PRIMÆRVALG 2012: Amerikanske præsidentvalgkampe har ry for at være velorganiserede og have styr på alt. Men det kan hurtigt gå galt selv for de større kandidater.
Således får hverken Newt Gingrich eller Rick Perry lov til at komme på stemmesedlen i Virginia.
Det sker, fordi de to kandidater ikke har indsamlet de 10.000 underskrifter, som Virginia kræver, for at vælgerne kan sætte kryds ved dem.
Rick Perry tager ikke sagen så tungt. Han erklærer sig skuffet, men siger at kravet var tårnhøjt, og at han nu vil koncentrere sig om andre stater, hvor han forhåbentlig vil klare sig bedre.
For Newt Gingrich er sagen mere pinlig. Han fører svagt i delstaten over Mitt Romney. Gingrich er selv fra sydstaten Georgia og har stærkt brug for hver en stemme fra sydstaterne for at vinde primærvalget. Han står nemlig svagere end Romney i store og mere liberale stater som Californien og New York. De stemmer, han nu taber, kan vise sig at være afgørende om få måneder.
Læs mere om sagen her.
19.12.11
Det republikanske primærvalg kan ende med uafgjort
PRIMÆRVALG 2012: I efterhånden mange årtier har de republikanske og demokratiske partikonventer, hvor præsidentkandidaterne bliver valgt, været en ret tam affære.
Kandidaterne var forlængst fundet, og nu gjaldt det bare om at lave et fedt show, så tv-seerne kiggede med og fik lyst til at stemme på kandidaten. De delegerede var blot stemmekvæg for den ene kandidat, der var tilbage.
Sådan har det ikke altid været. Det mest berømte konvent er det i 1787, der lagde grundstenen for hele den amerikanske stat og sikrede, at det ikke var 13 små, svage og delte kolonier, men et samlet land der gik op imod Det Britiske Imperium.
I 1860 var Republikanernes konvent splittet og først ved tredje afstemning vandt Abraham Lincoln præsidentposten og sikrede landets overlevelse i borgerkrigen.
I 1932 var det Demokraternes tur til at være delte. Først på den fjerde afstemning og efter flere dages pause til at tænke over tingene valgte de delegerede Franklin D. Roosevelt som kandidat. Senere ledte han landet gennem depressionen og størstedelen af 2. verdenskrig.
Gode muligheder
Flere historikere vil derfor mene, at USA fra tid til anden har meget godt af konventer, hvor valget ikke er afgjort på forhånd. Et sådant scenarie er muligt i år.
I de republikanske primærvalg er flere delstater gået væk fra at give alle delstatens delegerede til vinderen. I stedet bliver de delegerede fordelt proportionalt efter andelen af stemmerne. Kombineret med det faktum, at opbakningen til kandidaterne ryger op og ned lige nu, og der ingen klar favorit er, kan de mange valg i februar og marts meget vel ende med, at der ikke er opbakning til en enkelt kandidat.
Samtidig kan en ny kandidat kaste sig ind i kampen i løbet af vintermånederne og vende det hele på hovedet. Det vil øge muligheden for et konvent, hvor de delegerede rent faktisk skal træffe beslutninger efter den første og uafgjorte afstemning, hvor de delegeredes stemmer er låst, har fundet sted.
Det kan ende både godt og skidt for det republikanske parti, og der kan ske det, at en helt tredje kandidat kommer på banen under konventet og bliver "drafted," som det hedder.
I øvrigt har den glimrende tv-serie The West Wing en række afsnit, hvor det demokratiske konvent er delt mellem flere kandidater, da arvtageren til Jed Bartlet skal vælges. Her får seeren et glimrende indblik i den hektiske stemning, et sådant konvent kan levere i nutidens mediestyrede politik.
Kandidaterne var forlængst fundet, og nu gjaldt det bare om at lave et fedt show, så tv-seerne kiggede med og fik lyst til at stemme på kandidaten. De delegerede var blot stemmekvæg for den ene kandidat, der var tilbage.
Sådan har det ikke altid været. Det mest berømte konvent er det i 1787, der lagde grundstenen for hele den amerikanske stat og sikrede, at det ikke var 13 små, svage og delte kolonier, men et samlet land der gik op imod Det Britiske Imperium.
I 1860 var Republikanernes konvent splittet og først ved tredje afstemning vandt Abraham Lincoln præsidentposten og sikrede landets overlevelse i borgerkrigen.
I 1932 var det Demokraternes tur til at være delte. Først på den fjerde afstemning og efter flere dages pause til at tænke over tingene valgte de delegerede Franklin D. Roosevelt som kandidat. Senere ledte han landet gennem depressionen og størstedelen af 2. verdenskrig.
Gode muligheder
Flere historikere vil derfor mene, at USA fra tid til anden har meget godt af konventer, hvor valget ikke er afgjort på forhånd. Et sådant scenarie er muligt i år.
I de republikanske primærvalg er flere delstater gået væk fra at give alle delstatens delegerede til vinderen. I stedet bliver de delegerede fordelt proportionalt efter andelen af stemmerne. Kombineret med det faktum, at opbakningen til kandidaterne ryger op og ned lige nu, og der ingen klar favorit er, kan de mange valg i februar og marts meget vel ende med, at der ikke er opbakning til en enkelt kandidat.
Samtidig kan en ny kandidat kaste sig ind i kampen i løbet af vintermånederne og vende det hele på hovedet. Det vil øge muligheden for et konvent, hvor de delegerede rent faktisk skal træffe beslutninger efter den første og uafgjorte afstemning, hvor de delegeredes stemmer er låst, har fundet sted.
Det kan ende både godt og skidt for det republikanske parti, og der kan ske det, at en helt tredje kandidat kommer på banen under konventet og bliver "drafted," som det hedder.
I øvrigt har den glimrende tv-serie The West Wing en række afsnit, hvor det demokratiske konvent er delt mellem flere kandidater, da arvtageren til Jed Bartlet skal vælges. Her får seeren et glimrende indblik i den hektiske stemning, et sådant konvent kan levere i nutidens mediestyrede politik.
11.12.11
Højdepunkter fra debatten
PRÆSIDENTDEBAT: Her en bid højdepunkter fra gårsdagens præsidentdebat blandt de republikanske præsidentkandidater.
27.11.11
Favoritten har den mindste valgstab
PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich fører i de republikanske meningsmålinger, og det har stort set overrasket ham selv lige så meget, som det har overrasket alle andre.
I de første ni måneder af 2011 havde Gingrich kun opbakning fra få procent af vælgerne. Det afspejlede sig i antallet af indsamlede dollarsedler, som det ikke har taget alt for lang tid at tælle. Gingrich fik hevet 2,8 millioner dollars ind i perioden. Til sammenligning fik Mitt Romney, der konsekvent har været blandt favoritterne, over 32 millioner dollars ind i den samme periode.
Nu fører Gingrich, men pengestrømmen er først nu ved at tage fart. Den noget hult klingende pengekasser betyder, at valgstaben langt fra er på plads.
Politiske kendere mener, at en landsdækkende primærvalgkamp på nuværende tidspunkt bør have mindst 120 ansatte i staben. Gingrich har 30.
Det betyder, at han ofte kører rundt til valgsteder med valgkampslederen, en pressesekretær og en assistent som eneste medpassagerer, mens kandidater som Rick Perry og Mitt Romney kommer med busfulde af medarbejdere.
Gingrich siger, at han i oktober fik hevet tre millioner dollars hjem og dermed mere end i de foregående ni måneder tilsammen.
De penge kan hurtigt få ben at gå på, når han skal indhente de andre kandidaters større valgkamps-setup. Blandt andet har Gingrich ikke en eneste betalt medarbejder i den vigtige delstat Iowa, hvor den første afgørelse i det republikanske primærvalg falder 3. januar. Her vil det vise sig, om Gingrich kan klare sig i slutspurten med entusiastiske tilhængere og græsrødder frem for en valgkamp ledet og udført af professionelle, betalte medarbejdere.
I de første ni måneder af 2011 havde Gingrich kun opbakning fra få procent af vælgerne. Det afspejlede sig i antallet af indsamlede dollarsedler, som det ikke har taget alt for lang tid at tælle. Gingrich fik hevet 2,8 millioner dollars ind i perioden. Til sammenligning fik Mitt Romney, der konsekvent har været blandt favoritterne, over 32 millioner dollars ind i den samme periode.
Nu fører Gingrich, men pengestrømmen er først nu ved at tage fart. Den noget hult klingende pengekasser betyder, at valgstaben langt fra er på plads.
Politiske kendere mener, at en landsdækkende primærvalgkamp på nuværende tidspunkt bør have mindst 120 ansatte i staben. Gingrich har 30.
Det betyder, at han ofte kører rundt til valgsteder med valgkampslederen, en pressesekretær og en assistent som eneste medpassagerer, mens kandidater som Rick Perry og Mitt Romney kommer med busfulde af medarbejdere.
Gingrich siger, at han i oktober fik hevet tre millioner dollars hjem og dermed mere end i de foregående ni måneder tilsammen.
De penge kan hurtigt få ben at gå på, når han skal indhente de andre kandidaters større valgkamps-setup. Blandt andet har Gingrich ikke en eneste betalt medarbejder i den vigtige delstat Iowa, hvor den første afgørelse i det republikanske primærvalg falder 3. januar. Her vil det vise sig, om Gingrich kan klare sig i slutspurten med entusiastiske tilhængere og græsrødder frem for en valgkamp ledet og udført af professionelle, betalte medarbejdere.
21.11.11
Gingrich - den ukonventionelle favorit
PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich stormer overraskende frem i det republikanske primærvalg, og der er tale om en særdeles utraditionel favorit.
Det har The Weekly Standard lavet en fascinerende fortælling om. Her følger læseren Gingrich rundt på en kampagnedag i Iowa. Han bruger en kandidats kostbare tid på at tale med unge, der ikke kan stemme, og hans jokes er særdeles kringlede, intellektuelle og absolut ikke egnede til late night-talkshows. Alligevel fører han nu i Iowa.
Artiklen kan læses her.
Iowa er staten med det første republikanske primærvalg, som finder sted 3. januar 2012.
Det har The Weekly Standard lavet en fascinerende fortælling om. Her følger læseren Gingrich rundt på en kampagnedag i Iowa. Han bruger en kandidats kostbare tid på at tale med unge, der ikke kan stemme, og hans jokes er særdeles kringlede, intellektuelle og absolut ikke egnede til late night-talkshows. Alligevel fører han nu i Iowa.
Artiklen kan læses her.
Iowa er staten med det første republikanske primærvalg, som finder sted 3. januar 2012.
16.11.11
Gingrich vinder frem
PRIMÆRVALG 2012: Newt Gingrich er færdig, proklamerede bloggeren i juni i dette indlæg efter en særdeles uheldig start på præsidentvalgkampen for den erfarne politiker.
Heldigvis satte jeg i modsætning til Henrik Qvortrup og Liberal Alliance ikke spisningen af en hat på højkant, da den bombastiske rubrik blev skrevet.
Således er Newt Gingrich nemlig godt på vej tilbage i valgkampen. CNN's seneste meningsmåling viser 24 procent til Mitt Romney, 22 procent til Newt Gingrich og kun 14 procent til Herman Cain, der efter en række sexskandaler er ved at kollapse.
Dermed er Cain den tredje højrefløjskandidat, der imploderer på lige så få måneder. Først røg Michelle Bachmann ned i sølet med få procents opbakning, og så var det Texas-guvernør Rick Perrys tur til at styrte ned i meningsmålingerne efter en mildest talt uheldig optræden i debatterne, hvor Perry ikke kunne huske, hvilke ministerier han ville nedlægge.
Det efterlader plads til Gingrich, som nu nærmer sig den evige frontløber Romney, der endnu ikke har formået at vække nævneværdig begejstring blandt de republikanske græsrødder.
