30.8.10

Republikansk milliardær med lig i lasten guvernørkandidat i Florida

GUVERNØRVALG: Guvernørvalget i Florida så i sidste uge ud til at blive ganske ordinært.

Den demokratiske finansminister i delstaten, Alex Sink, skulle sandsynligvis slå justitsminister Bill McCollum.

Men så slog teparti-aktivisterne igen til ved et republikansk primærvalg.

Deres kandidat Rick Scott slog Bill McCollum med 46 procent mod 43 procent til justitsministeren ved primærvalget 25. august.

Bøde: 1,7 milliarder dollars
Rick Scott er milliardær, og en væsentlig del af grunden til den smalle sejr skal findes i, at han har brugt 40 millioner dollars af sin egen formue på tv-reklamer, der med negative budskaber skød Bill McCollum i sænk.

Teparti-aktivisterne fester løs, men som ved de andre valg kan det blive en Pyrrhussejr. Scott har nemlig op til flere lig i lasten.

Mest afgørende er det, at Rick Scotts firma Columbia/HCA har fået en bøde på 1,7 milliarder dollars for at snyde forbundsregeringen med Medicare-betalinger.

I et år hvor sundhedssektoren bliver et stort valgtema, er det næppe en fordel at være idømt en så krystalklar og sjældent høj bøde for fusk.

Iran og internetcensur
Samtidig har han været medlem af bestyrelsen i firmaet Secure Computing.

Problemet er, at blandt Secure Computings kunder er Iran og Saudi-Arabien.

Ordren fra de to lande: Software som kan bruges til at udøve censur på internettet.


Under valgkampen har Rick Scott støttet et kontroversielt forslag fra Arizona, som gør, at politiet kan kræve identifikation fra borgerne. Målet med den lov er, at politiet lettere kan identificere illegale indvandrere.

Latinoer har vendt sig stærkt mod loven. De argumenterer med, at lovens formål reelt er at stoppe latinoer på gaden, da politiet næppe vil stoppe en hvid familie og undersøge deres immigrant-status.

Florida har en betydelig latino-befolkning. En stor del af dem er eksilerede cubanere, som plejer at støtte Republikanerne på grund af partiets hårde kurs over for Castro-diktaturet på Cuba. Imidlertid kan Scotts holdning på immigrations-området skræmme dem væk.

Endelig har han som teparti-kandidat det generelle problem, at han ligger en del til højre i forhold til den gruppe af midtervælgere, der normalt afgør valgene.

Fordele for Demokraterne
For Demokraterne kan en Alex Sink-sejr give flere fordele de kommende år. Lige nu finder en folketælling sted i USA, og demografer regner med, at Florida får et ekstra sæde i Repræsentanternes Hus.

En folketælling betyder, at kongresdistrikterne skal tegnes om. Republikanerne har flertallet i delstatsforsamlingen, men en demokratisk guvernør i form af Sink kan blokere for en for republikanerne fordelagtig omstrukturering af kongresdistrikterne.

Samtidig vil en demokratisk guvernør i en afgørende svingstat være uvurdelig for præsident Barack Obama, når de demokratiske vælgere i Florida i 2012 skal skubbes hen til valgsstedet.

Analyseinstituttet Rasmussen har lavet en meningsmåling, efter kandidaterne blev kendt. Rick Scott står til 41 procent, Alex Sink til 36 procent, mens den uafhængige Bud Chiles får otte procent af stemmerne.



I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november. Første indlæg handlede om guvernørvalget i Texas og kan læses her.

27.8.10

Demokratisk analytiker: Republikanerne får ikke flertal

MIDTVEJSVALG: Den gængse holdning i USA er, at Republikanerne til november vil sikre sig et pænt flertal i Repræsentanternes Hus.

Det mener kommentaroren Reid Wilson dog ikke nødvendigvis er rigtigt. Wilson, der tidligere har været ansat af Demokraterne, mener, at Demokraternes større pengekasse vil have afgørende betydning.

Samtidig er Demokraterne dygtigere til rent faktisk at få vælgerne til stemmeboksen.

Læs Reid Wilsons analyse her.

23.8.10

Løsrivelsesguvernør kæmper for tredje sejr i Texas

GUVERNØRVALG: Rick Perry er efter et årti med magten stadig ikke træt af et være guvernør i Texas.

Republikaneren overtog magten 20. december 2000, da den daværende guvernør George W. Bush drog mod Washington for at gøre klar til at overtage præsidentembedet.

Siden blev Rick Perry genvalgt i 2002 og 2006.

Texas har som en af få delstater i USA ingen love, der begrænser, hvor mange valgperioder en guvernør kan sidde.

Derfor har Rick Perry valgt at stille op igen som den første Texas-guvernør til at gøre forsøget. Faktisk har ingen guvernør i delstaten hidtil formået at sidde to hele valgperioder.

Rick Perry har i de seneste år, særligt efter præsident Barack Obamas tiltræden, valgt en mere og mere konfrontatorisk politisk stil, og det har skaffet ham en del fjender.

