KRIG I LIBYEN: Nyhedsbureauet Reuters kunne i går fortælle, at præsident Barack Obama har udstedt en såkaldt "presidential finding" til CIA.
Det betyder, at CIA nu med loven i hånd kan begynde at give støtte - og måske våben - til de libyske oprørere i kampen mod Moammar Gadaffi.
Dermed kan krigen snart eskalere yderligere fra flyveforbud til beskyttelse af civile til direkte vestlig våbenstøtte til oprørerne.
Læs nyheden her.
28.3.11
Obama angriber Libyen – Republikanerne angriber Obama
KRIG: Flere af de håbefulde republikanske præsidentkandidater har ytret sig kritisk om Obamas håndtering af krigen mod Libyen – uden at præsentere voldsomt mange løsningsforslag selv. En række citater følger:
Løsningsforslag: Skifter i øjeblikket holdning hver dag, så umuligt at sige.
Løsningsforslag: Ingen.
Løsningsforslag: Støtter krigen i Libyen, men vil gøre tingene "mere effektivt."
Løsningsforslag: Ville være gået ind i krigen tidligere, men har ingen holdning til, hvad der skal ske nu.
Løsningsforslag: "If I were president, certainly there would be more decisiveness."
Til kandidaternes forsvar har de ikke adgang til den samme mængde information, som Barack Obama har, og de får ikke daglige briefinger af USA's efterretningstjenester.
Alligevel er der ingen tvivl om, at kandidaterne må ud af busken med mere skarpe holdninger, hvis de om under et års tid vil tages seriøst i primærvalgene.
Kilde: Realclearpolitics.com
- Newt Gingrich:
Løsningsforslag: Skifter i øjeblikket holdning hver dag, så umuligt at sige.
- Haley Barbour:
Løsningsforslag: Ingen.
- Mitt Romney:
Løsningsforslag: Støtter krigen i Libyen, men vil gøre tingene "mere effektivt."
- Tim Pawlenty:
Løsningsforslag: Ville være gået ind i krigen tidligere, men har ingen holdning til, hvad der skal ske nu.
- Sarah Palin
Løsningsforslag: "If I were president, certainly there would be more decisiveness."
Til kandidaternes forsvar har de ikke adgang til den samme mængde information, som Barack Obama har, og de får ikke daglige briefinger af USA's efterretningstjenester.
Alligevel er der ingen tvivl om, at kandidaterne må ud af busken med mere skarpe holdninger, hvis de om under et års tid vil tages seriøst i primærvalgene.
Kilde: Realclearpolitics.com
25.3.11
To Palin'er er klar til kamp
PRIMÆRVALG: Sarah Palin har længe lignet den førende kandidat for teparti-bevægelsen og den evangelske del af det republikanske parti - mens hendes polariserende personlighed har gjort andre dele af partiet til rystende nervevrag over udsigten til, at hun bliver partiets præsidentkandidat.
Nu dukker "endnu" en Palin op på scenen med præsidentdrømme.
Michele Bachmann er medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne og er valgt i Minnesota.
Ligesom Palin er Bachmann berømt - eller berygtet - for citater om Demokraterne i almindelighed og præsident Obama i særdeleshed, der går meget tæt på grænsen.
Om Demokraternes forslag om CO2-begrænsninger sagde hun, at indbyggerne i hendes delstat skulle være klar til kamp:
- Minnesotans should be armed and dangerous on this issue of the energy tax because we need to fight back."
Om sundhedsreformen blev det sagt:
- This cannot pass. What we have to do today is make a covenant, to slit our wrists, be blood brothers on this thing. This will not pass. We will do whatever it takes to make sure this doesn't pass.
Det var CNN, der i går breakede nyheden. Læs mere her.
Nu dukker "endnu" en Palin op på scenen med præsidentdrømme.
Michele Bachmann er medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne og er valgt i Minnesota.
Ligesom Palin er Bachmann berømt - eller berygtet - for citater om Demokraterne i almindelighed og præsident Obama i særdeleshed, der går meget tæt på grænsen.
Om Demokraternes forslag om CO2-begrænsninger sagde hun, at indbyggerne i hendes delstat skulle være klar til kamp:
- Minnesotans should be armed and dangerous on this issue of the energy tax because we need to fight back."
Om sundhedsreformen blev det sagt:
- This cannot pass. What we have to do today is make a covenant, to slit our wrists, be blood brothers on this thing. This will not pass. We will do whatever it takes to make sure this doesn't pass.
Det var CNN, der i går breakede nyheden. Læs mere her.
21.3.11
Warren Christopher er død
DØDSFALD: Bill Clintons udenrigsminister fra tiltrædelsen i 1993 til januar 1997, Warren Christopher, er død.
Da Christopher i 1993 indtog udenrigsministeriets kontorer var det idylliske tider i USA. Sovjetunionen var slået, og truslen fra islamisterne lå stadig godt et årti ude i fremtiden.
Derfor var ordren fra Clinton da også simpel: Hold udenrigspolitikken fra mig, så jeg kan koncentrere mig om indenrigspolitikken.
Christopher havde erfaringen til at overholde ordren. Han var vicejustitsminister i Lyndon Johnsons regering, og viceudenrigsminister i Jimmy Carters regering.
Han spillede en afgørende rolle som forhandler, da de amerikanske gidsler i Teheran blev løsladt fra fangenskab på samme dag, som Ronald Reagan tiltrådte.