Gingrich har den fordel, at han har været aktiv i politik meget længere end Bachmann, Perry og Cain. Derfor kender amerikanerne Gingrichs beskidte vasketøj med affærer og andre saftige sager. Der venter næppe nogen overraskelser, og det er svært at opnå samme punch på anklagerne om utroskab, når alle kender til dem.
Gingrich har dog endnu ikke formået at stable en effektiv valgmaskine på benene i de tidligere valgstater. Det skyldes, at han gennem flere måneder har haft svært ved at samle penge ind, fordi han var så langt bagud. Ændrer det sig, skal Romney se, om han kan slå en fjerde af højrefløjens kandidater og sikre sig Republikanernes noget uentusiastiske opbakning til at kæmpe mod præsident Barack Obama.
Heldigvis satte jeg i modsætning til Henrik Qvortrup og Liberal Alliance ikke spisningen af en hat på højkant, da den bombastiske rubrik blev skrevet.
Således er Newt Gingrich nemlig godt på vej tilbage i valgkampen. CNN's seneste meningsmåling viser 24 procent til Mitt Romney, 22 procent til Newt Gingrich og kun 14 procent til Herman Cain, der efter en række sexskandaler er ved at kollapse.
Dermed er Cain den tredje højrefløjskandidat, der imploderer på lige så få måneder. Først røg Michelle Bachmann ned i sølet med få procents opbakning, og så var det Texas-guvernør Rick Perrys tur til at styrte ned i meningsmålingerne efter en mildest talt uheldig optræden i debatterne, hvor Perry ikke kunne huske, hvilke ministerier han ville nedlægge.
Det efterlader plads til Gingrich, som nu nærmer sig den evige frontløber Romney, der endnu ikke har formået at vække nævneværdig begejstring blandt de republikanske græsrødder.
Gingrich har den fordel, at han har været aktiv i politik meget længere end Bachmann, Perry og Cain. Derfor kender amerikanerne Gingrichs beskidte vasketøj med affærer og andre saftige sager. Der venter næppe nogen overraskelser, og det er svært at opnå samme punch på anklagerne om utroskab, når alle kender til dem.
Gingrich har dog endnu ikke formået at stable en effektiv valgmaskine på benene i de tidligere valgstater. Det skyldes, at han gennem flere måneder har haft svært ved at samle penge ind, fordi han var så langt bagud. Ændrer det sig, skal Romney se, om han kan slå en fjerde af højrefløjens kandidater og sikre sig Republikanernes noget uentusiastiske opbakning til at kæmpe mod præsident Barack Obama.
9.11.11
Sexanklager skader ikke Cain
PRIMÆRVALG 2012: Umiddelbart ser Herman Cain, en af de overraskende favoritter i det republikanske primærvalg, ikke ud til at blive skadet af flere kvinders anklager om sexchikane.
Det tyder denne artikel på. Her bliver flere republikanske aktivister interviewet, og langt de fleste af dem er klar til at lade tvivlen kommer Cain til gode.
Herman Cain og hans stab er utvivlsomt lykkelige over den slags udtalelser. Det er altafgørende at bevare opbakningen fra aktivisterne i månederne op til de første primærvalg, hvis ikke kampen om præsidentposten skal fise ud, før den overhovedet kom rigtigt i gang.
Men som det også kan læses ud af citaterne, forlanger flere en snarlig afklaring fra Cain om anklagerne. Kommer der ikke en stærk og fornuftig forklaring, vil støtten erodere. Derfor bliver de kommende uger særdeles afgørende for den tidligere pizzakonges valgkamp.
Det tyder denne artikel på. Her bliver flere republikanske aktivister interviewet, og langt de fleste af dem er klar til at lade tvivlen kommer Cain til gode.
Herman Cain og hans stab er utvivlsomt lykkelige over den slags udtalelser. Det er altafgørende at bevare opbakningen fra aktivisterne i månederne op til de første primærvalg, hvis ikke kampen om præsidentposten skal fise ud, før den overhovedet kom rigtigt i gang.
Men som det også kan læses ud af citaterne, forlanger flere en snarlig afklaring fra Cain om anklagerne. Kommer der ikke en stærk og fornuftig forklaring, vil støtten erodere. Derfor bliver de kommende uger særdeles afgørende for den tidligere pizzakonges valgkamp.
7.11.11
Igen flere arbejdspladser i USA
ARBEJDSLØSHED: Amerikanske økonomer og politikere var positivt overraskede, da jobtallene for oktober blev offentliggjort i fredags.
88.000 nye stillinger blev der skabt, og det betyder, at arbejdsløsheden er på ni procent. Der er en langt bedre jobskabelse end i sommermånederne, hvor der blev oprettet 20.000 jobs hver måned.
Der er dog stadig lang vej mod de glade dage før finanskrisen, hvor arbejdsløsheden ramte det laveste niveau med 4,6 procent uden en månedlig løncheck.
Jobskabelsen holder lige trit med de mange nyuddannede og andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet i løbet af en given måned. Imidlertid er der ikke meget tilovers til at få de 14 millioner arbejdsløse tilbage i job.
Følger man en ren lineær udvikling, skal USA helt frem til 2023, før arbejdsløsheden igen er 4,6 procent. Den nedslående statistik holder også, selvom mange babyboomere går på pension de kommende ti år.
Det er den private sektor, der trækker læsset. Her er der skabt 1,34 millioner nye arbejdspladser i 2011. Den offentlige sektor spænder derimod livremmen ind. Her er der sket et fald på 267.000 arbejdspladser, når dybt forgældede delstater og den føderale regering forsøger at få de tårnhøje underskud ned.
Det største fald i antal arbejdspladser er da også sket i en enkelt, stor offentlig virksomhed: U.S. Postal Service, USA's svar på Post Danmark. U.S. Postal Service får et underskud på op imod ti milliarder dollars i regnskabsåret 2009/2010, og selskabet overvejer at fyre yderligere 120.000 ansatte.
Læs mere om den kriseramte postgigant her og her.
88.000 nye stillinger blev der skabt, og det betyder, at arbejdsløsheden er på ni procent. Der er en langt bedre jobskabelse end i sommermånederne, hvor der blev oprettet 20.000 jobs hver måned.
Der er dog stadig lang vej mod de glade dage før finanskrisen, hvor arbejdsløsheden ramte det laveste niveau med 4,6 procent uden en månedlig løncheck.
Jobskabelsen holder lige trit med de mange nyuddannede og andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet i løbet af en given måned. Imidlertid er der ikke meget tilovers til at få de 14 millioner arbejdsløse tilbage i job.
Følger man en ren lineær udvikling, skal USA helt frem til 2023, før arbejdsløsheden igen er 4,6 procent. Den nedslående statistik holder også, selvom mange babyboomere går på pension de kommende ti år.
Det er den private sektor, der trækker læsset. Her er der skabt 1,34 millioner nye arbejdspladser i 2011. Den offentlige sektor spænder derimod livremmen ind. Her er der sket et fald på 267.000 arbejdspladser, når dybt forgældede delstater og den føderale regering forsøger at få de tårnhøje underskud ned.
Det største fald i antal arbejdspladser er da også sket i en enkelt, stor offentlig virksomhed: U.S. Postal Service, USA's svar på Post Danmark. U.S. Postal Service får et underskud på op imod ti milliarder dollars i regnskabsåret 2009/2010, og selskabet overvejer at fyre yderligere 120.000 ansatte.
Læs mere om den kriseramte postgigant her og her.
31.10.11
Sex spænder ben for Herman Cain
PRIMÆRVALG 2012: Republikaneren Herman Cain er gået fra ingenting til at være en af favoritterne i det republikanske primærvalg, men som så mange gange før i amerikansk politik kan sexskandaler spænde ben for en fremstormende politiker. CNN diskuterer sagen i videoen herunder:
23.10.11
Jindal genvinder guvernørposten
GUVERNØRVALG: Bobby Jindal blev kort efter valget af Barack Obama en stor stjerne hos Republikanerne. Louisiana-guvernøren af indisk afstamning var karismatisk og populær, og Republikanerne havde brug for andet end gamle, hvide mænd i spidsen af partiet. Derfor fik Jindal opgaven at levere den republikanske kritik af Barack Obamas første "State of the Union-tale."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
17.10.11
Høj arbejdsløshed i USA vil aldrig forsvinde
ARBEJDSLØSHED: USA's høje arbejdsløshedsprocent på 9,1 procent - og næsten 17 procent hvis man tæller deltidsansatte med, der gerne vil arbejde fuldtid,- vil aldrig mere ryge under syv procent.
Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.
"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.
Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.
Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.
En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.
Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.
Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.
Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.
"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.
Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.
Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.
En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.
Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.
Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.
10.10.11
Flest minusser for USA's arbejdsløse
ØKONOMI: Ved første øjekast var det slet ikke en dårlig rapport om arbejdsmarkedet, der fredag blev offentliggjort.
Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.
Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.
Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.
Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.
Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.
Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.
Her er Obamas plan.
Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.
Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.
Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.
Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.
Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.
Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.
Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.
Her er Obamas plan.
Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.
5.10.11
South Carolina rykker primærvalget frem
PRIMÆRVALG 2012: Ved sidste primærvalg i 2008 kæmpede delstaterne om at komme først til stemmeurnerne, og også i 2012 ser de ud til at være klar til kæmpe for den tidlige stemmeafgivning og dermed masser af opmærksomhed fra politikere og presse.
South Carolina har netop rykket primærvalget frem til 21. januar 2012.
Det giver en lavineeffekt, hvor Iowa, New Hampshire og Nevada, der traditionelt stemmer som de første, må holde deres valg endnu tidligere.
Iowa regner nu med at afholde caucus 3. januar, og der bliver dermed ingen juleferie for politikere, mens vælgerne må regne med at få stukket valgbrochurer i hænderne under julegaveindkøbene.
New Hampshire går efter valg 10. januar, og her skal politikerne så ud i det nordlige USA's hårde frostgrader og rigelige mængder sne.
Det Republikanske Partis hovedkontor har ellers forsøgt at forhindre alt for mange tidlige valg ved at sige, at kun Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina må stemme før 6. marts. Igangsætter andre stater valg, vil de miste halvdelen af de delegerede.
Den trussel har tidligere vist sig indholdsløs, da kandidater kan sagsøge og alligevel få deres delegerede.
Allerede nu virker det da heller ikke til, at truslen har effekt. Arizona og Michigan har erklæret, at de vil sende vælgerne til stemmeboksen inden 28. februar 2012.
South Carolina har netop rykket primærvalget frem til 21. januar 2012.
Det giver en lavineeffekt, hvor Iowa, New Hampshire og Nevada, der traditionelt stemmer som de første, må holde deres valg endnu tidligere.
Iowa regner nu med at afholde caucus 3. januar, og der bliver dermed ingen juleferie for politikere, mens vælgerne må regne med at få stukket valgbrochurer i hænderne under julegaveindkøbene.
New Hampshire går efter valg 10. januar, og her skal politikerne så ud i det nordlige USA's hårde frostgrader og rigelige mængder sne.
Det Republikanske Partis hovedkontor har ellers forsøgt at forhindre alt for mange tidlige valg ved at sige, at kun Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina må stemme før 6. marts. Igangsætter andre stater valg, vil de miste halvdelen af de delegerede.
Den trussel har tidligere vist sig indholdsløs, da kandidater kan sagsøge og alligevel få deres delegerede.
Allerede nu virker det da heller ikke til, at truslen har effekt. Arizona og Michigan har erklæret, at de vil sende vælgerne til stemmeboksen inden 28. februar 2012.
26.9.11
Cain vinder i Florida
AFSTEMNING: I det republikanske primærvalg er der bunkevis af tidlige afstemninger blandt partisoldaterne - såkaldte "straw polls." Der er tale om rent symbolske afstemninger, som kan give en fornemmelse af, hvilken kandidat de republikanske græsrødder bliver tiltrukket af.
Det er sjældent noget, der skal tages voldsomt seriøst, men det skabte alligevel en del opmærksomhed, da den sorte republikanske præsidentkandidat Herman Cain vandt stort over Rick Perry og Mitt Romney ved en afstemning i Florida.
