27.12.14

Magtens veje fører fra Washington

ASFALT: Washington D.C. er centrum for magt i verden, ikke? Obamacare, uddannelsespolitik, miljøstandarder, forsvar og så videre.

Men nej - noget magt flyder stille og roligt fra Washington og tilbage til delstater og lokale myndigheder. Det gælder især på transportområdet.

De føderale myndigheder har ellers haft meget at sige på transportområdet, lige siden præsident Dwight D. Eisenhower i 1956 underskrev "Federal Highway Act." Snart spredte et edderkoppe-spind af Interstate-veje sig ud over USA, og gamle landevejsruter som Route 66 måtte tage plads i mytologien i stedet for at lægge asfalt til amerikanernes biler.

Pengene til byggeriet kom især fra benzinafgifter. Men det er ikke længere en kilde til tusindvis af nye asfaltveje. Bilerne kører stadig længere på literen, og el- og hybridbiler er på vej.

At hæve afgiften er ingen løsning, for ingen vil være med til det.

At tage pengene direkte fra det føderale budget er heller ingen løsning. I forvejen er underskuddet enormt, og alle penge de kommende år går til stigende udgifter til sundhed og pension.

Delstater tager over
I steder er delstaterne ved at overtage byggeriet af nye veje og broer og ikke mindst vedligeholdelsen af eksisterende infrastruktur.

Op imod 30 delstater har vedtaget love, der finansierer infrastruktur. Pengene kommer fra alt over lokale benzinafgifter til lokal moms, obligationer eller vejafgifter. Vejafgifter gør det samtidig muligt for delstater at regulere trafikken, så det er dyrere at køre i myldretiden. Det sker både i Texas, Virginia, Colorado, North Carolina og Florida.

21.12.14

Bush sender prøveballon op

TEST: I sidste uge meldte Jeb Bush sig som mulig præsidentkandidat og etablerede som traditionen byder en komité til at undersøge mulighederne.

Dermed overhalede den tidligere Florida-guvernør folk som Chris Christie, Paul Ryan og Marco Rubio indenom. De har længe været mulige kandidater, men ikke så offensivt og med en komité på slæb.

Hvorfor går sønnen af præsident George H.W. Bush og lillebroderen til George W. Bush så aggressivt til værks? En grund kunne være at undersøge, om det overhovedet er værd at rulle hele artilleriet ud.

Bushs kone er meget lidt begejstret for tanken om manden som præsidentkandidat. Derfor vil hun angiveligt have næsten sikkerhed for, at han kommer gennem de ellers opslidende primærvalg på en forholdsvis let måde. Men det er langtfra sikkert.

I 2000 havde George W. Bush opbakning fra hele partiet, masser af donorer og et dengang stærkt Bush-brand. Alligevel var han tæt på at tabe nomineringen til John McCain. Og i 2016 har Jeb Bush ingen af de fordele.

I meningsmålinger får Bush 15 procent af stemmerne hos primærvalgsvælgerne. Det er kun et procentpoint mere end Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten fra 2012.

Hvad angår donorer har han Bush-familiens netværk, men det er efterhånden svækket. Kan han arve Mitt Romneys fra 2012, eller er han stærk nok til at bygge sit eget op? Lykkes det ikke, må han kæmpe med guvernør Chris Christie om mange af de samme donorer. Det er ikke optimalt for de to moderate kandidater.

Prøveballon
Og netop det moderate er et andet problem. Højrefløjen hos Republikanerne bryder sig ikke om Jeb Bush på grund af hans støtte til immigrationsreform og opbakning til et bestemt uddannelsesprogram med betydelig statslig indblanding. Det er svært at komme gennem et primærvalg hos Republikanerne uden højrefløjsstøtte. Her må Jeb Bush håbe på, at en række kandidater deler stemmerne på den fløj.

Det kan meget vel tænkes, at Jeb Bushs udmelding er en prøveballon. Har han ikke om få måneder en god føring i meningsmålingerne, en række pengestærke donorer og ikke mindst en i hvert fald tilfredsstillet republikansk højrefløj på sin side, kan han trække sin interesse tilbage. Det vil utvivlsomt vække stor begejstring hos konen.

14.12.14

Senatet vedtager budget

BUDGET: En reel finanslov kan USA' Senat stadig ikke enes om. Men i går aftes lykkedes det dog USA's Senat at vedtage et budget på 1,1 trillioner dollars, som holder USA kørende frem til september 2015.

Samarbejde mellem partierne har der været langt imellem. Derfor er det særdeles bemærkelsesværdigt, at moderate demokrater og moderate republikanere gik sammen om at vedtage budgettet. Imens gik venstrefløjen hos Demokraterne og højrefløjen hos Republikanerne imod budgettet.

21 Demokrater stemte imod budgettet.

Den demokratiske modstand blev ledet af venstrefløjs-ikonet og den mulige præsidentkandidat senator Elizabeth Warren. Hos Republikanerne var det ligeledes en mulig præsidentkandidat, der ledte nej-fløjen: Ted Cruz fra Texas.

