Nu skulle det hele vende. Det troede Republikanerne. De håbede det. Og mange bad sikkert om det.
For tre uger siden var der valg i New Yorks 20. kongresdistrikt. Vælgerne skulle finde en afløse for Kirsten Gillibrand, som guvernør Paterson udnævnte til senator.
Demokraterne stillede med en ukendt forretningsmand, Scott Murphy.
Republikanerne stillede med Jim Tedisco. Han er leder af Republikanerne i delstatens forsamling, han har været aktiv i politik i over 30 år og er kendt af så godt som alle i distriktet.
Samtidig er der 70.000 flere registrerede republikanere i distriktet end demokrater.
Nederlag
Alligevel tabte Tedisco – med 399 stemmer. Resultatet kom på plads efter flere omtællinger.
Resultatet er et slag i hovedet på Republikanerne og vil demoralisere partiet yderligere.
Valget skulle vise, at amerikanerne vendte sig fra det, Republikanerne kalder Obamas socialistiske politik med massiv statsudvidelse.
Men det tætte nederlag i det ellers republikanske distrikt viser, at Republikanerne stadig har en stenet og snoet vej foran dem. Partiets strateger skal gå endnu mere i tænkeboks, end de allerede er.
Usikker fremtid
Fremtiden ser ikke meget bedre ud. Præsident Obama spytter det ene politiske forslag ud efter det andet. Nu gælder det sundhedsreform.
Obama og Demokraterne vil så godt som indføre skatteyderbetalt sundhedspleje. Republikanerne vil kæmpe for at bevare markedet i systemet.
Men strategien ligger allerede i ruiner. Flere Republikanerne i Kongressen forhandler med Obama om reformen, mens andre blankt afviser enhver handel. Ikke just en forenet front.
Men måske er der en fremtid for Jim Tedisco. Han fremstår i hvert fald ikke som en sur taber, efter han i dag erkendte sit valgnederlag. Måske kan han vippe Murphy af pinden i 2010 – hvis ellers Republikanerne stiger i amerikanernes agtelse.
Læs artikel i avisen Times Union om valget her.
18.4.09
Det sidste senatsvalg er – næsten – afgjort
Langt om længe har Minnesotas valgkommission bestemt, at demokraten Al Franken vandt senatsvalget i november over den siddende republikaner Norm Coleman.
Men der er ikke slut endnu. Coleman vil anke valgkommissionens afgørelse til højesteret i delstaten – og senere måske til den amerikanske højesteret.
Han kan hurtigt komme til at ligne en sur taber, og det kan skade ham senere.
Guvernørdrømme
Rygter vil nemlig vide, at Coleman overvejer at stille op til guvernørvalget i Minnesota i 2010.
Coleman har tidligere forsøgt at blive guvernør i delstaten. Ved valget i 1998 måtte både han og den demokratiske kandidat dog se sig slået af en uafhængig kandidat – showrestleren Jesse ”The Body” Ventura.
Den demokratiske kandidat ved det valg var i øvrigt den tidligere vicepræsident Hubert Humphreys søn, Hubert Humphrey III.
Men vælgerne kan let blive skræmt væk af en mavesur Coleman, der hele tiden appellerer. Så hvorfor gør han dette?
En del af forklaringen kan være loyalitet over for de på landsplan kriseramte republikanere.
Franken sidder ikke i Senatet, så længe retssagerne varer, og derfor har Demokraterne kun 58 pladser mod de 59, de eller ville have.
Og med 59 pladser kan Demokraterne let gennemtrumfe love, da de kun behøver en republikansk senator til at skifte side for at forhindre eventuelle ”filibustre.”
Her kan Demokraterne går efter både Olympia Snowe, Susan Collins og Arlen Specter, der flere gange har hjulpet det demokratiske flertal i Senatet.
Loyalitetsspørgsmål
Spørgsmålet for Coleman i de kommende uger bliver, hvem han er mest loyal over for.
Er det ham selv, opgiver han retssagerne og går efter guvernørposten.
Er det partiet, fortsætter retssagerne i lang tid endnu.