Det er sjældent noget, der skal tages voldsomt seriøst, men det skabte alligevel en del opmærksomhed, da den sorte republikanske præsidentkandidat Herman Cain vandt stort over Rick Perry og Mitt Romney ved en afstemning i Florida.
Læs mere om Herman Cain her.
20.9.11
Krigstid i jobland
ARBEJDSMARKED: Fremtidens krige og kampen om at have indflydelse i verden bliver ikke længere udkæmpet med hangarskibe, missiler, fly, tanks og artilleri.
Derimod handler det om infrastruktur, uddannelse, innovation og - JOBS!
Det mener i hvert fald Gallup-direktør Jim Clifton i sin nye bog "The Coming Jobs War." Han erklærer, at 3. verdenskrig bliver en "all-out global war for good jobs." Et godt job er ifølge Clifton et lønmodtagerjob med en god løncheck og over 30 timers arbejde om ugen.
Her mener han, at USA er på vej til at tabe krigen og indflydelsen. Vinderen udråbes ikke superoriginalt til at være Kina.
Kina investerer ni procent af landets BNP i infrastruktur, mens USA kun når tre procent. Her er Kina altså i allerhøjeste grad i overhalingsbanen.
30 procent af USA's gymnasieelever dropper ud af skolen og afslutter aldrig uddannelsen. Det er et lige så gevaldigt problem i "jobkrigen" mod Kina.
Alt i alt skal USA ændre meget for at rette op på den lurende katastrofe: Eksporten skal sparkes i vejret, og der skal fut på uddannelser og infrastruktur.
Det er alt sammen lettere sagt end gjort, men Clifton mener, at landet vil komme et langt stykke, hvis landets ledere ved alle beslutninger inddrager et mål om at få skabt flere af de såkaldte "gode jobs."
Læs mere om bogen her.
Derimod handler det om infrastruktur, uddannelse, innovation og - JOBS!
Det mener i hvert fald Gallup-direktør Jim Clifton i sin nye bog "The Coming Jobs War." Han erklærer, at 3. verdenskrig bliver en "all-out global war for good jobs." Et godt job er ifølge Clifton et lønmodtagerjob med en god løncheck og over 30 timers arbejde om ugen.
Her mener han, at USA er på vej til at tabe krigen og indflydelsen. Vinderen udråbes ikke superoriginalt til at være Kina.
Kina investerer ni procent af landets BNP i infrastruktur, mens USA kun når tre procent. Her er Kina altså i allerhøjeste grad i overhalingsbanen.
30 procent af USA's gymnasieelever dropper ud af skolen og afslutter aldrig uddannelsen. Det er et lige så gevaldigt problem i "jobkrigen" mod Kina.
Alt i alt skal USA ændre meget for at rette op på den lurende katastrofe: Eksporten skal sparkes i vejret, og der skal fut på uddannelser og infrastruktur.
Det er alt sammen lettere sagt end gjort, men Clifton mener, at landet vil komme et langt stykke, hvis landets ledere ved alle beslutninger inddrager et mål om at få skabt flere af de såkaldte "gode jobs."
Læs mere om bogen her.
12.9.11
Moderat republikaner kæmper for livet
PRIMÆRVALG 2012: Republikanernes primærvalg er præget af vrede, vrede og vrede - som regel vendt mod Obama og hans påståede socialisme, gældsættelsen af landet og ikke mindst den høje arbejdsløshed.
Derfor kan det være mere end svært at være den moderate stemme i det republikanske felt, og det bekræfter Jon Huntsmans skæbne da også.
Republikaneren fra Utah taler om samarbejde, om at kæmpe imod den globale opvarmning og for registrerede partnerskaber. Ikke just noget de andre kandidater plædererer for, men at have den moderate scene for sig selv giver ikke bonus.
Huntsman står til under en procent af stemmerne i de fleste meningsmålinger og er blevet udelukket fra flere debatter på grund af sin lave tilslutning.
Han ville ellers kunne være en stærkt kandidat mod Obama og med sine midtersynspunkter trække mange uafhængige vælgere til det republikanske parti, men det bliver svært for ham at klare sig igennem et republikansk primærvalg præget af teparti-aktivisterne.
Selv om miraklet skulle ske, er Huntsman dog ikke uplettet. Han blev af Barack Obama udpeget som ambassadør i Kina, og det svækker ham yderligere hos republikanske vælgere. Moderate og demokratiske vælgere føler på derimod, at han har sat sig op imod bossen ved at forlade jobbet og gå i kamp mod Obama. Det gør ifølge flere kommentatorer mange utilfredse med Huntsman.
Huntsman satser nu alt på New Hampshire og har opgivet South Carolina og Iowa, hvor de religiøse vælgere dominerer og klart vælger andre kandidater. Men alt tyder på, at det er slut efter New Hampshire - hvis Huntsman da overhovedet holder ud helt til stemmeafgivningen næste år.
19.6.11
Blogpause
PAUSE: Blogskribenten er havnet i et journalistvikariat i det yderste Udkantsdanmark. Her viser internetforbindelsen langt fra prangende hastighed. Derfor holder bloggen pause, indtil skribenten igen befinder sig på et sted med fornuftig fart på det mobile bredbånd.
13.6.11
Newt Gingrich er færdig
PRIMÆRVALG 2012: Officielt er Newt Gingrich stadig præsidentkandidat for Republikanerne, men hans kampagne er kørt fuldstændig af sporet. Hvad gik galt?
I torsdags trak stort set hele hans valgstab sig i protest mod Gingrichs manglende indsats i valgkampen. Kort efter, at den tidligere formand for Repræsentanternes Hus erklærede sit kandidatur, tog han på et to uger langt krydstogt rundt i det græske øhav.
Der var ellers høje forventninger til politikeren. Han er populær blandt højrefløjen hos Republikanerne og ville dermed kunne sikre sig en del fodsoldater. Siden sin tid i Kongressen har han været dygtig til at samle penge ind til sine projekter, og forventningen var, at Gingrichs kampagne ville svømme i penge.
Sociale medier
Men der gælder andre regler for indsamling af penge til valgkampe, og Gingrich gad ikke selv samle telefonen op og bede om penge. Derimod ville han gerne bruge op mod 500.000 dollars på privatfly, så han kunne komme hjem hver aften.
Det betød, at der ikke var penge til at blive en del af de tidligere prøveafstemninger i Iowa, hvor det koster 25.000 dollars at få lov at deltage.
Situationen blev ikke bedre af en række fortalelser samt en lettere sær idé om at ville vinde Iowa på ryggen af delstatens kinesiske befolkning. En folketælling anslår dog, at kun 1,7 procent af befolkningen er af asiatisk afstemning, så den strategi var dømt til døden på forhånd.
At tage på krydstogt lige mens nyhedstrømmens fokus rettede sig mod den nye kandidat blev for meget for kampagnelederne, som trak sig og efterlod Gingrich med et kuldsejlet kandidatur.
Han sværger dog, at han vil fortsætte med fokus på sociale medier og internettet frem for en dyr, traditionel valgkamp. Men den eneste, der tror, at Gingrich skal op mod Obama i 2012, er nu højst sandsynligt Gingrich selv.
I torsdags trak stort set hele hans valgstab sig i protest mod Gingrichs manglende indsats i valgkampen. Kort efter, at den tidligere formand for Repræsentanternes Hus erklærede sit kandidatur, tog han på et to uger langt krydstogt rundt i det græske øhav.
Der var ellers høje forventninger til politikeren. Han er populær blandt højrefløjen hos Republikanerne og ville dermed kunne sikre sig en del fodsoldater. Siden sin tid i Kongressen har han været dygtig til at samle penge ind til sine projekter, og forventningen var, at Gingrichs kampagne ville svømme i penge.
Sociale medier
Men der gælder andre regler for indsamling af penge til valgkampe, og Gingrich gad ikke selv samle telefonen op og bede om penge. Derimod ville han gerne bruge op mod 500.000 dollars på privatfly, så han kunne komme hjem hver aften.
Det betød, at der ikke var penge til at blive en del af de tidligere prøveafstemninger i Iowa, hvor det koster 25.000 dollars at få lov at deltage.
Situationen blev ikke bedre af en række fortalelser samt en lettere sær idé om at ville vinde Iowa på ryggen af delstatens kinesiske befolkning. En folketælling anslår dog, at kun 1,7 procent af befolkningen er af asiatisk afstemning, så den strategi var dømt til døden på forhånd.
At tage på krydstogt lige mens nyhedstrømmens fokus rettede sig mod den nye kandidat blev for meget for kampagnelederne, som trak sig og efterlod Gingrich med et kuldsejlet kandidatur.
Han sværger dog, at han vil fortsætte med fokus på sociale medier og internettet frem for en dyr, traditionel valgkamp. Men den eneste, der tror, at Gingrich skal op mod Obama i 2012, er nu højst sandsynligt Gingrich selv.
10.6.11
Rudy Giuliani vil forsøge igen
PRIMÆRVALG 2012: I de republikanske primærvalg i 2008 gik alt galt for Rudy Giuliani.
I efteråret 2007 lå han langt foran i meningsmålingerne, og alle talte om et opgør mellem Hillary Clinton og Giuliani.
Han regnede ikke med at kunne slå John McCain og Mitt Romney i New Hampshire og satsede alt på Florida. Det var en katastrofal strategi.
McCain stormede frem efter sejr i New Hampshire, mens Mike Huckabee tog masser af stemmer efter sin sejr i Iowa. Giuliani blev glemt og måtte trække sig.
Men nu vil han måske forsøge igen. Det tror i hvert fald den konservative kommentator William Kristol i en artikel i The Weekly Standard.
I efteråret 2007 lå han langt foran i meningsmålingerne, og alle talte om et opgør mellem Hillary Clinton og Giuliani.
Han regnede ikke med at kunne slå John McCain og Mitt Romney i New Hampshire og satsede alt på Florida. Det var en katastrofal strategi.
McCain stormede frem efter sejr i New Hampshire, mens Mike Huckabee tog masser af stemmer efter sin sejr i Iowa. Giuliani blev glemt og måtte trække sig.
Men nu vil han måske forsøge igen. Det tror i hvert fald den konservative kommentator William Kristol i en artikel i The Weekly Standard.
6.6.11
Obama får næse for krigen i Libyen
UDENRIGSPOLITIK: Præsident Barack Obama måtte i fredags indkassere det, der bedst kan beskrives som en "næse" fra Kongressen.
I et sjældent udtryk for samarbejde tværs over partiskellene stemte 268 politikere fra begge partier for at kritisere Obama i en resolution, mens 145 stemte imod.
Grunden til kritikken er, at Kongressen mener, Obama har overtrådt den amerikanske forfatning ved at kaste bomber over Libyen. Præsidenten er nemlig ikke gået til Kongressen og har fået ret til at gå i krig, som forfatningen kræver.
På sin side erklærer Obama, at Kongressen hele vejen igennem blev informeret og at den information rækker til, at alle regler er overholdt. Det Hvide Hus erklærede også, at resolutionen var både uvelkommen og ikke særlig hjælpsom.
Den svageste resolution
Det var den republikanske formand John A. Boehners resolution, der blev vedtaget. En skrappere resolution fra demokraten Dennis Kucinich blev derimod nedstemt.
Kucinichs version krævede, at USA straks skulle trække tropperne tilbage fra Libyen. Her mente flere dog, at det var at gå for langt. Obama skulle have lov til at forklare sig, og i øvrigt ville en øjeblikkelig tilbagetrækning efterlade USA's allierede med ret store problemer.
Forfatningen giver Kongressen ret til at erklære krig, men præsidenten bemyndigelse til at styre de væbnede styrker. I 1973 blev der vedtaget en tilføjelse, der gør, at præsidenten må indsætte tropper i op til 60 dage, men længere tid kræver Kongressens accept.
