Normalt er amerikanske valgaftener lækkerbiskener for nørderne: Burgere, pølser, Coca-Cola og Budweiser (samt måske en Papst Blue Ribbon til hipsterne) bliver konsumeret, resultaterne ruller ind fra øst mod vest, og sent om natten dansk tid er afgørelsen klar.
Det var sådan, jeg oplevede valgaftenen i 2016 på Vega i København. En begejstret ambassadør Rufus Gifford åbnede festen og så frem til Hillary Clintons sejr. Da resultaterne i Michigan og North Carolina begyndte af aftegne sig, fik jeg sagt til en ven "Hvad fanden?! Trump kan sgu vinde!" Gifford luskede hjem.
Intet livedrama
Men det live-drama er vi ikke garanteret at få i år.
Mange stater udvider lige nu mulighederne for at brevstemme på grund af coronakrisen. Men de brevstemmer bliver ikke nødvendigvis talt op på valgdagen, hvis reglerne siger, brevet bare skal være postet på valgdagen. Måske går der reelt flere uger, før alle breve er registreret.
En ting er selve brevforsendelsen. En anden er optællingen. Brevtællingsmaskiner skal opsættes, massive mængder kuverter skal indkøbes og sendes ud, frivillige skal trænes. Men vigtigst af alt skal politikere og myndigheder allerede nu sige, at valgets afgørelse kan trække ud, og det er der gode forklaringer på.
Gær til konspirationsteorier
Ved befolkningen ikke det på valgdagen, vil konspirationsteorierne - særligt på den tabende side- tage fart, utvivlsomt styrket af udtalelser fra den nuværende besidder af Det Hvide Hus.
Skaden på amerikansk demokrati - og jublen i Moskva og Beijing - over en sådan udvikling vil være massiv.
20.4.20
To aldrende herrer skal føre digital valgkamp
I øjeblikket er det vel nemmest at sige, at der er to slags job i USA og i verden: De, der kan gøres hjemmefra med alle de fordele, det medfører. Og de, der ikke kan - med risiko for smitte eller endnu større risiko for fyring til følge.
At være præsidentkandidat har typisk aldrig været et job, du kunne gøre hjemmefra - i hvert fald ikke siden de cigarrøg-tunge baglokaler, hvor kandidaterne blev valgt, forsvandt ud af historien.
Coronakrisen skaber betydelige udfordringer for præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump. Den helt klassiske valgkamp med valgmøder med tusindvis af deltagere og kys til babyer er helt udelukket, i hvert fald henover sommeren og med stor sandsynlighed frem til november 2020.
Absolut ikke digitalt indfødte
Dermed skal to absolut ikke digitalt indfødte finde ud af at udkæmpe det, der måske bliver den første næsten rent digitale valgkamp i verdenshistorien.
Mange har allerede rystet overbærende på hovedet, når Joe Biden uinspirerende laver videoer fra hans stue.
Her har Donald Trump et forspring, idet han som præsident er på tv i tide og utide. Han formår dog at gøre tv-stationerne vrede, fordi han drejer de daglige coronakrise-pressemøder over i valgkampsudtalelser eller deciderede video, der lovpriser hans håndtering af coronakrisen. Nogle tv-stationer går simpelthen over til kommentatorer, når Trump eller vicepræsident Mike Pence taler. Stationerne sender så kun fra pressemøderne, når læger og embedsmænd udtaler sig.
Konventer som virus-petriskåle
En stor udfordring bliver de traditionsrige partikonventer, hvor Biden og Trump skal kåres.
Normalt er partiernes konventer fyldt med balloner, taler, mennesker i mærkelige hatte og generelt politisk nørderi. Det er her, kandidaterne satser på at få masser af tv-dækning og geniale klip til tv-reklamerne, når partierne hylder deres kandidater.
I år vil konventerne være større petriskåle for corona end krydstogtskibe.
Demokraterne har allerede udskudt deres konvent i Milwaukee fra juli til august, kun en uge før Republikanernes. Og vicepræsident Joe Biden har vendt muligheden af at gøre hele konventet digitalt.
