PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalget i 2012 minder utroligt meget om valget i 2004 mellem George W. Bush og John Kerry - blot med omvendt fortegn.
Det gennemgående tema for begge valg er, at en siddende præsident med middelmådig opbakning bliver udfordret af en rigmand fra Massachussets, som er kendt for at ændre holdninger.
En række temaer går igen. Lige nu angriber Republikanerne Barack Obama for at bruge flyet Air Force One til at flyve til valgkampstaler. Republikanerne mener, at det er misbrug af skatteydernes penge. I 2004 var historien, at George W. Bush satte rekord i at bruge Air Force One under valgkampen.
I 2004 var Demokraterne afhængige af en række store donorer. Det angreb Republikanerne, og de demokrat-støttende milliardærer måtte i medierne og forsvare sig. I år er det så Republikanerne, som får store pengesummer via milliardærer, og nu skal de ud og forsvare sig.
Taler fransk
George W. Bush sagde i 2004, at folk skulle stemme på ham, selvom de var uenige i hans holdninger, simpelthen fordi han aldrig skiftede holdning. Kerrys vakkelvorne og ændrede holdninger var skidt. I år er det Romney, som bliver angrebet for at skifte holdninger, som andre skifter strømper.
Den republikanske strateg Karl Rove stod i 2004 for en række meget negative angreb på Kerry. I år græder Rove i medierne over, at Obama angriber Romneys person i stedet for at føre en positiv valgkamp.
Demokraterne rasede i 2004 over, at George W. Bush brugte 11. september og udenrigspolitik som spydspids i valgkampen. Nu bruger præsidenten Osama Bin Ladens død som en central del af sin valgkampsstrategi.
Obama og Demokraterne angriber implicit Romney for at være født med en sølvske i morgen og ikke forstå den jævne amerikaners hverdag. I 2004 var det Kerry og Demokraterne, som led under sådanne angreb.
Og nå ja - så taler både Mitt Romney og John Kerry fransk.
30.4.12
23.4.12
Republikanske senatorer i farezonen
SENATSVALG 2012: Demokraterne skal i år forsvare 23 pladser i Senatet. Republikanerne skal forsvare ti.
Derfor er der da også væsentligt færre republikanere i farezonen, end da bloggen skrev om de demokratiske senatorer.
Tre republikanske senatspladser er i særlig fare.
MAINE: Olympia Snowe var en en de få tilbageværende moderate republikanere. Ligesom den konservative demokrat Ben Nelson fra Nebraska orkede Snowe ikke længere at kæmpe mod både demokrater og sit eget, mere højreorienterede bagland. Hun trak sig. Mange demokrater så det som et sikkert nyt sæde for partiet, men så erklærede den tidligere demokrat og guvernør Angus King, at han stillede op som uafhængig. Han er populær og vil med stor sandsynlighed vinde. Demokraterne ville ikke risikere at lade en republikaner smutte forbi, så de opstiller en svag kandidat og støtter uofficielt King. Til gengæld vil King ofte støtte Demokraterne i Senatet.
MASSACHUSETTS: I den meget venstreorienterede stat vandt teparti-aktivisten Scott Brown overraskende afdøde Ted Kennedy plads i Senatet. Republikanerens politiske holdninger er meget ulig Massachussets, men han var oppe imod en kandidat, der dengang utroligt nok ikke rigtig gad at føre valgkamp. Nu er udfordreren den meget mere aktive Elizabeth Warren, professor ved Havard-universitetet. Hun fører svagt i meningsmålingerne, men Brown har masser af penge på valgkontoen. Det bliver tæt.
NEVADA: Nevadas guvernør udpegede republikanske Dean Heller som ny senator, da partiet reelt tvang den siddende senator John Ensign til at trække sig. Ensign var ødelagt efter en affære med en ansats kone, hvor han prøvede at betale alle til tavshed, da affæren blev afsløret. Udpegede senatorer er sjældent populære, og Heller skal ud i en hård kamp mod demokraten Shelley Berkley.
Derfor er der da også væsentligt færre republikanere i farezonen, end da bloggen skrev om de demokratiske senatorer.
Tre republikanske senatspladser er i særlig fare.
MAINE: Olympia Snowe var en en de få tilbageværende moderate republikanere. Ligesom den konservative demokrat Ben Nelson fra Nebraska orkede Snowe ikke længere at kæmpe mod både demokrater og sit eget, mere højreorienterede bagland. Hun trak sig. Mange demokrater så det som et sikkert nyt sæde for partiet, men så erklærede den tidligere demokrat og guvernør Angus King, at han stillede op som uafhængig. Han er populær og vil med stor sandsynlighed vinde. Demokraterne ville ikke risikere at lade en republikaner smutte forbi, så de opstiller en svag kandidat og støtter uofficielt King. Til gengæld vil King ofte støtte Demokraterne i Senatet.