Men der er ikke slut endnu. Coleman vil anke valgkommissionens afgørelse til højesteret i delstaten – og senere måske til den amerikanske højesteret.
Han kan hurtigt komme til at ligne en sur taber, og det kan skade ham senere.
Guvernørdrømme
Rygter vil nemlig vide, at Coleman overvejer at stille op til guvernørvalget i Minnesota i 2010.
Coleman har tidligere forsøgt at blive guvernør i delstaten. Ved valget i 1998 måtte både han og den demokratiske kandidat dog se sig slået af en uafhængig kandidat – showrestleren Jesse ”The Body” Ventura.
Den demokratiske kandidat ved det valg var i øvrigt den tidligere vicepræsident Hubert Humphreys søn, Hubert Humphrey III.
Men vælgerne kan let blive skræmt væk af en mavesur Coleman, der hele tiden appellerer. Så hvorfor gør han dette?
En del af forklaringen kan være loyalitet over for de på landsplan kriseramte republikanere.
Franken sidder ikke i Senatet, så længe retssagerne varer, og derfor har Demokraterne kun 58 pladser mod de 59, de eller ville have.
Og med 59 pladser kan Demokraterne let gennemtrumfe love, da de kun behøver en republikansk senator til at skifte side for at forhindre eventuelle ”filibustre.”
Her kan Demokraterne går efter både Olympia Snowe, Susan Collins og Arlen Specter, der flere gange har hjulpet det demokratiske flertal i Senatet.
Loyalitetsspørgsmål
Spørgsmålet for Coleman i de kommende uger bliver, hvem han er mest loyal over for.
Er det ham selv, opgiver han retssagerne og går efter guvernørposten.
Er det partiet, fortsætter retssagerne i lang tid endnu.
11.4.09
David Patersons timeglas rinder ud
Staten New Yorks guvernør, David Paterson, kom ikke just til magten på en problemfri måde.
Hans forgænger, Elliot Spitzer, måtte træde tilbage, da de viste sig, at han havde brugt sin fritid på at besøge escortpiger i det helt dyre lag.
Således blev David Paterson guvernør over den folkerige delstat, og i øvrigt den kun anden blinde guvernør nogensinde.
Heller ikke administrationen af magten har været problemfri, og alt tyder på, at Paterson kun kommer til at nyde guvernørboligen indtil valget i 2010.
Kun 28 procent af new yorkerne synes, at han gør et godt arbejde. Og kun 22 procent synes, han fortjener endnu en periode. Det viser en undersøgelse af Quinnipiac University.
Over halvdelen af vælgerne mener, han bør sige med det samme, at han ikke genopstiller. 60 procent mener, han gør et dårligt arbejde - den højesteprocentsats nogensinde for en New York-guvernør.
Både nedskæringer og skattestigninger
Patersons problemer begyndte, da han dagen efter sin tiltræden afslørede, at såvel han som hans kone har haft affærer. Det gav ridser i lakken,omend affære-problematikken ikke er helt så stor en sag i New York som den ville være i Mississippi.
Patersons problemer begyndte, da han dagen efter sin tiltræden afslørede, at såvel han som hans kone har haft affærer. Det gav ridser i lakken,omend affære-problematikken ikke er helt så stor en sag i New York som den ville være i Mississippi.
Værre blev det, da finanskrisen slog bunden ud på delstatens budget. Pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale tiltag udgør et bundløst hold.
Paterson har derfor været nødt til at skære over en milliard dollars af budgettet til skoler.
Den ene milliard rækker dog ikke til meget, for politikerne skulle finde 4,6 milliarder dollars.
Det endte med en række voldsomme skattestigninger - i alt 137 af slagsen, blandt andet skat på frisørbesøg og pay-per-view film.
Forslagene koster en gennemsnitlig New York-familie op imod 4000 dollars om året.
Med sociale nedskæringer lagde Paterson sig ud med Demokraterne.
Med skattestigninger lagde han sig ud med Republikanerne.
Et ægte lose-lose scenario - nødvendige prioriteringer eller ej.