Warren gik i brechen for et nej, fordi budgettet indeholde en lempelse af Wall Street-reformen fra 2010. Cruz gik i offensiven, fordi budgettet ikke forhindrer præsident Barack Obama i at gennemføre en immigrationsreform baseret på præsidentielle dekreter.

24 republikanere stemte for budgettet.

Tiltrængt samarbejde
De kommende måneder vil vise, om resultatet bliver borgerkrig internt i partierne, eller om det er et signal til fornyet og ifølge vælgerne stærkt tiltrængt samarbejde mellem USA's to partier.

I Repræsentanternes Hus blev budgettet vedtaget med stemmerne 219-206. Præsident Barack Obama måtte ringe hidsigt til demokratiske medlemmer og vride armen om på dem for at forhindre et demokratisk oprør mod budgettet.

Budgettet indeholder blandt andet fem milliarder dollars til at finansiere krigen mod Islamisk Stat og 5,4 milliarder dollars til indsatsen mod ebola.

Et af de seneste års store stridspunkter, Obamas sundhedsreform, hverken mister eller får flere penge i det nye budget. Samtidig er der heller ingen penge til præsidenten uddannelsesprogram, højhastighedsjernbaner eller til IMF.


7.12.14

Sydstaterne er en republikansk bastion

EN DELT NATION: I går vandt republikaneren Bill Cassidy med 57 procent af stemmerne over demokraten Mary Landrieus 43 procent i delstaten Louisianas senatsvalg. 

Det var helt som forventet, og Republikanerne cementerer partiets position som enerådende i Sydstaterne. I ni stater fra North Carolina til Texas har Demokraterne ingen guvernører eller senatorer. I Repræsentanternes Hus dominerer en form for raceopdeling. Distrikter med hvide flertal sender Republikanere til Kongressen. Distrikter uden hvide flertal sender sorte eller latino-demokrater til Washington.

Dermed er den udvikling, der begyndte i 1960 næsten fuldendt. Før Kennedy-regeringen var Sydstaterne stærkt demokratiske. Det var det dengang nyfødte republikanske parti, som i 1860'erne førte og vandt den amerikanske borgerkrig mod Sydstaterne, befriede slaverne og forandrede Sydstaterne for altid.

Fra 1960 og frem var det så Demokraterne, der førte an i kampen for borgerrettigheder og lige muligheder for sorte og hvide. Den kamp har været stærkt medvirkende til, at Sydstaterne har drejet sig og er massivt republikanske. 

Stort flertal
Republikanerne har nu 54 pladser i Senatet, ni flere end i det foregående. Der mangler stadig et valg i Arizona til Repræsentanternes Hus, men lige nu vil Republikanerne få mindst 246 pladser mod 188 til Demokraterne. Det er det største republikanske flertal i Kongressen siden under præsident Truman lige efter 2. verdenskrig. 

I Louisiana har det været en valgkamp op ad bakke for Mary Landrieu. Demokraterne mente med rette, det så håbløst ud, så hun har kæmpet uden finansiel støtte fra den fælles partikasse. Imens kunne Bill Cassidy nyde godt af massiv republikansk støtte.

Mary Landrieu har været senator for Louisiana i 18 år gennem tre valgperioder. Den nyvalgte senator Bill Cassidy kommer fra en post som medlem af Repræsentanternes Hus.

30.11.14

Færre vælgere giver Demokraterne og demokratiet udfordringer

SLØVE VÆLGERE: Jim Costa følte sig helt sikker på at vinde valget til Repræsentanternes Hus i Californiens 16. valgdistrikt.

I 2012 vandt præsident Barack Obama distriktet med 19 procentpoint. Demokraten Costa kunne samtidig nyde godt af, at det 16. distrikt har en af de største andele af latinovælgere i USA, og de stemmer traditionelt på Demokraterne.

Costa vandt – men først efter 15 dages uvished og bunkevis af genoptællinger af stemmerne. Den republikanske udfordrer, Johnny Tacherra, fik 49,3 procent af stemmerne.

Mikro i makro
Valget er et mikrokosmos af Demokraternes makroproblem: Den lave valgdeltagelse ved midtvejsvalg. De trofaste republikanske vælgere stemmer, mens de klassiske demokratiske vælgere – fattige, latinoer og andre etniske minoriteter samt kvinder – bliver hjemme. Derfor blev det så tæt, og derfor vandt Republikanerne så mange sejre andre steder i landet.

Som udgangspunkt burde 2016 blive anderledes. Præsidentvalget vækker de demokratiske kernevælgere, og Republikanerne må i defensiven. Men kommer det til at holde stik?

En demokratisk valgkampsstrateg fra Californien, Ben Tulchin, er ikke begejstret for, at Demokraterne ikke kan komme over målstregen ved midtvejsvalgene. Han frygter afsmitning i 2016 og fremefter.

­  - How do we regain momentum with Latinos? Hillary Clinton has had some success there. Can she regain that spark? And how do we sustain that through 2018 and beyond? The demographics are on our side, but if it only matters every four years, well, elections are every two years, forklarede han til National Journal.