MASSACHUSETTS: I den meget venstreorienterede stat vandt teparti-aktivisten Scott Brown overraskende afdøde Ted Kennedy plads i Senatet. Republikanerens politiske holdninger er meget ulig Massachussets, men han var oppe imod en kandidat, der dengang utroligt nok ikke rigtig gad at føre valgkamp. Nu er udfordreren den meget mere aktive Elizabeth Warren, professor ved Havard-universitetet. Hun fører svagt i meningsmålingerne, men Brown har masser af penge på valgkontoen. Det bliver tæt.
NEVADA: Nevadas guvernør udpegede republikanske Dean Heller som ny senator, da partiet reelt tvang den siddende senator John Ensign til at trække sig. Ensign var ødelagt efter en affære med en ansats kone, hvor han prøvede at betale alle til tavshed, da affæren blev afsløret. Udpegede senatorer er sjældent populære, og Heller skal ud i en hård kamp mod demokraten Shelley Berkley.
16.4.12
Demokratiske senatorer er i fare
SENATSVALG 2012: Mens mange - og særligt udenlandske mediers - øjne retter sig mod opgøret mellem Mitt Romney og Barack Obama, er der 33 vigtige pladser i Senatet på spil i år.
Demokraterne skal i år forsvare 23 pladser i Senatet, mens Republikanerne kan nøjes med at forsvare ti sæder.
Nogle af de demokratiske sæder er mere udsatte end andre. Her følger en kort gennemgang af nogle af de stater, hvor Demokraterne skal kæmpe, så blodet sprøjter for at bevare pladsen.
FLORIDA: Florida er den altafgørende svingstat i præsidentvalget, og det smitter af på valget til Senatet, hvor alt er åbent. Demokraterne stiller med den siddende senator Ben Nelson, som hverken kan beskrives som svag eller stærk. Meget afhænger derfor af det republikanske primærvalg og hvor svækket den vindende kandidat eventuelt bliver af det. Den sandsynlige republikanske kandidat er Connie Mack IV, som i dag sidder i Repræsentanternes Hus. Vælger Mitt Romney den anden Florida-senator, Marco Rubio, som vicepræsidentkandidat vil det muligvis kunne afgøre det tætte valg til republikanernes fordel.
VIRGINIA: Da Barack Obama vandt Virginia som den første demokrat i 44 år, blev delstatens status som svingstat cementeret. Den ellers dybt republikanske stat har i de seneste år oplevet en masse nye indbyggere i den nordøstlige del. Det er offentligt ansatte fra regeringskontorerne i Washington D.C., og det store flertal af dem er demokrater. Staten er nu blevet lilla. Republikanerne nominerer højst sandsynligt den tidligere guvernør og senator George Allen. Det har tvunget Demokraterne til at finde en stærk modkandidat. Tim Kaine, også tidligere guvernør og formand for Demokraterne, ser ud til at blive manden, som sammen med Allen skal udkæmpe "guvernørernes slag."
MISSOURI: Claire McCaskill vandt med nød og næppe valget i 2006. Det ser ikke ud til at blive lettere for den demokratiske kandidat denne gang, og hun er blandt de mest usikre kort for Demokraterne. Det ved Republikanerne, og to stærke modkandidater udkæmper lige nu primærvalg. Det kan paradoksalt nok blive McCaskills chance. Forbløder Republikanerne internt i et bittert primærvalg, kan McCaskill igen knibe sig et par centimeter foran på målstregen.
MONTANA: Demokraten Jon Tester vandt snævert i 2006 i denne knaldrøde, republikanske stat. Dengang var modkandidaten Conrad Burns, som blev berygtet for voldsomme udtalelser. Denne gang bliver modkandidaten den langt stærkere Denny Rehberg, som har vundet valg i staten siden 1990 og i dag er medlem af Repræsentanternes Hus. Det bliver ufatteligt svært for Tester at vinde igen.
NEBRASKA: Som stat minder Nebraska politisk meget om Montana og er dermed svært territorium for demokrater. Demokraten Ben Nelson trækker sig og efterlader et åbent sæde. Nelson var træt af at være den mest højreorienterede demokrat i Senatet, men stadig en ret upopulær venstreorienteret senator i hjemstaten. Demokraterne har overtalt den tidligere senator og præsidentkandidat i 1992 Bob Kerrey til at tage endnu en tørn. Det var nødvendigt at nominere en så stærkt kandidat for overhovedet at have en chance, men den endnu ukendte republikanske modstander er storfavorit.
