31.12.17

Kirsten Gillibrand vil have magten

Mange taler om Elizabeth Warren, den stærkt venstreorienterede demokratiske senator fra Massachussets, som demokraternes spidskandidat til præsidentvalget i 2020.

Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.

Budskabet: Meget kan ske endnu.

Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.

En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.

Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."

Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.

Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.

Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.

Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:

- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”

Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.

25.12.17

State of the Trump 2017

Det er tid til årskavalkader, og nogle af de sjoveste er dem, der opsummerer Donald Trumps liv i Det Hvide Hus.

New York Times har en fænomenal beskrivelse af Trumps dagligdag fyldt med Twitter, frituremad fra McDonalds, rigelige mængder is og en hel del Coca Cola. 

Samme medier opgør antal løgne fra Trumps side versus Obama. Her fører Trump efter et år allerede over Obama i hele sidstnævntes præsidentperiode. Winning bigly!

Og Trump har endda formået at holde langt mere ferie på et år end Obama på otte - trods kritik fra Trump mod Obama i sin tid for, at den demokratiske eks-præsident danderede den lidt vel rigeligt.

Godt nytår - her glæder skribenten sig til et 2018 med midtvejsvalg og flere Trump-tirader.

18.12.17

Skattereformen bliver vedtaget

Første udgave af den republikanske skattereform er vedtaget i begge Kongressens kamre. Nu skal et kompromis mellem hvert kammers udspil landes, og så skal Kongressen endeligt vedtage reformen. Republikanerne har travlt: Med demokraten Doug Jones' sejr i Alabama snævrer Republikanernes flertal i Senatet ind til en stemme fra januar. Det er næppe nok til at bære reformen igennem.

Men lige nu er der nok stemmer. Tvivlere som Bob Corker fra Tennessee og Marco Rubio fra Florida melder sig på ja-siden. Reformen bliver vedtaget, sandsynligvis inden jul. 

Hvad er det politiske indhold? Det har CNN sammenfattet på bedste vis her. 

På kort sigt afhænger meget af, hvad vælgerne mener. Hos Republikanerne støtter et lille flertal af vælgerne reformen. To tredjedele af de uafhængige er imod, mens kun en ud af 19 demokrater støtter op om planen. Langt de fleste er enige om, at reformen primært kommer velhavende til gode.

På lang sigt afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå med økonomien. Går den stærkt fremad det kommende år? Så vil Trump og Republikanerne tage æren på baggrund af reformen.

Viser der sig masser af smuthuller i lovgivningen - som er skrevet meget hurtigt, i hemmelighed og endog med kuglepens-rettelser i margenen hist og her - vil Republikanerne få smæk.

Og på meget lang sigt vil reformen give USA et større statsunderskud på op imod 1.000 milliarder dollars. Nogle argumenterer for, at det svækker USA's mulighed for investering i infrastruktur og for at omstille samfundet til den digitale fremtid.  Andre mener, at USA's nationale sikkerhed er truet på langt sigt, fordi der ikke bliver penge til forsvar og efterretningstjenester.

På højrefløjen argumenterer man derimod for, at skattelettelserne giver virksomhederne penge til at investere i job, forskning og udvikling, som vil sikre landets fremtid.

Hvem der har de rette svar, ved vi først om årtier. Men en ting ved vi: Donald Trump kan snart skrive under på sin første store og substantielle lovgivningsmæssige reform. Mon ikke det giver et jublende tweet eller to? 

11.12.17

Milliardær-indflydelse på steroider

Da Højesteret i 2010 afgjorde retssagen "Citizens United vs. FEC" åbnede det op for hidtil uset indflydelse for USA millionærer og milliardærer i den politiske proces.

Således afgjorde Højesteret, af forfatningens ret til ytringsfrihed også betyder, at staten ikke må begrænse individers brug af penge i politiske kampagner.

Siden er milliarderne flydt ind i politik til begejstring for nogle og rædsel for andre.

De begejstrede er især på den republikanske front, hvor politisk engagerede mangemilliardærer som Sheldon Adelson og Koch-brødrene pumper mange milliarder ind i Republikanerne og forventer skattelettelser og anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad til gengæld. Lige nu ser det altså ud til, at begge parter er glade.

Derfor vil de videre af den vej. Lige nu er det ikke muligt at trække politiske donationer fra i skat. Men det vil det republikanske forslag til skattereform ændre på. 

Politiske iagttagere kalder lovændringen for "Citizens United på steroider" og "milliardær-indflydelse subsidieret af skatteyderne." Tilmed er der ingen krav om offentlighed ved donationer.

27.11.17

Forbes går imod Republikanernes skatteplan

Mediet Forbes er ikke just en venstrefløjsbastion. Bedst kan det nok beskrives som USA's svar på danske Børsen.

Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA. 

Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.

Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.

Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:

- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.

Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:

- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.

Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?

20.11.17

De evangeliske kristne følger Trump

At den kristne højrefløj hos Republikanerne støtter Trump er noget, der vil blive analyseret af historikere årtier frem. Trump store begejstring for kvinder, fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.

