POLITIK: Den genvalgte præsident Barack Obama har fire centrale politiske målsætninger for hans anden valgperiode.
Underskud og job: USA's budgetunderskud skal ned, for de nuværende blodrøde tal er ikke holdbare. Først på dagsordenen er derfor reduktion af underskuddet. Grunden til, at det står i front, er den såkaldte "financial cliff", som USA når 1. januar 2013. Her træder en række automatiske besparelser og skattestigninger i kraft, fordi Kongressen ikke formåede at lave en aftale om at reducere underskuddet i 2011.
Den samlede effekt på USA's BNP er fem procent. Det er muligvis et så stort chok for den amerikanske økonomi, at der kommer en krise nummer to.
Obama vil afbøde chokket ved at beholde skattestigningerne for de rige - dvs. dem, der tjener over 250.000 dollars om året. For resten skal skattestigninger væk. Samtidig skal en række besparelser enten udskydes, begrænses eller helt væk.
Obama er i gang med forhandlinger med republikanere og demokrater i Kongressen. På valgdagen mente seks ud af ti vælgere, at der må skattestigninger til. Obama kan således påstå, at han har et politisk mandat.
Republikanerne er imidlertid i chok-tilstand efter valgnederlaget, og teparti-fløjen har så stor magt i det svækkede parti, at det næppe er muligt at få republikansk støtte til skattestigninger. Og den skal til - Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus.
En mulighed er at lade skattestigningerne træde i kraft 1. januar som planlagt. Det har ingen større effekt, da skatten først skal betales senere.
Så kan Obama og Kongressen nemlig sige, at de har leveret en reel skattelettelse, når de eksempelvis 4. januar 2013 sænker skatten igen for alle under de 250.000 dollars. Republikanerne kan således påstå, de ikke har stemt for skattestigninger for dem, der tjener over 250.000 dollars - og begge partier kan mene, de har leveret skattelettelser.
Skattesystemet: USA's skattelovgivning er om muligt endnu mere kompliceret end den danske. Det vælter med ret høje skattesatser, men til gengæld en regnskov af fradragsmuligheder. Det betyder reelt, at kun større virksomheder og folk med råd til revisorer får en retfærdig behandling af skattevæsenet.
Skattelovene har ikke nydt godt af en regelforenkling siden Ronald Reagan i 1986. Her er det muligt at skabe en aftale på tværs af partierne.
Immigration: Indvandring bliver et hedt emne de kommende år. Latinoer stemte i stort tal på Obama i forventning om, at han giver amnesti til de 12 millioner illegale indvandrere, som har levet mange år i USA.
Det vil Obama også gerne, for det kan låse latinoerne fast som demokratiske vælgere. Da de er den hurtigst voksende vælgergruppe, er strategien forståelig.
Republikanerne vil stå i et dilemma. Teparti-fløjen vil ikke være med til at "legalisere illegal indvandring." Men blokerer Republikanerne, vil latinoerne blive hos Obama, og det bliver en næsten umulig opgave at få en republikaner i Det Hvide Hus fremover.
Republikanerne er dog ikke i kridthuset selv med en positiv indstilling. Det kræver blot nogle få uger med Obama, der flyver landet rundt og sætter dagsordenen på området, og så ejer præsidenten temaet. Bliver en reform vedtaget med republikanske stemmer, vil Obama alligevel få meget af æren.
Olie: Energipolitik og ikke mindst olie kommer til at stå i centrum for demokraten Obamas kommende fire år. USA's udvinding af olie og gas er ved at eksplodere takket være nye udvindingsmetoder og felter. Alle amerikanske præsidenter siden Nixon har drømt om at være fri for olieimport fra lande som Venezuela, Irak, Saudi-Arabien osv. Måske kan det lykkes denne gang?
Derudover betyder den anden valgperiode, at hans vartegn sundhedsreformen overlever, og at han kan få afsluttet krigen i Afghanistan. Iran er en stor hovedpine, som kan ødelægge hele anden præsidentperiode. Hvordan bliver Iran stoppet i at få atomvåben. Skal der krig til? Er diplomati nok? Hvad sker der, hvis Iran pludselig står med atomvåben?
Også Kinas opblomstring og Europas hensygnen skal håndteres. Endelig er der alle de uventede begivenheder, som ligger og venter og tilbyder både gevinster og fælder.
12.11.12
Romney og Republikanerne levede på fantasi-målinger
PRÆSIDENTVALG 2012: Granatchok.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
10.11.12
Historier fra valgkampens strateger
Bag scenetæppet: Ugerne efter en valgkamp er fyldt med vurderinger, debatter - og ikke mindst spændende baggrundshistorier fra valgkampens centrale skuespillere i form af rådgiverne.
The New York Times har en fin reportage fra stemningen i begge lejre i månederne op til valget. Artiklen er tilmed helt uden ellers gængse "det er hende den anden rådgivers skyld, vi tabte-" citater. Læs artiklen her.
Den genvalgte præsident Barack Obama er ved at skrue sin regering sammen til valgperiode nummer to. Store kanoner som udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta trækker sig tilbage. Samtidig skal Obama balancere mellem at give poster til folk for loyal indsats, finde et par republikanere for at vise tværpolitisk samarbejde og rent faktisk finde kompetente folk til de forskellige ministerier.
