PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er stadig favoritten til at sikre sig Republikanernes nominering til præsidentposten, og i morgen bliver der sat vigtige krydser. Vælgerne i Michigan og Arizona finder deres favorit.
De flestes øjne retter sig mod Michigan, hvor Mitt Romney og Rick Santorum kæmper for stemmerne.
For få uger siden så Romney Michigan som en sikker sejr. Han er født i staten, faderen var en meget vellidt guvernør her, og delstatens vælgere er mere fokuserede på økonomi end religion.
Alligevel stormede Santorum frem efter fire sejre på stribe.
De nyeste meningsmålinger spår en føring på to procentpoint til Romney over Santorum - 38 procent mod 36 procent. Ron Paul og Newt Gingrich ligger på cirka ti procent.
Kan Romney ikke vinde Michigan, vil det øge tvivlen om, hvorvidt han virkelig er den bedste kandidat mod Obama til november.
Onsdagens tv-debat klarede Romney glimrende, og det kan måske give ham det afgørende boost. Han erklærede sig i sin tid uenig i at give en hjælpepakke til bilindustrien i Michigan, men ville gerne sørge for en "ordnet konkurs" for General Motors. Det var lige nøjagtig, hvad der skete for selskabet et halvt år efter Romneys udtalelse.
Det slog han på under debatten og satte således en tyk streg under sin forretningssans. Dermed fik han fortalt, at han kan få USA's økonomi tilbage på sporet.
Arizona fører Romney i med cirka 10 procentpoint ned til Santorum. Skulle det gå helt galt for Romney i Michigan, kan han derfor leve videre. Føringen skyldes især en stor mormonsk befolkningsgruppe i Arizona.
Vinder Romney begge valg, er han godt på sporet frem mod supertirsdagen den 6. marts, hvor ti stater skal stemme. Her kan Romney med en række valgsejre endelig slippe ud af det opslidende ræs, erklære sig for vinder af den republikanske nominering og koncentrere sig om at slå Obama.
20.2.12
Præsidentkandidaten der fik smæk
PRIMÆRVALG 2012: Efter sine overraskende sejre i tre stater over Mitt Romney er det nu Rick Santoroums tur til at være den republikanske højrefløjs charmetrold.
Santorum siger, at han i modsætning til Romney kan sikre sejren ved at skabe begejstring blandt det republikanske vælkerkorps.
Men i sin sidste valgkamp skabte Santorum ikke begejstring blandt nogen vælgergrupper. Efter to perioder som senator for Pennsylvania tabte han kampen for en tredje periode med 18 procentpoint til sin demokratiske modstander.
Hvorfor gik det så galt for Santorum?
Irak-krigen
Santorums egen forklaring er, at 2006 generelt var et forfærdeligt år for de republikanske kandidater. Præsident George W. Bush var upopulær, det samme var Irak-krigen, og det republikanske flertal i begge Kongressens kamre blev skyllet ud af en demokratisk flodbølge.
Den forklaring er der meget sandhed i. Ifølge exit polls var 61 procent af vælgerne ved senatsvalget utilfredse med krigen. Af dem stemte 85 procent på modstanderen Bob Casey, mens kun 15 procent stemte på Santorum.
Imidlertid er det ikke hele forklaringen, og de andre forklaringer er ikke opmuntrende for Santorums tilhængere.
Han klarede sig ikke specielt godt blandt vælgere, der var bekymrede for økonomien. Ikke just en positiv ting at have med i bagagen i kriseåret 2012.
Endnu værre fik han kun opbakning fra halvdelen af de vælgere, som betegnede sig som stærke værdivælgere. Hvorfor gik det skævt for den stærkt religiøse Santorum blandt disse vælgere?
Problemer med personligheden
Nogle mener, at det skyldes hans personlighed. Santorum er kendt for at være en særdeles kantet politiker, som VIL have ret i debatterne. Ifølge flere kendere af politik i Pennsylvania var selv religøse vælgere trætte af den påståelige Santorum. Samtidig kom han ofte til at kaste sig ind i upopulære debatter, han burde have holdt sig fra.
Lokale emner spillede en vigtig en rolle i valgkampen. De kan blive draget ind i den nationale valgkamp som eksempler på Santorums "dårlige karakter," men umiddelbart burde de ikke spille en rolle for en vælger i Utah eller Michigan.
Blandt andet flyttede Santorum ind i et hus i Virginia, mens han var senator for Pennsylvania. Det rejste kritik i hjemstaten om, at han havde glemt Pennsylvania, og at han var en "Washington-insider."
Samtidig holdt han sine hjemmeskole-børn i et program anført af en skole i Pennsylvania. Det kostede skatteborgerne i Pennsylvania tusinder af dollars hvert år, men Santorum nægtede at betale af egen lomme.