Hvad er forklaringen?

Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.

Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.

Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump  en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader. 

13.11.17

Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag

En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.

Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.

Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.

En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.

Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.

Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.

Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.

Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.

5.11.17

Fradrag er slagmarken i skattereform

Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere. 

Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.

Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!

Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.

Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?

Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.

Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.

De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.

Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.


23.10.17

Republikanerne nærmer sig skattereform

En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.

Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform. 

Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:

- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.

Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:

- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.  

Selskabsskat på 20 %
Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag. 

Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning. 


16.10.17

Udrydningstruet art genopstiller til Senatet

Moderate republikanere er en art lige så truet af udrydning som næsehorn.

Derfor er det en god nyhed for dem med de politiske tilbøjeligheder, at den republikanske senator Susan Collins fra delstaten Maine erklærer at hun genopstiller i 2018.

Fra Collins senatskollega Shelley Moore Capito fra West Virginia lød det til Politico:

- Her staying obviously keeps an essential voice in our conference especially in areas where she's worked a lot, like health care, she's just got great leadership and great ideas. And as a fellow woman, a Republican woman in the Senate, this is a good thing.

Collins går altså ikke efter guvernørposten i Maine, hvor guvernør Paul LePage - også en republikaner i en ellers ret blå, demokratisk stat - ikke kan genopstille.

Han ville til gengæld gerne være gået efter Collins' job. De to hader hinanden, så Collins er sikkert ikke helt utilfreds med at spolere guvernørens politiske fremtidsdrømme. Dog ville Collins langtfra være sikker på at vinde guvernørposten i staten.

I stedet bliver hun altså nu i Senatet. Hun kan ikke altid lide jobbet, for hun er ikke ideolog og vil gerne lave brede aftaler og få lovgivning igennem. Det er ikke just den måde, Kongressen fungerer på i dag.

Sammen med senatorerne John McCain fra Arizona og Lisa Murkowski fra Alaska var hun blandt de republikanere, som blokerede for Republikanernes forsøg på sundhedsreform.







9.10.17

Trump slagter Obama-bekendtgørelser

Det er nu 11 måneder siden, Donald Trump vand præsidentvalget, og siden januar har Republikanerne siddet tungt på magten med flertal i begge Kongressens kamre. Men ingen love er blevet vedtaget.

Derfor må Trump fortsætte med at plukke i Obamas bekendtgørelser og omgøre dem, som det er hans lovmæssige ret.

For en uge siden gjaldt det Obamas bekendtgørelse om, at arbejdsgivere i sundhedsforsikringer skal betale for medarbejders prævention. Det er nu fortid.

På miljøområdet er Team Trump ved at ophæve Obamas bekendtgørelser om bilers brændstofeffektivitet og forureningsregler for fabrikker.

Skal sparke gang i økonomien
Og endelig gælder det nu finansområdet. Trump og finansminister Steven Mnuchin vil fjerne flere bekendtgørelser.

En tvinger virksomheder til at offentliggøre forskellen mellem direktørers og menigt ansattes løn. En anden handler om at gå på børsen, hvor firmaer i dag ikke må "dyppe tåen i vandet" med særligt udvalgte investorer. Endelig er der forbud for private firmaer mod at hente mere end en million dollars via crowdfunding. Alle skal de væk.

- The U.S. has experienced slow economic growth for far too long. Changing the rules will harness American ingenuity and allow small businesses to grow, siger Mnuchin.

Nu voksede amerikansk økonomi godt nok med mellem tre og fem procent i syv af præsident Barack Obamas otte år som præsident, men der skal jo argumenter til.

Hvorfor fjernede Trump i øvrigt ikke bare alle Obamas bekendtgørelser i den første uge af sin præsidentperiode? Angiveligt fordi Trump faktisk lyttede til politiske strateger. Var alle ændringer gennemført i den første tid, ville der jo ikke være nogen sejre nu, og så ville det hele se endnu mere inaktivt og fiasko-ramt ud. Derfor har han gemt en del muligheder for at fjerne og ændre bekendtgørelser over længere tid.

2.10.17

Det virker at fifle med valgkrav

Hvem er berettiget til at stemme i USA? Det er langt fra så entydigt som at sige alle over 18 med amerikansk statsborgerskab.

De seneste årtier har flere stater nemlig indskrænket valgretten ved at kræve, at du skal have bestemte former for identifikation med. Tilhængerne siger, det sikrer mod valgfusk. Modstanderne siger, det er en måde at forhindre den anden fløjs vælgere at stemme. Uanset hvad ser det ud til at virke efter sidstnævnte målestok.

En undersøgelse af vælgere i delstaten Wisconsin viser, at valgdeltagelsen i 2017 blev reduceret med mellem 0,9 og 1,8 procent. Årsagen var, at nogle vælgere blev afvist på grund af mangel på ID og medfølgende generel forvirring. Donald Trump vandt delstaten med 0,7 procent af stemmerne, så her kan reglerne have afgjort staten til Trumps fordel.

