29.1.17

Melania Trump spiser diamanter

Den amerikanske arbejderklasses angivelige forkæmper, Donald Trump, har en kone, der er eks-model og sætter pris på luksuslivet. Og i den nyudgivne mexicanske udgave af magasinet Vanity Fair spiser damen bogstaveligt diamanter!




Det er en mildest talt uheldig timing, i og med Trump netop har underskrevet et dekret om at bygge en mur med Mexico, krævet at mexicanerne skal betale, truet med 20 % told på mexicanske varer og i øvrigt fået den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto til at trække sig fra et møde mellem de to statsledere. De arbejdsløshed-truede mexicanske fabriksarbejdere bliver næppe venligere stemt over for USA med billedet af førstedamen og hendes skålfuld diamanter.

Til Melanias forsvar skal det siges, at fotoshootet fandt sted i foråret 2016, og der er tale om en artikel, der har kørt tidligere i et andet magasin fra udgiveren Condé Nasts side. Men timingen siger alt om et Det Hvide Hus, der ser ud til at kontrollere og forudsige meget lidt.

Venstresving og Kina i Mexico
Værre endnu kan Mexico-fronten blive i 2018. Kollapser Mexicos økonomi, står venstre-populisten Andres Manuel Lopez Obrador klar til at vinde valget. Han kan bedst beskrives som Mexicos svar på Venezuelas afdøde mini-diktator, socialistiske Hugo Chavez.

Obrador er glad for Kina og vil fluks sælge mexicansk olie til Kina i steder for til USA. Og han har  antydet, han er klar til at acceptere kinesiske militærbaser i Mexico. Det bliver en dyr regning for muren, hvis den fører til, at kinesiske panserdivisioner står få kilometer fra den amerikanske grænse i 2019.

Indrejsekrise
Trump kan dog vælge at glæde sig over, at diamantforside-skandalen hurtigt forsvandt ud af mediernes søgelys, da Trump i går valgte at forbyde indrejse til USA fra syv muslimske lande. Indrejseforbuddet gælder også for 500.000 personer med et amerikansk Green Card og dermed juridisk ret til at rejse ind i USA.

Hverken Det Hvide Hus' juridiske afdeling eller embedsmændene i Department of Homeland Security var taget med på råd, og her er vreden angiveligt stor. Domstolene er allerede på sagen, og Højesteret kan ende med at få sagen ganske hurtigt. Men hvad hvis Trump lytter lige så lidt til Højesteret som til sine rådgivere og embedsmænd, og Kongressen nægter at fjerne Trump på den baggrund? Det tager USA's forfatning ikke højde for. Nogle iagttagere mener, den amerikanske retsstat vakler efter sølle ti dage med Trump som præsident.

21.1.17

Donald Trump er præsident

I lidt over et døgn har Donald John Trump nu været USA's præsident og leder af den frie verden. Sidstnævnte er klart ikke hans prioritet. Hans eneste prioritet er USA.


"From this moment on, it's going to be America First", lød det i Trumps tiltrædelsestale.

Efter edsaflæggelse, kanonsalut og melodien "Hail to the Chief" var det tids til Donald Trumps indsættelselstale, og konklusionen er klar: 70 år med Pax Americana er forbi. USA vil ikke længere uselvist kæmpe og betale for europæernes frihed, og Kina skal ikke forvente at kunne hente amerikanske arbejdspladser uden modstand. Det var en patriotismens, protektionismens og populismens tale.

Populismens tale
What you see is what you'll get, lyder et ordsprog. Og vi får den præsident Trump, som kandidat Trump også var. Håbet blandt nogle om, at han ville moderere sig som præsident, fordampede i det disede og fugtige Washington-vejr.

Sætninger som "we are transferring power from Washington, D.C. and giving it back to you, the American People" og "January 20th 2017, will be remembered as the day the people became the rulers of this nation again" ville (hvis man ser bort fra datoen) lige så vel kunne siges af Andrew Jackson eller William Jennings Bryan. De er amerikansk histories hidtil mest populistiske politikere, men de får nu kam til deres hår af Trump.

Og Republikanerne må have haft svært ved at sluge tiraderne mod frihandel: "Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families. We will follow two simple rules: buy American and hire American." 