Hans periode som udenrigsminister blev dog ikke helt så idyllisk, som Clinton måske regnede med.
Krigen i Bosnien blev hurtigt et gigantisk problem for USA. Christopher ønskede militære aktioner mod serberne i 1993, men de europæiske allierede sagde nej. Først i 1995 fik han sit ønske, bomberne buldrede over Bosnien, og kort tid efter sørgede Christopher og Richard Holbrooke for fredsaftalen i Dayton.
Afrika gav også karrierediplomaten hovedpine. I Somalia måtte USA trække sig ud af en humanitær operation, da døde amerikanske soldater blev trukket gennem Mogadishus gader.
Amerikanerne blev skræmte af tv-billederne, og da folkemordet i Rwanda kort tid efter tog fart, havde ingen lyst til at nyt militært eventyr i Afrika. Christopher selv instruerede sine ansatte om, at begivenhederne i Rwanda kun i meget begrænset omfang måtte kaldes ”folkemord.”
I 1998 førte det til en undskyldning fra Bill Clinton, da han besøgte Rwanda.
Trods et tilløb på flere år må fredsaftalen i Dayton beskrives som Christophers store succes sammen med den fredelige tilbagevenden af præsident Jean-Bertrand Aristide til Haiti i 1994.
Christopher gik af efter Clintons første valgperiode og blev afløst af USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeline Albright.
Warren Christopher døde af komplikationer efter en operation for kræft. Han blev 85 år.
Da Christopher i 1993 indtog udenrigsministeriets kontorer var det idylliske tider i USA. Sovjetunionen var slået, og truslen fra islamisterne lå stadig godt et årti ude i fremtiden.
Derfor var ordren fra Clinton da også simpel: Hold udenrigspolitikken fra mig, så jeg kan koncentrere mig om indenrigspolitikken.
Christopher havde erfaringen til at overholde ordren. Han var vicejustitsminister i Lyndon Johnsons regering, og viceudenrigsminister i Jimmy Carters regering.
Han spillede en afgørende rolle som forhandler, da de amerikanske gidsler i Teheran blev løsladt fra fangenskab på samme dag, som Ronald Reagan tiltrådte.
Hans periode som udenrigsminister blev dog ikke helt så idyllisk, som Clinton måske regnede med.
Krigen i Bosnien blev hurtigt et gigantisk problem for USA. Christopher ønskede militære aktioner mod serberne i 1993, men de europæiske allierede sagde nej. Først i 1995 fik han sit ønske, bomberne buldrede over Bosnien, og kort tid efter sørgede Christopher og Richard Holbrooke for fredsaftalen i Dayton.
Afrika gav også karrierediplomaten hovedpine. I Somalia måtte USA trække sig ud af en humanitær operation, da døde amerikanske soldater blev trukket gennem Mogadishus gader.
Amerikanerne blev skræmte af tv-billederne, og da folkemordet i Rwanda kort tid efter tog fart, havde ingen lyst til at nyt militært eventyr i Afrika. Christopher selv instruerede sine ansatte om, at begivenhederne i Rwanda kun i meget begrænset omfang måtte kaldes ”folkemord.”
I 1998 førte det til en undskyldning fra Bill Clinton, da han besøgte Rwanda.
Trods et tilløb på flere år må fredsaftalen i Dayton beskrives som Christophers store succes sammen med den fredelige tilbagevenden af præsident Jean-Bertrand Aristide til Haiti i 1994.
Christopher gik af efter Clintons første valgperiode og blev afløst af USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeline Albright.
Warren Christopher døde af komplikationer efter en operation for kræft. Han blev 85 år.
18.3.11
Barbour gør hoserne grønne i kornstaten Iowa
PRIMÆRVALG 2012: Håbefulde republikanske politikere, der drømmer om præsidentposten i USA, flokkes til delstaten Iowa, der er den første til at stemme ved primærvalgene i 2012.
Således besøgte Mississippi-guvernør Haley Barbour staten for nylig, som denne noget rystede håndholdte video viser.
Barbour er en dygtig politiker og en eminent strateg, men har sandsynligvis for mange (tobaks)lig i lasten til at blive valgt. I flere år var han lobbyist for tobaksindustrien.
Læs en vurdering af hans chancer i dette indlæg om mulige republikanske præsidentkandidater.
Således besøgte Mississippi-guvernør Haley Barbour staten for nylig, som denne noget rystede håndholdte video viser.
Barbour er en dygtig politiker og en eminent strateg, men har sandsynligvis for mange (tobaks)lig i lasten til at blive valgt. I flere år var han lobbyist for tobaksindustrien.
Læs en vurdering af hans chancer i dette indlæg om mulige republikanske præsidentkandidater.
14.3.11
Bilernes land siger nej til tog
JERNBANER: I USA farer bilerne hen over de ikoniske 12-sporede motorveje, og i modsætning til Europa har tog aldrig været nogen større succes i landet – udover en lille strækning mellem Washington D.C. og Boston.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
11.3.11
Guvernør Walker forstærker skanserne
FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
7.3.11
Faldende arbejdsløshed og faldende lønninger
ARBEJDSPLADSER: Glæden var stor blandt politikerne og amerikanerne generelt, da der forleden kom nye tal om arbejdsløsheden i USA.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
Subscribe to:
Posts (Atom)
