THE JOB IS DONE: Medierne har rettet de skarpe projektører med New Jersey og Wisconsin, hvor republikanske guvernører er ved at tage et opgør mod fagforeninger og blodrøde statslige budgetter.
Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.
I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.
Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.
Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.
Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.
Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.
Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.
Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.
Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.
Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.
Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.
- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.
Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.
Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.
I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.
25.2.11
Blæser Romney ind på samme farlige rev som Clinton?
PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er i øjeblikket svag favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.
Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.
I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.
Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.
Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.
Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.
Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.
I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.
Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.
Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.
Mitt Romney forsvarer sin sundhedsreform mod konservative modstandere.
21.2.11
Guvernør angriber fagforeninger
FAGLIG KAMP: I 1959 blev Wisconsin den første stat i USA, der tillod sine medarbejdere at samle sig i fagforeninger og forhandle kollektivt.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
18.2.11
Republikanernes nye stjerne vil ikke være præsident
STJERNESKUD: Chris Christie, republikansk guvernør i New Jersey i efterhånden 13 måneder, er en ny, funklende stjerne på den republikanske himmel.
Fagforeningenerne og Demokraterne er stærke i New Jersey, men alligevel har Christie begyndt en hård sparekurs i staten - og 55 procent af befolkningen støtter ham ifølge meningsmålinger.
På den baggrund drømmer både teparti-aktivister og moderate republikanere om Christie som præsidentkandidat, fordi han vil kunne tiltrække begge grupper.
Christie afviser at stille op til næste valg. Den slags har politikere gjort før og efterfølgende kastet sig ud i valgkampen, men når han ligefrem udtaler sig på følgende måde, er der måske noget om sagen:
- What do I have to do short of committing suicide to convince people that I’m not running.
Her kan du læse mere om, hvorfor Christie er en populær herre blandt Republikanerne.
Fagforeningenerne og Demokraterne er stærke i New Jersey, men alligevel har Christie begyndt en hård sparekurs i staten - og 55 procent af befolkningen støtter ham ifølge meningsmålinger.
På den baggrund drømmer både teparti-aktivister og moderate republikanere om Christie som præsidentkandidat, fordi han vil kunne tiltrække begge grupper.
Christie afviser at stille op til næste valg. Den slags har politikere gjort før og efterfølgende kastet sig ud i valgkampen, men når han ligefrem udtaler sig på følgende måde, er der måske noget om sagen:
- What do I have to do short of committing suicide to convince people that I’m not running.
Her kan du læse mere om, hvorfor Christie er en populær herre blandt Republikanerne.
14.2.11
Trump drages mod Det Hvide Hus
PRÆSIDENTDRØMME: Donald Trump er i det meste af den vestlige verden mest kendt for hentehåret, modelkonerne og ikke mindst tv-programmet ”The Apprentice,” hvor ivrige unge forretningstalenter fik smæk af Trump.
Hele hans imperium er bygget på ejendomshandler, hoteller og casinoer – og han er berømt for at være gået konkurs, men bagefter genopbygge formue og firma.
Nu åbner han så for en drøm om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Ved det nyligt afholdte møde i den såkaldte CPAC-forening holder ledende konservative politikere tale, og efterfølgende stemmer de fremmødte om, hvem de bedst kan lide. Der er således tale om en uofficiel tilkendegivelse af, hvem der er forrest i feltet til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Handelskrig med Kina
Ifølge The Washington Post erklærede Trump til almindelig begejstring i salen følgende under sin tale:
- If I decided to run, I will not be raising taxes, we’ll be taking back hundreds of billions of dollars from other countries that are screwing us, we’ll be creating vast numbers of productive jobs, and we’ll rebuild our country so that we can be proud. Our country will be great again.
Trumps politiske holdninger er typisk republikanske budskaber med lav skat og social konservatisme, men han har dog også et par interessante holdninger, der kan skabe polemik.
Først og fremmest vil han kæmpe for at afskaffe Obamas sundhedsreform. Mere kontroversielt betragter han Kina som en fjende af USA og vil indføre høje toldmure rettet mod handel med Kina. Til CNN har han udtalt følgende:
- I would lower the taxes for people in this country and corporations in this country and let China and some of the other countries that are ripping us off and making hundreds of billions of dollars a year, let them pay.
Penge ikke lig politisk succes
En bugnende pengetank er dog ingen garanti for, at præsidentvalget i 2012 bliver Obama mod Trump. I 2008 brugte Mitt Romney – hvis pengetank dog ikke er nær så stor som Trumps – 45 millioner dollars af sine egne penge, men blev slået af de langt ”fattigere” kandidater Mike Huckabee og John McCain. Som bekendt endte det med, at McCain vandt republikanernes primærvalg.
Trump har sagt, han afgør inden juni 2011, om han stiller op.
Donald Trump deltog i øvrigt ikke selv i den afsluttende popularitets-afstemning, som blev vundet af libertarianeren Ron Paul. Det skal man ikke lægge for meget i. Paul har entusiastiske græsrods-tilhængere og vil i 2011 og 2012 samle enorme summer ind til brug i primærvalgene. Men som sædvanlig vil han have masser af penge, men ikke få særlig mange stemmer ligesom i 2008.
Læs her en gennemgang af de andre mulige præsidentkandidater hos Republikanerne.
Hele hans imperium er bygget på ejendomshandler, hoteller og casinoer – og han er berømt for at være gået konkurs, men bagefter genopbygge formue og firma.
