få gennemført store politiske reformer. Men derfor skal forsøget naturligvis gøres.

Politiske offensiver
Obama vil gerne gøre offentlige universiteter gratis for de fleste studerende. Han ønsker også at øge rettighederne til sygedage på arbejdspladserne og reducere omkostningerne til forsikringer hos husejerne.

Sidstnævnte kan han måske få Republikanerne med på. Men gratis universiteter kræver højere skatter, mens større ret til sygedage koster firmaerne penge. Ingen af delene vækker begejstring hos Republikanerne, så her bliver det op ad bakke for præsidenten.

Forsvar af det opnåede
Samtidig gælder det om at forsvare allerede opnåede mål i en fjendtlig kongres. Det gælder især Obamas sundhedsreform, som Republikanerne gør flere forsøg på i hvert fald delvist at afmontere.

Samtidig vil Republikanerne gøre en stor indsats for at vedtage olierørledningen Keystone XL, som Obama og Demokraterne er imod af miljøhensyn. Republikanerne mener, olierørledningen er afgørende for at fortsætte skiferolie-eventyret, og i øvrigt er det langt mere miljøfarligt at transportere olien i lange tog, som det sker lige nu. Hvad det dramatiske fald i olieprisen kommer til at betyde for Keystone XL, står endnu ikke klart

Bomstærk økonomi
Obama ved, at han nu er ved at nå den tid i præsidentembedet, hvor det  handler om at sætte rammerne for, hvordan befolkningen, historikere og medierne definerer hans embedsperiode. Derfor vil han bruge talen til fortællingen om, hvor godt det går med den amerikanske økonomi, og at det var ham og Demokraterne, som ledte økonomien fra sammenbruddets rand i 2009 til en særdeles robust og voksende økonomi trods den store usikkerhed rundt om i verden.

Fire senatorer går frivilligt

SENATET: I 2016 skal amerikanerne vælge 33 nye senatorer til Senatet. Udaf de nuværende magtfulde politikere regner analytikere med, at mindst fire frivilligt vil søge væk fra Capitol Hill.

Blandt de mest interessante er Barbara Boxer, erfaren demokratisk senator fra Californien på 74 år. Hun er en af de mest magtfulde senatorer, men hendes manglende pengeindsamling til de dyre californiske valgkampe tyder på, at hun ikke vil mere. Boxer har mindre end 150.000 dollars i sin valgkampskasse. I 2010 var der 3,6 mio. dollars. Demokraterne har en særdeles stærk udskiftningsbænk i Californien og vil med stor sandsynlighed holde senatsposten i partiet.

Marco Rubio er republikansk senator fra Florida og en stjerne på teparti-fløjen. Han overvejer at stille op til præsidentvalget i 2016, men gør han det, må han ifølge Floridas love ikke samtidig stille op til Senatet. Det kræver store overvejelser fra Rubios side, især efter tidligere Florida-guvernør Jeb Bush meldte sig som mulig præsidentkandidat. Bush er Rubios mentor, og vil Rubio gå op mod ham? Stiller Rubio op, vil Demokraterne gå hårdt efter senatsposten i svingstaten Florida.

Joe Manchin er demokrat og tidligere guvenør i West Virginia. Og det er måske et job, han vil tilbage til. I hvert fald er han dødtræt af det fastlåste politiske miljø i Kongressen.
- There is definitely that consideration. If I don't see the opportunities to really help my country and my state, and things just stay the same and we continue to hear the rhetoric, if it's the same-old same-old, it's not a place I'd desire to be. If there is an opportunity in West Virginia and the people would want me to come back home, I would definitely consider that move, sagde han til avisen The Register-Herald i november.
Trækker Manchin sig, får Demokraterne meget svært ved at beholde senatsposten i partiets rækker i det stærkt republikanske West Virginia.

Som et kuriosum trækker den republikanske senator David Vitter fra Louisiana sig sandsynligvis også fra sin post for at stille op som guvernør i delstaten, hvor den populære republikaner Bobby Jindal ikke må få flere valgperioder. Hvorfor er det kuriøst? Det er det, fordi Vitter er mest kendt for at have været en flittig kunde hos bordelmutteren "D.C. Madam." De mange katolske vælgere i Louisiana lader dog ikke til at have taget anstød af eskapaderne.