Læs her, hvilke favoritter USA's talende klasse er nået frem til.
The New York Times har en fin reportage fra stemningen i begge lejre i månederne op til valget. Artiklen er tilmed helt uden ellers gængse "det er hende den anden rådgivers skyld, vi tabte-" citater. Læs artiklen her.
Den genvalgte præsident Barack Obama er ved at skrue sin regering sammen til valgperiode nummer to. Store kanoner som udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta trækker sig tilbage. Samtidig skal Obama balancere mellem at give poster til folk for loyal indsats, finde et par republikanere for at vise tværpolitisk samarbejde og rent faktisk finde kompetente folk til de forskellige ministerier.
Læs her, hvilke favoritter USA's talende klasse er nået frem til.
8.11.12
Republikanerne skal gå efter latinoerne
AFGØRELSEN: De hvide, protestantiske mænds magt i USA er endegyldigt fortid. En koalition af kvinder, latinoer og sorte bar præsident Barack Obama til sin anden valgperiode.
Sejren blev overraskende sikker. Alligevel ramte bloggen her ikke helt forkert med spådommene. Det værste fejlskud var en vurdering af Florida som hørende hjemme hos Romney. Men det blev en Obama-sejr i alle de afgørende svingstater bortset fra North Carolina. Romney hentede også Indiana tilbage til det republikanske parti.
Resultatet er faretruende for Republikanerne. I 2004 udgjorde hvide vælgere 77 procent af stemmerne. I 2008 var det 74 procent og i år 72 procent. I 2020 daler tallet til under 70 procent.
Mitt Romneys problem var, at 89 procent af hans stemmer kom fra hvide. Men den stadigt faldende befolkningsandel er ikke stærkt nok til at løfte republikanerne ind i Det Hvide Hus.
Republikanerne skal på jagt efter nye vælgere. Partiet er nødt til at lancere en holdning til indvandring, som ikke skræmmer latinovælgere væk.
Netop latinoerne er nemlig Republikanernes bedste mulighed for en offensiv. Sorte vælgere er trygt placeret hos Demokraterne. Imidlertid er mange latinoer forholdsvist socialt konservative, og mange har kæmpet sig op fra bunden og kan skrive under på Republikanernes budskab om, at enhver er sin egen lykkes smed.
Imidlertid har skrappe udtalelser og krav om at smide latinoer ud af landet, selvom de har job og børn i USA, jaget latinoerne væk fra Republikanerne.
Barack Obama lover i sin anden valgperiode igen at kaste sig over en reform på området. Her er muligheden for at være konstruktiv for Republikanerne. Ellers sætter Demokraterne sig endegyldigt på vælgergruppen.
Det er ikke kun hudfarven, der er en udfordring for Republikanerne. Unge vælgere mellem 18 og 29 mødte op i stort tal for anden gang i træk. 60 procent stemte på Barack Obama.
Hvis først de unge vælgere to gange har valgt demokratisk, er de svære at rokke. Her ligger endnu en stor udfordring for højrefløjen i USA.
Sejren blev overraskende sikker. Alligevel ramte bloggen her ikke helt forkert med spådommene. Det værste fejlskud var en vurdering af Florida som hørende hjemme hos Romney. Men det blev en Obama-sejr i alle de afgørende svingstater bortset fra North Carolina. Romney hentede også Indiana tilbage til det republikanske parti.
Resultatet er faretruende for Republikanerne. I 2004 udgjorde hvide vælgere 77 procent af stemmerne. I 2008 var det 74 procent og i år 72 procent. I 2020 daler tallet til under 70 procent.
Mitt Romneys problem var, at 89 procent af hans stemmer kom fra hvide. Men den stadigt faldende befolkningsandel er ikke stærkt nok til at løfte republikanerne ind i Det Hvide Hus.
Republikanerne skal på jagt efter nye vælgere. Partiet er nødt til at lancere en holdning til indvandring, som ikke skræmmer latinovælgere væk.
Netop latinoerne er nemlig Republikanernes bedste mulighed for en offensiv. Sorte vælgere er trygt placeret hos Demokraterne. Imidlertid er mange latinoer forholdsvist socialt konservative, og mange har kæmpet sig op fra bunden og kan skrive under på Republikanernes budskab om, at enhver er sin egen lykkes smed.
Romney gav en tale efter nederlaget. Han ønsker et tættere samarbejde mellem de to partier.
Imidlertid har skrappe udtalelser og krav om at smide latinoer ud af landet, selvom de har job og børn i USA, jaget latinoerne væk fra Republikanerne.
Barack Obama lover i sin anden valgperiode igen at kaste sig over en reform på området. Her er muligheden for at være konstruktiv for Republikanerne. Ellers sætter Demokraterne sig endegyldigt på vælgergruppen.
Det er ikke kun hudfarven, der er en udfordring for Republikanerne. Unge vælgere mellem 18 og 29 mødte op i stort tal for anden gang i træk. 60 procent stemte på Barack Obama.
Hvis først de unge vælgere to gange har valgt demokratisk, er de svære at rokke. Her ligger endnu en stor udfordring for højrefløjen i USA.
6.11.12
Barack Obama får fire år til
PRÆSIDENTVALG: Valgdag! Og dermed er det tid til at kaste sig ud i den evigt populære disciplin: Forudsig valgresultatet.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
Subscribe to:
Posts (Atom)