Løsrivelse
Således fandt han sig selv i hele USA’s søgelys, da han i foråret 2009 gav følgende svada til en journalist:

- Texas is a unique place. When we came into the union in 1845, one of the issues was that we would be able to leave if we decided to do that. My hope is that America and Washington in particular pays attention. We've got a great union. There's absolutely no reason to dissolve it. But if Washington continues to thumb their nose at the American people, who knows what may come of that.

Det blev af flere tolket, som om Rick Perry talte for, at Texas skulle løsrive sig fra USA – en ret nogle argumenterer for, at delstaten har på grund af de specielle forhold, der gjorde sig gældende, da Texas i 1845 blev en del af USA.


Rick Perrys udtalelse om Texas' ret til løsrivelse.


Jurister afviste dog hurtigt argumentet, da lovgivning vedtaget efter den amerikanske borgerkrig eksplicit ikke tillader delstater at forlade unionen.

Endnu mere centralt for kontroversens afslutning var det, at Perry efter en måned selv proklamerede, at han ikke kunne drømme om at erklære Texas selvstændig.

Episoden, en række generelt højreorienterede standpunkter samt den tredje valgperiode førte til en potent udfordrer i primærvalget.

Den republikanske senator Kay Bailey Hutchison udfordrede Perry som en selvudråbt ”moderat centrum-højrekandidat.”

Lav skat, lille offentlig sektor
Perry var dog ikke sådan at slå af pinden. Texas er i forhold til mange andre stater kommet mildt igennem finanskrisen. Mange texanere mener, det skyldes Rick Perrys erhvervspolitik med lave skatter, begrænset regulering og en lille offentlig sektor.

Derfor endte det da også med, at Perry slog Hutchison med 53 procent mod 31 procent – de resterende stemmer gik til en teparti-kandidat.

Hutchison havde lovet at trække sig fra Senatet for at fokusere på valgkampen mod Perry. Da meningsmålingerne begyndte at skrante, udsatte hun tilbagetrækningen – og efter blodtuden vil hun nu til nogen morskab for kommentatorer fortsætte i Senatet.

Satser på latinoerne
Imens kan Perry gøre klar til at kæmpe mod den eneste demokrat, der har en reel chance mod Perry i staten. Demokraterne har opstillet tidligere borgmester i Houston Bill White.

Den populære eks-borgmester satser på, at Texas’ stærkt stigende latino-befolkning i stort tal vil støtte ham og partiets mere villige tilgang til at legalisere USA’s illegale immigranter.

Rick Perry er dog afgjort favoritten. I meningsmålingerne fører han med mellem fem og ti procentpoint over Bill White.




I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november.

20.8.10

Rand Paul kaster endnu en pengebombe

PENGEBOMBE: Den republikanske senatskandidat i Kentucky Rand Paul forsøger i disse timer endnu engang at gennemføre en såkaldt "money bomb."



Her gælder det om inden for et fastsat tidsrum at få så mange penge i kampagnekassen som muligt.



Støttet af ivrige te-parti aktivister lykkedes det på et døgn i august 2009 Rand Paul og co. at fundraise 433.509 dollars til hans valgkamp – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.


Rand Paul beder om penge.



På Rand Pauls hjemmeside kan du se, hvordan det er gået med denne omgang "money bomb."

16.8.10

Ayn Rands discipel kæmper i Kentucky

LIBERAL: Ron Paul er en legendarisk skikkelse blandt de libertarianske vælgere i USA og er både elsket og hadet af det republikanske parti, han i mange år har været valgt for i Repræsentanternes Hus.

Flere gange har han stillet op til præsidentvalget, i 2008 med pæn succes i primærvalget.

Nu er det sønnen, der er i fokus.

I Kentucky var den republikanske senator Jim Bunning klart i fare for at tabe valget. Bunning, der tidligere var en af USA’s bedste inden for baseball, kom med jævnt upopulære og enkelte direkte sære citater – blandt andet udfordrede han en avisredaktør til en armlægningskonkurrence, efter at avisen havde kritiseret Bunning.

John Cornyn, senator fra Texas, leder National Republican Senatorial Committee, som koordinerer republikanernes senatsvalgkamp. Han pressede Bunning til at trække sig. Nu skulle partiet have en sikker vinder i en meget republikansk stat.

Ayn Rand-fan
Men ud fra intet kom så Rand Paul og vandt primærvalget. Ron Pauls søn, der er opkaldt efter den i liberale kredse meget populære forfatter Ayn Rand, sikrede sig 58 procent af stemmerne.

Dermed er han del af den republikanske teparti-bølge, der har skyllet centrum-højre kandidater ud og erstattet dem med væsentligt mere højreorienterede kandidater. Det samme er sket fra Colorado over Nevada til Florida.

Den 47-årige øjenlæge er lige som sin far stærkt imod abort, men repræsenterer ellers en forholdsvis moderat social konservatisme kombineret med klassisk liberal politik: Uddannelsesministeriet skal sendes til skafottet, hjælpepakkerne skal væk og Patriot Act skal afskaffes for at nævne nogle få punkter.

