Pentagon tvivler på sin egen slagplan

OFFENSIV: Da de allierede gik i land i Normandiet 6. juni 1944, overraskede det tyskerne totalt. Det skyldtes blandt andet total allieret hemmeligholdelse og krigslist som etableringen af en ikke-eksisterende hær, som alligevel udsendte masser af radiosignaler, og som tyskerne troede ville angribe ved Calais.

Da tyskerne i december 1944 begyndte deres sidste offensiv på Vestfronten i Ardennerne, blev amerikanernes også totalt overrasket.

Det sker næppe for Islamisk Stat, når Irak og koalitionen inden længe vil forsøge at generobre den vigtige millionby Mosul. En talsmand fra det amerikanske forsvars hovedkvarter, Pentagon, fortalte således i sidste uge, at inden længe vil irakerne med luftstøtte fra koalitionen gå i offensiven mod byen, som blev erobret uden større modstand sidste år. Ved den lejlighed fik Islamisk Stat fingrene i enorme lagre med amerikansk producerede våben, som amerikanerne havde givet til den irakiske hær. Ifølge Pentagon skal 25.000 soldater bestående af seks irakiske brigade og tre kurdiske Peshmerga-brigader angribe Mosul. Mod dem står 2.000 IS-krigere.  

Men under forsvaret af Mosul sidste år imponerede den  irakiske hær  langt fra, og få timer efter Pentagons udmelding meldte en række amerikanske officerer sig - anonymt, naturligvis - med store forbehold om planerne. 

Mosul raseret? 

For det første, siger officererne, vil den næsten rent shiitiske irakiske hær næppe ofre sig 100 procent for at generobre en næsten rent sunnimuslimsk by. Amerikanerne anslår, der skal otte brigader til at erobre byen. Ikke en eneste irakisk brigade er rent sunnimuslimsk.

For det andet frygter officerne at tabe slaget om hjerterne, hvis kampen om Mosul raserer byen og koster tusindvis af civile livet. Kurderne vandt for kort tid siden slaget om Kobane efter massiv luftstøtte fra koalitionen. Men byen er en ruinby, og der var stort set ingen civile tilbage, da Islamisk Stat begyndte angrebet. Angriber irakerne Mosul, skal koalitionen hamre løs fra kuften, men med 1,5 millioner indbyggere er der langt flere hensyn at tage til civile ofre. Kan koalitionen overhovedet levere effektiv luftstøtte, spørger officererne?

Også den kurdiske premierminister tvivler på, at den irakiske hær kan gå i offensiven de kommende måneder. Ifølge ministeren er de to bedste irakiske divisioner fuldt optaget af at forsvare Bagdad. Resten af den irakiske hær har ikke nok offensiv slagkraft, mener han. 

Stærkt forsvar

Og hvad med den manglende hemmeligholdelse? Ikke noget der bekymrer Pentagon i den officielle udmelding. Islamisk Stat er helt klar over, at der kommer en offensiv. Således melder Pentagon, at byen er omgivet af kilometervis af skyttegrave, pigtråd og andre stærke forsvarsværker - foruden de massive mængder erobrede amerikanske våben i IS' hænder. Ikke ligefrem noget, der får de tvivlende officerer til at være optimistiske omkring den irakiske hærs chancer. 

Hillary Clinton mangler klare svar

DILEMMAER: Hillary Clinton er klar favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2016, men de kommende måneder byder på en række politiske dilemmaer, hvor hun skal balancere mellem flere gruppers politiske ønsker.

Hvad angår Islamisk Stat åbner Obama op for landtropper. Vil Clinton støtte det? Hun er generelt mere en høg i udenrigspolitikken, men venstrefløjen hos Demokraterne er imod landtropper. I 2008 var Obamas modstand mod Irak-krigen en stor årsag til, at Clinton tabte nomineringen. Hun støttede nemlig krigen i sin tid. Den situation vil hun ikke havne i igen, men hun kan heller ikke gå åbent op imod præsidenten. Det bliver svært at balancere de modsatrettede ønsker. 

Den republikanske kongres har vedtaget at bygge den kontroversielle olierørsledning Keystone XL. Obama vil nedlægge veto. Hvad gør Clinton? Miljøgrupper er imod Keystone XL, men mange fagforeninger er for i håbet om titusindvis af nye job i olieindustrien. Clinton kan ikke undvære nogen af grupperne.

To mulige venstrefløjs-udfordrere for Clinton er Elizabeth Warren og Bernie Sanders. De vil have velstående amerikanere til at betale mere til Social Security, så pensionsprogrammet også er solvent om 20 og 40 år. I dag betaler amerikanere til Social Security gennem en 6,2 procent indkomstskat, men kun op til en grænse på 118.500 dollars. Indkomst derover er fritaget.  Det vil Warren og Sanders ændre, men Clinton har stadig ikke meldt klart ud. Hun frygter at blive stemplet som en klassisk højere skatter-demokrat. 

Endelig er der frihandel. Bill Clinton var en stor forkæmper for frihandel og fik blandt andet den store nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA igennem. Som udenrigsminister støttede Hillary Clinton frihandelsaftaler, men fagforeningerne er negative og mener, de kun hjælper eliten og ikke den menige arbejder. Det er et giftigt argument for en demokrat. Til gengæld tør hun heller ikke miste erhvervslederes støtte. 

Klare svar

Lige nu forsøger hun at undgå at give klare svar. Det koster på popularitetskontoen og giver medierne frit spil til kritik om, at hun spiller spillet taktisk. Clinton er nødt til finde klare politiske svar på dilemmaerne, selvom det vil gøre hende upopulær nogle steder. Ellers tror vælgerne ikke på lederegenskaberne.