Indtil videre har det ikke spændt ben for Santorum, som fører i Michigan frem mod primærvalget her 28. februar. Men Mitt Romney har sparket gang i en negativ reklamekampagne mod Santorum, hvor mange af hans problemer i Pennsylvania utvivlsomt vil blive fremhævet.
Santorum siger, at han i modsætning til Romney kan sikre sejren ved at skabe begejstring blandt det republikanske vælkerkorps.
Men i sin sidste valgkamp skabte Santorum ikke begejstring blandt nogen vælgergrupper. Efter to perioder som senator for Pennsylvania tabte han kampen for en tredje periode med 18 procentpoint til sin demokratiske modstander.
Hvorfor gik det så galt for Santorum?
Irak-krigen
Santorums egen forklaring er, at 2006 generelt var et forfærdeligt år for de republikanske kandidater. Præsident George W. Bush var upopulær, det samme var Irak-krigen, og det republikanske flertal i begge Kongressens kamre blev skyllet ud af en demokratisk flodbølge.
Den forklaring er der meget sandhed i. Ifølge exit polls var 61 procent af vælgerne ved senatsvalget utilfredse med krigen. Af dem stemte 85 procent på modstanderen Bob Casey, mens kun 15 procent stemte på Santorum.
Imidlertid er det ikke hele forklaringen, og de andre forklaringer er ikke opmuntrende for Santorums tilhængere.
Han klarede sig ikke specielt godt blandt vælgere, der var bekymrede for økonomien. Ikke just en positiv ting at have med i bagagen i kriseåret 2012.
Endnu værre fik han kun opbakning fra halvdelen af de vælgere, som betegnede sig som stærke værdivælgere. Hvorfor gik det skævt for den stærkt religiøse Santorum blandt disse vælgere?
Problemer med personligheden
Nogle mener, at det skyldes hans personlighed. Santorum er kendt for at være en særdeles kantet politiker, som VIL have ret i debatterne. Ifølge flere kendere af politik i Pennsylvania var selv religøse vælgere trætte af den påståelige Santorum. Samtidig kom han ofte til at kaste sig ind i upopulære debatter, han burde have holdt sig fra.
Lokale emner spillede en vigtig en rolle i valgkampen. De kan blive draget ind i den nationale valgkamp som eksempler på Santorums "dårlige karakter," men umiddelbart burde de ikke spille en rolle for en vælger i Utah eller Michigan.
Blandt andet flyttede Santorum ind i et hus i Virginia, mens han var senator for Pennsylvania. Det rejste kritik i hjemstaten om, at han havde glemt Pennsylvania, og at han var en "Washington-insider."
Samtidig holdt han sine hjemmeskole-børn i et program anført af en skole i Pennsylvania. Det kostede skatteborgerne i Pennsylvania tusinder af dollars hvert år, men Santorum nægtede at betale af egen lomme.
Indtil videre har det ikke spændt ben for Santorum, som fører i Michigan frem mod primærvalget her 28. februar. Men Mitt Romney har sparket gang i en negativ reklamekampagne mod Santorum, hvor mange af hans problemer i Pennsylvania utvivlsomt vil blive fremhævet.
13.2.12
Blodrøde tal så langt øjet rækker i USA
UNDERSKUD: Sidste år røg USA's kreditvurdering første gang ned fra den guldrandede førsteplads, og der er intet, der tyder på, at USA igen kan hænge guldmedaljerne om halsen.
Tværtimod skal landet i de kommende årtier højst sandsynligt længere ned ad ranglisten. Slutresultatet for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien kan blive uoverskueligt.
Præsident Barack Obamas budgetforslag for 2012 viser således at underskud på 1300 milliarder dollars.
Imponerende nok er der tale om en fremgang i forhold til kriseåret 2009, hvor USA brugte 1555 milliarder dollars mere, end staten fik ind i skatter og afgifter.
Ingen sorte tal i sigte
Over de kommende år ønsker Obama at hæve skatterne for de rigeste og lade George W. Bushs skattelettelser udløbe. Det betyder, at amerikanere med en indkomst på over 250.000 dollars skal af med flere pengesedler.
Samtidig skal der skæres i budgettet, hvor især sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid skal holde for. Over ti år vil Obama spare 360 milliarder dollars her.
Præsident vil dog også bruge ekstra penge. 350 milliarder dollars skal stimulere beskæftigelsen. Heri er inkluderet 50 milliarder til at vedligeholde infrastrukturen, 30 milliarder til at renovere 35.000 skoler og andre 30 milliarder til at ansætte flere lærere.
Selv hvis Obama kommer igennem med sine ønsker - hvad han næppe gør - er der milevidt til sorte tal på statsbudgettet. Underskuddet når ifølge forudsigelserne sit laveste niveau i 2018 med 575 milliarder dollars i røde tal. Det svarer til 2,7 procent af BNP.
