Er Texas i spil?

Texas er i spil, lyder det - igen - i år. Trump fører kun i delstaten med 1-3 procentpoint, og eksempelvis tidligere præsident- og senatskandidat Beto O'Rourke fører valgkamp for Biden i delstaten. 

Ingen demokrat har vundet Texas i 44 år. Vi skal tilbage til Jimmy Carter i 1976 for at opleve det. Beto O'Rourke peger på, det nu er tid igen. Delstaten blev en majoritetsstat for minoriteterne i 2005, og to millioner nye vælgere er registreret, siden O'Rourke tabte senatsvalget mod Ted Cruz i 2018. 

Biden vil ikke gentage Clintons fejl 

I 2016 brugte Hillary Clinton en del kræfter i Georgia og Arizona, fordi delstaterne så lovende ud for hende. Hun tabte begge stater - og ikke mindst tabte hun snævert i den ellers sikre demokratiske "blå mur" i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Mange mener, at havde hun brugt kræfterne der frem for Georgia og Arizona, ville hun nu kæmpe for sit genvalg. 

Den fejl vil Joe Biden ikke gentage, og derfor kommer han næppe til at bruge kræfter i Texas - hverken i dyre annoncer eller besøg i en coronatid. Biden spiller sikkert. 

Vinder Biden Texas, vil han alligevel vinde valget uanset hvad, for så hiver han mange andre stater hjem. Texas vil blot være flødeskum på en jordskredssejr. 

Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Vil Kina kræve Taipei for vaccine?

Rusland har angiveligt udviklet en coronavirus-vaccine, der i vanlig russisk stil er testet på værnepligtige.

 

Meget få tror på, den vaccine virker.

 

Donald Trump tror og lover, at en vaccine vil være den store oktober-overraskelse i USA og sikre ham genvalg.

 

Men hvad hvis oktober-overraskelsen bliver, at Kina udvikler en vaccine? I modsætning til Rusland har landet utallige dygtige forskere, hvoraf mange i øvrigt er uddannet på amerikanske universiteter.

 

Politico har skrevet en massiv artikel om netop denne chance – eller mere risiko.

 

Hvad vil kineserne gøre?

Noget for noget

 

De kan simpelthen vælge at sige, at landet nægter at sælge vaccinen til USA. I stedet immuniserer landet først sine egne indbyggere, og så giver Kina ellers vacciner til latinamerikanske og afrikanske i modydelser for kinesisk adgang til naturressourcer. Hvordan vil amerikanerne reagere på det?

 

En anden mulighed er, at kineserne siger: Okay, vi vil sælge jer 100 millioner doser for 20.000 dollars per dosis. USA ruineres, og 300 millioner amerikanere skal nu slås om doserne. Måske Trump vil udlove et styk vaccine for en stemme?

Ofre Taipei?
 

Det er også muligt, at Kina siger, fint vi sælger jer 300 millioner doser for en fair pris på et par hundrede dollars. Til gengæld skal vi have lov til at erobre Taiwan, uden at USA blander sig. Eller måske skal Senatet vedtage, at der bliver forbud mod amerikansk told på kinesiske varer.

Hvis først en million amerikanere er døde af covid-19, vil det blive næsten umuligt for en amerikansk præsident at modstå presset. Og mon ikke Trump vil ofre Taipei for fire års længere immunitet mod retsforfølgelse, når præsidentembedet ikke længere beskytter.