Forsikringsselskaber truer: ObamaCare er nær kollaps

Når præsident Barack Obama taler om, hvad han er mest stolt af gennem sine to præsidentperioder, er sundhedsreformen med kælenavnet "ObamaCare" altid et af punkterne.

Reformen giver ifølge Obama millioner af amerikanere sundhedsforsikring for første gang i deres liv.

Det er også rigtigt. Men spørgsmålet er, om reformen er finansielt bæredygtig.

Det mener nogle meget afgørende partnere i reformen, at den ikke er.

Det drejer sig om de forsikringsselskaber, der står bag sundhedsforsikringerne og de såkaldte "markeder", hvor amerikanere i hver enkelt delstat kan finde en sundhedsforsikring under ObamaCare. Her argumenterer selskaberne for, at de kører med store underskud i mange stater, og det er uholdbart.

Underskud i 41 delstater
En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey viser, at i 2014 tabte forsikringsselskaberne penge i 41 delstater, og der var kun overskud i ni delstater.

Udfordringen er især, at de nye kunder ifølge forsikringsselskabet The Blue Cross Shield er 22 procent dyrere end de kunder, der er traditionelt forsikret via virksomheder. Der mangler ganske simpelt unge og raske forsikringstagere, der i hvert fald i et årti eller to ikke er en voldsom udgift for selskaberne.

Betyder det døden for ObamaCare? Nej, ikke nødvendigvis. Men sundhedsreformen bliver ikke et voldsomt potent våben for Demokraterne i november, hvis forsikringsselskaberne i løbet af efteråret melder ud, at præmiepriserne skal op med mange procent.

Og det kan også ende med ObamaCares død i enkelte delstater. Således har Blue Cross trukket sig ud af delstaten New Mexico, efter at embedsmænd i New Mexico afviste at lade forsikringsselskabet hæve præmierne med op mod 51 procent.

Dødsspiral? 
Republikanerne bruger udviklingen til at sige "hvad sagde vi." Partiet har hele vejen igennem argumenteret for, at Obamas sundhedsreform ikke hænger sammen økonomisk. Og nu er beviserne der, mener partiet.

Demokrater peger på, at ObamaCare fik fem millioner nye forsikringstagere bare i løbet af 2015. Fortsætter den udvikling, vil reformen hvile i sig selv, lyder det fra den kant.

Hvem der får ret, vil vise sig i løbet af 2017, hvor stigende præmier og forsikringsselskabers uvilje til at være i nogle stater kan sætte en dødsspiral i gang.

Trump-nederlag i Wisconsin kan give drama på konventet

På tirsdag er der primærvalg i Wisconsin, og meningsmålinger taler et tydeligt sprog:

På den republikanske side vinder Ted Cruz. Trump er cirka syv procentpoint bagud. John Kasich følger langt bagefter på en tredjeplads.

For Trump er det en katastrofe, men for republikanske partiledere en fest.

Sidstnævnte gruppe var begyndt at tro, Trump var ustoppelig. Men Trump har udvist svaghedstegn de seneste uger, og kritikken har været usædvanlig skarp efter en uge, hvor Trump blandt andet formåede at indtage flere forskellige holdninger til abort og støde så godt som alle grupper fra sig på det område.

Taber Trump i Wisconsin, bliver det nemlig meget svært for ham at få de 1.237 delegerede, der skal til for at vinde i første runde på det republikanske partikonvent i midten af juli.

Ryan eller Romney
Og det er her, partiledernes håb stiger. For vinder Trump ikke i første omgang, bliver flere og flere af de i alt 2.472 republikanske delegerede  fritstillede. Det betyder, at de kan stemme, på hvem de vil - også kandidater, der slet ikke stillede op i primærvalgene.

Her håber partilederne så på at kunne nominere en kandidat som Paul Ryan, vicepræsidentkandidat i 2012 og nuværende formand for Repræsentanternes Hus. En anden mulighed er 2012-præsidentkandidaten Mitt Romney.

Hvordan Trump og hans tilhængere  vil håndtere sådan en udvikling, står hen i det uvisse. Uroligheder på konventet er en mild udgang. En mulig tredjeparti-kampagne fra Trumps side, som vil dele den republikanske vælgermasse i to og sikre den demokratiske kandidats sejr, er en helt anden mulighed.