Herefter begynder det store pensionsboom med medfølgende ekstra sundhedsudgifter. Frem til 2022 stiger underskuddet derfor igen til 704 milliarder dollars.
De som altid usikre forudsigelser afhænger tilmed af, at økonomien har det, som embedsmændene kalder "en sund vækst." Sorte tal på bundlinien, som der senest var under præsident Bill Clinton, er dermed meget langt væk for amerikanerne.
Enormt eksperiment
Reelt er der tale om et eksperiment i enorm størrelse, der kan få frygtindgydende betydning for verden. Vil Kina blive ved med at betale for amerikanernes overforbrug? Kan en stat reelt køre med underskud, så længe øjet rækker? Og hvis nej - hvad sker der så, hvis USA går bankerot? En krise af 1930'ernes størrelse er slet ikke usandsynlig.
Men Kina er også afhængig af USA og kan næppe se nogen interesse i at hive tæppet væk under USA og dermed sin egen eksportorienterede økonomi. Hvis underskuddene bliver holdt på et "nogenlunde niveau," kan landet måske fortsætte af den bane på ubestemt tid. Men det er en usikker vej. Det behøver man blot at kigge på den europæiske gældskrise for at konstatere.
Læs mere om budgetforslaget her.
Tværtimod skal landet i de kommende årtier højst sandsynligt længere ned ad ranglisten. Slutresultatet for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien kan blive uoverskueligt.
Præsident Barack Obamas budgetforslag for 2012 viser således at underskud på 1300 milliarder dollars.
Imponerende nok er der tale om en fremgang i forhold til kriseåret 2009, hvor USA brugte 1555 milliarder dollars mere, end staten fik ind i skatter og afgifter.
Ingen sorte tal i sigte
Over de kommende år ønsker Obama at hæve skatterne for de rigeste og lade George W. Bushs skattelettelser udløbe. Det betyder, at amerikanere med en indkomst på over 250.000 dollars skal af med flere pengesedler.
Samtidig skal der skæres i budgettet, hvor især sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid skal holde for. Over ti år vil Obama spare 360 milliarder dollars her.
Præsident vil dog også bruge ekstra penge. 350 milliarder dollars skal stimulere beskæftigelsen. Heri er inkluderet 50 milliarder til at vedligeholde infrastrukturen, 30 milliarder til at renovere 35.000 skoler og andre 30 milliarder til at ansætte flere lærere.
Selv hvis Obama kommer igennem med sine ønsker - hvad han næppe gør - er der milevidt til sorte tal på statsbudgettet. Underskuddet når ifølge forudsigelserne sit laveste niveau i 2018 med 575 milliarder dollars i røde tal. Det svarer til 2,7 procent af BNP.
Herefter begynder det store pensionsboom med medfølgende ekstra sundhedsudgifter. Frem til 2022 stiger underskuddet derfor igen til 704 milliarder dollars.
De som altid usikre forudsigelser afhænger tilmed af, at økonomien har det, som embedsmændene kalder "en sund vækst." Sorte tal på bundlinien, som der senest var under præsident Bill Clinton, er dermed meget langt væk for amerikanerne.
Enormt eksperiment
Reelt er der tale om et eksperiment i enorm størrelse, der kan få frygtindgydende betydning for verden. Vil Kina blive ved med at betale for amerikanernes overforbrug? Kan en stat reelt køre med underskud, så længe øjet rækker? Og hvis nej - hvad sker der så, hvis USA går bankerot? En krise af 1930'ernes størrelse er slet ikke usandsynlig.
Men Kina er også afhængig af USA og kan næppe se nogen interesse i at hive tæppet væk under USA og dermed sin egen eksportorienterede økonomi. Hvis underskuddene bliver holdt på et "nogenlunde niveau," kan landet måske fortsætte af den bane på ubestemt tid. Men det er en usikker vej. Det behøver man blot at kigge på den europæiske gældskrise for at konstatere.
Læs mere om budgetforslaget her.
4.2.12
Wisconsin vil af med kontroversiel guvernør
NYVALG: Alle politisk interesserede amerikanere kender efterhånden Wisconsins republikanske guvernør, Scott Walker.
Han blev valgt i 2010, og sidste år gik han i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men har nu forbløffet mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skal afholdes nyvalg til guvernørposten.
Fagforeningerne satte sig i spidsen for initiativet, og for kort tid siden blev der afleveret op mod en million underskrifter fra vælgere, der ville i stemmeboksen igen. Kravet for at holde nyvalg var lidt over en halv million stemmer, så Scott Walkers modstandere ser bjerget af underskrifter som en stor sejr.
Meagan Mahaffey leder gruppen "United Wisconsin, som styrede indsamlingen. Hun erklærer:
- The result sends a crystal clear message to Scott Walker that voters are done with his extreme policies and his destruction that he’s doing to our state.