Legitimitet? 
Demokraterne skal nu overveje, om det kun er et cyklisk problem i årene med midtvejsvalg. Det vil ingen demokratisk præsidentkandidat tage for givet, så der vil blive forsket og undersøgt frem mod 2016.

Et stadigt faldende engagement i amerikansk politik er i første omgang et klart større problem for Demokraterne. Til sidst vil det dog være et stort problem for hele det amerikanske demokrati. Hvordan legitimerer politikerne sig med en national stemmeprocent på 36,4 procent? Svaret blæser i vinden.

16.11.14

Republikanerne får endnu en sejrskage

SENATSVALG: Alt tyder på, at den republikanske sejrskage fra midtvejsvalget får en omgang velsmagende glasur: Nemlig endnu en senatorpost, denne gang fra staten Louisiana.

Her fik ingen af kandidaterne 50 procent af stemmerne i første omgang, og derfor skal de to førende kandidater ud i omvalg. Det finder sted 6. december, og kandidaterne er den demokratiske senator Mary Landrieu og republikaneren Bill Cassidy.

Som sydstat er Louisiana klart republikansk. Landrieu fik ganske vist nogle tusinde stemmer mere ved valget i november end Cassidy, men 14 procent af stemmerne gik til en teparti-republikaner, Rob Maness. Han fører nu valgkamp for Cassidy.

Ved valget i 2008 fik Landrieu 33 procent af de hvide stemmer. I år hentede hun kun 18 procent. Selvom hun fik næsten alle sorte stemmer, er det ikke nok til at rette op på sagerne.

Ingen stemmegevinst
For at forsøge at hente højreorienterede stemmer, har hun slået på sin delvise modstand mod abort og støtte til olierørledningen Keystone. Det har imidlertid ført til, at demokratiske donorer og politikere nu ikke vil støtte Landrieu eller føre valgkamp for hende. Havde der så bare været en stemmegevinst, men nej: Bill Cassidy fører angiveligt med 57 procent af stemmerne mod 41 procent til Landrieu.

Efter tre perioder som senator er tiden ved at rinde ud for Landrieu, og Republikanerne kan spise endnu en sejrskage.

2.11.14

Demokraterne taber Senatet

MIDTVEJSVALG 2014: På tirsdag går det løs. Amerikanerne går i valglokalerne og sammensætter hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet. Alle meningsmålinger peger på, at Republikanerne sætter sig på begge kamre. Partiet kontrollerer dermed hele Kongressen. Præsident Obama får intet gennemført de sidste to år af sin anden valgperiode.

For at bevare flertallet skal Demokraterne vinde i Iowa, Colorado, Alaska og Georgia. Det er op ad bakke.

Blå senatorer i røde stater
Republikanernes held er, at i 2014 er der mange demokratiske senatorer på valg i stærkt republikanske stater. De senatorer blev valgt i 2008. Dengang red de på ryggen af Barack Obamas jordskredssejr over John McCain. Den hjælp får de ikke i år.

Som bekendt er der nemlig ikke præsidentvalg, som ellers trækker demokratiske vælgere af huse. De mere apatiske demokratiske vælgere bliver i større udstrækning hjemme ved midtvejsvalgene, mens Republikanerne trofast stemmer. Tendensen kan dog blive udfordret af, at flere stater tillader brevstemmer. Dermed er det muligt for fattige demokratiske vælgere med to job at stemme, selvom de ikke har tid på valgdagen.

Kansas og den uafhængige
Republikanernes store udfordring er i Kansas. Den republikanske senator Pat Roberts er voldsomt upopulær. Det fandt Demokraterne ud af. Derfor tvang partiet dets svage kandidat ud og støttede i stedet den langt mere populære, men partiløse kandidat Greg Orman.

Hvilket parti vil Orman støtte, hvis han bliver valgt? Ingen ved det. Men har han den afgørende stemme, kan han forlange kontrol over alle universets galakser, og de to partier vil kappes om at opfylde ønsket. Så vigtig er flertallet i Senatet med tilhørende flertal i udvalg, formandsskaber i komitéer og så videre.

Repræsentanternes Hus
Repræsentanternes Hus går igen til Republikanerne. I 2010 vandt Republikanerne kontrollen over delstatsparlamenterne i det store flertal af amerikanske delstater. Partiet ændrede derefter valgkredsene, så partiet næsten er garanteret et flertal frem til næste omgang ændring af valgdistrikterne, som ifølge forfatningen finder sted hvert 10. år.

7.6.14

70 år siden D-dag

AFGØRELSE: For 70 år siden strømmede primært amerikanske, britiske og canadiske styrker i land på Normandiets strande. Europas fremtid blev afgjort: Skulle det være nazistisk, demokratisk - eller kommunistisk, hvis Sovjetunionen udnyttede et allieret nederlag på strandene til at skubbe Den Røde Hær frem til Den Engelske Kanal?

Heldigvis lykkedes invasionen. Forinden var gået tre års ekstrem planlægning, hemmelighedskræmmeri og en enorm investering i mænd og materiel fra begge sider - men især fra De Allierede.