NORTH DAKOTA: North Dakota slutter sig til Montana og Nebraska i at være meget fjendligt område for demokrater. Den demokratiske senator Kent Conrad har uventet trukket sig og gjort det svært for Demokraterne at beholde senatspladsen. Heidi Heitkamp bliver Demokraternes tvekæmper, mens Republikanerne sandsynligvis nominerer Rick Berg, som må anses for at være kæmpefavorit.
Demokraterne skal i år forsvare 23 pladser i Senatet, mens Republikanerne kan nøjes med at forsvare ti sæder.
Nogle af de demokratiske sæder er mere udsatte end andre. Her følger en kort gennemgang af nogle af de stater, hvor Demokraterne skal kæmpe, så blodet sprøjter for at bevare pladsen.
FLORIDA: Florida er den altafgørende svingstat i præsidentvalget, og det smitter af på valget til Senatet, hvor alt er åbent. Demokraterne stiller med den siddende senator Ben Nelson, som hverken kan beskrives som svag eller stærk. Meget afhænger derfor af det republikanske primærvalg og hvor svækket den vindende kandidat eventuelt bliver af det. Den sandsynlige republikanske kandidat er Connie Mack IV, som i dag sidder i Repræsentanternes Hus. Vælger Mitt Romney den anden Florida-senator, Marco Rubio, som vicepræsidentkandidat vil det muligvis kunne afgøre det tætte valg til republikanernes fordel.
VIRGINIA: Da Barack Obama vandt Virginia som den første demokrat i 44 år, blev delstatens status som svingstat cementeret. Den ellers dybt republikanske stat har i de seneste år oplevet en masse nye indbyggere i den nordøstlige del. Det er offentligt ansatte fra regeringskontorerne i Washington D.C., og det store flertal af dem er demokrater. Staten er nu blevet lilla. Republikanerne nominerer højst sandsynligt den tidligere guvernør og senator George Allen. Det har tvunget Demokraterne til at finde en stærk modkandidat. Tim Kaine, også tidligere guvernør og formand for Demokraterne, ser ud til at blive manden, som sammen med Allen skal udkæmpe "guvernørernes slag."
MISSOURI: Claire McCaskill vandt med nød og næppe valget i 2006. Det ser ikke ud til at blive lettere for den demokratiske kandidat denne gang, og hun er blandt de mest usikre kort for Demokraterne. Det ved Republikanerne, og to stærke modkandidater udkæmper lige nu primærvalg. Det kan paradoksalt nok blive McCaskills chance. Forbløder Republikanerne internt i et bittert primærvalg, kan McCaskill igen knibe sig et par centimeter foran på målstregen.
MONTANA: Demokraten Jon Tester vandt snævert i 2006 i denne knaldrøde, republikanske stat. Dengang var modkandidaten Conrad Burns, som blev berygtet for voldsomme udtalelser. Denne gang bliver modkandidaten den langt stærkere Denny Rehberg, som har vundet valg i staten siden 1990 og i dag er medlem af Repræsentanternes Hus. Det bliver ufatteligt svært for Tester at vinde igen.
NEBRASKA: Som stat minder Nebraska politisk meget om Montana og er dermed svært territorium for demokrater. Demokraten Ben Nelson trækker sig og efterlader et åbent sæde. Nelson var træt af at være den mest højreorienterede demokrat i Senatet, men stadig en ret upopulær venstreorienteret senator i hjemstaten. Demokraterne har overtalt den tidligere senator og præsidentkandidat i 1992 Bob Kerrey til at tage endnu en tørn. Det var nødvendigt at nominere en så stærkt kandidat for overhovedet at have en chance, men den endnu ukendte republikanske modstander er storfavorit.
NORTH DAKOTA: North Dakota slutter sig til Montana og Nebraska i at være meget fjendligt område for demokrater. Den demokratiske senator Kent Conrad har uventet trukket sig og gjort det svært for Demokraterne at beholde senatspladsen. Heidi Heitkamp bliver Demokraternes tvekæmper, mens Republikanerne sandsynligvis nominerer Rick Berg, som må anses for at være kæmpefavorit.
8.4.12
Obama satser på sikkerhedspolitikken
VALGSTRATEGI: Demokraterne med præsident Barack Obama i spidsen vil i år lade sikkerhedspolitikken være en del af valgkampstrategien. Dermed gør Demokratenerne op med mange årtiers republikansk dominans på området.
Helt tilbage til Dwight Eisenhower og Richard Nixon har Republikanerne erklæret, at Demokraterne var for bløde og eftergivende i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dengang lød budskabet, at kun Republikanerne kunne stoppe kommunisterne. Under George W. Bush erklærede partiet, at det var den eneste garant mod Al-Qaeda.
Nu mener Obama og Demokraterne imidlertid, at tiden er kommet til at slå Republikanerne på deres hjemmebane.