I front
Rand Paul har teparti-aktivisterne i ryggen, og på en dag i august sidste år lykkedes det dem at fundraise 433.509 dollars til kampagnen – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Den republikanske kandidat fører da også med cirka ti procentpoint i meningsmålingerne i forhold til sin demokratiske modkandidat Jack Conway. I Kentucky ser det altså ikke ud til at skade republikanerne, at de er gået mod højre i primærvalget.

På landsplan er bekymringen dog stigende, som kommentator Eugene Robinson skriver her.

12.8.10

Republikaner vinder slaget om Twitter

SOCIALE MEDIER: Carly Fiorina er den store vinder af midtvejsvalgets kamp om Twitter-brugernes gunst.

Republikaneren fra Californien har således lige over 275.000 brugere, der følger hendes opdateringer. Tiden som chef for et af verdens største computerfirmaer Hewlett-Packard har derfor ikke været spildt.

Til alt held for modkandidat Barbara Boxer er hun nummer tre på "Targeted Victory Digital Landscape Reports'" analyse af senatskandidaternes Twitter-popularitet. Hun er dog langt efter Fiorina med kun lidt over 20.000 læsere.

En yderligere forklaring på Boxers og Fiorinas høje placering kan selvfølgelig være, at Californien er USA's folkerigeste stat.


10.8.10

To magtfulder kvinder kæmper om en stilling

CALIFORNIEN: Et af novembers spændende valg til Senatet finder sted i Californien.

Demokraten Barbara Boxer blev valgt som senator i 1992 og er blevet genvalgt tre gange siden.

Den populære politiker blev i 2004 genvalgt med et forspring på 20 procentpoint til modstanderen.

I år får Boxer dog en væsentlig stærkere modstander. Republikanerne nominerede Carly Fiorina med 56,4 procent af stemmerne ved et primærvalg 8. juni.

Fiorina har arbejdet sig op fra middelklassekår til den absolutte top i den amerikanske forretningsverden. Fra 1999 til 2005 var hun således chef for computerfirmaet Hewlett-Packard efter i sin tid at være begyndt i firmaet som receptionist.

Hun har tjent millioner af dollars i forretningsverdenen og kan derfor let finansiere sin valgkamp selv, hvilket er en af hovedgrundene til, at hun er en trussel for Boxer.

Boxer er dog stadig favoritten. Som chef afskedigede Fiorina 30.000 ansatte, og her kan Boxer effektivt ramme hende på et blødt punkt på i disse krisetider, hvor Californien er særligt hårdt ramt.

Situationen bliver ikke bedre for Fiorina set i lyset af, at Hewlett Packard i 2005 afskedigede hende - primært på grund af en halvering af aktieprisen under hendes ledelse samt en fejlslagen sammensmeltning med Compaq.

Samtidig er hun socialt konservativ og er blandt andet imod abort - noget der ikke vækker begejstring i det socialt liberale Californien.

Trods Fiorinas penge er Boxer derfor stadig favoritten. De seneste meningsmålinger viser da også, at demokraten fører med mellem fem og ni procentpoint over Fiorina.

5.8.10

Crist under angreb

FLORIDA: En konservativ gruppe har lanceret denne typiske angrebs-reklame mod Charlie Crist.



Læs nedenstående indlæg for et overblik over den lettere kaotiske situation i Florida.

2.8.10

Republikanerne er ved at tabe Florida på gulvet

UVENTET: Det så jo ellers lige så godt ud for Republikanerne i Florida. Den populære republikanske guvernør Charlie Crist, som nogle endda nævnte som mulig præsidentkandidat i 2012, stillede op til senatsvalget i november.

Dermed burde partiet uden problemer kunne beholde pladsen i Senatet, og Florida levere sin del af bidraget til den forventede republikanske bølge.

Det ville teparti-aktivisterne dog ikke leve med. De nominerede 39-årige Marco Rubio i det republikanske primærvalg.

Den unge latino begejstrede de republikanske kernevælgere, og pludselig var Crist langt bagud i meningsmålinger op til primærvalget, der afholdes 24. august.

Det ville Crist ikke finde sig i. Han meldte sig ud af partiet og lancerede en valgkamp som uafhængig.

Kun en ting står nu sikkert i det valg, der skal holdes til november. Den officielle demokratiske kandidat Kendrick Meek står til gedigne tæsk.

Al opmærksomhed samler sig nu om Rubio, der samler højrefløjen, og Crist, der mere og mere taler og agerer som en demokrat og samler midtervælgerne. Han nægter at tage officielt stilling, men rygterne vil vide, at han vil støtte Demokraterne i Senatet. Får Crist lokket nogle demokrater væk fra den slagne Meek, er vejen til Senatet åbent – og Republikanerne har mistet en sikker post i Senatet.


Rubio begejstrede de republikanske kernevælgere med denne tale.

Dermed er den allerede ret lille chance for, at partiet nupper flertallet i kammeret, så godt som forsvundet. Partiet vil få fremgang, men ikke flertal.

Crist fører i øjeblikket med mellem fem og ti procentpoints forspring til Rubio. Demokraten Kendrick Meek må nøjes med opbakning fra 15-20 procent af vælgerne.