Rammer fattige og minoriteter 
Det er da netop også Republikanerne, som gør sig ud i de fleste forsøg med at kræve ID. Det er nemlig oftest fattige og minoriteter - og dermed demokratiske kernevælgere - der mangler de ønskede ID-kort. I undersøgelsen udgjorde hvide 8 % af de, der blev afskrækket fra at stemme. Sorte udgjorde 28 %. Blandt husholdninger med under 25.000 dollars i årsindtægt blev 21 procent afholdt fra at stemme. Det gjaldt kun 2,7 procent af husholdninger med over 100.000 dollars i årsindtægt.

I North Carolina afviste Højesteret at godkende et republikansk forslag til vælger-ID-lov, som med næsten kirurgisk præcision ramte sorte. 

Staterne siger, de er fair, for det er gratis at få ID-kortene. Men det er kun officielt. Et kort kræver typisk en fødselsattest, og de koster penge og er bøvlede at få. Og for at gøre det endnu mere besværligt at få ID-kortene, har flere stater indført regler om, at det kun er muligt at få de krævede kort eksempelvis en onsdag mellem 11 og 13. Her arbejder de fleste fattige i job, de ikke lige kan få fri fra.

Der bliver ført utallige retssager om emnet, og i de enkelte delstaters kongresser fortsætter kampen ligeledes - især efter Wisconsin-undersøgelsen der viser, hvor stor gennemslagskraft reglerne kan have.



18.9.17

Californien vil flytte primærvalget

Californien vil fra 2020 flytte sit primærvalg frem, så det kommer efter de første fire stater: Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. I dag stemmer Californien i juni, hvor primærvalgene som regel er afgjort.

Delstatens rationale er at få mere indflydelse på primærvalgene. Men flytter Californien sit primærvalg, vil det få meget stor betydning for den måde, USAs store partier finder deres præsidentkandidater.

Californien er absolut USA's befolkningsrigeste delstat. Vinder en kandidat valget her, bliver han eller hun næsten umulig at stoppe på grund af en stor føring i antal delegerede. Og det kræver enormt mange penge at være med i spillet i delstaten. At en ukendt guvenør skulle komme fra baghjul - eksempler på det tæller Jimmy Carter og Bill Clinton - bliver så godt som utænkeligt.

Det får også ideologisk indflydelse. Californien er en særdeles venstreorienteret delstat og er faktisk den eneste delstat, hvor Hillary Clinton sikrede Demokraterne flere stemmer i 2016, end Barack Obama fik i 2012. Dermed kan venstreorienterede demokrater som senatorerne Elizabeth Warren eller Bernie Sanders få lettere spil mod midterorienterede demokrater som tidligere vicepræsident Joe Biden eller Louisiana-guvernør John Bel Edwards.

Det kan være fint i primærvalgene, men kan give Demokraterne hovedpine ved selve præsidentvalget. En Elizabeth Warren henter næppe mange svingvælgere i North Carolina eller Michigan.

Reelt en samlet primærvalgsdag?
Ændringen vil også give californiske politikere, som er kendt i delstaten, et stort forspring. Få kender Los Angeles-borgmester Eric Garcetti rundt omkring i USA. Men mange kender ham i Californien. Han kan springe de første fire stater over og alligevel føre primærvalget med en sejr i Californien.

Og så er der alle Sydstaterne, der traditionelt stemmer på samme dag, Supertirsdagen. Hvordan vil de reagere på Californiens beslutning? Flytter de deres primærvalg til samme dato som Californien, har vi reelt et nationalt primærvalg på en og samme dag, hvor det hele bliver afgjort. Udover det er kedeligt for os bloggere, vil det kræve mange millioner dollars i valgkassen, for at en kandidat kan klare sig og blive taget seriøst.

Det hele kan ende i noget endnu værre rod, hvis flere andre stater reagerer og flytter rundt på deres primærvalg for stadig at få en del af den politiske kage, før Californien spiser det hele.

Lovforslaget om at flytte primærvalget ser ud til at blive vedtaget, og Californiens guvernør Jerry Brown vil skrive under.



11.9.17

Paul Ryan er under angreb

Det er ikke sjovt at være Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus, i øjeblikket. Alle kritiserer ham, fra egne partifæller i Kongressen over præsident Donald Trump til Demokraterne. 

Er Ryan overhovedet en dygtig leder? Det stiller flere spørgsmål ved.

Ja, han er valgt otte gange til Kongressen. Men det er fra et meget konservativt valgdistrikt i Wisconsin. Opstillede Republikanerne en kaktus i distriktet, ville kaktussen snildt vinde.

Så var han vicepræsidentkandidat i 2012 under Mitt Romney, men det skyldtes primært, at Romney - den rige, elitære og ældre hvide mand fra Østkysten - behøvede en ung mand fra Midtvesten til at afbalancere kandidaturet.

Senere udnyttede Ryan berømtheden fra 2012 til at få posten som formand. Men han har hverken formået at få kontrol over den fløj af Republikanerne, der går under navnet "Freedom Caucus". Han har et elendigt forhold til præsident Trump, og han har ikke formået at opbygge noget samarbejde med den demokratiske opposition. Intet tyder på, han har de lederegenskaber, der i dagens tilspidsede politiske klima kan gøre ham til en effektiv formand.