Her kan du se, hvordan strandene så ud dengang - og hvordan, de ser ud i dag nøjagtig samme sted. 

Som nævnt gik der årevis med planlægning, træning - og hygge i de engelske byer, mens soldaterne ventede på at gå i land i Frankrig. Læs en bunke fascinerende fortællinger om optakten til D-dag her. 

1.6.14

Californien er kravlet op af mudderet

ØKONOMI: I flere år har Californien vaklet på den økonomiske afgrund. I 2009 truede et budgetunderskud på 27 milliarder dollars. Massive nedskæringer, byer truet af bankerot og en stat i forfald var resultatet. 

Nu udnævner det venstreorienterede medie "The Nation" den demokratiske guvernør Jerry Brown til delstatens redningsmand. Han har gennemført betydelige skattestigninger og samtidig nydt godt af en amerikansk økonomi med sundhedstegn og vokseværk.

Resultatet er et overskud på over fire milliarder dollars - og flere demokrater, der drømmer om Brown som præsidentkandidat. Kun mandens alder på 76 år holder en del tilbage. Læs The Nations begejstrede fortælling her. 

Brown vækker knap så meget begejstring hos USA's højrefløj. Skatteforhøjelserne er en midlertidig gevinst, når virksomheder og driftige individer snart udvandrer fra staten og eksempelvis tager til lavskatte- og højvækststaten Texas.

Samtidig er der stadig udsigt til massive underskud i Californien inden for få år, når en række pensionsforpligtelser skal overholdes. Her skal der helt andre reformer til end skattstigninger, lyder det. Læs en vurdering i den retning her. 



18.5.14

USA's seks bedste præsidenter

RANGORDNING: En yndet sport blandt USA's historikere og politiske kommentatorer er at gå på jagt efter landets bedste præsidenter.

Den politiske redaktør Robert W. Merry mener, at USA står ved en skillevej i landets historie, hvor der er brug for en præsident af topklasse. Det er Obama ikke, og han tror heller ikke på Hillary Clinton eller Jeb Bush i 2016.

Men hvem ser han op til. Han peger på seks præsidenter:

1) Abraham Lincoln - brød årtiers politisk strid om slaveriet og reddede USA fra opløsning.
2) George Washington - sikrede at amerikansk demokrati blev levedygtigt
3) Franklin Roosevelt - førte USA gennem Den Store Depression over 2. verdenskrig til en status som supermagt
4) Thomas Jefferson - udryddede tendenserne til at etablere et aristokrati i USA og begyndte ekspansionen mod vest
5)  Andrew Jackson - etablerede et politisk ethos om en tilbageholdende regering, lave skatter og holdningen om, at regler skal holde sig tæt til forfatningen.
6 ) Teddy Roosevelt - Lancerede et progressivt politisk program, som tog hånd om industrialiseringens udfordringer og gav modvægt til Jacksons ethos.

Alt i alt store præsidenter i brydningstider - og det er der brug for igen. Men Merry tror altså ikke på nogen af de nuværende politikere - og hvor er USA så på vej hen?

Læs Robert W. Merrys essay her.


4.5.14

Obama var fyldt med selvironi

- I 2008 var mit slogan Yes We Can. I 2013 var mit slogan Control+ Alt+Delete.

- Se det i øjnene, Fox, I vil savne mig, når jeg ikke længere er præsident. Det bliver hårdt at overbevise det amerikanske folk om, at Hillary Clinton er født i Kenya.

Sådan lød to af humor-højdepunkterne, da præsident Barack Obama i går gjorde tykt grin med sig selv og amerikansk politik ved den traditionsrige middag i Det Hvide Hus for pressen.

Første omgang handlede om den mislykkede lancering af hjemmesiderne til Obamas sundhedsreform, mens joke to rettede sig mod Hillary Clintons gode muligheder for at erobre det Hvide Hus i 2016.

Se hele omgangen her:


20.4.14

Kuglerne flyver: Chicago i hiphop-bandekrig

CHIRAQ: Siden 1960'erne har banden Gangster Disciples været en pest for Chicagos "South Side"-kvarter. Og med hiphop-musik som baggrund er bandekrigene i Chicago de seneste år taget så meget til, at byen har fået det lidet flatterende tilnavn "Chiraq."

Hovedpersonerne i striden er Lil Jay, en rapstjerne på vej op. Hans disciple kæmper imod bandemedlemmer fra kvarteret Parkway Gardens. Her er loyaliteten hos banden Black Disciples, som musikalsk er repræsenteret af Keith "Chief Keef" Cozart - i stald hos Interscope Records, som bl.a. har så store navne som Dr. Dre og Eminem på kontrakt.

Konfilkten tog til i 2012, da den 18-årige rapper Joseph "Lil JoJo" Coleman blev skudt. Siden dengang har kuglerne fløjet frit i byen. Sidste weekend lød tabstallet på fem dræbte og 36 sårede!