Den vedtagne resolution er ikke-bindende, så umiddelbart er der ikke de store konsekvenser udover ydmygelsen. Men inden for to uger skal Obama forklare sig, og her skal det så ses, om Kongressen er villige til at gå videre med en sag, der i høj grad kan svække præsidenten.
I et sjældent udtryk for samarbejde tværs over partiskellene stemte 268 politikere fra begge partier for at kritisere Obama i en resolution, mens 145 stemte imod.
Grunden til kritikken er, at Kongressen mener, Obama har overtrådt den amerikanske forfatning ved at kaste bomber over Libyen. Præsidenten er nemlig ikke gået til Kongressen og har fået ret til at gå i krig, som forfatningen kræver.
På sin side erklærer Obama, at Kongressen hele vejen igennem blev informeret og at den information rækker til, at alle regler er overholdt. Det Hvide Hus erklærede også, at resolutionen var både uvelkommen og ikke særlig hjælpsom.
Den svageste resolution
Det var den republikanske formand John A. Boehners resolution, der blev vedtaget. En skrappere resolution fra demokraten Dennis Kucinich blev derimod nedstemt.
Kucinichs version krævede, at USA straks skulle trække tropperne tilbage fra Libyen. Her mente flere dog, at det var at gå for langt. Obama skulle have lov til at forklare sig, og i øvrigt ville en øjeblikkelig tilbagetrækning efterlade USA's allierede med ret store problemer.
Forfatningen giver Kongressen ret til at erklære krig, men præsidenten bemyndigelse til at styre de væbnede styrker. I 1973 blev der vedtaget en tilføjelse, der gør, at præsidenten må indsætte tropper i op til 60 dage, men længere tid kræver Kongressens accept.
Den vedtagne resolution er ikke-bindende, så umiddelbart er der ikke de store konsekvenser udover ydmygelsen. Men inden for to uger skal Obama forklare sig, og her skal det så ses, om Kongressen er villige til at gå videre med en sag, der i høj grad kan svække præsidenten.
3.6.11
Romney er præsidentkandidat
PRIMÆRVALG 2012: Den store overraskelse er det ikke, men i går udråbte Mitt Romney sig som kandidat i de republikanske primærvalg i 2012. Han må i øjeblikket anses for at være en svag favorit.
30.5.11
Palin invaderer nordstaterne
SARAH PALIN: Staterne i det nordøstlige USA er knaldblå og ærkedemokratiske. I 2008 vandt Barack Obama uden problemer alle stater fra Maine over Massachusetts til New Jersey og Maryland.
Dermed er det ikke typisk jagtområde for Sarah Palin, der har sin base i Sydstaterne og Rocky Mountains-området, hvor klassiske dyder regerer, og livet på landet idylliseres.
Alligevel lancerer hun nu en bustur til området. Et af målene er utvivlsomt at sikre mere opmærksomhed om sin person, da hun i de seneste måneder er gledet noget ud af mediemøllen.
Det passer ikke den tidligere guvernør fra Alaska, og en lettere provokativ bustur gør samtidig, at hun kan holde liv i rygtestrømmen om en mulig præsidentvalgkamp.
Palin stiller sig dog ikke op midt på Times Square i New York blandt et overvældende flertal af demokrater. I stedet har hun primært rettet fokus mod slagmarker fra borgerkrigen og andre historiske steder.
På hendes hjemmeside beskrives turen da også således:
- This Sunday, May 29th, Governor Palin and the SarahPAC team will begin a trip through our nation’s rich historical sites, starting from Washington, DC and going up through New England. The ‘One Nation Tour’ is part of our new campaign to educate and energize Americans about our nation’s founding principles, in order to promote the Fundamental Restoration of America.
Palin - der stadig satser på et image som "Mamma Grizzly" - er klar til en bustur i fjendeland.
I Washington D.C. deltager Palin i et motorcykeltræf med Vietnam-monumentet som mål, i Maryland besøger hun slagmarken Antietam og i Pennsylvania står den på Gettysburg og "Independence Bell" i Philadelphia. Samtidig kommer hun rundt i de få klassisk landlige områder, der findes i området.
Hun besøger altså de få republikanske lommer, der endnu er i det nordøstlige USA - og dermed imponerer turen ind i fjendeland ikke den republikanske formand i Connecticut:
- She has to prove that she can broaden her appeal. If she has the capacity to grow into a leading candidate has still not been determined, siger Chris Healy til Politico.
Men i det mindste er Palin igen i medierne - og dermed er hun i hvert fald tilfreds.
Dermed er det ikke typisk jagtområde for Sarah Palin, der har sin base i Sydstaterne og Rocky Mountains-området, hvor klassiske dyder regerer, og livet på landet idylliseres.
Alligevel lancerer hun nu en bustur til området. Et af målene er utvivlsomt at sikre mere opmærksomhed om sin person, da hun i de seneste måneder er gledet noget ud af mediemøllen.
Det passer ikke den tidligere guvernør fra Alaska, og en lettere provokativ bustur gør samtidig, at hun kan holde liv i rygtestrømmen om en mulig præsidentvalgkamp.
Palin stiller sig dog ikke op midt på Times Square i New York blandt et overvældende flertal af demokrater. I stedet har hun primært rettet fokus mod slagmarker fra borgerkrigen og andre historiske steder.
På hendes hjemmeside beskrives turen da også således:
- This Sunday, May 29th, Governor Palin and the SarahPAC team will begin a trip through our nation’s rich historical sites, starting from Washington, DC and going up through New England. The ‘One Nation Tour’ is part of our new campaign to educate and energize Americans about our nation’s founding principles, in order to promote the Fundamental Restoration of America.
Palin - der stadig satser på et image som "Mamma Grizzly" - er klar til en bustur i fjendeland.
I Washington D.C. deltager Palin i et motorcykeltræf med Vietnam-monumentet som mål, i Maryland besøger hun slagmarken Antietam og i Pennsylvania står den på Gettysburg og "Independence Bell" i Philadelphia. Samtidig kommer hun rundt i de få klassisk landlige områder, der findes i området.
Hun besøger altså de få republikanske lommer, der endnu er i det nordøstlige USA - og dermed imponerer turen ind i fjendeland ikke den republikanske formand i Connecticut:
- She has to prove that she can broaden her appeal. If she has the capacity to grow into a leading candidate has still not been determined, siger Chris Healy til Politico.
Men i det mindste er Palin igen i medierne - og dermed er hun i hvert fald tilfreds.
27.5.11
Arbejdsløsheden stiger overraskende
GUMPETUNG: Den amerikanske økonomi hoster og harker stadigvæk og overrasker negativt. Således meldte flere sig arbejdsløse i sidste uge end ventet - 424.000 gik den tunge gang mod arbejdsløshedskontoret i stedet for de forventede 404.000.
Forklaringen skal ifølge flere økonomer findes hos offentlige instanser, der fyrer løs i et desperat forsøg på et begrænse både det føderale og de lokale delstaters underskud.
Læs mere her.
Forklaringen skal ifølge flere økonomer findes hos offentlige instanser, der fyrer løs i et desperat forsøg på et begrænse både det føderale og de lokale delstaters underskud.
Læs mere her.
23.5.11
Republikansk stjerne siger nej tak til præsidentvalgkamp
ELLERS TAK: Indianas guvernør Mitch Daniels var drømmekandidaten for teparti-bevægelsen.
I modsætning til kandidater som Sarah Palin, Donald Trump og Michelle Bachmann er Daniels saglig grænsende til det tørre, og også udseendet underbyggede den saglige profil for den lille og halvskaldede guvernør.
Den profil kunne være guld værd for en bevægelse, der er blevet berygtet - eller berømt - for det, nogle vil kalde "lettere outrerede ledere."
Samtidig har Daniels rent faktisk haft succes med den politik, teparti-bevægelsen står for. Et stort underskud i Indiana er blevet vendt til overskud, mens den offentlige sektor ikke er set mindre siden 1970'erne. Eneste malurt i bægeret for teparti-folkene var, at der skulle en smule skattestigninger til for at opnå balance på budgettet.
Familien afgørende
Men i går erklærede 61-årige Daniels så, at han ikke ville kaste sig ind i valgkampen. Han var klar på alle fronter undtagen den afgørende - familien:
- In the end, I was able to resolve every competing consideration but one. The interests and wishes of my family is the most important consideration of all. If I have disappointed you, I will always be sorry," skrev Daniels i et brev til sine tilhængere.
Dermed er endnu en mulig udfordrer til Barack Obama faldet fra, efter at Trump, Haley Barbour og Mike Huckabee også har takket nej til at kæmpe i de republikanske primærvalg. Dermed er det endnu ingen klar favorit i feltet, men kun en svag føring til Mitt Romney.
Ny konkurrent for Romney
Rygterne vil dog vide, at Romney i dag får endnu en konkurrent, når Minnesotas tidligere guvenør Tim Pawlenty udråber sig selv som kandidat.
Læs her et tidligere indlæg om succesen for Mitch Daniels i Indiana.
I modsætning til kandidater som Sarah Palin, Donald Trump og Michelle Bachmann er Daniels saglig grænsende til det tørre, og også udseendet underbyggede den saglige profil for den lille og halvskaldede guvernør.
Den profil kunne være guld værd for en bevægelse, der er blevet berygtet - eller berømt - for det, nogle vil kalde "lettere outrerede ledere."
Samtidig har Daniels rent faktisk haft succes med den politik, teparti-bevægelsen står for. Et stort underskud i Indiana er blevet vendt til overskud, mens den offentlige sektor ikke er set mindre siden 1970'erne. Eneste malurt i bægeret for teparti-folkene var, at der skulle en smule skattestigninger til for at opnå balance på budgettet.
Familien afgørende
Men i går erklærede 61-årige Daniels så, at han ikke ville kaste sig ind i valgkampen. Han var klar på alle fronter undtagen den afgørende - familien:
- In the end, I was able to resolve every competing consideration but one. The interests and wishes of my family is the most important consideration of all. If I have disappointed you, I will always be sorry," skrev Daniels i et brev til sine tilhængere.
Dermed er endnu en mulig udfordrer til Barack Obama faldet fra, efter at Trump, Haley Barbour og Mike Huckabee også har takket nej til at kæmpe i de republikanske primærvalg. Dermed er det endnu ingen klar favorit i feltet, men kun en svag føring til Mitt Romney.
Ny konkurrent for Romney
Rygterne vil dog vide, at Romney i dag får endnu en konkurrent, når Minnesotas tidligere guvenør Tim Pawlenty udråber sig selv som kandidat.
Læs her et tidligere indlæg om succesen for Mitch Daniels i Indiana.
20.5.11
Arbejdsløsheden i USA er permanent
JOBKØ: Ryger du først ud af det amerikanske arbejdsmarked, er vejen tilbage længere end nogensinde før i amerikansk historie.
I en artikel i The Atlantic undrer Derek Thompson sig over, hvorfor medierne i vid udstrækning har drejet søgelyset fra arbejdsløshed mod statens underskud. Antallet af artikler om arbejdsløshed er faldet med 70 procent siden sidste sommer.
Men problemet er langt fra løst, påpeger Thompson. Arbejdsløsheden er stadig på ni procent. Og hvad værre er: Det er ufatteligt svært at finde et arbejde igen.
Via statistikker viser han, at under tidligere nedgangsperioder var arbejdsløshedsperioden som regel under fem uger, inden et nyt job var i hus. I denne omgang har over halvdelen af de arbejdsløse stået i kø på jobcentrene i over 27 uger.
Se de skræmmende statistikker her.
I en artikel i The Atlantic undrer Derek Thompson sig over, hvorfor medierne i vid udstrækning har drejet søgelyset fra arbejdsløshed mod statens underskud. Antallet af artikler om arbejdsløshed er faldet med 70 procent siden sidste sommer.
Men problemet er langt fra løst, påpeger Thompson. Arbejdsløsheden er stadig på ni procent. Og hvad værre er: Det er ufatteligt svært at finde et arbejde igen.