Kun en formand blev præsident 
Paul Ryan drømmer som så mange andre politikere om Det Hvide Hus, men på grund af svaghederne er der næppe grund til at regne Ryan som en stærk præsidentkandidat. Udover hans egne svagheder er det at være formand for Repræsentanternes Hus generelt en uriaspost, der på grund af formandens behov for at være skarp ideolog svækker personen så meget i den brede offentlighed og over for midtervælgerne, at drømme om Det Hvide Hus fordamper. Det er kun lykkedes for en tidligere formand at blive præsident: James Polk, der var formand fra 1835 til 1839 og præsident fra 1845 til 1849.

Til gengæld klarede Polk sig glimrende, og han er ofte placeret højt på listen over bedste amerikanske præsidenter. I løbet af sin embedsperiode vandt han en krig mod Mexico og kunne dermed tilføje staterne Californien, New Mexico, Texas og det meste af Oregon-territoriet til USA. Han fik stærkt nedsat toldsatser, begyndte byggeriet af Washingtonmonumentet og udstedte USA's første frimærker - en stor ting i udviklingen af datidens infrastruktur.

En sådan fortælling kommer Paul Ryan næppe til at skabe for sig selv.


4.9.17

Trump vil opsige frihandelsaftale med Sydkorea

I en usikker verden er det altid godt med venner. Men i Europa er mange USA-allierede usikre på, hvor de har præsident Trump og USA.

Samme følelses sidder mange vestligt orienterede ledere  med i Asien. Her opsagde Donald Trump den gennem flere år forhandlede frihandelsaftale TPP, som ville have bundet mange lande tæt til USA og inddæmmet Kina.

Hvad så med Sydkorea? Det må da være en loyal allieret, som USA gerne vil pleje i disse urolige nordkoreanske tider.

Nej, åbenbart ikke. Donald Trump vil nemlig gerne trækker sig ud af frihandelsaftalen med Sydkorea, kendt som KORUS. 

Både den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, den økonomiske rådgiver Gary Cohn og forsvarsminister James Mattis kæmper imod. De mener, at det vil skade USA's økononomi at trækker sig ud, og samtidig underminerer USA forholdet til og økonomien hos en vital allieret, når Nordkoreas atomvåben og missilprogram skal håndteres.

Horrible deal
Donald Trump peger på, at USA sidste år eksporterede for 42,3 milliarder dollars til Sydkorea og importerede for 69,9 milliarder dollars. Altså et minus på 27,7 milliarder dollars.

- It’s a horrible deal. It was a Hillary Clinton disaster, a deal that should’ve never been made. It’s a one-way street, lød det fra Trump i et interview med The Washington Post i april.

Wendy Cutler, chefforhandleren for USA da aftalen blev forhandlet i årene 2007-2014, er mindre overbevist om det smarte i at trække sig ud nu. I The Hill skriver hun:

- If not handled carefully, the latest impasse could lead to renewed trade tension between the U.S. and Korea. It also takes place at a time, after exceedingly threatening North Korean missile tests, when the bilateral alliance could not be more important

Frihandelsaftalen giver Trump frie hænder til at trække USA ud af aftalen med seks måneders varsel.

28.8.17

Dårlige meningsmålinger for Republikanerne

Præsident Donald Trump kan lide rekorder, og nu har han endnu en: Med 34 procent opbakning har Trump fået den laveste opbakning for en førsteårspræsident i en Gallup-måling nogensinde. Om rekorden får et tweet er nok mere tvivlsomt.

Til sammenligning kom Barack Obama aldrig under 40 procent, og det er endda i det første års hvedebrødsdage, at præsidentens popularitet plejer at være højest. Hvad sker der med Trumps popularitet, hvis en økonomisk krise rammer USA?

Svagheden har fået flere republikanske politikere til at overveje at udfordre Trump i 2020-primærvalgene. Både Ohio-guvernør John Kasich, senator Ben Sasse fra Nebraska og senator Ted Cruz fra Texas overvejer at gå ind i kampen, og det samme gør angiveligt vicepræsident Mike Pence. Det kan dog ende med at splitte de republikanske primærvælgere, så Trump kan sikre sig sejren, mens hans modstandere deler anti-Trump-stemmerne.

Men bliver en siddende præsident Trump udfordret af sit eget parti i 2020, vil det svække ham kraftigt frem mod præsidentvalget. I 1976 udfordrede Ronald Reagan præsident Gerald Ford og var lige ved at slå ham i primærvalgene. Det svækkede Ford så meget, at demokraten Jimmy Carter vandt præsidentvalget.

Det er ikke kun Trump, som er upopulær hos Republikanerne. Senatsleder Mitch McConnell har kun støtte fra 19 procent af vælgerne. Lederen i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har opbakning fra 33 procent af vælgerne.

