24.8.20

Biden fik den digitale konventkrone

Alt gik helt perfekt ved Demokraternes partikonvent. Kamala Harris blev hyldet som vicepræsidentkandidat, mens Joe Biden holdt en blændende tale og slog sit image som Mr. Empathy fast. Han vil kæmpe for et mildere og mere menneskeligt USA og præsidentembede. 

De mange andre taler var nostalgiske og slog på, hvor godt og velfungerende USA var under forskellige demokratiske administrationer.

Kun let vrede over, at stjerneskuddet Alexandria Ocasio-Cortez kun fik 90 sekunders taletid, var der at høre fra de venstreorienterede. Nogle midtersøgende kritiserede hende så for at tale for Bernie Sanders' nominering, men det var hendes rolle, for Demokraterne skal nominere flere kandidater.

Første digitale konvent 

Det var det første digitale konvent nogensinde, og mange mener, det var langt bedre end de vanlige brølende partisoldater og akavede pauser fra scenen efter klapsalver, der ikke altid kommer. Værterne var gode, klipningen tjep og æggende, indslagene både robuste og sjove og talerne effektive. 

I valgkampen 2024 skal der nok komme flere fysiske indslag igen, og sikkert også en eller anden form for fysisk konvent. Mennesker HAR brug for at mødes. Det vil corona ikke ændre på, når først den store sundhedskrise er ovre. Men partierne har klart fået nye våben i deres digitale arsenal. 

Nu må vi se, om Republikanerne er lige så gode. De går i gang i dag.

No comments:

Post a Comment