STATE OF THE UNION: I morgen er det tid til den amerikanske præsidents helt store mulighed for at sætte dagsordenen for et nyt år: Nemlig State of the Union-talen.
Obama vil forsøge at lægge et frygteligt 2013 bag sig og har allerede erklæret 2014 et "Year of Action."
Ifølge Washington-kendere vil Obama især fokusere på den stigende ulighed i USA og kræve den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, forlænget. Læs mere om den sag her.
Obama vil også bruge en del tid på at forsvare sin sundhedsreform, som mildest talt ikke havde en heldig start i 2013 pga. forklumrede websider og misinformation. Præsidenten vil pege på, at tre millioner amerikanere med succes har tegnet en sygeforsikring, og dermed ruller reformen fremad.
Andre indenrigspolitiske ting kan blive investeringer i infrastruktur og opbakning til en indvandringsreform.
På den udenrigspolitiske front vil Obama berøre konflikten i Syrien, et styrket Al-Qaeda i Irak og tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan. Obama vil sandsynligvis også bede Kongressen om støtte til atomaftalen med Iran. Målet er at holde gang i den diplomatiske proces, som "høge" i Kongressen truer med at afspore med krav om skarpere sanktioner mod præstestyret i Teheran.
Substantiel tale
Mange afviser State of the Union som en omgang tom retorik. Det afviser Robert Lehrmann, der forsker ved American University og er tidligere taleskriver for daværende vicepræsident Al Gore.
Han peger på, at der siden 1965 har været gennemsnitligt 31 krav om konkret lovgivning i talerne. 40 procent af kravene er røget igennem Kongressen efterfølgende.
Den amerikanske forfatning kræver en orientering af kongressen fra præsidenten om hans politik og hans prioriteter. Intet siger dog, at det skal være en tale.
George Washington holdt den første tale i 1790, men fra 1801 til 1912 blev Kongressen orienteret skriftligt. Woodrow Wilson brød den tradition med en tale i 1913. Siden dengang har kun en præsident en enkelt gang orienteret Kongressen skriftligt: Det var præsident Jimmy Carter i 1981.
Det sker næppe igen lige foreløbig. I nutidens 24-timers nyhedscyklus og krav om video er der reelt ingen vej uden om en tale.
20.1.14
Medier hylder lokalmedier
LOKALJJOURNALISTIK: Fra 2000 til 2012 skar amerikanske aviser 32 procent af deres journalister væk. Antallet af journalister gik fra over 25.000 til lige over 17.000.
Den slags har konsekvenser, men selv svækkede lokalmedier formår stadig at lave god, undersøgende journalistik. Og den journalistik får nu ros fra flere sider efter afsløringen af Chris Christie og "Bro-skandalen" i New Jersey. Læs om selve sagen her.
Det var ikke de store nationale medier, som afslørede skandalen. Det var derimod en lokal trafikskribent i avisen The Record, John Cichowski. Han nægtede at tro på myndighedernes forklaring om, at trafikkøerne skyldtes en "undersøgelse." Han troede på, at politisk hævn var motivet - og flere ugers tidskrævende og god undersøgende lokaljournalistik gik i gang. Til sidst kunne reporteren Shawn Boburg fra samme avis afsløre scoopet takket være en mail fra Christies vicestabschef. Emailen havde titlen "Time for some traffic problems in Fort Lee."
Vil folk støtte medierne?
Det er ikke den eneste succes for lokale medier den seneste tid.
I Connecticut blev guvernør John Towland afsløret i korruption af lokalavisen Hartford Courant og måtte gå af.
I South Carolina blev guvernør Mark Sanfords utroskab og løgn afsløret af en reporter, som ventede på hans fly fra Argentina i Atlantas lufthavn klokken seks om morgenen. Sanford påstod ellers, at han var på trekking langs The Appalachian Trail.
De journalistiske scoops har fået flere til at indse værdien af stærke lokalmedier. Om det er nok til at få folk til at købe aviser eller adgang til websiderne, og dermed støtte medierne, er en helt andet ting. Det er der nemlig intet, der tyder på i tallene for oplagstal, abonnementer eller annoncesalg.
Den slags har konsekvenser, men selv svækkede lokalmedier formår stadig at lave god, undersøgende journalistik. Og den journalistik får nu ros fra flere sider efter afsløringen af Chris Christie og "Bro-skandalen" i New Jersey. Læs om selve sagen her.
Det var ikke de store nationale medier, som afslørede skandalen. Det var derimod en lokal trafikskribent i avisen The Record, John Cichowski. Han nægtede at tro på myndighedernes forklaring om, at trafikkøerne skyldtes en "undersøgelse." Han troede på, at politisk hævn var motivet - og flere ugers tidskrævende og god undersøgende lokaljournalistik gik i gang. Til sidst kunne reporteren Shawn Boburg fra samme avis afsløre scoopet takket være en mail fra Christies vicestabschef. Emailen havde titlen "Time for some traffic problems in Fort Lee."