Ikke overraskende er Scott Walker og hans tilhængere uenige i den udlægning. Fra Ron Pauls præsidentkampagne lyder det, at hele tanken om at indsamle underskrifter for at få nyvalg er en bekymrende udvikling.
- Recall should be used only for politicians who have been guilty or crime or fraud, not those who take on powerful special interests. Scott Walker showed bold leadership. If international union bosses want to beat Gov. Walker, they should try to do so through the proper election process. This recall would set a dangerous precedent, sagde en talsmand.
Schwarzeneggers succes
Det er ikke første gang, vælgerne formår at få en siddende guvernør på glatis. I 2003 røg Californiens guvernør Gray Davis ud af guvernørboligen efter en lignende underskriftindsamling. Arnold Schwarzenegger overtog embedet.
Nyvalget i Wisconsin bliver holdt i maj eller juni. Det er svært ikke at se det som en form for opvarmning til præsidentvalget senere på året. Meget afhænger nemlig ligesom i præsidentvalget af, om den siddende kandidat kan pege på, at hans politik har skabt arbejdspladser.
Fortsætter den nuværende økonomiske fremgang i USA, er det således en fordel for Barack Obama, men det bliver det også for Scott Walker. Deres politik er diametralt modsat, men jobskabelse - uanset hvad den så er skabt af - er en fordel for dem begge.
Walkers pengefordel
Rent valgteknisk nyder Scott Walker godt af, at et hul i loven tillader ham at samle penge ind allerede. Han har således fået tre millioner dollars i valgkampskassen, og heraf er halvdelen fra andre stater end Wisconsin. Blandt andet har en texansk forretningsmand, der betalte for den berygtede "Swift-boat" reklame, som torpederede John Kerrys præsidentkampagne i 2004, givet masser af dollars.
Demokraterne skal nu til at finde deres kandidat, og først der må partiet begynde dets egen pengeindsamling. Her har Scott Walker altså en betydelig fordel.
Her er hjemmesiden for kampagnen for at få Scott Walker sparket ud af guvernørkontoret.
Han blev valgt i 2010, og sidste år gik han i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men har nu forbløffet mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skal afholdes nyvalg til guvernørposten.
Fagforeningerne satte sig i spidsen for initiativet, og for kort tid siden blev der afleveret op mod en million underskrifter fra vælgere, der ville i stemmeboksen igen. Kravet for at holde nyvalg var lidt over en halv million stemmer, så Scott Walkers modstandere ser bjerget af underskrifter som en stor sejr.
Meagan Mahaffey leder gruppen "United Wisconsin, som styrede indsamlingen. Hun erklærer:
- The result sends a crystal clear message to Scott Walker that voters are done with his extreme policies and his destruction that he’s doing to our state.
Ikke overraskende er Scott Walker og hans tilhængere uenige i den udlægning. Fra Ron Pauls præsidentkampagne lyder det, at hele tanken om at indsamle underskrifter for at få nyvalg er en bekymrende udvikling.
- Recall should be used only for politicians who have been guilty or crime or fraud, not those who take on powerful special interests. Scott Walker showed bold leadership. If international union bosses want to beat Gov. Walker, they should try to do so through the proper election process. This recall would set a dangerous precedent, sagde en talsmand.
Schwarzeneggers succes
Det er ikke første gang, vælgerne formår at få en siddende guvernør på glatis. I 2003 røg Californiens guvernør Gray Davis ud af guvernørboligen efter en lignende underskriftindsamling. Arnold Schwarzenegger overtog embedet.
Nyvalget i Wisconsin bliver holdt i maj eller juni. Det er svært ikke at se det som en form for opvarmning til præsidentvalget senere på året. Meget afhænger nemlig ligesom i præsidentvalget af, om den siddende kandidat kan pege på, at hans politik har skabt arbejdspladser.
Fortsætter den nuværende økonomiske fremgang i USA, er det således en fordel for Barack Obama, men det bliver det også for Scott Walker. Deres politik er diametralt modsat, men jobskabelse - uanset hvad den så er skabt af - er en fordel for dem begge.
Walkers pengefordel
Rent valgteknisk nyder Scott Walker godt af, at et hul i loven tillader ham at samle penge ind allerede. Han har således fået tre millioner dollars i valgkampskassen, og heraf er halvdelen fra andre stater end Wisconsin. Blandt andet har en texansk forretningsmand, der betalte for den berygtede "Swift-boat" reklame, som torpederede John Kerrys præsidentkampagne i 2004, givet masser af dollars.
Demokraterne skal nu til at finde deres kandidat, og først der må partiet begynde dets egen pengeindsamling. Her har Scott Walker altså en betydelig fordel.
Her er hjemmesiden for kampagnen for at få Scott Walker sparket ud af guvernørkontoret.
Subscribe to:
Posts (Atom)