Det korte af det lange er, at Demokraterne har en gylden mulighed for at gå i offensiven de kommende år. Spørgsmålet er, om partiet formår at udnytte mulighederne, eller om borgerkrigen mellem Bernie Sanders-fløjen af venstrefløjsidealister og mere moderate og vil nogen sige realistiske demokrater spidser til og splitter partiet.

21.8.17

Den lamme and i Det Hvide Hus

Få måneder før et præsidentvalg og til en valgperiode slutter 20. januar er det vanligt at anse den amerikanske præsident for en lam and - "lame duck." Alle har øjnene rettet mod den næste præsident, og den siddende har ingen politisk kapital tilbage. Intet politisk bliver gennemført.

Denne gang kan det dog være sket 3,5 år før næste præsidentvalg. Donald Trump er nemlig en lam and. Det argumenterer David A. Graham i hvert fald for i The Atlantic. 

Han peger på, at Trumps lovgivningsmæssige ønsker er kollapset med det fejlslagne forsøg på ny sundhedsreform, og ingen i Kongressen ser ud til at være klar til at kæmpe til døden for Trumps ønsker om skattereform eller investeringer i infrastrukturen.

Ingen frygt 
Ingen kongresmedlemmer frygter præsidentens vrede, og frygt er ofte en god ting, når præsidenter skal have lovgivning igennem. Lyndon B. Johnson er kongeeksemplet her.

Samtidig hagler skandalerne stadig ned over Det Hvide Hus, og de ansatte siger op, bliver fyret eller positionerer sig til nye job - igen alt sammen noget, der typisk ses i det sidste halve år af en præsidents embedsperiode.

Endelig er Trumps popularitet nede nær de 35 procent. Det oplevede George W. Bush først i de sidste måneder af sin præsidenttid, da finanskrisen begyndte at rulle og sendte USA og verden til tælling med den største økonomiske krise siden 1930'erne.

Udenrigspolitik, dekreter eller krise
Hvad kan Trump gøre?

Graham foreslår udenrigspolitikken, men siger selv, at Trump mangler en klar strategisk vision og i øvrigt førte valgkamp på Amerika først og altså ikke udenrigseventyr.

Præsidentielle dekreter er en anden løsning, men her er de lavthængende frugter plukket, og en kommende præsident vil kunne ændre alle beslutninger.

Og så er der den endnu ukendte krise, som kan få nationen til at samle sig om Trump. Spørgsmålet er så bare, om Trump vil kunne håndtere den krise til nationens tilfredshed, og det kan vi godt sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, den hidtidige erfaring taget i betragtning.

13.8.17

Olieselskaber siger nej tak til Keystone XL

Olierørledningen Keystone XL har været et hedt politisk emne i USA i mange år: Højreorienterede og forretningsvenlige Republikanere vil bygge olierørledningen, som skal føre olie fra Canadas tjæresande til amerikanske raffinaderier i Texas. Demokrater og miljøforkæmpere kæmper imod: Olie er fortiden og risiko for miljøkatastrofe langs rørledningen er massiv.

Præsident Barack Obama blokerede i hele sin præsidenttid for Keystone XL. Men med præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus fik rørledningen det grønne stempel.

- It's going to be an incredible pipeline, greatest technology known to man, lød det fra Trump om røret.

Problemet: Nu vil oliefirmaerne ikke længere have ledningen til otte milliarder dollars, som ifølge bygherrerne vil kunne transportere 830.000 tønder olie om dagen.

Siden diskussionen toppede i årene 2010-2014 er der sket meget med oliemarkedet. Vigtigst af alt er prisen på en tønde olie faldet fra et pænt stykke over 100 dollars til nu mellem 40 og 50 dollars.

I en verden, der svømmer i billig olie, vil raffinaderierne have fleksibiliten til at købe olie, hvor den er billigst. Det er den ikke fra det canadiske tjæresand, særligt ikke hvis de canadiske myndigheder strammer miljølovgivningen, som meget tyder på. Derimod er produktion fra amerikanske kilder blevet billigere og lettere med ny teknologi.

Derfor: Selv om regeringen i Washington D.C. smiler til Keystone XL, gør olieraffinaderierne det ikke. Og derfor er fremtiden for den umådelig usikker. Det gælder også, selvom fortalere for rørledningen forklarer miljøforkæmperne, at dagens olietransport med tog er væsentligt mere usikker end en fast rørinstallation.

Det er dårlige nyheder for virksomheden TransCanada, som har brugt tre milliarder dollars på at få drømmen om Keystone XL ført ud i livet. Mislykkes det projekt, falder virksomheden måske. Og det markerer, at en af de senere års større sejre for olieindustrien med det grønne lys til Keystone XL måske bliver den sidste sorte sejr, simpelthen fordi olieindustrien også har set ind i fremtiden, og den er baseret på andet end fossil energi.

7.8.17

Pence mod Trump i 2020

En vicepræsident har aldrig udfordret sin chef, den siddende præsident, i USA. Men disse år er fyldt med debuter og første gang'er, og i 2020 kan vi måske få den første af slagsen her.