Fusk med antallet af mord
Myndighederne forsøger at slå igen. Borgmester Rahm Emmanuel - tidligere stabschef for præsident Barack Obama - peger på, at antallet af mord holder sig på under halvdelen af de 943, der blev nået i rekordåret 1992. Men graver man i tallene, ser det ikke så positivt ud for krigen mod banderne. Faldet skyldes primært langt færre mord i hjemmene blandt familier. Antallet af bandemord er højere nu end i 1992.

Og måske er tallene ikke engang så "pæne."  I en omgang imponerende journalistisk research skrev Chicago Magazine tidligere på måneden, at mindst 18 mord i 2013 var blevet omdefineret til "dødsfald uden kriminel baggrund" eller andre statistiske fiksfakserier. Bystyret afviser dog enhver form for fusk med tallene.

Hvad der står klart er, at politiet har fået flere penge til at patruljere, men samtidig er der blevet skåret i den præventive indsats. Det har ifølge flere kilder ført til en stigning i antallet af mord. Gadearbejdere ærgrer sig især over, at et program ved navn "Ceasefire" har mistet offentligt støtte. I Ceasefire gik tidligere bandemedlemmer rundt i gaderne for at stoppe vold i opløbet og identificere dem med størst risiko for at havne i et skyderi.

Langt færre mord i New York
FBI's direktør James Comey bekræfter, at det er op ad bakke at bekæmpe banderne i Chicago. Bandestrukturen er mere sofistikeret og har et langt stærkere fundament end i eksempelvis New York - en by, som nu kun har en fjerdedel af det antal mord, Chicago må sluge.

Angiveligt er det også et problem, at mange bandeledere sidder i fængsel - for i gamle dage kunne stærke bandeledere sige "Nu skal der være fred." De mere fragmenterede bander med svagere ledere har ikke samme magt.  Derfor fortsætter 911-opkaldende med at vælte ind hos politiet.

6.4.14

Republikanerne er splittet

PRÆSIDENTVALG 2016: Hos Demokraterne er Hillary Clinton storfavorit til at få nomineringen som partiets præsidentkandidat i 2016. Hos Republikanerne tyder alt lige nu på et gedigent cluster-fuck, som det så smukt hedder i USA. Ingen er favorit, alle ligger tæt på hinanden og kampen kommer til at gøre ondt.

Realclearpolitics har lavet et gennemsnit af alle målinger, og resultatet ser således ud - i procent:

Mike Huckabee 14,0
Rand Paul 13,5
Jeb Bush 11,5
Chris Christie 10,3
Paul Ryan 9,5
Ted Cruz 8,5
Rick Perry 6,0
Marco Rubio 5,8
Scott Walker 5,0
Bobby Jindal 2,7

Chris Christie er ikke slået ud af "bro-skandalen" i New Jersey, den religiøse højrefløj har fundet deres mand i Huckabee, Rand Paul er den libertarianske fløjs kandidat, mens Jeb Bush er populær i virksomhedsfløjen - men der er ingen samlende kandidat. Partiet er splittet.

Konklusionen er dog også, at meningsmålinger på nuværende tidspunkt mest er sjov for de politiske nørder. Alt kan ændre sig på få uger, nye kandidater kommer til, og andre falder fra. I 2006 var der næppe mange, som troede, at Barack Obama to år senere ville slå Hillary Clinton i primærvalget og ende i Det Hvide Hus.

16.3.14

Demokraterne rynker panden før midtvejsvalg

MIDTVEJSVALG: I 2010 vandt Scott Brown overraskende valget til en af den ellers dybt demokratiske delstat Massachussets' senatspladser.

I 2012 måtte han så gå af igen, da en dygtigere demokratisk kandidat end i 2010 slog ham af pinden.

Scott Brown er dog klar igen - denne gang i nabo - og svingstaten New Hampshire. Det er dårligt nyt for Demokraterne. Den siddende senator, Jeanne Shaheen, er ikke voldsomt populær.

I det hele taget peger meget på, at Republikanerne har fine chancer for at tage de seks pladser, partiet skal bruge for at få flertal i Senatet. Lykkes det, vil præsident Barack Obama intet få gennemført de sidste to år af sin regeringstid.

Demokraternes chance for at bevare flertallet vakler pga. præsident Obamas mangel på popularitet og så også en 30 millioner dollar dyr offensiv, som de stærkt konservative Koch-brødre har rullet i gang mod demokratiske senatorer. Brødrene kaster penge i reklamer, som angriber demokratiske politikere for at støtte Obamas upopulære sundhedsreform. Nok penge taler i politik, og reklamerne har effekt.

Samtidig har Republikanerne hentet fine kandidater til valgkampene i Michigan, Colorado og Virginia.

60 millioner dollars til motivation
Demokraterne giver dog ikke op uden kamp. Partiet har allerede sat 60 millioner dollars af alene til at få kernevælgerne motiveret og af sted til stemmestederne i de ti tætteste senatsvalgkampe. Og der er flere penge på vej, hvis kampen bliver endnu hårdere.

Scott Brown vil heller ikke komme let til sejren i New Hampshire. Først skal et primærvalg vindes, og her vil mange anklage Brown for at hoppe fra stat til stat for at få en plads i Senatet. Og levebrødspolitikere er ikke populære i USA.

