22.5.16

Trump sælger hatte for 850.000 dollars

Donald Trump og Hillary Clintons valgmaskiner kører mildest talt ikke i samme gear.

Clinton har brugt 182 millioner dollars indtil videre. Trump har brugt 57 millioner dollars.

Clinton har en lønnet stab på 732 ansatte. Trump har 70.

Clintons super PAC, Priorities USA, har 47 millioner dollars på kontoen. Trump har ingen Super PAC.

Alene i april brugte Clinton næsten 900.000 dollars på meningsmålinger. Trump har først lige hyret sin første ansatte inden for området.

Clintons datamaskiner er fyldt til randen. Den slags tror Trump ikke på.

Trump fører dog stort i salg af merchandise. Købere har bestilt Trump-hatte og andet lir for over 850.000 dollars. Clinton har kun solgt for 88.000 dollars.

Trump-hatte
Og nå ja, så fører Trump stort i gratis mediedækning takket provokerende tweets på Twitter.

Vinder Trump i november uden nogen reel valgmaskine, må professionelle politiske aktører til at se sig om efter en anden karriere: De bidrager åbenbart ikke med noget.

Men taber Trump, bekræfter det, at amerikansk politik er en så professionaliseret branche, at et par tweets og hatte ikke er nok til at nå Det Hvide Hus. Og det vil være den mindst overraskende konklusion i et ellers vildt 2016.

16.5.16

Bølge af mord skyller ind over amerikanske byer

De første tre måneder af året i Las Vegas var tilsyneladende exceptionelt farlige: Mordraten var fordoblet i forhold til 2015.

Det samme gjaldt for 20 andre store, amerikanske byer som Chicago, Dallas, Jacksonville, Los Angeles og Memphis.

Tilbage i begyndelsen af 1990'erne var mordraterne i amerikanske byer skyhøje, og emnet stod højt på amerikanske vælgeres bevidsthed. Med New York-borgmesteren Rudy Giuliani i spidsen begyndte amerikansk politi at køre nultolerance-politikker. Det var ifølge flere undersøgelser en af de vigtigste grunde til massive fald i antallet af mord og generel nedgang i kriminaliteten.

Nultolerance?
Er kurven nu ved at knække, og skyldes det, at nultolerancen er på vej ud?

Det mener i hvert fald FBI-direktør James Comey. De mange videoer af nogle betjentes hårdhændede behandling af især sorte mistænkte kriminelle - og endda med nogle uberettigede nedskydninger imellem - fører til, at betjente nu er blevet bange for at konfrontere mistænkte. Det åbner døren for mere kriminalitet og sidste ende flere mord, mener Comey.

Men han blev ramt af hård kritik.

For det første, mener kritikerne, der tæller Det Hvide Hus og diverse kriminologer, havde flere byer et faldende antal mord i de målte måneder. Det er altså ingen generel tendens.

Tal og statistik
Samtidig er mordraten nu så lav, at enkeltstående opblomstringer slår stærkt igennem og får enkelte statistikker til at lyse op som Las Vegas' neonhav. Men når neonskiltene slukkes, står vi stadig reelt med et meget lille antal mord.

Uanset hvad, mener forskerne, skal der mere end tre måneders tal til at konkludere, at politiet er ved at miste grebet om kriminaliteten af frygt for videoer om overgreb. Og uanset hvad skal politiet naturligvis  ikke stå uden for loven og bare kunne behandle mistænkte som de vil, lyder det.

6.5.16

Trump har en massiv bunke lektier for

I forgårs var John Kasich, Donald Trumps sidste tilbageværende modstander, på vej ud af landingsbanen i et fly i Columbus, Ohio. Målet var en fundraiser i Washington D.C.

Mens flyet rullede ud mod takeoff, råbte Kasich pludselig op: Stop flyet!

Kasich havde fået nok. Hvorfor gør jeg det her, spurgte han sig selv. Og således trak han sig fra det republikanske primærvalg 2016. Donald Trump er nu eneste tilbageværende kandidat.

Republikanernes præsidentkandidat 2016 bliver Donald Trump.

Det havde meget få regnet med for bare et halvt år siden. Bloggen her kan dog klappe sig på skulderen: Trump blev aldrig afskrevet på USA-Perspektiv.

Og det gør jeg heller ikke, når det kommer til opgøret mod Hillary Clinton. For 2016 bliver Clinton mod Trump, selvom demokraten Bernie Sanders stadig kæmper mod Clinton. Men intet er afgjort i Trump-Clinton-matchen.

Masser af arbejde
Trump har dog mange lektier for de kommende uger.

Han skal finde og gennemtjekke sin vicepræsidentkandidat.

Han skal lave et dækkende valgprogram.

Han skal finde ud af, hvordan han kan bruge Republikanernes konvent i juli.

Han skal sammensætte et effektivt nationalt valgkampsteam.

Han skal samle et frygtindgydende splittet republikansk parti.

Og ikke mindst skal han lære at fundraise.

Sidstnævnte har han nemlig ikke ville endnu - og intet tyder på, han selv vil finansiere sin valgkamp.

- Do I want to sell a couple of buildings and self-fund? I don't know that I want to do that necessarily, But I really won't be asking for money for myself; I'll be asking for money for the party. And it's something that we're going to start on right away, sagde Trump til MSNBC forleden.

Der er noget at indhente i forhold til Hillary Clinton, som forventes at kunne høste op mod en milliard dollars til sin nationale valgkamp.

Ikke ned på knæ
Og hvad angår samlingen af partiet er Trump ikke ligefrem nede på knæ i samme MSNBC-interview:

- The party will come together. But I don't think it's imperative that the entire party come together. I don't want everybody. I don't even want certain people that were extraordinarily nasty. Let them go their own way.

Der er masser at lave for Trump de kommende uger. Men europæiske medier kan godt lægge deres "Clinton er valgt"-dækning væk. Absolut intet er afgjort i det amerikanske folks valg mellem Trump og Clinton.

1.5.16

Middelklassen vakler

Mange forklarer den republikanske præsidentkandidat Donald Trumps store succes med middelklassens nedtur i USA: Lønnerne stagnerer, usikkerheden er massiv, og arbejdspladserne forsvinder.

Ofte fortælles de historier med udgangspunkt i den klassiske industriarbejder. Men akademikere er også udfordrede.

Magasinet The Atlantic har en særdeles god feature, hvor en skribent fortæller om sin kamp for at forblive i middelklassen.

Læs den her.