INDVANDRING: Det amerikanske Senat arbejder videre på den mere og mere komplicerede indvandringsreform, som nu fylder 1000 sider. Modstanderne er allerede begyndt at kalde den "indvandringens ObamaCare" efter præsident Barack Obamas paragraftunge sundhedsreform.
Senatets retsudvalg har netop stemt for pakken med stemmerne 13-5. Flere republikanere støttede op.
En af bannerførerne for reformen er den demokratiske senator Robert Menendez fra New Jersey.
Han er glad for, at retsudvalget fik sagerne videre i systemet - men frygter, at der ikke er de nødvendige 60 stemmer i Senatet, som er nødvendige for en sikker vedtagelse. Helst ser han et stærkt og bredt flertal på 70 senatorer, som kan presse modstandere i Repræsentanternes Hus.
Senatets reformpakke indeholder en række kompromiser: Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Huset vakler
Imidlertid skal reformen også igennem Repræsentanternes Hus. Her siger formanden, republikaneren John Boehner, at han ikke har stemmerne til at få en indvandringsreform vedtaget. Modstanden er stor i andetkammeret: Konservative republikanere mener, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanternes Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Menendez håber, at et flertal på over 70 senatorer fra begge partier kan presse reformen igennem Repræsentanternes Hus, men modstanden vokser blandt Republikanernes græsrødder, og reformen kan sagtens falde på gulvet endnu.
Kongressen arbejder hårdt med reformen frem mod ferietiden i juli. Om modstanderne eller tilhængerne har overtaget, vil med stor sandsynlighed vise sig i løbet af juni.
21.5.13
Immigrationsreform bevæger sig vaklende fremad
INDVANDRING: Skatteskandaler, Benghazi-sagen og diverse andre politiske ydmygelser og slåskampe optager meget af Kongressens og præsident Barack Obamas tid. Men der bliver også lavet substantiel politik - en immigrationsreform er på vej gennem Kongressen. Imidlertid kan politikerne stadig risikere at tabe en sag på gulvet, som lige nu ellers ser ud til at blive det eneste reelle politiske arbejde i Obamas anden præsidentperiode.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
13.5.13
Studerende fortryder studievalg
UDDANNELSE: Kan universitetet betale sig, lød seneste spørgsmål her på bloggen.
Svaret var ja - hvis du tager den rette uddannelse.
Det lader til at være gået op for de amerikanske studerende - men måske en anelse for sent.
En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Co viser, at 53 procent af den årgang, som dimitterer i år, nu ville have valgt et andet hovedfag eller et andet universitet.
En tredjedel af de studerende mener ikke, de er forberedt i tilstrækkelig grad til nutidens brutale jobmarked.
Information
De studerende peger på, at de ikke fik nok information, da de i sin tid traf studievalget. Universiteterne bør informere om jobmuligheder og mulige lønniveauer.
Ikke alle universiteter er klar til det. Deres forretningsmodel er at få optaget så mange studerende som muligt. At fortælle mulige studerende om massearbejdsløshed den dag, de studerende står med eksamenspapirerne i hånden, spiller ikke med på den strategi.
USA's politikere mener derfor, de bør regulere sagerne.
To demokratiske og en republikansk senator arbejder på at få vedtaget en lov med det meget forklarende navn "Student Right to Know Before You Go Act." Universiteter, som modtager støtte fra staten, skal fortælle mulige kommende studerende om jobmuligheder osv. Den republikanske initiativtager til lovforslaget er den magtfulde senator Marco Rubio fra Florida, som er et præsidentemne i 2016.
Svaret var ja - hvis du tager den rette uddannelse.
Det lader til at være gået op for de amerikanske studerende - men måske en anelse for sent.
En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Co viser, at 53 procent af den årgang, som dimitterer i år, nu ville have valgt et andet hovedfag eller et andet universitet.
En tredjedel af de studerende mener ikke, de er forberedt i tilstrækkelig grad til nutidens brutale jobmarked.