Via statistikker viser han, at under tidligere nedgangsperioder var arbejdsløshedsperioden som regel under fem uger, inden et nyt job var i hus. I denne omgang har over halvdelen af de arbejdsløse stået i kø på jobcentrene i over 27 uger.
Se de skræmmende statistikker her.
16.5.11
Ikke meget fut under tekedlen
TEPARTI: I november 2010 var tekedlerne ved at sprænges af al den damp, te-partibevægelsen lagde for dagen. Ved midtvejsvalget strøg et stort antal erklærede teparti-aktivister da også ind i Kongressen for Republikanerne.
Nu har hverdagen meldt sig.
Offentlige goder
I liberale kredse er det opfattelsen, at det stort set er umuligt at begrænse væksten i den offentlige sektor. En ny offentlig ydelse er populær i den lille gruppe, der nyder godt af den. Imens stiger skatten i første omgang kun svagt for HELE befolkningen, og derfor er protesterne mod det nye tiltag svage.
Derfor bliver det også næsten umuligt at fjerne den offentlige ydelse igen. Modtagerne vil gå på barrikaderne, mens den store gruppe skatteydere ikke orker at kæmpe for at spare en i det store billede måske lille sum.
Den virkelighed har teparti-aktivisterne i Kongressen nu opdaget. Som en del af teparti-politikeren Paul Ryans plan for at lukke hullet i den amerikanske statskasse skulle sundhedsprogrammet Medicare privatiseres - men så langt tør det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus ikke gå.
I stedet udtalte formand John Boehner:
- Other people have other ideas.
Teparti-fløjen har ligesom politikere i så mange andre lande opdaget, at vælgerne siger ja tak til udefinerede offentlige nedskæringer, men når det bliver konkret, vækkes vælgernes vrede.
Uafhængig kandidat
Nederlaget for teparti-fløjen kommer oven på nedture for de ledende skikkelser. Mediestjernen Glenn Beck falmer, få tager tanken om et Sarah Palin-kandidatur til præsidentposten seriøst, og Michelle Bachmann er begyndt at moderere sine udtalelser.
Samtidig viste en nylig meningsmåling, at 47 procent af amerikanerne har en negativ opfattelse af teparti-bevægelsen, mens 33 procent ser positivt på den.
De inkarnerede teparti-aktivister er dog stadig stærke og vil måske forlade Republikanerne og etablere et tredje parti - eller som minimum opstille en uafhængig kandidat til præsidentvalget i 2012.
Det vil Obama og Demokraterne juble over. Så vil de republikanske stemmer blive delt i to, og den nuværende præsidents genvalg vil være sikkert.
Nu har hverdagen meldt sig.
Offentlige goder
I liberale kredse er det opfattelsen, at det stort set er umuligt at begrænse væksten i den offentlige sektor. En ny offentlig ydelse er populær i den lille gruppe, der nyder godt af den. Imens stiger skatten i første omgang kun svagt for HELE befolkningen, og derfor er protesterne mod det nye tiltag svage.
Derfor bliver det også næsten umuligt at fjerne den offentlige ydelse igen. Modtagerne vil gå på barrikaderne, mens den store gruppe skatteydere ikke orker at kæmpe for at spare en i det store billede måske lille sum.
Den virkelighed har teparti-aktivisterne i Kongressen nu opdaget. Som en del af teparti-politikeren Paul Ryans plan for at lukke hullet i den amerikanske statskasse skulle sundhedsprogrammet Medicare privatiseres - men så langt tør det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus ikke gå.
I stedet udtalte formand John Boehner:
- Other people have other ideas.
Teparti-fløjen har ligesom politikere i så mange andre lande opdaget, at vælgerne siger ja tak til udefinerede offentlige nedskæringer, men når det bliver konkret, vækkes vælgernes vrede.
Uafhængig kandidat
Nederlaget for teparti-fløjen kommer oven på nedture for de ledende skikkelser. Mediestjernen Glenn Beck falmer, få tager tanken om et Sarah Palin-kandidatur til præsidentposten seriøst, og Michelle Bachmann er begyndt at moderere sine udtalelser.
Samtidig viste en nylig meningsmåling, at 47 procent af amerikanerne har en negativ opfattelse af teparti-bevægelsen, mens 33 procent ser positivt på den.
De inkarnerede teparti-aktivister er dog stadig stærke og vil måske forlade Republikanerne og etablere et tredje parti - eller som minimum opstille en uafhængig kandidat til præsidentvalget i 2012.
Det vil Obama og Demokraterne juble over. Så vil de republikanske stemmer blive delt i to, og den nuværende præsidents genvalg vil være sikkert.
14.5.11
Kampen mod sundhedsreformen foregår i retslokalerne
SUNDHEDSREFORM: Da Barack Obama fik vedtaget en lettere udvandet sundhedsreform i 2010, lovede ærkerepublikanske politikere at fortsætte kampen ved domstolene. Læs om et par eksempler her.
En af sundhedsreformens forkæmpere er den venstreorienterede kommentator E.J. Dionne. Læs her, hvad han mener om udviklingen.
En af sundhedsreformens forkæmpere er den venstreorienterede kommentator E.J. Dionne. Læs her, hvad han mener om udviklingen.
9.5.11
Fagforening slutter op om Obama
FODSOLDATER: USA's største fagforening National Education Association (NEA) har erklæret, at den nu vil gå i gang med at arbejde for Barack Obamas genvalg.
NEA organiserer lærere og andet pædagogisk personale i de offentlige amerikanske skoler og har i dag cirka 3,2 millioner medlemmer.
Det er ikke nogen voldsomt overraskende udvikling, at Obama får opbakning fra NEA. Fagforeningerne støtter som regel den demokratiske præsidentkandidat og er værdsatte af politikerne for at levere mange frivillige fodsoldater.
Denne gang var der dog nogen, der troede, at NEA som det mindste ville vente nogle måneder endnu med offentliggørelsen. Det skyldtes, at Obama har arbejdet for at få vedtaget en række handelsaftaler med udlandet, som fagforeningerne er imod.
Vigtig støtte
Imidlertid har NEA altså valgt tidligt at støtte den politiker, fagforeningen måske betragter som det mindste af to onder. I hvert fald var formand Dennis Van Roekel ikke begejstret for den kongres, der blev valgt i 2010, da han udtalte sig til The Hill:
- The midterm elections have shown us what can happen when education legislation and decisions are left in the hands of politicians who do not support public education — those of us in education call this a teachable moment .
Samtidig har flere republikanske guvernørers opgør med offentligt ansatte i fagforeninger utvivlsomt givet fagforeningen ekstra kamplyst.
Selvom de amerikanske fagforeninger efter europæisk standard er små og med få medlemmer, har de traditionelt været dygtige til at levere fodsoldater til demokraternes valgkampe. Går flere hundredetusinder medlemmer på gaden og stemmer dørklokker, kan det sagtens give de stemmer, der sikrer en demokratisk sejr i en omstridt stat ved præsidentvalget.
NEA organiserer lærere og andet pædagogisk personale i de offentlige amerikanske skoler og har i dag cirka 3,2 millioner medlemmer.
Det er ikke nogen voldsomt overraskende udvikling, at Obama får opbakning fra NEA. Fagforeningerne støtter som regel den demokratiske præsidentkandidat og er værdsatte af politikerne for at levere mange frivillige fodsoldater.
Denne gang var der dog nogen, der troede, at NEA som det mindste ville vente nogle måneder endnu med offentliggørelsen. Det skyldtes, at Obama har arbejdet for at få vedtaget en række handelsaftaler med udlandet, som fagforeningerne er imod.
Vigtig støtte
Imidlertid har NEA altså valgt tidligt at støtte den politiker, fagforeningen måske betragter som det mindste af to onder. I hvert fald var formand Dennis Van Roekel ikke begejstret for den kongres, der blev valgt i 2010, da han udtalte sig til The Hill:
- The midterm elections have shown us what can happen when education legislation and decisions are left in the hands of politicians who do not support public education — those of us in education call this a teachable moment .
Samtidig har flere republikanske guvernørers opgør med offentligt ansatte i fagforeninger utvivlsomt givet fagforeningen ekstra kamplyst.
Selvom de amerikanske fagforeninger efter europæisk standard er små og med få medlemmer, har de traditionelt været dygtige til at levere fodsoldater til demokraternes valgkampe. Går flere hundredetusinder medlemmer på gaden og stemmer dørklokker, kan det sagtens give de stemmer, der sikrer en demokratisk sejr i en omstridt stat ved præsidentvalget.
6.5.11
Fra jubel over Bin Ladens død til diskussion om waterboarding
TERROR: De sejrsglade miner var endnu malet på amerikanernes ansigter, da en diskussion om værdien af waterboarding skød op til overfladen.
Den for Barack Obama særdeles uvelkomne diskussion blev begyndt af embedsmænd og republikanere fra George W. Bushs regeringstid, som mener, at den omstridte forhørsmetode var en direkte årsag til, at det endelig lykkedes at få ram på Al Qaeda-lederen.
Ansatte i efterretningstjenesterne afviser, at waterboarding havde noget som helst med det at gøre, men diskussionen fortsætter og er en ubehagelig påmindelse for flere af Barack Obamas støtter om, at Guantanamo-fangelejren lever i bedste velgående. Den lovede Obama ellers at lukke senest et år efter, at han tiltrådte.
Læs mere om sagen her.
Den for Barack Obama særdeles uvelkomne diskussion blev begyndt af embedsmænd og republikanere fra George W. Bushs regeringstid, som mener, at den omstridte forhørsmetode var en direkte årsag til, at det endelig lykkedes at få ram på Al Qaeda-lederen.
Ansatte i efterretningstjenesterne afviser, at waterboarding havde noget som helst med det at gøre, men diskussionen fortsætter og er en ubehagelig påmindelse for flere af Barack Obamas støtter om, at Guantanamo-fangelejren lever i bedste velgående. Den lovede Obama ellers at lukke senest et år efter, at han tiltrådte.
Læs mere om sagen her.
2.5.11
Republikanerne er splittet
POLITIK: Benzinprisen er høj, arbejdsløsheden ligeså og muligheden for at vælte Barack Obama ved valget næste år burde få republikanske kandidater til at melde sig i hobetal.
Men indtil videre er kun de gamle kendinge Mitt Romney og Ron Paul – hvoraf sidstnævnte ingen chance har for at vinde primærvalget – meldt sig.
Mulige stærke kandidater som Haley Barbour, Mike Pence og John Thune har sagt nej tak. Sarah Palin har ikke sagt endelig nej, men hvorfor skulle hun opgive lukrative medieaftaler for et mere end usikkert forsøg på at erobre Det Hvide Hus? Donald Trump rumler i baggrunden, men hans familiebaggrund vil næppe begejstre religiøse republikanere ved primærvalgene.
Generationsskifte
Udfordringen for partiet er, at det står midt i et generationsskifte – af både ledere og værdier.
Mitt Romney og stærke mænd i Kongressen som John McCain og John Boehner tilhører den gamle republikanske garde, hvor hierarki og forholdsvist moderate konservative holdninger går hånd i hånd.
Det er ikke noget, der huer den nye fløj hos Republikanerne i form af teparti-aktivisterne. De vil have en langt klarere politisk profil. Men mens den gamle garde har stærke personligheder i front, er de fleste te-partiaktivister som Sarah Palin, Michelle Bachmann og Jim DeMint polariserende og har bøvlet personlig bagage med sig.
Få politikere har lyst til at kaste sig over den enorme udfordring, der ligger i at samle de to fløje. Et splittet republikansk parti får svært ved at hamle op med Obamas velsmurte valgmaskine, og det er måske det, der får flere republikanske stjernepolitikere til at sige nej tak til tjansen.
Ny generation
I 2016 vil den nye generation med de nye værdier stå med langt mere erfarne og dygtige kandidater. Til den tid vil Chris Christie, guvernør i New Jersey, Marco Rubio, senator fra Florida, og guvernør Scott Walker fra Wisconsin have solid politisk erfaring og opbakning fra teparti-fløjen. I 2012 mangler erfaringen – selvom Rubio principielt vil have lige så meget erfaring fra Senatet i 2012, som Obama havde, da han blev valgt i 2008.