Vil folk støtte medierne?
Det er ikke den eneste succes for lokale medier den seneste tid.
I Connecticut blev guvernør John Towland afsløret i korruption af lokalavisen Hartford Courant og måtte gå af.
I South Carolina blev guvernør Mark Sanfords utroskab og løgn afsløret af en reporter, som ventede på hans fly fra Argentina i Atlantas lufthavn klokken seks om morgenen. Sanford påstod ellers, at han var på trekking langs The Appalachian Trail.
De journalistiske scoops har fået flere til at indse værdien af stærke lokalmedier. Om det er nok til at få folk til at købe aviser eller adgang til websiderne, og dermed støtte medierne, er en helt andet ting. Det er der nemlig intet, der tyder på i tallene for oplagstal, abonnementer eller annoncesalg.
12.1.14
Chris Christie kan overleve
SKANDALE: For få uger siden var den republikanske guvernør i delstaten New Jersey, Chris Christie, storfavorit i det republikanske felt til præsidentvalget i 2016. Han har fået styr på delstatens budget. Republikanere kan lide ham, fordi han har taget kampen op mod stærke fagforeninger og vundet. Demokrater kan lide ham, fordi han er villig til kompromis.
Men "bro-skandalen" har nu sået alvorlig tvivl om hans muligheder for at indtage Det Hvide Hus.
George Washington Bridge er verdens mest trafikerede bro. Den forbinder byen Fort Lee i New Jersey med New York og Manhattan.
Tilbage i august besluttede nogle af Chris Christies ansatte, at den demokratiske borgmester i Fort Lee skulle straffes for ikke at bakke op om Christies genvalg. En række spor på broen blev afspærret, og i fire dage var trafikken i Fort Lee fuldstændig brudt sammen.
En lokal avis afslørede for få dage siden den pinlige mobning og utrolige brud på almindelige principper i en demokratisk retsstat, og siden har Christie måtte kæmpe for sit politiske liv.
Ved et pressemøde i denne uge fik han forsvaret sig så godt, at ikke alt håb er ude for ham. En række nøglepersoner blev fyret, og han påtog sig ansvaret for skandalen - med det forbehold, at han altså ikke konkret tog beslutninger, diskuterede eller endsige vidste noget om sagen tilbage i august 2013.
Sidstnævnte må hellere passe - for medierne gennemtrawler på livet løs sagen, og har Christie løjet, er det slut for den republikanske superstjerne.
Her kan du læse en gennemgang af de mange mails, som har ledt til sagen. Glimrende undersøgende journalistik af The New York Times.
Men "bro-skandalen" har nu sået alvorlig tvivl om hans muligheder for at indtage Det Hvide Hus.
George Washington Bridge er verdens mest trafikerede bro. Den forbinder byen Fort Lee i New Jersey med New York og Manhattan.
Tilbage i august besluttede nogle af Chris Christies ansatte, at den demokratiske borgmester i Fort Lee skulle straffes for ikke at bakke op om Christies genvalg. En række spor på broen blev afspærret, og i fire dage var trafikken i Fort Lee fuldstændig brudt sammen.
En lokal avis afslørede for få dage siden den pinlige mobning og utrolige brud på almindelige principper i en demokratisk retsstat, og siden har Christie måtte kæmpe for sit politiske liv.
Ved et pressemøde i denne uge fik han forsvaret sig så godt, at ikke alt håb er ude for ham. En række nøglepersoner blev fyret, og han påtog sig ansvaret for skandalen - med det forbehold, at han altså ikke konkret tog beslutninger, diskuterede eller endsige vidste noget om sagen tilbage i august 2013.
Højdepunkter fra Christies afgørende pressemøde.
Sidstnævnte må hellere passe - for medierne gennemtrawler på livet løs sagen, og har Christie løjet, er det slut for den republikanske superstjerne.
Her kan du læse en gennemgang af de mange mails, som har ledt til sagen. Glimrende undersøgende journalistik af The New York Times.
6.1.14
Ingen penge til arbejdsløse amerikanere
ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:
- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.
Obama fortsatte:
- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.
Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.
En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.
Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.
North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.
I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.
Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.
Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.
Er alt så liv og glade dage i North Carolina?
Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.
Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.
- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.
Obama fortsatte:
- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.
Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.
En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.
Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.
North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.
I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.
Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.
Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.
Er alt så liv og glade dage i North Carolina?
Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.
Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.
Subscribe to:
Posts (Atom)