Nu åbner han så for en drøm om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Ved det nyligt afholdte møde i den såkaldte CPAC-forening holder ledende konservative politikere tale, og efterfølgende stemmer de fremmødte om, hvem de bedst kan lide. Der er således tale om en uofficiel tilkendegivelse af, hvem der er forrest i feltet til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Handelskrig med Kina
Ifølge The Washington Post erklærede Trump til almindelig begejstring i salen følgende under sin tale:
- If I decided to run, I will not be raising taxes, we’ll be taking back hundreds of billions of dollars from other countries that are screwing us, we’ll be creating vast numbers of productive jobs, and we’ll rebuild our country so that we can be proud. Our country will be great again.
Trumps politiske holdninger er typisk republikanske budskaber med lav skat og social konservatisme, men han har dog også et par interessante holdninger, der kan skabe polemik.
Først og fremmest vil han kæmpe for at afskaffe Obamas sundhedsreform. Mere kontroversielt betragter han Kina som en fjende af USA og vil indføre høje toldmure rettet mod handel med Kina. Til CNN har han udtalt følgende:
- I would lower the taxes for people in this country and corporations in this country and let China and some of the other countries that are ripping us off and making hundreds of billions of dollars a year, let them pay.
Penge ikke lig politisk succes
En bugnende pengetank er dog ingen garanti for, at præsidentvalget i 2012 bliver Obama mod Trump. I 2008 brugte Mitt Romney – hvis pengetank dog ikke er nær så stor som Trumps – 45 millioner dollars af sine egne penge, men blev slået af de langt ”fattigere” kandidater Mike Huckabee og John McCain. Som bekendt endte det med, at McCain vandt republikanernes primærvalg.
Trump har sagt, han afgør inden juni 2011, om han stiller op.
Donald Trump deltog i øvrigt ikke selv i den afsluttende popularitets-afstemning, som blev vundet af libertarianeren Ron Paul. Det skal man ikke lægge for meget i. Paul har entusiastiske græsrods-tilhængere og vil i 2011 og 2012 samle enorme summer ind til brug i primærvalgene. Men som sædvanlig vil han have masser af penge, men ikke få særlig mange stemmer ligesom i 2008.
Læs her en gennemgang af de andre mulige præsidentkandidater hos Republikanerne.
11.2.11
Skal Demokraterne opgive syden?
STRATEGI: Frem til Lyndon Johnson og hans borgerrets-reformer i 1960'erne var sydstaterne solide, demokratiske stater.
Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.
Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.
Læs hans klumme her.
Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.
Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.
Læs hans klumme her.
6.2.11
Ronald Reagan - 100 år
FØDSELSDAG: 6. februar 1911 blev Ronald Wilson Reagan født i Tampico, Illinois.
Som ung flyttede han til Californien, blev skuespiller og endelig - præsident.
Reagan, der døde i 2004, ville i dag være fyldt 100 år. Det markeres med parader, fester og massiv medieomtale af en præsident, der i dag er idoliseret af begge fløje i amerikansk politik.
I internettets verden af links er der ingen grund til at lave arbejde, som andre allerede har leveret i høj kvalitet. Læs derfor Peggy Noonans fine hyldest til Reagan her.
I 1984 udtværede Reagan sin demokratiske modkandidat Walter Mondale ved præsidentvalget. Her kan du se et sjældent ensidigt valgkort af USA.
Klippet herunder er et af Reagans - afhængigt af synspunkt - mest berømte eller berygtede citater:
Som ung flyttede han til Californien, blev skuespiller og endelig - præsident.
Reagan, der døde i 2004, ville i dag være fyldt 100 år. Det markeres med parader, fester og massiv medieomtale af en præsident, der i dag er idoliseret af begge fløje i amerikansk politik.
I internettets verden af links er der ingen grund til at lave arbejde, som andre allerede har leveret i høj kvalitet. Læs derfor Peggy Noonans fine hyldest til Reagan her.
I 1984 udtværede Reagan sin demokratiske modkandidat Walter Mondale ved præsidentvalget. Her kan du se et sjældent ensidigt valgkort af USA.
Klippet herunder er et af Reagans - afhængigt af synspunkt - mest berømte eller berygtede citater:
Og endelig talen fra Berlin i 1987:
Tillykke med de 100 år, Mr. Ronald Reagan.
4.2.11
Demokraterne satser på syden
KONGRES: Demokraterne har netop valgt byen Charlotte i North Carolina som stedet, hvor partiet i 2012 vil holde sin kongres.
Her vil Barack Obama ikke overraskende blive valgt som partiets præsidentkandidat.
Flere byer var med i opløbet, særligt Cleveland i Ohio og St. Louis i Missouri.
Med valget af en by i sydstaterne signalerer Obama og Demokraterne, at de igen satser på at vinde ellers typisk republikanske stater ved præsidentvalget i 2012.
Således var Barack Obama den første demokrat, som vandt North Carolina siden Jimmy Carter i 1976.
Samtidig blev det også offentliggjort, at Joe Biden igen bliver kandidat til posten som vicepræsident i 2012.
Læs mere her.
Her vil Barack Obama ikke overraskende blive valgt som partiets præsidentkandidat.
Flere byer var med i opløbet, særligt Cleveland i Ohio og St. Louis i Missouri.
Med valget af en by i sydstaterne signalerer Obama og Demokraterne, at de igen satser på at vinde ellers typisk republikanske stater ved præsidentvalget i 2012.
Således var Barack Obama den første demokrat, som vandt North Carolina siden Jimmy Carter i 1976.
Samtidig blev det også offentliggjort, at Joe Biden igen bliver kandidat til posten som vicepræsident i 2012.
Læs mere her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