Intet tyder på, at Mike Pence og Donald Trump har noget nært forhold. Og 90 % af Republikanerne i Kongressen ønsker sandsynligvis Pence som præsident.

Pence ligner da også en kandidat i 2020. Han mødes jævnligt med nøglerepublikanere i de tidlige primærvalgsstater, og han holder også flittigt møder med donorer i sine kontorer i Washington D.C.

Naturligvis afviser han, at han er kandidat, men tag ikke fejl: Har Donald Trump kun 20-30 procent opbakning eller endda mindre i 2019, så melder han sig på banen. Gad vide hvilke Twitter-tirader det vil give?!

Selvfølgelig kan han ende med at blive præsident inden, hvis Donald Trump bliver afsat, Trump bliver træt af livet som præsident (hvilket han angiveligt allerede er) og trækker sig, eller den daglige fastfood slår Trump ihjel. Men det er en helt anden sag.

1.8.17

11 dage med "The Mooch"

Som mange nok har opdaget, fik den umådeligt kontroversielle Anthony "The Mooch" Scaramucci 11 dage som kommunikationschef i Det Hvide Hus.

Avisen The Washington Post markerer den korte ansættelse med en rangordning af alle Scaramuccis 11 dage på posten. Pænt ser det ikke ud.

Og således kan livet tjept ændre sig. For lidt over en uge siden blev Scaramucci far, og han rejste med præsident Donald Trump rundt i landet. Nu er han fyret, konen er skredet med barnet og nå ja, så er "The Mooches" seje solbriller designet til kvinder. 

16.7.17

Republikanerne nyder godt af "gerrymandering"

I 2010 skyllede en republikansk flodbølge over USA. Vælgerne rasede over præsident Barack Obamas sundhedsreform, og opildnet af teparti-aktivister gennemførte Republikanerne en succesrig valgkamp med kamp mod en stærkt voksende stat i fokus.

Resultatet var republikansk flertal i Kongressen og ikke mindst en massiv mængde guvernørposter og flertal i de enkelte delstaters kongresser.

Samme år var fandt der en folketælling sted i USA, som det gør hvert 10. år. Folketællingen afgør, hvor mange repræsentanter hver enkelt delstat skal have i Kongressen, antal valgmænd, folketællingen er grundlag for utallige støtteordninger, statistikker og så videre.

Ikke mindre vigtigt er det, at efter hver folketælling kan delstaterne efter eget valg frit "tegne" de nye kongresdistrikter. Republikanerne udnyttede sammenfaldet af valgsucces og gentegning af distrikterne. Mange valgdistrikter fik meget sære udseender. Målet var simpelt: De fleste af modstandernes vælgere skulle samles i få valgdistrikter, hvor Demokraterne så ville vinde stort. Flertallet af valgdistrikter skulle have et lille, men sikkert republikansk flertal. Processen kaldes "gerrymandering", og målet er at få relativt flere medlemmer af Kongressen, end valgresultatet egentligt berettiger til.

Gerrymandering truet af Højesteret
Effekten har været omdiskuteret, men to nye rapporter forsøger at skabe overblik over sagen. Her er konklusionen klar: Der ville stadig være republikansk flertal i Repræsentanternes Hus selv uden gerrymandering, men flertallet ville kun være på 2-3 medlemmer mod 45 i dag. Republikanerne har vundet stort på gerrymandering.

Præsident Barack Obama og hans daværende justitsminister Eric Holder har gjort kampen mod gerrymandering til deres hovedprojekt efter præsidenttiden. Om den kamp lykkes, afhænger meget af midtvejsvalget i 2018, valget i 2020 og den medfølgende folketælling. Uden flertaller, ingen gerrymandering-ændringer - og kan Demokraterne modstå fristelsen til at "gerrymandere" til deres fordel, hvis det parti står med flertallene?

Dog kan det hele ændre sig, hvis Højesteret kender de meget grove tilfælde af gerrymandering for ulovlige. En sag og afgørelse her kan muligvis være på vej inden 2018.

9.7.17

Industrijob forsvandt - nu forsvinder butiksarbejdspladserne

I valgkampen var det industriarbejdspladserne, præsident Donald Trump lovede at hente tilbage til USA. Og der er da ganske rigtigt også forsvundet mange millioner af dem, selvom mange argumenterer for, det mere skyldes automation end frihandel.

Mange af de industriansatte fik job i forretninger og butikslivet. Men nu skyller en jobdræbende disruptionbølge indover de små og mindre byers forretningsliv, hvor onlinehandelen dræber de små butikker. Imens er det kun de store byer, der får marketing- og lagerjobs af Amazon og de andre onlinegiganter.

Altså: Endnu engang lider "Small-town America". Læs historien her. 

2.7.17

Trump: Ophæv Obamacare uden at vedtage ny lov

Vedtagelsen af den republikanske sundhedsreform, AHCA, vakler i Senatet. 