Men i 2012 mangler den samlende republikanske kandidat. Det siger de republikanske vælgere selv i denne undersøgelse fra CBS. Obama må smile bredt over situationen i Washington D.C.
Men indtil videre er kun de gamle kendinge Mitt Romney og Ron Paul – hvoraf sidstnævnte ingen chance har for at vinde primærvalget – meldt sig.
Mulige stærke kandidater som Haley Barbour, Mike Pence og John Thune har sagt nej tak. Sarah Palin har ikke sagt endelig nej, men hvorfor skulle hun opgive lukrative medieaftaler for et mere end usikkert forsøg på at erobre Det Hvide Hus? Donald Trump rumler i baggrunden, men hans familiebaggrund vil næppe begejstre religiøse republikanere ved primærvalgene.
Generationsskifte
Udfordringen for partiet er, at det står midt i et generationsskifte – af både ledere og værdier.
Mitt Romney og stærke mænd i Kongressen som John McCain og John Boehner tilhører den gamle republikanske garde, hvor hierarki og forholdsvist moderate konservative holdninger går hånd i hånd.
Det er ikke noget, der huer den nye fløj hos Republikanerne i form af teparti-aktivisterne. De vil have en langt klarere politisk profil. Men mens den gamle garde har stærke personligheder i front, er de fleste te-partiaktivister som Sarah Palin, Michelle Bachmann og Jim DeMint polariserende og har bøvlet personlig bagage med sig.
Få politikere har lyst til at kaste sig over den enorme udfordring, der ligger i at samle de to fløje. Et splittet republikansk parti får svært ved at hamle op med Obamas velsmurte valgmaskine, og det er måske det, der får flere republikanske stjernepolitikere til at sige nej tak til tjansen.
Ny generation
I 2016 vil den nye generation med de nye værdier stå med langt mere erfarne og dygtige kandidater. Til den tid vil Chris Christie, guvernør i New Jersey, Marco Rubio, senator fra Florida, og guvernør Scott Walker fra Wisconsin have solid politisk erfaring og opbakning fra teparti-fløjen. I 2012 mangler erfaringen – selvom Rubio principielt vil have lige så meget erfaring fra Senatet i 2012, som Obama havde, da han blev valgt i 2008.
Men i 2012 mangler den samlende republikanske kandidat. Det siger de republikanske vælgere selv i denne undersøgelse fra CBS. Obama må smile bredt over situationen i Washington D.C.
29.4.11
Hvad kan politikerne gøre ved benzinprisen?
DYRE DRÅBER: Benzinprisernes himmelflugt i USA er blevet et stort politisk problem, som bloggen skrev om forleden.
Flere løsninger er blevet foreslået, afvist og igen taget op. Her gennemgås nogle af dem i kort og klar form.
Flere løsninger er blevet foreslået, afvist og igen taget op. Her gennemgås nogle af dem i kort og klar form.
26.4.11
Dyr benzin og usælgelige huse får økonomien til at vakle
FEM KRONER LITEREN: Netop som den amerikanske økonomi begyndte at vise tegn på vækst og faldende arbejdsløshed, dukkede benzinprisen op og gav nye udfordringer for politikere fra begge partier.
Med en benzinpris på over fire dollars per gallon - eller lige over fem kroner per liter - er bilnationen USA i chok. De efter amerikanske forhold særdeles dyre dråber er ved at få det økonomiske vækstlokomotiv til at gå i stå og måske endda køre baglæns.
Olie fra Arktis
Republikanerne er straks gået til angreb på præsident Barack Obama og Demokraterne.
- The White House and the rest of the Democrats who run Washington are terrified about the political impact of gas prices, because many of their policies — like the national energy tax — are explicitly designed to raise energy prices, sagde Michael Steel, talsmand for den republikanske formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
Republikanerne mener, at løsningen ligger i at tillade olieboringer i Arktis og langs den amerikanske kyst. Sidstnævnte blev der vedtaget et midlertidigt stop for efter sidste års oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, da en af olieselskabet BP's olieplatforme eksploderede og sank.
Søvnløs Obama
Talsmand Jim Carney fra Det Hvide Hus erklærer, at Obama er bekymret:
- The president is very aware of it and concerned by rising gas prices which have put added pressure on Americans as they deal with an economy that is recovering but is not back to where it needs to be.
Obama selv ligger angiveligt søvnløs, fortæller han:
- What ordinary folks are going through still, even after the economy has started growing again, is something that keeps me up at night, and it's something that I think about the first thing when I wake up in the morning.
Demokraterne ønsker modsat Republikanerne at åbne for hanerne i det nationale oliereservelager i håb om, at det kan skrue priserne ned. Samtidig vil partiet undersøge, om olieselskaber forsøger at udnytte situationen ved at presse priserne i vejret.
På længere sigt erklærer Demokraterne, at der ikke er meget andet at gøre end at gå over til grøn energi - men det har lange udsigter. Det samme kan siges om Republikanernes olieboringer, for en boreplatform og rørledninger bankes næppe op på et par uger.
Realiteterne er, at politikerne på kort- og mellemlang sigt ikke kan gøre det store ved olieprisen og dermed prisen på benzin. I stedet bliver det næppe til mere end billeder af politikere ved tankstationer, der ser bekymrede ud. Det opfordrede demokraten Nancy Pelosi i hvert fald sine partikolleger i kongressen til at kaste sig ud.
Køb et hus - få en bil
Samtidig er boligmarkedet for nybyggede boliger stadig fastfrosset - antallet af salg har aldrig været lavere, siden statistikken så dagens lys i 1963. Dengang havde USA endda 120 millioner færre indbyggere.
Det er naturligvis et klassisk eksempel på, at de spæde økonomiske forårsknopper hurtigt kan blive knust af en ny økonomisk recessions hårde frost.
Nogle mæglere er sågar begyndt at smide en gratis bil med i hushandlen. Læs mere her.
Med en benzinpris på over fire dollars per gallon - eller lige over fem kroner per liter - er bilnationen USA i chok. De efter amerikanske forhold særdeles dyre dråber er ved at få det økonomiske vækstlokomotiv til at gå i stå og måske endda køre baglæns.
Olie fra Arktis
Republikanerne er straks gået til angreb på præsident Barack Obama og Demokraterne.
- The White House and the rest of the Democrats who run Washington are terrified about the political impact of gas prices, because many of their policies — like the national energy tax — are explicitly designed to raise energy prices, sagde Michael Steel, talsmand for den republikanske formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
Republikanerne mener, at løsningen ligger i at tillade olieboringer i Arktis og langs den amerikanske kyst. Sidstnævnte blev der vedtaget et midlertidigt stop for efter sidste års oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, da en af olieselskabet BP's olieplatforme eksploderede og sank.
Søvnløs Obama
Talsmand Jim Carney fra Det Hvide Hus erklærer, at Obama er bekymret:
- The president is very aware of it and concerned by rising gas prices which have put added pressure on Americans as they deal with an economy that is recovering but is not back to where it needs to be.
Obama selv ligger angiveligt søvnløs, fortæller han:
- What ordinary folks are going through still, even after the economy has started growing again, is something that keeps me up at night, and it's something that I think about the first thing when I wake up in the morning.
Obamas ugentlige tale fra den 23. april handlede om benzinprisen på fem kroner per liter.
Demokraterne ønsker modsat Republikanerne at åbne for hanerne i det nationale oliereservelager i håb om, at det kan skrue priserne ned. Samtidig vil partiet undersøge, om olieselskaber forsøger at udnytte situationen ved at presse priserne i vejret.
På længere sigt erklærer Demokraterne, at der ikke er meget andet at gøre end at gå over til grøn energi - men det har lange udsigter. Det samme kan siges om Republikanernes olieboringer, for en boreplatform og rørledninger bankes næppe op på et par uger.
Realiteterne er, at politikerne på kort- og mellemlang sigt ikke kan gøre det store ved olieprisen og dermed prisen på benzin. I stedet bliver det næppe til mere end billeder af politikere ved tankstationer, der ser bekymrede ud. Det opfordrede demokraten Nancy Pelosi i hvert fald sine partikolleger i kongressen til at kaste sig ud.
Køb et hus - få en bil
Samtidig er boligmarkedet for nybyggede boliger stadig fastfrosset - antallet af salg har aldrig været lavere, siden statistikken så dagens lys i 1963. Dengang havde USA endda 120 millioner færre indbyggere.
Det er naturligvis et klassisk eksempel på, at de spæde økonomiske forårsknopper hurtigt kan blive knust af en ny økonomisk recessions hårde frost.
Nogle mæglere er sågar begyndt at smide en gratis bil med i hushandlen. Læs mere her.
22.4.11
Politikere kæmper om statens størrelse
ØKONOMI: Med republikaneren Paul Ryans plan for et statsbudget i balance har republikanerne nu en fastlagt strategi for, hvordan USA's knusende budgetunderskud skal tackles.
Partiet ønsker store nedskæringer i statens størrelse og samtidig betydelige skattelettelser. Målet er, at staten i 2050 ikke må fylde mere end 15 procent af den samlede økonomi.
Demokraterne og Barack Obama vil også skære for at begrænse underskuddet, men vil til gengæld også hæve skatterne. Her er målet, at staten vil komme til at fylde 23 procent af den samlede økonomi.
Således har de to partier nu tegnet de frontlinier, der vil udgøre en stor del af den kommende præsidentvalgkamp.
Læs mere om de to forslag og de mulige betydninger her.
Partiet ønsker store nedskæringer i statens størrelse og samtidig betydelige skattelettelser. Målet er, at staten i 2050 ikke må fylde mere end 15 procent af den samlede økonomi.
Demokraterne og Barack Obama vil også skære for at begrænse underskuddet, men vil til gengæld også hæve skatterne. Her er målet, at staten vil komme til at fylde 23 procent af den samlede økonomi.
Således har de to partier nu tegnet de frontlinier, der vil udgøre en stor del af den kommende præsidentvalgkamp.
Læs mere om de to forslag og de mulige betydninger her.
18.4.11
Barack Obama langt fra pole position
BAGUD: Barack Obama ser bestemt ikke usårlig ud halvandet år før næste valg.
Den seneste meningsmåling fra Gallup viser således, at kun 41 procent af amerikanerne er tilfredse med hans indsats.
Det tangerer to tidligere bundrekorder fra august og oktober 2010. Gennemsnittet i 2011 har ellers været en rimelig acceptabel popularitet på 48 procent.
En del af forklaringen på tallene skal findes i, at ganske vist vokser økonomien igen, men det har ikke gjort meget indhug i arbejdsløsheden. Der er i vid udstrækning tale om det berygtede begreb "jobløs vækst," hvor virksomhederne øger indtjeningen, men ikke ansætter nye medarbejdere, da de frygter, det hurtigt kan gå den anden vej.
Det skyldes især de voldsomt stigende priser på olie, som har ført til rekordhøje benzinpriser i USA. I et land, der baserer en god del af sin selvforståelse på bilkørsel og dertilhørende frihed, har stigende priser ved pumpen ofte korreleret med faldende popularitet for præsidenten.
Værst af alt for Obama støtter kun 35 procent af de uafhængige vælgere ham stadig. Gruppen er per definition afgørende ved præsidentvalg, og i 2008 stemte 52 procent af disse vælgere på Obama.
Tallene betyder, at Obama skal kæmpe hårdt, men intet er umuligt.
På samme tidspunkt i deres første præsidentperiode lå Jimmy Carter, Ronald Reagan og Bill Clinton ligesom Obama og rodede rundt på 41 procents popularitet. Carter fik ikke sat turbo på sin valgkamp, men både Reagan og Clinton kom som bekendt først over stregen alligevel og vandt deres anden præsidentperiode.