Udpegningen af en ny senator efter Hillary CLinton gik også ganske galt. Paterson lagde sig ud med Kennedy-familien og dens politiske støtter - og udpegede i stedet den højreorienterede demokrat Kirsten Gillibrand. Det huede ikke det stærke demokratiske etablissement i selve millionbyen.
Gammel kending på banen
Andrew Cuomo vil måske udfordre Paterson i det demokratiske primærvalg. Cuomo er et navn, der klinger godt i new yorkernes ører. Hans far, Mario Cuomo, var guvernør i staten fra 1983 til 1994 og ganske populær.
Andrew Cuomo vil måske udfordre Paterson i det demokratiske primærvalg. Cuomo er et navn, der klinger godt i new yorkernes ører. Hans far, Mario Cuomo, var guvernør i staten fra 1983 til 1994 og ganske populær.
Ifølge mange var Mario Cuomo præsidentmateriale, og han var da også favorit til nomineringen i både 1988 og 1992.
Ingen af gangene stillede han dog op - i 1992 blandt andet, fordi George Bush senior havde stor opbakning efter Golfkrigen.
Han viste sig dog ikke usårlig, og derfor rykkede opkomlingen Bill Clinton forbi den politiske veteran fra New York og tog Det Hvide Hus.
Søn Andrew Cuomo er justitsminister i New York, og ville ifølge meningsmålinger slå Paterson i et primærvalg med 53 procent mod 32 til Paterson.
Cuomo, eller Paterson hvis han kommer fra baghjul, skal måske op imod en gammel kending, tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani.
Den tidligere omtalte meningsmåling viser dog, at Giuliani ville tabe 36-53 til Cuomo ved et valg. Flere sådanne meningsmålinger skal nok skræmme republikaneren væk fra at prøve.
Læs meningsmålingen her.
Læs mere om David Paterson her.
Patersons officielle side er her.
6.4.09
Obama ville også have vundet distriktsvalg
Måden, valg bliver afgjort på i USA, har fået mange slag. Valgmandskollegiet er udemokratisk og ignorerer de 49 % af vælgerne, der måske har stemt på den tabende kandidat i en stat, lyder det.
Ignorerer man helt den historiske baggrund for valgmandskollegiet og kigger på et af kritikernes forslag til et ”mere demokratisk valg, så har distriktsvalg længe været et forslag.
Her får præsidentkandidaterne en valgmandsstemme for hvert kongresdistrikt, de vinder. Argumentet er, at det vil give alle stemmer mere betydning – og nogle Republikanere tror, at systemet ville have sikret en sejr for John McCain.
Det sidste passer i hvert fald ikke. CQ Politics har endelig fået gennemført beregningerne, der viser, at Obama ville have vundet med 301-237 valgmandsstemmer mod de 365-173, som var resultatet i november.
Se resultatet her:
http://www.cqpolitics.com/cq-assets/cqmultimedia/pdfs/20090318district.pdf
En reform af valgmandssystemet har længe været overvejet, men dette giver i hvert fald ikke en krystalklar løsning for eventuelle reformatorer. Mere demokratisk eller ej? Det vil forskere, politikere og ikke mindst bloggere nok fortsat debattere i mange år. En reform er i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet.
Ignorerer man helt den historiske baggrund for valgmandskollegiet og kigger på et af kritikernes forslag til et ”mere demokratisk valg, så har distriktsvalg længe været et forslag.
Her får præsidentkandidaterne en valgmandsstemme for hvert kongresdistrikt, de vinder. Argumentet er, at det vil give alle stemmer mere betydning – og nogle Republikanere tror, at systemet ville have sikret en sejr for John McCain.
Det sidste passer i hvert fald ikke. CQ Politics har endelig fået gennemført beregningerne, der viser, at Obama ville have vundet med 301-237 valgmandsstemmer mod de 365-173, som var resultatet i november.
Se resultatet her:
http://www.cqpolitics.com/cq-assets/cqmultimedia/pdfs/20090318district.pdf
En reform af valgmandssystemet har længe været overvejet, men dette giver i hvert fald ikke en krystalklar løsning for eventuelle reformatorer. Mere demokratisk eller ej? Det vil forskere, politikere og ikke mindst bloggere nok fortsat debattere i mange år. En reform er i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