Flere konservative senatorer mener ikke, loven går langt nok i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. Og flere moderate republikanske senatorer mener, loven går for langt i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. På det grundlag er det svært at skabe et kompromis. Lettere bliver det ikke af, at kun 17 procent af amerikanerne bakker op om AHCA, mens 55 % er imod. Det viser en meningsmåling fra NPR/PBS.

Derfor: Trump to the rescue




The Donald er inspireret af Nebraska-senator Ben Sasse, som foreslår at afskaffe Obamacare, så loven udløber senest i 2018. Republikanerne har så indtil da til at skrue en ny lov sammen.

30 millioner færre forsikrede
Fremgangsmåden bliver nok svær at overbevise de moderate senatorer om. Ifølge en rapport fra Brookings Institute vil Sasses fremgangsmåde føre til, at 30 millioner amerikanere mister sundhedsforsikringen i 2019. 82 procent af dem er arbejderfamilier - altså Donald Trumps kernevælgere.

Derfor fortsætter armlægningen i Senatet, og kritikken af Trumps håndtering af sagen er massiv. Vi er milevidt fra de nærmest årelange agendasættende fremgangsmåder, som Barack Obama brugte til sin sundhedsreform ACA i 2009, Ronald Reagan til sin skattereform i 1981 eller Lyndon B. Johnson til sin pakke med borgerrettigheder i 1965.

Den republikanske Maine-senator Susan Collins har ikke været imponeret af Trumps håndtering af Kongressen. Andre kilder fortæller, at Trump reelt ikke ved, hvad der står i loven, og bruger mere tid på at angribe medierne på Twitter end på at påvirke stemmeafgivningen i Senatet. 

26.6.17

Sundhedsreform rammer Senatet

I begyndelsen af maj vedtog Repræsentanternes Hus med lille flertal den republikanske sundhedsreform AHCA, som skal afløse Barack Obamas sundhedsreform ACA. I sidste uge præsenterede Senatet så deres version af reformen. De tre udgaver af et amerikansk sundhedssystem er stillet op over for hinanden på overskuelig grafisk måde af The Washington Post her. 

Lykkes det at få 50 stemmer for reformen i Senatet, skal de to huse i Kongressen mødes og vedtage et fælles lovforslag, og så skal begge kamre igen stemme om reformen. Vi er altså tættere end nogensinde før på et dødsstød for præsident Barack Obamas signaturlov, men vi er stadig rigtig langt fra.

For det første er det langt fra sikkert, at  den republikanske senatsleder Mitch McConnell kan samle 50 stemmer i Senatet. Det republikanske flertal er på 52. Altså må kun tre senatorer melde fra hos Republikanerne, da vicepræsident Mike Pence har den afgørende stemme ved en 50-50 afstemning.

Både konservativ og moderat modstand 
Der er allerede to ret sikre nej-stemmer: Nemlig senatorerne Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine. De to moderate kvinder kan ikke acceptere, at AHCA fjerner støtten til organisationen Planned Parenthood, som blandt andet hjælper gravide kvinder under graviditeten, men som også støtter aborter. Og McConnell kan ikke give dem noget, for tillader han støtte til Planned Parenthood, vil flere konservative senatorer sige nej.

Tre konservative senatorer- Rand Paul fra Kentucky, Ted Cruz fra Texas og Mike Lee fra Utah - har meldt sig ud som måske nej. Her skal McConnell give dem flere konservative godbidder, altså skære endnu mere ud af Obamacare.

Det gør det svært at holde fast i de moderate republikanere, hvor Nevada-senator Dean Heller i lørdags meldte sig som modstander.

Det bliver i allerhøjeste grad op ad bakke for McConnell.

I mellemtiden hamrer Demokraterne løs med argumenter om, at 22+ millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring, mens de rige får endnu flere skattelettelser. En massiv lobbyindsats er i gang fra Demokraternes side.

Skulle det lykkes for McConnell at få reformen vedtaget, er vi stadig et godt stykke fra endegyldig vedtagelse, fordi der som nævnt skal laves et kompromisforslag, som igen skal vedtages i begge kamre. Med ekstremt snævre flertal i begge kamre kan meget gå galt endnu for Republikanerne.


19.6.17

Trump trækker opmærksomhed - Republikanere ændrer USA

For et par uger siden kunne verden vantro se en bunke milliardærer og generaler rose præsident Donald Trump til skyerne ved at kabinetsmøde. Mange undrer sig over, hvorfor Republikanerne finder sig i præsident Trump, der ved kabinetsmødet opførte et show, der kunne sammenlignes med de værste diktaturstater.

En mulig forklaring har John Cassidy i New Yorker. 

Han peger på, at vælgernes og mediernes opmærksomhed  er rettet mod Trumps skandaler og Twitter-udgydelser. Trump er som et skinnende objekt, der fanger alles blikke. Imens kan Republikanerne i Kongressen i fred og ro vedtage love, der ændrer sundhedsystemet og dermed en sjettedel af den amerikanske økonomi, eller vedtage nye reguleringer, der igen giver banker de friheder, som nogle mener førte til finanskrisen.