For tilhængerne har det været en jubeldag. De får alt, hvad de ønsker sig. Også en præsident, der åbent erklærer krig mod radikal islamisk terrorisme. Det begreb ville hverken Barack Obama eller Hillary Clinton tage i deres mund.

Frihandel og globalisering er død
Derudover var det i øvrigt en voldsomt negativ tale. USA har lige nu rekordlav arbejdsløshed, væksten er sund, og kriminaliteten er på det laveste niveau i flere årtier. Men sådan ser Trump det ikke. "Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential."

USA som leder af frihandlens og globaliseringens tidsalder siden 1991 er forbi. Det er også tiden siden 1945, hvor USA har sikret freden i Vesteuropa gennem NATO. Nu begynder en ny periode i verdenshistorien. Og ikke engang Trump er nok helt klar over, hvordan den verden kommer til at se ud. Men skal vi plukke Trumps politiske visioner ud af talen, er det en verden i nedenståendes billede, vi står over for. Det hele kan opsummeres i to ord: America first!


"But for too many of our citizens, a different reality exists: Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential.

This American carnage stops right here and stops right now.

For many decades, we’ve enriched foreign industry at the expense of American industry;

Subsidized the armies of other countries while allowing for the very sad depletion of our military;

We’ve defended other nation’s borders while refusing to defend our own;

And spent trillions of dollars overseas while America’s infrastructure has fallen into disrepair and decay.

We’ve made other countries rich while the wealth, strength, and confidence of our country has disappeared over the horizon.

One by one, the factories shuttered and left our shores, with not even a thought about the millions upon millions of American workers left behind.

The wealth of our middle class has been ripped from their homes and then redistributed across the entire world.

But that is the past. And now we are looking only to the future.

We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power.

From this day forward, a new vision will govern our land.

From this moment on, it’s going to be America First.

Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families.

We must protect our borders from the ravages of other countries making our products, stealing our companies, and destroying our jobs. Protection will lead to great prosperity and strength.

16.1.17

Obama og justitsminister går til kamp for Demokraterne - og demokratiet?

Præsident Barack Obamas planer for efter-præsidenttiden var angiveligt ret klassiske før november: Han ville ikke blande sig i politik. Hillary Clinton skulle have fred i Det Hvide Hus, og alt ville være, som traditionerne påbyder.

Men de traditioner faldt, da Donald Trump blev valgt. Nu bliver Barack Obama som den første præsident siden Woodrow Wilson (som var dødssyg, da han trådte tilbage) i Washington D.C. og agter aktivt at styrke Demokraterne og være en stemme for det kriseramte parti.

Sidstnævnte har partiet stærkt brug for, for på kort sigt mangler det en reel leder. Men særligt arbejdet for aktivt at styrke Demokraterne har langsigtede perspektiver.

Obama allierer sig med sin nuværende justitsminister, Eric Holder, og parret vil arbejde ad tre spor.

For det første vil de styrke partiet i lokale valg og midtvejsvalgene. Republikanerne har for længst opdaget, at det er en god idé, og det er derfor, Republikanerne sidder på et stort flertal af delstatskongresser og guvernørposter. Nu vil Demokraterne gøre dem kunsten efter og være aktive i andre år end blot præsidentvalgårene.

Vilde valgdistrikter
Lykkes den strategi, kan de to politikere også gøre noget ved deres andet spor. Det handler om at ændre den måde, kongresdistrikter bliver skruet sammen på.

I 2014 fik Republikanerne 55 procent af alle medlemmer i Repræsentanternes Hus på 51 procent af stemmerne. Det skyldtes, at partiet med magt i delstaterne kan omtegne valgdistrikterne. I en stat med ti valgdistrikter kan Republikanerne så tegne distrikterne sådan, at alle demokratiske vælgere er samlet i to distrikter. Dermed kan Republikanerne let vinde de sidste otte. Det har ført til nogle meget underligt udseende valgdistrikter. Og det vil Demokraterne gøre op med.

Målet er at få neutrale valgkommissioner til at lave valgdistrikterne. Det kan selvfølgelig føre til politisk kamp om, hvem der nu skal sidde i de kommissioner. Men lykkes det, peger al fornuft på en styrkelse af demokratiet, når valg ikke er afgjort på forhånd.