Senator Elizabeth Warren, som slog Brown i 2012, har allerede meldt ud, at hun vil gøre alt for at støtte kollega Shaheen i nabostaten. Og mange af de organisationer, som hjalp Warren til sejr, er klar til at gå over statsgrænsen og ligeledes hjælpe Shaheen.

10.3.14

Palins popularitet er høj

CPAC: Mange husker tilbage på John McCains vicepræsident-kandidat fra 2008, Sarah Palin, med et overbærende smil. At kunne se Rusland fra Alaska gav udenrigspolitisk erfaring, og hun kunne ikke navngive hvilke aviers, hun læste.

Siden dengang har hun trukket sig som guvernør i Alaska og i stedet tjent millioner af dollars som konservativ kommentator. Spørgsmålet er, om hun stadig har politisk kapital til at øve indflydelse på republikanske valg - og noget tyder på det.

I den netop afsluttede weekend holdt konservative amerikanere deres årlige CPAC-konference. Her mødes konservative aktivister og politikere for at sætte dagsordenen og få hakkeordenen på plads.

Sarah Palin var en af årets taler - og modtagelsen af hende tyder stadig på stor popularitet.

3.3.14

Californien er dehydreret

TØRKE: Californien er ramt af den værste tørke i over 100 år. Resultatet er lavvandende søer, mudrede floder - og værre endnu, tomme drikkereservoirer og truende massive skovbrande.

Sierra Nevada - en stor bjergkæde i delstaten - betyder "snedækket bjerg", og bjergkæden plejer da også at være dækket af sne nu, som om få måneder burde blive til smeltevand. I år er der stort set intet sne. Skisportsstederne ligger stille, men her stopper de økonomiske tab ikke. Til sommer vil landbruget mangle vand, og Californiens berygtede skovbrande kan antage monstrøse proportioner.

Ifølge meteorologerne skyldes hele miseren en højtryksryg, som i månedsvis har blokeret for de så vigtige vinterstorme, der skal fylde Californiens vandreservoirs op.

Her kan du se en bunke billeder af, hvor hårdt tørken er gået ud over delstatens søer. 

Californiens guvernør, Jerry Brown, har erklæret undtagelsestilstand. Inden for få måneder kan det blive nødvendigt at rationere forbruget af vand.

24.2.14

Detroits vej ud af bankerotten

LØSNINGER: Sidste efterår gik Detroit konkurs tynget af årtiers dårligt styre, høj pensionsgæld og en kollapset økonomi.

Nu er genopretningsplanen ved at være på plads - og den ser slet ikke så slem ud for byens nuværende og kommende pensionister, som mange frygtede - hvis man altså vel at mærke er betjent eller brandmand.

De fleste skal acceptere en nedgang i deres pensioner på fire procent. Det er dog stadig for meget, lyder det fra flere fagforeningsfolk.

"It's debilitating and unnecessary cuts to accrued pension benefits," lyder det fra Bruce Barbiaz, talsmand for grupperne.

Nægter de at lege med, bliver nedgangen i stedet på ti procent - med mindre de vinder ved domstolene og får ændret alle nedskæringer med uoverskuelige konsekvenser til følge for Detroit.

Andre ansatte får deres pensioner reduceret med 26 procent - eller 34, hvis de ikke er med på planen.

Obligations-taberne
De helt store tabere bliver ejerne af byens obligationer, for der er sat meget få penge af til at håndtere den gækd. Det sker dog ikke uden kamp for pensionskasser og andre, som ejer obligationer.

- While we understand that favoring pensioners and discriminating against bondholders and other creditors might be politically popular, we believe this is contrary to bankruptcy law and will result in costly litigation that will hamper the city’s emergence from bankruptcy,” lød det fra en af de pensionskasser, som har mange milliarder dollars i klemme.

Gennemfører byen sin plan, vil flere obligationsejere også trække Detroit i retten.

I stedet for at betale gæld af, vil Detroit nemlig investere i infrastruktur, sikkerhed og serviceydelser for at få gang i byen igen. Men pensionsselskaberne vil have gælden indfriet først.

Detroit har store planer, men meget tyder på, at det vil kræve årevis i retssale, før alt er på plads. Det er ikke gode tegn for en by, der har brug for et stabilt politisk og økonomisk miljø for at komme ovenpå igen.

Læs om Detroits vej til konkurs i en række artikler her. 

17.2.14

Obama - den enerådige præsident?

LEDELSESSTIL: Op til valget i 2008 var budskabet klart fra præsidentkandidat Barack Obama: Præsident George W. Bush var enerådig og diktatorisk. Det hele ville blive anderledes med Obama i spidsen:

- The biggest problems that we're facing right now have to do with George Bush trying to bring more and more power into the Executive Branch and not go through Congress at all, and that's what I intend to reverse when I'm president of the United States of America, sagde Obama i oktober 2008.

Efter fem års disharmoni i Washington D.C. har Obama smidt noderne med samarbejde ud og og satser på at skrive de politiske symfonier selv. Det var en del af budskabet i State of the Union-talen.

