Frygt. Rædsel. Og terror.
Så enkelt kan Florida-senator og republikansk præsidentkandidat Marco Rubios først tv-reklame beskrives.
Mens en dyster og truende underlægningsmusik spiller, erklærer Rubio islamisk terror som den største trussel for USA. Hvad der skete i Paris, kan ske her, og der er ingen moderat løsning:
Enten vinder vi.
Eller også vinder de.
Hvordan vælgerne tager imod Dirty Harry-retorikken, må vi vente at se på. Men republikanske primærvælgere kan sagtens bide på.
Bemærk i øvrigt, hvordan brugerne selv i disse massive SoMe-tider ikke kan kommentere videoen. Republikanernes manglende omfavnelse af unge vælgere fortsætter tydeligvis.
Mange mener, at Marco Rubio er det republikanske etablissements favorit som partiets præsidentkandidat. Han er ung, karismatisk, latino og er mere spiselig for moderate vælgere end Ted Cruz eller Donald Trump. Det er dog stadig op mod 20 procentpoint op til Trump i det republikanske primærvalg, så der er brug for skarpe reklamer.
23.11.15
Hvorfor stemmer de fattige på Republikanerne?
Republikaneren Matt Bevin vandt tidligere på måneden en sikker sejr i Kentuckys guvernørvalg.
Demokraterne var rædselsslagne. Kentucky havde under en demokratisk guvernør indført sundhedsordningen KyNect, der ifølge mange rent faktisk virkede og gav mange i delstaten den første sundhedsforsikring i deres liv. Nu valgte Kentucky en guvernør, som åbent erklærede, han ville afskaffe KyNect.
Hvordan kunne de fattige, der lige havde fået sundhedsforsikring, stemme på Bevin? Demokraterne var uforstående.
The New York Times' Alex MacGillis har undersøgt sagen og mener, forklaringen er lige til:
De fattige stemmer faktisk ikke republikansk. Udfordringen for Demokraterne er, at de slet ikke stemmer.
Velfærdsvrede
Det er middelklassen og den lavere middelklasse især, som stemmer republikansk. De er rasende over at se naboer og venner blive afhængige af velfærdsgoder, mens de selv føler, de arbejder hårdt og betaler for, at naboen slapper af på terrassen hele dagen.
De fattige, der især nyder godt af velfærdsgoderne, viser dermed absolut ingen politisk interesse. Mange aner slet ikke, der har været voldsom debat om sundhedsforsikringer i USA de seneste år.
Derfor: Vil Demokraterne arbejdere videre for en velfærdsstat, skal de ud på landet og i hensygnende småbyer og få kernevælgere til stemmeboksene. Men det er en stor udfordring for et parti, som i stigende grad baserer sig på veluddannede og unge vælgere i storbyerne, hvis hverdag er milevidt fra kulminebyerne i Kentucky.
Læs den fine analyse her.
Demokraterne var rædselsslagne. Kentucky havde under en demokratisk guvernør indført sundhedsordningen KyNect, der ifølge mange rent faktisk virkede og gav mange i delstaten den første sundhedsforsikring i deres liv. Nu valgte Kentucky en guvernør, som åbent erklærede, han ville afskaffe KyNect.
Hvordan kunne de fattige, der lige havde fået sundhedsforsikring, stemme på Bevin? Demokraterne var uforstående.
The New York Times' Alex MacGillis har undersøgt sagen og mener, forklaringen er lige til:
De fattige stemmer faktisk ikke republikansk. Udfordringen for Demokraterne er, at de slet ikke stemmer.
Velfærdsvrede
Det er middelklassen og den lavere middelklasse især, som stemmer republikansk. De er rasende over at se naboer og venner blive afhængige af velfærdsgoder, mens de selv føler, de arbejder hårdt og betaler for, at naboen slapper af på terrassen hele dagen.
De fattige, der især nyder godt af velfærdsgoderne, viser dermed absolut ingen politisk interesse. Mange aner slet ikke, der har været voldsom debat om sundhedsforsikringer i USA de seneste år.