Obama vil sige, at han har afsluttet Irak-krigen, fanget Osama bin Laden og genskabt USA's alliancer i verden. Mitt Romney, derimod, bliver angrebet for at skifte holdninger:
- He was for and against the removal of Qaddafi, for and against setting a timetable to withdraw our troops from Afghanistan, for and against enforcing trade laws against China, and while he once said he would not move heaven and earth to get Osama bin Laden, he later claimed that any president would have authorized the mission to do so, siger Ben LaBolt, pressesekretær i Obamas valgstab.
Når Romney angriber Obama og siger, at Romney vil være bedre i udenrigspolitikken, vil team Obama sige: Hvor?
Senest har Romney konkret forsøgt at angribe Obama for at ville trække de amerikanske tropper ud af Afghanistan, selvom situationen i landet forværres. Men det bliver svært for Romney at gøre det til en vindersag. Alle målinger viser, at den amerikanske befolkning er krigstræt og ikke vil bakke op om en hårdere kurs i Centralasien.
Romneys kampagne er dog ikke overraskende svær at imponere. Således kom der for kort tid siden følgende bandbulle fra en af Romneys sikkerhedspolitiske rådgivere:
-The world is better off because Osama bin Laden is dead. The world is better off because Muammar Qaddafi is dead. But two deaths do not a foreign policy make.
Helt tilbage til Dwight Eisenhower og Richard Nixon har Republikanerne erklæret, at Demokraterne var for bløde og eftergivende i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dengang lød budskabet, at kun Republikanerne kunne stoppe kommunisterne. Under George W. Bush erklærede partiet, at det var den eneste garant mod Al-Qaeda.
Nu mener Obama og Demokraterne imidlertid, at tiden er kommet til at slå Republikanerne på deres hjemmebane.
Obama vil sige, at han har afsluttet Irak-krigen, fanget Osama bin Laden og genskabt USA's alliancer i verden. Mitt Romney, derimod, bliver angrebet for at skifte holdninger:
- He was for and against the removal of Qaddafi, for and against setting a timetable to withdraw our troops from Afghanistan, for and against enforcing trade laws against China, and while he once said he would not move heaven and earth to get Osama bin Laden, he later claimed that any president would have authorized the mission to do so, siger Ben LaBolt, pressesekretær i Obamas valgstab.
Når Romney angriber Obama og siger, at Romney vil være bedre i udenrigspolitikken, vil team Obama sige: Hvor?
Senest har Romney konkret forsøgt at angribe Obama for at ville trække de amerikanske tropper ud af Afghanistan, selvom situationen i landet forværres. Men det bliver svært for Romney at gøre det til en vindersag. Alle målinger viser, at den amerikanske befolkning er krigstræt og ikke vil bakke op om en hårdere kurs i Centralasien.
Romneys kampagne er dog ikke overraskende svær at imponere. Således kom der for kort tid siden følgende bandbulle fra en af Romneys sikkerhedspolitiske rådgivere:
-The world is better off because Osama bin Laden is dead. The world is better off because Muammar Qaddafi is dead. But two deaths do not a foreign policy make.
2.4.12
Højesteret skal afgøre skæbnen for Obamas sundhedsreform
DOM: Den amerikanske Højesteret er lige nu i gang med at afgøre skæbnen for præsident Barack Obamas sundhedsreform.
Dommerne skal tage stilling til, om det er i strid med forfatningen at tvinge borgerne til at tegne en sundhedsforsikring. Det er en afgørende del af sundhedsreformen.
Mener domstolen, at det er i strid med forfatningen, kollapser sundhedsreformen reelt. Så vil mange raske ikke tegne en forsikring, kun de syge vil have interesse i at være forsikrede - og så stiger prisen eksorbitant, og hele systemet vælter.
Siger domstolen ok, vil Republikanerne få enorm energi til valgkampen og sige, at kun republikanere i Det Hvide Hus og med fuld kontrol over Kongressen vil kunne vippe sundhedsreformen ned i skraldespanden.
Her er en glimrende gennemgang af perspektiverne.
Dommerne skal tage stilling til, om det er i strid med forfatningen at tvinge borgerne til at tegne en sundhedsforsikring. Det er en afgørende del af sundhedsreformen.
Mener domstolen, at det er i strid med forfatningen, kollapser sundhedsreformen reelt. Så vil mange raske ikke tegne en forsikring, kun de syge vil have interesse i at være forsikrede - og så stiger prisen eksorbitant, og hele systemet vælter.
Siger domstolen ok, vil Republikanerne få enorm energi til valgkampen og sige, at kun republikanere i Det Hvide Hus og med fuld kontrol over Kongressen vil kunne vippe sundhedsreformen ned i skraldespanden.
Her er en glimrende gennemgang af perspektiverne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