- I'm not going to wait, because there's too much to do. And America does not believe in standing still.

Obama har i den seneste tid udskudt dele af sundhedsreformen og også besluttet en forhøjelse af minimumslønnen uden at vende sagerne med Kongressen.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Jim Carney, afviser, at det skulle være et problem.

- The matter the president was discussing in his campaign in 2008 wasn't the number. It was the quality and the type of executive actions that he believed were not appropriate, lyder det fra Carney.

Obamas kritik af Bush i 2008 handlede om krigen mod terror, ikke de andre politiske emner, en præsident kan gøre noget ved, siger Carney.

Det giver republikanerne ikke meget for, og nu er det dem, som anklager præsidenten for at være enerådig og diktatorisk.


Endnu sværere med reformer
Den nye kurs gør det ikke nødvendigvis lettere at gennemføre store politiske reformer. Et af Obamas mål for resten af præsidentperioden er en indvandringsreform. I et radiointerview i fredags sagde han:

- I believe it will get done before my presidency is over. I’d like to get it done this year.

Han bad lytterne om at lægge pres på republikanerne:

- The main thing people can do right now is put pressure on Republicans who have refused so far to act. And I think sending a strong message to them that this is the right thing to do, it’s important to do, it’s the fair thing to do, and it will actually improve the economy and give people a chance.

Men Obamas ændrede ledelsesstil imponerer ikke republikanerne, som netop brugte hans nye tilgang som begrundelse for at afvise et samarbejde. En vedtaget indvandringsreform er langt væk:

- Now he’s running around the country telling everyone that he’s going to keep acting on his own. He’s talking about his phone and his pen and he’s feeding more distrust about whether he’s committed to the rule of law. There’s widespread doubt about whether this administration can be trusted to enforce the law. And it’s going to be difficult to move any immigration legislation until that changes, udtalte formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.


10.2.14

Fattige får mindre fødevarehjælp

LANDBRUG: Ligesom i EU fylder landbrugspolitik meget på den amerikanske stats budget. Nu er det lykkes at lande et kompromis om en ny landbrugslov, som tilmed har bred opbakning fra demokrater og republikanere. Præsident Barack Obama underskrev loven i fredags efter vedtagelsen i Kongressen.

Mad til fattige
Som noget særligt handler den amerikanske lovgivning om landbrug også om det såkaldte "Food Stamp Program." Her får fattige amerikanere via et debitkort lov til at købe en bestemt mængde mad hver måned. Op mod 40 millioner amerikanere får del i hjælpen.

I den nye lov vil programmet hver år få skåret en procent i budgettet - ca. 800 mio dollars hvert år i de næste fem år. Samtidig sættes grænsen op for, hvornår amerikanerne kan modtage hjælpen.

Her ville republikanerne gerne have skåret mere, men Obama skulle også tækkes venstreorienterede demokrater. Et kompromis blev landet, især takket være en fleksibel tilgang til selve landbrugsstøtten.

Republikanerne har nemlig været særligt været tilfredse med, at markedet får mere at sige.

Flere milliarder dollars i direkte støtte bliver skåret væk. Før fik flere landmænd fik penge, uden egentlig at gøre noget for dem. Fremover bliver pengene brugt som en form for forsikring. Falder priserne på en afgrøde kraftigt, eller ødelægger en naturkatastrofe høsten, vil landmændene kunne få hjælp.

Loven gælder frem til 2018, men nogle tiltag er allerede dækket ind i længere tid - eksempelvis eksportfremme. I alt er der udgifter for 956 milliarder dollars de kommende ti år i loven.

2.2.14

En times tale - State of The Union

TALE: Tidligere på ugen var temaet, hvad indholdet ville blive i præsident Barack Obamas "State of The Union"-tale.

Nu er talen så holdt. Se den i dens fulde længde her:


Her kan du læse bloggens forudsigelser, som kom til at passe meget godt - dog minus Syrien, som præsidenten behændigt undgik. 

27.1.14

Obama går i offensiven med tale

STATE OF THE UNION: I morgen er det tid til den amerikanske præsidents helt store mulighed for at sætte dagsordenen for et nyt år: Nemlig State of the Union-talen.

Obama vil forsøge at lægge et frygteligt 2013 bag sig og har allerede erklæret 2014 et "Year of Action."

Ifølge Washington-kendere vil Obama især fokusere på den stigende ulighed i USA og kræve den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, forlænget. Læs mere om den sag her. 

Obama vil også bruge en del tid på at forsvare sin sundhedsreform, som mildest talt ikke havde en heldig start i 2013 pga. forklumrede websider og misinformation. Præsidenten vil pege på, at tre millioner amerikanere med succes har tegnet en sygeforsikring, og dermed ruller reformen fremad.

Andre indenrigspolitiske ting kan blive investeringer i infrastruktur og opbakning til en indvandringsreform.

På den udenrigspolitiske front vil Obama berøre konflikten i Syrien, et styrket Al-Qaeda i Irak og tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan. Obama vil sandsynligvis også bede Kongressen om støtte til atomaftalen med Iran. Målet er at holde gang i den diplomatiske proces, som "høge" i Kongressen truer med at afspore med krav om skarpere sanktioner mod præstestyret i Teheran.