Derfor: Vil Demokraterne arbejdere videre for en velfærdsstat, skal de ud på landet og i hensygnende småbyer og få kernevælgere til stemmeboksene. Men det er en stor udfordring for et parti, som i stigende grad baserer sig på veluddannede og unge vælgere i storbyerne, hvis hverdag er milevidt fra kulminebyerne i Kentucky.
Læs den fine analyse her.
16.11.15
Svingvælgeren er død
Lige nu kæmper de amerikanske partiers kandidater hårdt om stemmerne til primærvalgene. Her er der stemmer at flytte internt i partierne.
Langt sværere bliver det for kandidaterne, når valget står mellem en republikaner og en demokrat til november 2016. Kandidaterne vil bruge milliarder af dollars, og både frivillige og lønnede vil bruge utallige timer på at vinde valget.
Nytter det?
Men hvad nytter det? Der er nemlig næsten ingen stemmer at flytte. Demokraterne vil stemme demokratisk, uanset hvor mange hemmelige emails deres spidskandidat har sendt. Og Republikanerne vil stemme republikansk uanset hvor mange bomber kandidaterne truer med at smide over Mellemøsten.
Svingvælgerne er nemlig næsten døde som gruppe. Måske er det maksimalt fem procent af vælgerne, der er villige til at flytte deres kryds.
Langt sværere bliver det for kandidaterne, når valget står mellem en republikaner og en demokrat til november 2016. Kandidaterne vil bruge milliarder af dollars, og både frivillige og lønnede vil bruge utallige timer på at vinde valget.
Nytter det?
Men hvad nytter det? Der er nemlig næsten ingen stemmer at flytte. Demokraterne vil stemme demokratisk, uanset hvor mange hemmelige emails deres spidskandidat har sendt. Og Republikanerne vil stemme republikansk uanset hvor mange bomber kandidaterne truer med at smide over Mellemøsten.
Svingvælgerne er nemlig næsten døde som gruppe. Måske er det maksimalt fem procent af vælgerne, der er villige til at flytte deres kryds.
8.11.15
Obama dropper omstridt olierørledning
Egentlig var olierørledningen Keystone XL en ret rutinepræget investering i infrastruktur. Over de seneste ti år er der i forvejen bygget en række olierørledninger i Keystone-systemet for at hente olie fra de canadiske oliesands-jorde ned til raffinadderierne nær Den Mexicanske Golf. Keystone XL svarer altså til at udbygge en motorvej fra seks til otte spor.
Men miljøaktivister valgte rørledningen som mærkesag, og de seneste år har Republikanere, erhvervslivet og demokrater valgt i oliestater stået på den ene side og talt om job og vækst. På den anden side stod miljøaktivister og flertallet af Demokraterne og talte om en grøn fremtid og dermed et nej til Keystone XL.
Det seneste år er olieprisen kollapset, og prisfaldet har undermineret dele af olieeventyret i området. Olieprisen skal være over 65 dollar for, at udbygningen er rentabel. Nu er olieprisen under 50 dollar.
Nej tak
Hvilken indflydelse den udvikling har haft på præsident Barack Obamas beslutning er ukendt, men i hvert fald meldte han for få dage siden ud, at han siger nej til Keystone XL. Fra Det Hvide Hus og præsidenten lød det:
- America is now a global leader when it comes to taking serious action to fight climate change. And, frankly, approving this project would have undercut that global leadership.
Fordel for miljøet?
Om det så i længden er en fordel for miljøet er mere usikkert. Olien skal nu fortsat transporteres i kilometerlange godstog i stedet for gennem et fast rør med dertilfølgende risiko for ulykker på skinnerne og massiv olieforurening.
Det canadiske selskab, der vil bygge olierørledningen, har da også forbeholdt sig retten til at søge på ny, hvis der i 2017 sidder en republikaner i Det Hvide Hus. Og så falder beslutningen ganske givet ud til anden side.
Keystone XL ville have haft kapacitet til at transportere 800.000 tønder olie om dagen.