Information
De studerende peger på, at de ikke fik nok information, da de i sin tid traf studievalget. Universiteterne bør informere om jobmuligheder og mulige lønniveauer.
Ikke alle universiteter er klar til det. Deres forretningsmodel er at få optaget så mange studerende som muligt. At fortælle mulige studerende om massearbejdsløshed den dag, de studerende står med eksamenspapirerne i hånden, spiller ikke med på den strategi.
USA's politikere mener derfor, de bør regulere sagerne.
To demokratiske og en republikansk senator arbejder på at få vedtaget en lov med det meget forklarende navn "Student Right to Know Before You Go Act." Universiteter, som modtager støtte fra staten, skal fortælle mulige kommende studerende om jobmuligheder osv. Den republikanske initiativtager til lovforslaget er den magtfulde senator Marco Rubio fra Florida, som er et præsidentemne i 2016.
6.5.13
Kan universitet betale sig?
STUDIER: Tag en universitetsuddannelse - eller "go to college," som det hedder i USA.
Det har i årtier været nøglen til en fremtid med jobsikkerhed og god løn. Men sådan er det ikke nødvendigvis mere.
De seneste 30 år er prisen for at gå på et amerikansk universitet steget med 1.120 procent - langt mere end inflationen. Det har ført til en bunke amerikanere, som går personligt konkurs pga. studiegæld. Bloggen har tidligere skrevet om det voksende bjerg af studiegæld - læs om det her.
Men en ting er gælden - en anden ting er, om der rent faktisk er arbejdspladser og god løn bagefter. Det er der ikke nødvendigvis i post-finanskrise-USA.
Naturvidenskab = succes
En undersøgelse viser, at 50 procent af dimittenderne fra 2011 var arbejdsløse eller havde et job, hvor en universitetsuddannelse ikke var nødvendig. Og her var lønnen ofte derefter - for lav til at betale studielånet tilbage.
Samtidig er uddannelsernes kvalitet ikke nødvendigvis høj. 45 procent af de studerende mener ikke, de er blevet dygtige nok til kritisk analyse, skrivning osv. efter to år på universitet.
Kan uddannelserne så stadig betale sig?
Svaret er et betinget ja.
Kan du komme ind på eliteskolerne - Ivy League - er jobbene der stadig med en god løn.
Samtidig gælder det om at satse på hårde, naturvidenskabelige fag. Uddannelser i engelsk, psykologi eller statskundskab giver langt fra jobsikkerhed.
Læs mere her.
Det har i årtier været nøglen til en fremtid med jobsikkerhed og god løn. Men sådan er det ikke nødvendigvis mere.
De seneste 30 år er prisen for at gå på et amerikansk universitet steget med 1.120 procent - langt mere end inflationen. Det har ført til en bunke amerikanere, som går personligt konkurs pga. studiegæld. Bloggen har tidligere skrevet om det voksende bjerg af studiegæld - læs om det her.
Men en ting er gælden - en anden ting er, om der rent faktisk er arbejdspladser og god løn bagefter. Det er der ikke nødvendigvis i post-finanskrise-USA.
Naturvidenskab = succes
En undersøgelse viser, at 50 procent af dimittenderne fra 2011 var arbejdsløse eller havde et job, hvor en universitetsuddannelse ikke var nødvendig. Og her var lønnen ofte derefter - for lav til at betale studielånet tilbage.
Samtidig er uddannelsernes kvalitet ikke nødvendigvis høj. 45 procent af de studerende mener ikke, de er blevet dygtige nok til kritisk analyse, skrivning osv. efter to år på universitet.
Kan uddannelserne så stadig betale sig?
Svaret er et betinget ja.
Kan du komme ind på eliteskolerne - Ivy League - er jobbene der stadig med en god løn.
Samtidig gælder det om at satse på hårde, naturvidenskabelige fag. Uddannelser i engelsk, psykologi eller statskundskab giver langt fra jobsikkerhed.
Læs mere her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
