30.7.16

Bliver Trump væk fra debatterne?

Der er stadig godt to måneder til den første af tre debatter mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Den første finder sted 26. september. Men den dato passer ikke i Trumps kalender, brølede han forleden på Twitter:

"As usual, Hillary & the Dems are trying to rig the debates so 2 are up against major NFL games. Same as last time w/ Bernie. Unacceptable!"

Trump har ret i, at to af debatterne ligger op mod NFL-kampe. Men er det Clintons skyld? Næppe.

I modsætning til debatterne under primærvalgene har partierne ingen indflydelse på datoer, sted  eller temaer. Det er i stedet den upartiske organisation "Commission on Presidential Debates", der står bag det hele. Og den fastsatte datoerne for et år siden - altså før Clinton overhovedet havde vundet et eneste primærvalg.

Nej tak? 
Hvad prøver Trump så på?

Pennsylvanias tidligere guvernør, demokraten Ed Rendell, mener, at Trump forsøger at smyge sig uden om debatterne.

Som demokrat forsøger Rendell at styrke Clinton, så det er i hans interesse at få Trump til at se bange ud for debatterne. Men måske har det noget på sig? Tør Trump bruge samme brutale og mobbende debatstrategi mod kvinden Hillary Clinton som mod de republikanske modstandere i primærvalgene? Og har Trump mon lysten til at bruge de mange, mange timer, det tager at forberede sig på debatterne? Det er langtfra sikkert.

Hvad sker der, hvis Trump siger nej tak?

Debatter mellem præsidentkandidaterne er en ret ny opfindelse i amerikansk politik tilbage fra 1960'erne. Og der er ingen præcedens for, at en af kandidaterne melder fra. Derfor er det ikke til at sige, hvordan organisationen vil reagere. Måske vil den forsøge at presse Trump ved at sige, at dukker han ikke op, så vil panelet udspørge Clinton i to stive timer og dermed giver hende masser af medietid. Det kan måske trække en Trump, der rykker som en magnet mod opmærksomhed, til debatterne.

11.7.16

Republikanernes konvent nærmer sig

Om en uge holder Republikanerne deres konvent forud for præsidentvalget. Her skal partiet officielt nominere Donald Trump som præsidentkandidat. Og der er masser af politisk fyrværkeri i vente.

For det første er der stadig en god sjat republikanere, der håber på at kunne afspore Trumps kandidatur, før det bliver mejslet i officiel republikansk granit. Det er dog voldsomt usandsynligt, at det lykkes, men bare et forsøg på oprør vil splitte det allerede vaklende parti.

Så er der vicepræsidentposten. Med under en uge tilbage virker det, som om Donald Trump stadig ikke ved, hvem han ønsker som vicepræsident. Seneste navn i rygtestrømmen er den pensionerede general Michael Flynn. Problemer med ham: Han har ingen regeringserfaring. Og så er han i øvrigt demokrat. Her taler andre rygter så om, at partiet vil forsøge at tvinge en vicepræsidentkandidat igennem, som Trump faktisk ikke ønsker. Hvordan vil Trump reagere på det?

Det politiske fylder sørme også. Lad os tage abort som eksempel. Trump har ændret holdning et par gange eller 10. Men nu har han taget den klassiske holdning blandt mange republikanere, at abort skal være forbudt undtagen ved voldtægt, incest eller hvor moderens liv er i fare. Men stærkt kristne republikanere vil have, at partiet åbent skal gå ind for at forbyde alle aborter. Kan Trump leve med at blive nedstemt?

Så er der risikoen for uroligheder uden for konventet. USA dirrer af raceuroligheder lige nu, og dem puster Trump gerne til. Vil der komme massive optøjer og måske skudepisoder i konventbyen Cleveland? Politiet er i hvert fald bekymret.

Og så er der spørgsmålet, om Trump egentlig overhovedet vil være præsident. Siger han faktisk nej, hvis han blive valgt?! Det er der antydninger af - læs her. 

Det republikanske konvent bliver en fest for politiske nørder. Men av, hvor må Det Republikanske Partis leder, Reince Priebus, have ondt i hovedet.

4.7.16

Trump overvejer religiøs guvernør til vicepræsident-posten

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, er fuld gang med at finde sin kandidat til posten som vicepræsident.

For et par uger siden meldte USA-perspektiv, at kandidaterne er guvernør Chris Christie fra New Jersey, tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, senator for Alabama Jeff Sessions og guvernør Mary Fallin fra Oklahoma.

But not so fast! 

I forgårs tog Trump Indianas guvernør Mike Pence ud til en runde golf på en af Trumps golfbaner i New Jersey. Ifølge flere kilder er formålet at vurdere, om Pence er manden til posten.

En kilde beskrev mødet som "pleasant."

Trumps kommunikationschef Jason Miller er ikke meget mere oplysende:

- Mr. Trump is meeting with a number of Republican leaders in the run-up to the convention in Cleveland, and he has a good relationship with Governor Pence.

Den religiøse
Hvorfor så Pence?

Han er seks gange valgt til Repræsentanternes Hus, før vælgerne i 2012 gav ham guvernørposten i Indiana. Pence er meget populær blandt religiøse vælgere, og her kan Trump med sin fortid med mange kvinder, væsentligt mindre kirkegang og kommentarer om sin datters bryster og ben utvivlsomt bruge assistance.

Pence er imod homoseksuelle i miltæret og såvel homoseksuelle ægteskaber som statsanerkendte partnerskaber.

I marts 2015 underskrev han lov "SB 101", der gav virksomheder ret til at diskriminere mod bøsser og lesbiske. Til nogen overraskelse for ham selv førte det til stor kritik fra erhvervslivet, som ikke viste den store interesse for den nye rettighed. Apples direktør Tim Cook fordømte loven, og virksomheder som Salesforce.com og Angie's aflyste ekspansioner i Indiana, og det førte til tab af tusindvis af job. Pence måtte hurtigt vedtage en ny lov, der svækkede SB 101.

På den finansielle front har han beskåret indkomstskatten med fem procentpoint og afskaffet arveafgiften.

Pence har erfaring fra både Washington og fra guvernørposten. Men han er en kontroversiel herre på grund af sine holdninger til homoseksuelle. Trump vil få stærkere støtte fra de religiøse. Men er det nok til at opveje, at unge og uafhængige vælgere fravælger ham? Og demokrater, der truer med at støtte Trump i stedet for Clinton, fordi de ikke kunne få Bernie Sanders, vil næppe være begejstret over korsfareren fra Indiana.