En føring i astronomisk størrelsesorden er historisk heller ingen garanti. Præsident George H. W. Bushs popularitet lå og svingede mellem 80 og 90 procent i 1991 efter den militære sejr over Saddam Hussein og Irak i den første golfkrig. Førende demokrater erklærede, at han var usårlig, og de ville først stille op ved valget i 1996.
En i 1991 ret ukendt opkomling fra Arkansas valgte at tage chancen alligevel – og i 1993 blev Bill Clinton så indsat som USA's 42. præsident.
Den seneste meningsmåling fra Gallup viser således, at kun 41 procent af amerikanerne er tilfredse med hans indsats.
Det tangerer to tidligere bundrekorder fra august og oktober 2010. Gennemsnittet i 2011 har ellers været en rimelig acceptabel popularitet på 48 procent.
En del af forklaringen på tallene skal findes i, at ganske vist vokser økonomien igen, men det har ikke gjort meget indhug i arbejdsløsheden. Der er i vid udstrækning tale om det berygtede begreb "jobløs vækst," hvor virksomhederne øger indtjeningen, men ikke ansætter nye medarbejdere, da de frygter, det hurtigt kan gå den anden vej.
Det skyldes især de voldsomt stigende priser på olie, som har ført til rekordhøje benzinpriser i USA. I et land, der baserer en god del af sin selvforståelse på bilkørsel og dertilhørende frihed, har stigende priser ved pumpen ofte korreleret med faldende popularitet for præsidenten.
Værst af alt for Obama støtter kun 35 procent af de uafhængige vælgere ham stadig. Gruppen er per definition afgørende ved præsidentvalg, og i 2008 stemte 52 procent af disse vælgere på Obama.
Tallene betyder, at Obama skal kæmpe hårdt, men intet er umuligt.
På samme tidspunkt i deres første præsidentperiode lå Jimmy Carter, Ronald Reagan og Bill Clinton ligesom Obama og rodede rundt på 41 procents popularitet. Carter fik ikke sat turbo på sin valgkamp, men både Reagan og Clinton kom som bekendt først over stregen alligevel og vandt deres anden præsidentperiode.
En føring i astronomisk størrelsesorden er historisk heller ingen garanti. Præsident George H. W. Bushs popularitet lå og svingede mellem 80 og 90 procent i 1991 efter den militære sejr over Saddam Hussein og Irak i den første golfkrig. Førende demokrater erklærede, at han var usårlig, og de ville først stille op ved valget i 1996.
En i 1991 ret ukendt opkomling fra Arkansas valgte at tage chancen alligevel – og i 1993 blev Bill Clinton så indsat som USA's 42. præsident.
15.4.11
Budgettet er vedtaget
BUDGET: I går endte den langvarige krig mellem demokrater og republikanere i Kongressen, da budgettet for resten af 2011 blev vedtaget.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
12.4.11
150 år siden kanonerne buldrede borgerkrigen i gang
BORGERKRIG: Urene viste 4:30 om morgenen den 12. april 1861, da to moterer under kommando af løjtnant Henry S. Farley åbnede ild mod det fort i Charlestons havn, hvorfra Stars and Stripes blafrede.
Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.
Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.
Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.
Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.
Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...
Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.
Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.
Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.
Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.
Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.
Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.
Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.
Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.
Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...
Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.
Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.
Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.
Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.
7.4.11
Udtalelser fyldt med varm luft
BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
4.4.11
Aftale om nedskæringer nærmer sig
BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
31.3.11
Obama klar til at give våben til oprørerne
KRIG I LIBYEN: Nyhedsbureauet Reuters kunne i går fortælle, at præsident Barack Obama har udstedt en såkaldt "presidential finding" til CIA.
Det betyder, at CIA nu med loven i hånd kan begynde at give støtte - og måske våben - til de libyske oprørere i kampen mod Moammar Gadaffi.
Dermed kan krigen snart eskalere yderligere fra flyveforbud til beskyttelse af civile til direkte vestlig våbenstøtte til oprørerne.
Læs nyheden her.
Det betyder, at CIA nu med loven i hånd kan begynde at give støtte - og måske våben - til de libyske oprørere i kampen mod Moammar Gadaffi.
Dermed kan krigen snart eskalere yderligere fra flyveforbud til beskyttelse af civile til direkte vestlig våbenstøtte til oprørerne.
Læs nyheden her.
28.3.11
Obama angriber Libyen – Republikanerne angriber Obama
KRIG: Flere af de håbefulde republikanske præsidentkandidater har ytret sig kritisk om Obamas håndtering af krigen mod Libyen – uden at præsentere voldsomt mange løsningsforslag selv. En række citater følger:
Løsningsforslag: Skifter i øjeblikket holdning hver dag, så umuligt at sige.
Løsningsforslag: Ingen.
Løsningsforslag: Støtter krigen i Libyen, men vil gøre tingene "mere effektivt."
Løsningsforslag: Ville være gået ind i krigen tidligere, men har ingen holdning til, hvad der skal ske nu.
Løsningsforslag: "If I were president, certainly there would be more decisiveness."
Til kandidaternes forsvar har de ikke adgang til den samme mængde information, som Barack Obama har, og de får ikke daglige briefinger af USA's efterretningstjenester.
Alligevel er der ingen tvivl om, at kandidaterne må ud af busken med mere skarpe holdninger, hvis de om under et års tid vil tages seriøst i primærvalgene.
Kilde: Realclearpolitics.com
- Newt Gingrich:
Løsningsforslag: Skifter i øjeblikket holdning hver dag, så umuligt at sige.
- Haley Barbour:
Løsningsforslag: Ingen.
- Mitt Romney:
Løsningsforslag: Støtter krigen i Libyen, men vil gøre tingene "mere effektivt."
- Tim Pawlenty:
Løsningsforslag: Ville være gået ind i krigen tidligere, men har ingen holdning til, hvad der skal ske nu.
- Sarah Palin
Løsningsforslag: "If I were president, certainly there would be more decisiveness."
Til kandidaternes forsvar har de ikke adgang til den samme mængde information, som Barack Obama har, og de får ikke daglige briefinger af USA's efterretningstjenester.
Alligevel er der ingen tvivl om, at kandidaterne må ud af busken med mere skarpe holdninger, hvis de om under et års tid vil tages seriøst i primærvalgene.
Kilde: Realclearpolitics.com
25.3.11
To Palin'er er klar til kamp
PRIMÆRVALG: Sarah Palin har længe lignet den førende kandidat for teparti-bevægelsen og den evangelske del af det republikanske parti - mens hendes polariserende personlighed har gjort andre dele af partiet til rystende nervevrag over udsigten til, at hun bliver partiets præsidentkandidat.
Nu dukker "endnu" en Palin op på scenen med præsidentdrømme.
Michele Bachmann er medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne og er valgt i Minnesota.
Ligesom Palin er Bachmann berømt - eller berygtet - for citater om Demokraterne i almindelighed og præsident Obama i særdeleshed, der går meget tæt på grænsen.
Om Demokraternes forslag om CO2-begrænsninger sagde hun, at indbyggerne i hendes delstat skulle være klar til kamp:
- Minnesotans should be armed and dangerous on this issue of the energy tax because we need to fight back."
Om sundhedsreformen blev det sagt:
- This cannot pass. What we have to do today is make a covenant, to slit our wrists, be blood brothers on this thing. This will not pass. We will do whatever it takes to make sure this doesn't pass.
Det var CNN, der i går breakede nyheden. Læs mere her.
Nu dukker "endnu" en Palin op på scenen med præsidentdrømme.
Michele Bachmann er medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne og er valgt i Minnesota.
Ligesom Palin er Bachmann berømt - eller berygtet - for citater om Demokraterne i almindelighed og præsident Obama i særdeleshed, der går meget tæt på grænsen.
Om Demokraternes forslag om CO2-begrænsninger sagde hun, at indbyggerne i hendes delstat skulle være klar til kamp:
- Minnesotans should be armed and dangerous on this issue of the energy tax because we need to fight back."
Om sundhedsreformen blev det sagt:
- This cannot pass. What we have to do today is make a covenant, to slit our wrists, be blood brothers on this thing. This will not pass. We will do whatever it takes to make sure this doesn't pass.
Det var CNN, der i går breakede nyheden. Læs mere her.
21.3.11
Warren Christopher er død
DØDSFALD: Bill Clintons udenrigsminister fra tiltrædelsen i 1993 til januar 1997, Warren Christopher, er død.
Da Christopher i 1993 indtog udenrigsministeriets kontorer var det idylliske tider i USA. Sovjetunionen var slået, og truslen fra islamisterne lå stadig godt et årti ude i fremtiden.
Derfor var ordren fra Clinton da også simpel: Hold udenrigspolitikken fra mig, så jeg kan koncentrere mig om indenrigspolitikken.
Christopher havde erfaringen til at overholde ordren. Han var vicejustitsminister i Lyndon Johnsons regering, og viceudenrigsminister i Jimmy Carters regering.
Han spillede en afgørende rolle som forhandler, da de amerikanske gidsler i Teheran blev løsladt fra fangenskab på samme dag, som Ronald Reagan tiltrådte.
Hans periode som udenrigsminister blev dog ikke helt så idyllisk, som Clinton måske regnede med.
Krigen i Bosnien blev hurtigt et gigantisk problem for USA. Christopher ønskede militære aktioner mod serberne i 1993, men de europæiske allierede sagde nej. Først i 1995 fik han sit ønske, bomberne buldrede over Bosnien, og kort tid efter sørgede Christopher og Richard Holbrooke for fredsaftalen i Dayton.
Afrika gav også karrierediplomaten hovedpine. I Somalia måtte USA trække sig ud af en humanitær operation, da døde amerikanske soldater blev trukket gennem Mogadishus gader.
Amerikanerne blev skræmte af tv-billederne, og da folkemordet i Rwanda kort tid efter tog fart, havde ingen lyst til at nyt militært eventyr i Afrika. Christopher selv instruerede sine ansatte om, at begivenhederne i Rwanda kun i meget begrænset omfang måtte kaldes ”folkemord.”
I 1998 førte det til en undskyldning fra Bill Clinton, da han besøgte Rwanda.
Trods et tilløb på flere år må fredsaftalen i Dayton beskrives som Christophers store succes sammen med den fredelige tilbagevenden af præsident Jean-Bertrand Aristide til Haiti i 1994.
Christopher gik af efter Clintons første valgperiode og blev afløst af USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeline Albright.
Warren Christopher døde af komplikationer efter en operation for kræft. Han blev 85 år.
Da Christopher i 1993 indtog udenrigsministeriets kontorer var det idylliske tider i USA. Sovjetunionen var slået, og truslen fra islamisterne lå stadig godt et årti ude i fremtiden.
Derfor var ordren fra Clinton da også simpel: Hold udenrigspolitikken fra mig, så jeg kan koncentrere mig om indenrigspolitikken.
Christopher havde erfaringen til at overholde ordren. Han var vicejustitsminister i Lyndon Johnsons regering, og viceudenrigsminister i Jimmy Carters regering.
Han spillede en afgørende rolle som forhandler, da de amerikanske gidsler i Teheran blev løsladt fra fangenskab på samme dag, som Ronald Reagan tiltrådte.
Hans periode som udenrigsminister blev dog ikke helt så idyllisk, som Clinton måske regnede med.
Krigen i Bosnien blev hurtigt et gigantisk problem for USA. Christopher ønskede militære aktioner mod serberne i 1993, men de europæiske allierede sagde nej. Først i 1995 fik han sit ønske, bomberne buldrede over Bosnien, og kort tid efter sørgede Christopher og Richard Holbrooke for fredsaftalen i Dayton.
Afrika gav også karrierediplomaten hovedpine. I Somalia måtte USA trække sig ud af en humanitær operation, da døde amerikanske soldater blev trukket gennem Mogadishus gader.
Amerikanerne blev skræmte af tv-billederne, og da folkemordet i Rwanda kort tid efter tog fart, havde ingen lyst til at nyt militært eventyr i Afrika. Christopher selv instruerede sine ansatte om, at begivenhederne i Rwanda kun i meget begrænset omfang måtte kaldes ”folkemord.”