2.11.15
Bernie Sanders vakler
Efter vicepræsident Joe Biden takkede nej til at udfordre Hillary Clinton, er delstaten Vermonts selverklærede socialist Bernie Sanders den eneste reelle udfordrer for Hillary Clinton i slaget om at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Men ifølge flere iagttagere er hans valgkamp dødsdømt på forhånd trods stærke meningsmålinger i de to første delstater til at stemme, Iowa og New Hampshire.
Det usynlige primærvalg
For det første er Sanders ved at tabe "det usynlige primærvalg." Næsten en fjerdedel af de delegerede, som den demokratiske præsidentkandidat skal have fingrene i for at blive nomineret, er magtfulde partimedlemmer, som er udpeget på forhånd. De vælger frit, hvem de vil støtte.
Mange af dem har allerede meldt ud, at de støtter Hillary Clinton. Kun to har meldt ud, at de støtter Sanders. Tilmed har to af de mest venstreorienterede demokrater, New Yorks borgmester Bill De Blasio og Ohios senator Sherrod Brown, meldt sig som Hillary-støtter.
Minoriteterne
For det andet har Hillary Clinton stor opbakning blandt minoriteter, blandt andet takket være sin mands enorme popularitet blandt dem. Her har Sanders trods mange forsøg ikke formået at vinde opbakning.
Sanders står til mange stemmer i delstater med store flertal af hvide primærvælgere. Men alle Sydstaterne med masser af sorte primærvælgere samt latinoer i stater som Nevada og Californien står klart bag Clinton.
Dermed kan Clinton forvente at stikke en stor bunke delegerede i lommen, når mange sydstater stemmer i begyndelsen af marts. Går det rigtig godt for Clinton, kan hun kombineret med sin opbakning i "det usynlige primærvalg"allerede sikre sit flertal der.
De unge
For det tredje har Sanders massiv opbakning hos de unge. Facebook og Twitter flyder over med kærlighedserklæringer til den aldrende socialist. Men de unge fylder simpelthen ikke nok til at tippe primærvalget i Sanders' retning, når Clinton sidder tungt på partiapparatet, kvinderne og minoriteterne.
Men ifølge flere iagttagere er hans valgkamp dødsdømt på forhånd trods stærke meningsmålinger i de to første delstater til at stemme, Iowa og New Hampshire.
Det usynlige primærvalg
For det første er Sanders ved at tabe "det usynlige primærvalg." Næsten en fjerdedel af de delegerede, som den demokratiske præsidentkandidat skal have fingrene i for at blive nomineret, er magtfulde partimedlemmer, som er udpeget på forhånd. De vælger frit, hvem de vil støtte.
Mange af dem har allerede meldt ud, at de støtter Hillary Clinton. Kun to har meldt ud, at de støtter Sanders. Tilmed har to af de mest venstreorienterede demokrater, New Yorks borgmester Bill De Blasio og Ohios senator Sherrod Brown, meldt sig som Hillary-støtter.
Minoriteterne
For det andet har Hillary Clinton stor opbakning blandt minoriteter, blandt andet takket være sin mands enorme popularitet blandt dem. Her har Sanders trods mange forsøg ikke formået at vinde opbakning.
Sanders står til mange stemmer i delstater med store flertal af hvide primærvælgere. Men alle Sydstaterne med masser af sorte primærvælgere samt latinoer i stater som Nevada og Californien står klart bag Clinton.
Dermed kan Clinton forvente at stikke en stor bunke delegerede i lommen, når mange sydstater stemmer i begyndelsen af marts. Går det rigtig godt for Clinton, kan hun kombineret med sin opbakning i "det usynlige primærvalg"allerede sikre sit flertal der.
De unge
For det tredje har Sanders massiv opbakning hos de unge. Facebook og Twitter flyder over med kærlighedserklæringer til den aldrende socialist. Men de unge fylder simpelthen ikke nok til at tippe primærvalget i Sanders' retning, når Clinton sidder tungt på partiapparatet, kvinderne og minoriteterne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