Om Donald Trump kan sige nej til at lade sig hylde af jublende tilhængere, mens han udgyder sine tankestrømme, er nok usikkert. Men med tanke på Republikanernes noget højere gennemsnitsalder er det en farlig strategi. Og nægter han at aflyse, mens Demokraterne måske har holdt et digitalt konvent, vil det se meget skidt ud, hvis de republikanske partisoldater få uger efter konventet må på sygehuset med covid-19. Og de selvsamme partisoldater vil jo så i øvrigt næppe bruge oktober og november på at ringe på dørklokker og dele foldere ud.
At være præsidentkandidat har typisk aldrig været et job, du kunne gøre hjemmefra - i hvert fald ikke siden de cigarrøg-tunge baglokaler, hvor kandidaterne blev valgt, forsvandt ud af historien.
Coronakrisen skaber betydelige udfordringer for præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump. Den helt klassiske valgkamp med valgmøder med tusindvis af deltagere og kys til babyer er helt udelukket, i hvert fald henover sommeren og med stor sandsynlighed frem til november 2020.
Absolut ikke digitalt indfødte
Dermed skal to absolut ikke digitalt indfødte finde ud af at udkæmpe det, der måske bliver den første næsten rent digitale valgkamp i verdenshistorien.
Mange har allerede rystet overbærende på hovedet, når Joe Biden uinspirerende laver videoer fra hans stue.
Her har Donald Trump et forspring, idet han som præsident er på tv i tide og utide. Han formår dog at gøre tv-stationerne vrede, fordi han drejer de daglige coronakrise-pressemøder over i valgkampsudtalelser eller deciderede video, der lovpriser hans håndtering af coronakrisen. Nogle tv-stationer går simpelthen over til kommentatorer, når Trump eller vicepræsident Mike Pence taler. Stationerne sender så kun fra pressemøderne, når læger og embedsmænd udtaler sig.
Konventer som virus-petriskåle
En stor udfordring bliver de traditionsrige partikonventer, hvor Biden og Trump skal kåres.
Normalt er partiernes konventer fyldt med balloner, taler, mennesker i mærkelige hatte og generelt politisk nørderi. Det er her, kandidaterne satser på at få masser af tv-dækning og geniale klip til tv-reklamerne, når partierne hylder deres kandidater.
I år vil konventerne være større petriskåle for corona end krydstogtskibe.
Demokraterne har allerede udskudt deres konvent i Milwaukee fra juli til august, kun en uge før Republikanernes. Og vicepræsident Joe Biden har vendt muligheden af at gøre hele konventet digitalt.
Om Donald Trump kan sige nej til at lade sig hylde af jublende tilhængere, mens han udgyder sine tankestrømme, er nok usikkert. Men med tanke på Republikanernes noget højere gennemsnitsalder er det en farlig strategi. Og nægter han at aflyse, mens Demokraterne måske har holdt et digitalt konvent, vil det se meget skidt ud, hvis de republikanske partisoldater få uger efter konventet må på sygehuset med covid-19. Og de selvsamme partisoldater vil jo så i øvrigt næppe bruge oktober og november på at ringe på dørklokker og dele foldere ud.
12.4.20
Biden og Trump skal kæmpe i syv stater
Medmindre de to kandidater bliver fældet af Covid-19, bliver årets præsidentvalg 2020 valget mellem Joe Biden for Demokraterne eller Donald J. Trump fra Republikanerne.
Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.
Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.
Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.
Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.
Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.
Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.
"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.
Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.
Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.
Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.
Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.
Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.
Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.
Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.
Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.
Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.
Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.
"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.
Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.
Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.
Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.
Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.
6.4.20
Dom gør nærmest præsidenten enevældig
Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.
Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.
Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.
I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.
Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.
Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.
Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.
Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.
Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes.
Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?
Nej.
Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen.
Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."
Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.
Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.
I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.
Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.
Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.
Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.
Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.
Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes.
Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?
Nej.
Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen.
Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."
Subscribe to:
Posts (Atom)
