Obama vil have asfalt og skinner

ASFALT OG SKINNER: Præsident Barack Obama er lige nu på rundtur i USA. Målet er asfalt, skinner og havne: USA's infrastruktur skal forbedres.

Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.

Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.

En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.

Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.

Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.

Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:

Senatet vil have rørledning

ENERGIPOLITIK: I sidste uge vedtog det amerikanske Senat et budget, og blandt de vedhæftede tilføjelser var en beslutning om at bygge den såkaldte "Keystone-rørledning." Rørledningen skal føre olie fra oliesand med store oliereserver i Canada til raffinaderierne i Texas.

Stemmerne i Senatet fordelte sig med 62 for og 37 imod. Alle Republikanere var for, mens flere Demokrater stemte imod.

Rørledningen er da også kontroversiel på miljøfløjen.

Først og fremmest mener grønne organisationer, at rørledningen vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Billig energi herfra vil begrænse væksten i vedvarende energi. Endelig mener miljøfolkene, at antallet af nye amerikanske job ved bygningen af rørledningen er blevet overdrevet af tilhængerne, og at meget af olien vil gå til eksport.

Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger til gengæld, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst  udnyttelsen af oliesandet.

Der er dog ikke grønt lys for rørledningen med afstemningen. Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har vedtaget en mere erhvervsvenlig version, og de to love bliver svære at forene. Endelig har præsident Barack Obama og Det Hvide Hus det sidste ord, fordi rørledningen krydser grænsen mellem Canada og USA.

Bush: Fem veje ud af krisen for USA

AMBITIONER: Jeb Bush, søn af eks-præsident George H. W. Bush og lillebror til tidligere præsident George W. Bush, er en af kandidaterne i det republikanske felt af præsidentkandidater i 2016.

Derfor skal forbindelserne allerede nu plejes i tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire. Men så tidligt i kampen gælder det også om at indtage politiske positioner og komme med sin vision for USA.

Barack Obama gjorde det før præsidentvalget i 2008 med bogen "The Audacity of Hope." Nu tager Jeb Bush tilløb med en klumme om USA's glorværdige fremtid, hvis landet vælger en konservativ vej.

USA's århundrede
Jeb Bush mener, USA har masser af muligheder for at gøre dette århundrede til USA's århundrede.

Nye boreteknologier vil give et energioverskud. Fremskridt inden for genteknologi og landbrug kan gøre USA til en sulten verdens kornkammer. 3D-printere, selvkørende biler og effektiv bekæmpelse af flere og flere sygdomme er ligeledes byggestene i fremtidens USA. Endelig vil USA i modsætning til Europa og Kina stadig have en ung befolkning i 2050, især hvis USA får styr på indvandringen.

Imidlertid kan underskuddet på statsbudgettet og vaklende offentlige skoler afspore Bushs drømme om en glorværdig fremtid. Konservative løsninger og republikanske sejre ved præsidentvalgene er påkrævede. For at kunne vinde skal Republikanerne kunne sige, hvad de står for - ikke kun for, hvad partiet er imod.

1-5
Bush ser fem veje, som USA skal køre ad:

1) USA skal have en regering, der tillader store virksomheder at gå fallit, og at iværksættere samtidig kan stige op fra gulvet. Regeringen skal ikke vælge vinderne og taberne på forhånd.

2) Kvalitetsuddannelse. USA skal lære af de steder i verden, hvor uddannelse fungerer og "benchmarke" efter det. Forældre skal have langt mere indflydelse i den lokale skole.

3) Det skal en gang for alle slås fast, at succes er en god ting. Rollemodeller skal fremhæves og vise, hvordan deres succes spreder velstand i hele samfundet.

4) Der skal styr på indvandringen. Indvandring skal komme USA's økonomi til gode. Legale indvandrere skal hurtigt nærme sig statsborgerskab. Jeb Bush åbner også for, at illegale indvandrere kan få statsborgerskab, men legale indvandrere skal prioriteres.

5) Endelig skal konservative vise vejen og aktivt engagere sig i lokalsamfundet som forældre, kirkegængere, rollemodeller og via velgørenhed. Det vil fungere bedre end tusinder af statslige velfærdsprogrammer, mener Bush.

Modigt
Især Bushs holdninger til indvandring er modige i et republikansk parti, der længe har talt for en hård linje i indvandringspolitikken. Men de kan åbne op for, at Republikanerne igen kan få fat i latinovælgere, og det er nødvendigt for at vinde valg i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvordan de ældre, hvide græsrødder og teparti-bevægelsen reagerer på Bushs politiske visioner.

Klummen har fundet vej til offentligheden via The Wall Street Journal. Læs den her.

Republikanere slår hånden af Christie

STRATEGI: Republikanerne står stadig delt som parti: Er vejen frem samarbejde og pragmatisme, eller er den rene ideologiske vare og hård oppositionspolitik løsningen?

"American Conservative Union" er en magtfuld organisation, som blandt andet står bag den årlige "Conservative Political Action Conference." Her får fremtrædende republikanske politikere en vigtig scene at hive opmærksom hjem på.

Imidlertid har ACU valgt ikke at invitere New Jerseys republikanske guvernør Chris Christie. Ifølge en fløj i partiet samarbejder han for meget med Demokraterne, og under præsidentvalgkampen spændte han ben for den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney. Christie stod nemlig frem sammen med præsident Barack Obama få dage før valget og krævede føderal hjælp til de delstater, som netop var ramt hårdt af en orkan.

Den holdning bliver skarpt angrebet af partiets pragmatiske fløj, som ser Chris Christie som Republikanernes eneste håb i 2016 - og i øvrigt en politiker, som arbejder for alles bedste.

Politiske resultater

Hvad har han så gjort i New Jersey? Han arvede et underskud på en milliard dollars fra sin demokratiske forgænger, Jon Corzine. Nu er budgettet i balance. I sit første år som guvernør fik han vedtaget en pensionsreform med støtte fra begge partier. Reformen sparede allerede i det første år 267 millioner dollars. Han angreb lærernes fagforening og fik ændret en række forhold, som spændte ben for en effektiv offentlig skole. Samtidig er både ejendomsskatter og indkomstskatter blevet sænket, og budgettet er barberet.

Som politiker er han  berømmet for klare og skarpe udtalelser og ikke den vanlige forsigtige vat-tale, som mange politikere er ramt af.

En klar konservativ profil, som samtidig kan samarbejde. Det betyder, at 74 procent af indbyggerne i det ellers stærkt demokratiske New Jersey bakker op om republikanske Christie. Samtidig har han netop fået opbakning fra en stærkt latino-organisation som den hidtil eneste republikaner. 

Statsmand

Pragmatikerne i partiet mener ikke, Christie kan klandres for at falde Romney i ryggen. Romneys kampagne var håbløs, og han ville have tabt alligevel. Vigtigst af alt: Christie gik sammen med Obama for at hjælpe New Jersey og ignorerede politiske forbehold. Det er symbolet på en statsmand, lyder det. 

En ting er de politiske resultater. Noget andet er fremtiden. I flere meningsmålinger er Christie kun et procentpoint efter Hillary Clinton i målinger af præsidentfeltet i 2016. Andre republikanske kandidater er langt bagude. Men er Republikanerne klar til at gå ad den pragmatiske vej? Det tyder ACU's valg ikke på.

Detroit kører ud over afgrunden

RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.

Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.

En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.

Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.

Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.

Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.

Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.

Læs flere eksempler her.

Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.

Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.

- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.

Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at  det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.

Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.

Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.