Endelig vil Holder og Obama forsøge at få omgjort de mange love om vælger-ID, som Republikanere har gennemført for at holde sorte og andre klassisk demokratiske vælgere væk fra valgurnerne. Her vil Obama og Holder gå rettens vej.

Der bliver masser af arbejde for eks-præsidenten. Med med en alder på sølle 55 år har han også energien til det.


9.1.17

Virksomheder forbereder Trump-krisekommunikation

For kort tid siden fik bilfabrikanten Toyota på hattepulden af kommende præsident Donald Trump:




Toyota fylder godt i Japans økonomi, så bilfabrikanten rullede flere japanske ministre ud på nettets informationsveje for at forsvare bilfabrikanten.

Toyota er ikke den første virksomhed, der får Twitter-smæk af Trump.

Magasinet Vanity Fair valgte simpelthen at trykke Trump-tweetet på forsiden. 

H&R Block valgte at hyre en tredjeperson (skuespiller Jon Hamm fra Mad Men) til at forsvare virksomheden i offentligheden.

Og flyfabrikanten Boeing valgte undskyldningsvejen.

Virksomheder i risiko for Trumps vrede skal allerede nu til at tænke sig godt om og lægge kommunikationsplaner for, hvordan de håndterer en eventuel sag. For de har effekt: Toyotas aktier faldt med 3 % efter Trumps tweet, og Boeings aktier dykkede mærkbart, da virksomheden var i defensiven.

Men hvad skal de gøre? Det ser sjældent godt ud at gå i direkte clinch med USA's præsident. Og ikke alle har Toyotas magt og regeringstøtte i ryggen. Der venter masser af arbejde til kommunikationsrådgiverne.

Som konsulenten Andrew D. Gilman siger:

- If you're a CMO, you need to put another filter on your plans. Normally you'd never have to worry about a president singling out your company before. Now you do. And there is no "one-size-fits-all" solution.

Der er i hvert fald næppe tvivl om, at flere virksomheder har Twitter-faren i tankerne, når de i 2020 vælger, hvem der skal modtage donationer.

8.1.17

Trump fortsat ligeglad med efterretningstjenesterne

I forgårs fik Donald Trump en briefing af flere amerikanske efterretningstjenester om Ruslands hacking og påvirkning af den amerikanske valgkamp. Konklusionen var klar: Rusland er skyldig.

Det tog Trump dog let på. Ifølge kilder kaldte han rapporten "ikke-vigtig."

Det har fået tidligere vicedirektør og konstitueret direktør for CIA Michael Morell op af stolen. I en kronik i The New York Times skriver han, at Trumps indstilling kan koste efterretningstjenesterne og USA dyrt. Der er det helt basale, at hvis Trump ikke lytter, ved han ikke nok om tidens store emner som terrorisme, atomvåben, cyberkrig og truende stater som Nordkorea.

En anden er, at efterretningstjenesternes evne til at give gode vurderinger og råd hurtigt vil falde. For hvorfor skulle dygtige medarbejdere lægge enorme indsatser i at producere materiale, præsidenten ikke vil lytte til?

Morell forudsiger, at mange vil forlade tjenesterne i vrede og skuffelse. Og de bliver ikke lette er erstatte. Ifølge eks-direktøren vil det tage op til et årti for en nyansat at matche en erfaring og dygtig efterretningsagents evner og viden.

2.1.17

Trumps lederevner kommer på prøve

Ledelsesteoretikere får masser af stof at arbejde med, hvis det lykkes Donald Trump at styre sit ministerhold med succes. Og de får vel egentlig også stof at arbejde med, hvis det ikke lykkes.

I hvert fald står The Donald med en tung ledelsesmæssig udfordring: Et flertal af Trumps ministerhold består af særdeles velhavende, ældre, hvide mænd, som er vant til at have det sidste ord i deres virksomheder.

Hvordan vil de personer vænne sig til at have en chef? Hvordan vil de håndtere en chef, der ændrer meninger og holdninger flere gange om dagen? Hvordan vil Trump tackle det, når tre milliardær-ministre kommer med hver deres holdning?

Trumps ledelesmæssige evner vil blive udfordret til det yderste. Det bliver spændende.

Godt nytår!