31.12.17

Kirsten Gillibrand vil have magten

Mange taler om Elizabeth Warren, den stærkt venstreorienterede demokratiske senator fra Massachussets, som demokraternes spidskandidat til præsidentvalget i 2020.

Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.

Budskabet: Meget kan ske endnu.

Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.

En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.

Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."

Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.

Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.

Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.

Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:

- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”

Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.

25.12.17

State of the Trump 2017

Det er tid til årskavalkader, og nogle af de sjoveste er dem, der opsummerer Donald Trumps liv i Det Hvide Hus.

New York Times har en fænomenal beskrivelse af Trumps dagligdag fyldt med Twitter, frituremad fra McDonalds, rigelige mængder is og en hel del Coca Cola. 

Samme medier opgør antal løgne fra Trumps side versus Obama. Her fører Trump efter et år allerede over Obama i hele sidstnævntes præsidentperiode. Winning bigly!

Og Trump har endda formået at holde langt mere ferie på et år end Obama på otte - trods kritik fra Trump mod Obama i sin tid for, at den demokratiske eks-præsident danderede den lidt vel rigeligt.

Godt nytår - her glæder skribenten sig til et 2018 med midtvejsvalg og flere Trump-tirader.

18.12.17

Skattereformen bliver vedtaget

Første udgave af den republikanske skattereform er vedtaget i begge Kongressens kamre. Nu skal et kompromis mellem hvert kammers udspil landes, og så skal Kongressen endeligt vedtage reformen. Republikanerne har travlt: Med demokraten Doug Jones' sejr i Alabama snævrer Republikanernes flertal i Senatet ind til en stemme fra januar. Det er næppe nok til at bære reformen igennem.

Men lige nu er der nok stemmer. Tvivlere som Bob Corker fra Tennessee og Marco Rubio fra Florida melder sig på ja-siden. Reformen bliver vedtaget, sandsynligvis inden jul. 

Hvad er det politiske indhold? Det har CNN sammenfattet på bedste vis her. 

På kort sigt afhænger meget af, hvad vælgerne mener. Hos Republikanerne støtter et lille flertal af vælgerne reformen. To tredjedele af de uafhængige er imod, mens kun en ud af 19 demokrater støtter op om planen. Langt de fleste er enige om, at reformen primært kommer velhavende til gode.

På lang sigt afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå med økonomien. Går den stærkt fremad det kommende år? Så vil Trump og Republikanerne tage æren på baggrund af reformen.

Viser der sig masser af smuthuller i lovgivningen - som er skrevet meget hurtigt, i hemmelighed og endog med kuglepens-rettelser i margenen hist og her - vil Republikanerne få smæk.

Og på meget lang sigt vil reformen give USA et større statsunderskud på op imod 1.000 milliarder dollars. Nogle argumenterer for, at det svækker USA's mulighed for investering i infrastruktur og for at omstille samfundet til den digitale fremtid.  Andre mener, at USA's nationale sikkerhed er truet på langt sigt, fordi der ikke bliver penge til forsvar og efterretningstjenester.

På højrefløjen argumenterer man derimod for, at skattelettelserne giver virksomhederne penge til at investere i job, forskning og udvikling, som vil sikre landets fremtid.

Hvem der har de rette svar, ved vi først om årtier. Men en ting ved vi: Donald Trump kan snart skrive under på sin første store og substantielle lovgivningsmæssige reform. Mon ikke det giver et jublende tweet eller to? 

11.12.17

Milliardær-indflydelse på steroider

Da Højesteret i 2010 afgjorde retssagen "Citizens United vs. FEC" åbnede det op for hidtil uset indflydelse for USA millionærer og milliardærer i den politiske proces.

Således afgjorde Højesteret, af forfatningens ret til ytringsfrihed også betyder, at staten ikke må begrænse individers brug af penge i politiske kampagner.

Siden er milliarderne flydt ind i politik til begejstring for nogle og rædsel for andre.

De begejstrede er især på den republikanske front, hvor politisk engagerede mangemilliardærer som Sheldon Adelson og Koch-brødrene pumper mange milliarder ind i Republikanerne og forventer skattelettelser og anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad til gengæld. Lige nu ser det altså ud til, at begge parter er glade.

Derfor vil de videre af den vej. Lige nu er det ikke muligt at trække politiske donationer fra i skat. Men det vil det republikanske forslag til skattereform ændre på. 

Politiske iagttagere kalder lovændringen for "Citizens United på steroider" og "milliardær-indflydelse subsidieret af skatteyderne." Tilmed er der ingen krav om offentlighed ved donationer.