I 1998 førte det til en undskyldning fra Bill Clinton, da han besøgte Rwanda.
Trods et tilløb på flere år må fredsaftalen i Dayton beskrives som Christophers store succes sammen med den fredelige tilbagevenden af præsident Jean-Bertrand Aristide til Haiti i 1994.
Christopher gik af efter Clintons første valgperiode og blev afløst af USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeline Albright.
Warren Christopher døde af komplikationer efter en operation for kræft. Han blev 85 år.
18.3.11
Barbour gør hoserne grønne i kornstaten Iowa
PRIMÆRVALG 2012: Håbefulde republikanske politikere, der drømmer om præsidentposten i USA, flokkes til delstaten Iowa, der er den første til at stemme ved primærvalgene i 2012.
Således besøgte Mississippi-guvernør Haley Barbour staten for nylig, som denne noget rystede håndholdte video viser.
Barbour er en dygtig politiker og en eminent strateg, men har sandsynligvis for mange (tobaks)lig i lasten til at blive valgt. I flere år var han lobbyist for tobaksindustrien.
Læs en vurdering af hans chancer i dette indlæg om mulige republikanske præsidentkandidater.
Således besøgte Mississippi-guvernør Haley Barbour staten for nylig, som denne noget rystede håndholdte video viser.
Barbour er en dygtig politiker og en eminent strateg, men har sandsynligvis for mange (tobaks)lig i lasten til at blive valgt. I flere år var han lobbyist for tobaksindustrien.
Læs en vurdering af hans chancer i dette indlæg om mulige republikanske præsidentkandidater.
14.3.11
Bilernes land siger nej til tog
JERNBANER: I USA farer bilerne hen over de ikoniske 12-sporede motorveje, og i modsætning til Europa har tog aldrig været nogen større succes i landet – udover en lille strækning mellem Washington D.C. og Boston.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
11.3.11
Guvernør Walker forstærker skanserne
FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
7.3.11
Faldende arbejdsløshed og faldende lønninger
ARBEJDSPLADSER: Glæden var stor blandt politikerne og amerikanerne generelt, da der forleden kom nye tal om arbejdsløsheden i USA.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
28.2.11
Indiana har taget sparevejen
THE JOB IS DONE: Medierne har rettet de skarpe projektører med New Jersey og Wisconsin, hvor republikanske guvernører er ved at tage et opgør mod fagforeninger og blodrøde statslige budgetter.
Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.
I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.
Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.
Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.
Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.
Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.
Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.
Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.
Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.
Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.
Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.
- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.
Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.
Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.
I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.
Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.
I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.
Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.
Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.
Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.
Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.
Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.
Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.
Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.
Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.
Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.
- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.
Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.
Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.
I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.
25.2.11
Blæser Romney ind på samme farlige rev som Clinton?
PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er i øjeblikket svag favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.
Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.
I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.
Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.
Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.
Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.
Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.
I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.
Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.
Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.
Mitt Romney forsvarer sin sundhedsreform mod konservative modstandere.
21.2.11
Guvernør angriber fagforeninger
FAGLIG KAMP: I 1959 blev Wisconsin den første stat i USA, der tillod sine medarbejdere at samle sig i fagforeninger og forhandle kollektivt.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
18.2.11
Republikanernes nye stjerne vil ikke være præsident
STJERNESKUD: Chris Christie, republikansk guvernør i New Jersey i efterhånden 13 måneder, er en ny, funklende stjerne på den republikanske himmel.
Fagforeningenerne og Demokraterne er stærke i New Jersey, men alligevel har Christie begyndt en hård sparekurs i staten - og 55 procent af befolkningen støtter ham ifølge meningsmålinger.
På den baggrund drømmer både teparti-aktivister og moderate republikanere om Christie som præsidentkandidat, fordi han vil kunne tiltrække begge grupper.
Christie afviser at stille op til næste valg. Den slags har politikere gjort før og efterfølgende kastet sig ud i valgkampen, men når han ligefrem udtaler sig på følgende måde, er der måske noget om sagen:
- What do I have to do short of committing suicide to convince people that I’m not running.
Her kan du læse mere om, hvorfor Christie er en populær herre blandt Republikanerne.
Fagforeningenerne og Demokraterne er stærke i New Jersey, men alligevel har Christie begyndt en hård sparekurs i staten - og 55 procent af befolkningen støtter ham ifølge meningsmålinger.
På den baggrund drømmer både teparti-aktivister og moderate republikanere om Christie som præsidentkandidat, fordi han vil kunne tiltrække begge grupper.
Christie afviser at stille op til næste valg. Den slags har politikere gjort før og efterfølgende kastet sig ud i valgkampen, men når han ligefrem udtaler sig på følgende måde, er der måske noget om sagen:
- What do I have to do short of committing suicide to convince people that I’m not running.
Her kan du læse mere om, hvorfor Christie er en populær herre blandt Republikanerne.
14.2.11
Trump drages mod Det Hvide Hus
PRÆSIDENTDRØMME: Donald Trump er i det meste af den vestlige verden mest kendt for hentehåret, modelkonerne og ikke mindst tv-programmet ”The Apprentice,” hvor ivrige unge forretningstalenter fik smæk af Trump.
Hele hans imperium er bygget på ejendomshandler, hoteller og casinoer – og han er berømt for at være gået konkurs, men bagefter genopbygge formue og firma.
Nu åbner han så for en drøm om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Ved det nyligt afholdte møde i den såkaldte CPAC-forening holder ledende konservative politikere tale, og efterfølgende stemmer de fremmødte om, hvem de bedst kan lide. Der er således tale om en uofficiel tilkendegivelse af, hvem der er forrest i feltet til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Handelskrig med Kina
Ifølge The Washington Post erklærede Trump til almindelig begejstring i salen følgende under sin tale:
- If I decided to run, I will not be raising taxes, we’ll be taking back hundreds of billions of dollars from other countries that are screwing us, we’ll be creating vast numbers of productive jobs, and we’ll rebuild our country so that we can be proud. Our country will be great again.
Trumps politiske holdninger er typisk republikanske budskaber med lav skat og social konservatisme, men han har dog også et par interessante holdninger, der kan skabe polemik.
Først og fremmest vil han kæmpe for at afskaffe Obamas sundhedsreform. Mere kontroversielt betragter han Kina som en fjende af USA og vil indføre høje toldmure rettet mod handel med Kina. Til CNN har han udtalt følgende:
- I would lower the taxes for people in this country and corporations in this country and let China and some of the other countries that are ripping us off and making hundreds of billions of dollars a year, let them pay.
Penge ikke lig politisk succes
En bugnende pengetank er dog ingen garanti for, at præsidentvalget i 2012 bliver Obama mod Trump. I 2008 brugte Mitt Romney – hvis pengetank dog ikke er nær så stor som Trumps – 45 millioner dollars af sine egne penge, men blev slået af de langt ”fattigere” kandidater Mike Huckabee og John McCain. Som bekendt endte det med, at McCain vandt republikanernes primærvalg.
Trump har sagt, han afgør inden juni 2011, om han stiller op.
Donald Trump deltog i øvrigt ikke selv i den afsluttende popularitets-afstemning, som blev vundet af libertarianeren Ron Paul. Det skal man ikke lægge for meget i. Paul har entusiastiske græsrods-tilhængere og vil i 2011 og 2012 samle enorme summer ind til brug i primærvalgene. Men som sædvanlig vil han have masser af penge, men ikke få særlig mange stemmer ligesom i 2008.
Læs her en gennemgang af de andre mulige præsidentkandidater hos Republikanerne.
Hele hans imperium er bygget på ejendomshandler, hoteller og casinoer – og han er berømt for at være gået konkurs, men bagefter genopbygge formue og firma.
Nu åbner han så for en drøm om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Ved det nyligt afholdte møde i den såkaldte CPAC-forening holder ledende konservative politikere tale, og efterfølgende stemmer de fremmødte om, hvem de bedst kan lide. Der er således tale om en uofficiel tilkendegivelse af, hvem der er forrest i feltet til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Handelskrig med Kina
Ifølge The Washington Post erklærede Trump til almindelig begejstring i salen følgende under sin tale:
- If I decided to run, I will not be raising taxes, we’ll be taking back hundreds of billions of dollars from other countries that are screwing us, we’ll be creating vast numbers of productive jobs, and we’ll rebuild our country so that we can be proud. Our country will be great again.
Trumps politiske holdninger er typisk republikanske budskaber med lav skat og social konservatisme, men han har dog også et par interessante holdninger, der kan skabe polemik.
Først og fremmest vil han kæmpe for at afskaffe Obamas sundhedsreform. Mere kontroversielt betragter han Kina som en fjende af USA og vil indføre høje toldmure rettet mod handel med Kina. Til CNN har han udtalt følgende:
- I would lower the taxes for people in this country and corporations in this country and let China and some of the other countries that are ripping us off and making hundreds of billions of dollars a year, let them pay.
Penge ikke lig politisk succes
En bugnende pengetank er dog ingen garanti for, at præsidentvalget i 2012 bliver Obama mod Trump. I 2008 brugte Mitt Romney – hvis pengetank dog ikke er nær så stor som Trumps – 45 millioner dollars af sine egne penge, men blev slået af de langt ”fattigere” kandidater Mike Huckabee og John McCain. Som bekendt endte det med, at McCain vandt republikanernes primærvalg.
Trump har sagt, han afgør inden juni 2011, om han stiller op.
Donald Trump deltog i øvrigt ikke selv i den afsluttende popularitets-afstemning, som blev vundet af libertarianeren Ron Paul. Det skal man ikke lægge for meget i. Paul har entusiastiske græsrods-tilhængere og vil i 2011 og 2012 samle enorme summer ind til brug i primærvalgene. Men som sædvanlig vil han have masser af penge, men ikke få særlig mange stemmer ligesom i 2008.
Læs her en gennemgang af de andre mulige præsidentkandidater hos Republikanerne.
11.2.11
Skal Demokraterne opgive syden?
STRATEGI: Frem til Lyndon Johnson og hans borgerrets-reformer i 1960'erne var sydstaterne solide, demokratiske stater.
Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.
Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.
Læs hans klumme her.
Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.
Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.
Læs hans klumme her.
6.2.11
Ronald Reagan - 100 år
FØDSELSDAG: 6. februar 1911 blev Ronald Wilson Reagan født i Tampico, Illinois.
Som ung flyttede han til Californien, blev skuespiller og endelig - præsident.
Reagan, der døde i 2004, ville i dag være fyldt 100 år. Det markeres med parader, fester og massiv medieomtale af en præsident, der i dag er idoliseret af begge fløje i amerikansk politik.
I internettets verden af links er der ingen grund til at lave arbejde, som andre allerede har leveret i høj kvalitet. Læs derfor Peggy Noonans fine hyldest til Reagan her.
I 1984 udtværede Reagan sin demokratiske modkandidat Walter Mondale ved præsidentvalget. Her kan du se et sjældent ensidigt valgkort af USA.
Klippet herunder er et af Reagans - afhængigt af synspunkt - mest berømte eller berygtede citater:
Som ung flyttede han til Californien, blev skuespiller og endelig - præsident.
Reagan, der døde i 2004, ville i dag være fyldt 100 år. Det markeres med parader, fester og massiv medieomtale af en præsident, der i dag er idoliseret af begge fløje i amerikansk politik.
I internettets verden af links er der ingen grund til at lave arbejde, som andre allerede har leveret i høj kvalitet. Læs derfor Peggy Noonans fine hyldest til Reagan her.
I 1984 udtværede Reagan sin demokratiske modkandidat Walter Mondale ved præsidentvalget. Her kan du se et sjældent ensidigt valgkort af USA.
Klippet herunder er et af Reagans - afhængigt af synspunkt - mest berømte eller berygtede citater:
Og endelig talen fra Berlin i 1987:
Tillykke med de 100 år, Mr. Ronald Reagan.
Subscribe to:
Posts (Atom)