Substantiel tale
Mange afviser State of the Union som en omgang tom retorik. Det afviser Robert Lehrmann, der forsker ved American University og er tidligere taleskriver for daværende vicepræsident Al Gore.

Han peger på, at der siden 1965 har været gennemsnitligt 31 krav om konkret lovgivning i talerne. 40 procent af kravene er røget igennem Kongressen efterfølgende.

Den amerikanske forfatning kræver en orientering af kongressen fra præsidenten om hans politik og hans prioriteter. Intet siger dog, at det skal være en tale.

George Washington holdt den første tale i 1790, men fra 1801 til 1912 blev Kongressen orienteret skriftligt. Woodrow Wilson brød den tradition med en tale i 1913. Siden dengang har kun en præsident en enkelt gang orienteret Kongressen skriftligt: Det var præsident Jimmy Carter i 1981.

Det sker næppe igen lige foreløbig. I nutidens 24-timers nyhedscyklus og krav om video er der reelt ingen vej uden om en tale.

20.1.14

Medier hylder lokalmedier

LOKALJJOURNALISTIK: Fra 2000 til 2012 skar amerikanske aviser 32 procent af deres journalister væk. Antallet af journalister gik fra over 25.000 til lige over 17.000.

Den slags har konsekvenser, men selv svækkede lokalmedier formår stadig at lave god, undersøgende journalistik. Og den journalistik får nu ros fra flere sider efter afsløringen af Chris Christie og "Bro-skandalen" i New Jersey. Læs om selve sagen her. 

Det var ikke de store nationale medier, som afslørede skandalen. Det var derimod en lokal trafikskribent i avisen The Record, John Cichowski. Han nægtede at tro på myndighedernes forklaring om, at trafikkøerne skyldtes en "undersøgelse." Han troede på, at politisk hævn var motivet - og flere ugers tidskrævende og god undersøgende lokaljournalistik gik i gang. Til sidst kunne reporteren Shawn Boburg fra samme avis afsløre scoopet takket være en mail fra Christies vicestabschef. Emailen havde titlen "Time for some traffic problems in Fort Lee."

Vil folk støtte medierne?
Det er ikke den eneste succes for lokale medier den seneste tid.

I Connecticut blev guvernør John Towland afsløret i korruption af lokalavisen Hartford Courant og måtte gå af.

I South Carolina blev guvernør Mark Sanfords utroskab og løgn afsløret af en reporter, som ventede på hans fly fra Argentina i Atlantas lufthavn klokken seks om morgenen. Sanford påstod ellers, at han var på trekking langs The Appalachian Trail.

De journalistiske scoops har fået flere til at indse værdien af stærke lokalmedier. Om det er nok til at få folk til at købe aviser eller adgang til websiderne, og dermed støtte medierne, er en helt andet ting. Det er der nemlig intet, der tyder på i tallene for oplagstal, abonnementer eller annoncesalg.

12.1.14

Chris Christie kan overleve

SKANDALE: For få uger siden var den republikanske guvernør i delstaten New Jersey, Chris Christie, storfavorit i det republikanske felt til præsidentvalget i 2016. Han har fået styr på delstatens budget. Republikanere kan lide ham, fordi han har taget kampen op mod stærke fagforeninger og vundet. Demokrater kan lide ham, fordi han er villig til kompromis.

Men "bro-skandalen" har nu sået alvorlig tvivl om hans muligheder for at indtage Det Hvide Hus.

George Washington Bridge er verdens mest trafikerede bro. Den forbinder byen Fort Lee i New Jersey med New York og Manhattan.

Tilbage i august besluttede nogle af Chris Christies ansatte, at den demokratiske borgmester i Fort Lee skulle straffes for ikke at bakke op om Christies genvalg. En række spor på broen blev afspærret, og i fire dage var trafikken i Fort Lee fuldstændig brudt sammen.

En lokal avis afslørede for få dage siden den pinlige mobning og utrolige brud på almindelige principper i en demokratisk retsstat, og siden har Christie måtte kæmpe for sit politiske liv.

Ved et pressemøde i denne uge fik han forsvaret sig så godt, at ikke alt håb er ude for ham. En række nøglepersoner blev fyret, og han påtog sig ansvaret for skandalen - med det forbehold, at han altså ikke konkret tog beslutninger, diskuterede eller endsige vidste noget om sagen tilbage i august 2013.

Højdepunkter fra Christies afgørende pressemøde.

Sidstnævnte må hellere passe - for medierne gennemtrawler på livet løs sagen, og har Christie løjet, er det slut for den republikanske superstjerne.

Her kan du læse en gennemgang af de mange mails, som har ledt til sagen. Glimrende undersøgende journalistik af The New York Times.

6.1.14

Ingen penge til arbejdsløse amerikanere

ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:

- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.

Obama fortsatte:

- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.

Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.

En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.

Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.

North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.

I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.

Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.

Er alt så liv og glade dage i North Carolina?

Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.

Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.