Cassidy mener, at tiltrak Trump sig ikke alles øjne, ville den politiske debat om Republikanernes lovforslag tiltage voldsomt, og med skarp kritik af flere forslag ville Republikanernes politiske agenda bliver udvandet eller endog grundstøde.

For Republikanerne er præsident Trump derfor en fair tradeoff: Ja, de må leve med tosse-Trump, men hvad gør det, når deres politik kommer igennem?

11.6.17

Trump kræver godkendelser - nominerer ingen

Tidligere på ugen svovlede præsident Donald Trump på Twitter:




Trump får hverken godkendt ambassadører eller vigtige poster som viceministre og føderale anklagere. Ud af 539 nøgleposter er kun 40 blevet besat. Det er Demokraternes skyld, mener præsidenten.

Men er det nu også det?

Ja, kun 40 ud af 539 poster er besat. Men Donald Trump har også kun nomineret personer til 83 af stillingerne, hvoraf lige under halvdelen altså er godkendt. Alt andet lige er det svært at godkende kandidater, når der ikke er indstillet nogen.

Hvad er åsagerne til, der ikke er udpeget nogen?

En årsag er, at Trump vil vise sig som en sparsommelig præsident, der sender den føderale stat på slankekur. Er det forklaringen, er den dog rent symbolsk. 539 føderale topstillinger vælter ikke USA's budget.

Kaos skræmmer 
En stærkere forklaring er, at Trump simpelthen ikke kan finde nogle dygtige kandidater. Mange gode embedsfolk og politikere har ikke været imponerede over de første kaotiske måneder med Trump-administrationen, hvor man i øvrigt hurtigt kan få sparket og et par dyre advokatregninger med i bagagen, hvis du ikke behager Trump.

En ting er, at de dygtige folk selv siger nej. Trump siger også nej til mange, for han kræver fuld loyalitet. Og de mange Republikanere, der i sin tid undsagde Trump, er der ikke plads til i Trumps verden. Trump har hældt kandidater ned ad brættet, hvis blot der blev fundet et par kritiske tweets fra fortiden om Trump og venner.

Dog skal det siges, at det i gennemsnit tager 41 dage at godkende en Trump-nominering. Obama kunne nøjes med lige over en måned, mens tallene for George W. Bush var 18 dage. Måske endnu et tegn på den stadigt stærkere politiske polarisering - eller et tegn på at Trumps kandidater har mere bagage? Det står ikke klart.

Klart er det dog, at den føderale topadministration er underbemandet, og dem der er ansat er overbebyrdede. Kommer der en krise eller et terrorangreb, hvor USA taber bolden på grund af manglende ansættelser, kan det koste Trump dyrt politisk - foruden de massive økonomiske og menneskelige tab, det kan medføre.

5.6.17

Demokraternes har anden vej til valgsejre end arbejdervælgerne

Mantraet har været massivt i medierne siden Hillary Clintons nederlag og Republikanernes totale kontrol i Kongressen ved valget i november 2016: Demokraterne skal vinde arbejderstemmerne tilbage! Men der er en anden strategi, skriver Politico.

I stedet for at fange Obama-Trump-vælgerne, altså de arbejdervælgere der gik fra at stemme Obama i 2012 til Trump i 2016, skal Demokraterne gå efter Romney-Clinton-vælgerne. Det er de velhavende hvide forstadsbeboere, som stemte Mitt Romney i 2012, men Hillary Clinton i 2016. De vælgere bryder sig ikke om Trumps stil og væremåde og er utryg ved ham som præsident. På den politiske front er de moderate på sociale områder og vil have styr på økonomien, men vil gerne investere i uddannelse og sundhed. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i vælgergruppen for Demokraterne

Er velhavende forstadsbeboerer kombineret med det typiske demokratiske vælgerfundament i form af fattige minoriteter ikke en umage koalition af vælgere? Jo. Men den er da ikke mere umage end den koalition af evangelisk kristne og rige forretningsfolk, der i årtier har ledt Republikanerne fra sejr til sejr. Politico kan have fat i noget. 

25.5.17

Dagen før valg: Politiker smadrer reporters briller

Jeg bærer selv briller og passer særdeles godt på dem. Derfor gør det ond i en brilleelskende mands hoved, når han hører, at briller bliver smadret af aggressive typer. Og det er netop, hvad der er sket i Montana dagen før en lokal valgdag.

Montana er en bomstærk republikansk bastion. Donald Trump vandt staten med 20 procentpoint.

Siden udpegede Trump delstatens eneste medlem af Repræsentanternes Hus, Ryan Zinke, til indenrigsminister. Derfor skulle der være nyvalg til Kongressen i Montana. Valget finder sted i dag, og her står republikaneren Greg Gianforte over for demokraten Rob Quist.

Quist klarer sig bedre end Hillary Clinton, men Gianforte førte alligevel med 6-7 procentpoint - indtil i går aftes.

Sigtet for vold
En journalist fra The Guardian, Ben Jacobs, spurgte ganske professionelt Gianforte om Trumps sundhedsreform. Gianfortes reaktion: Han kastede Jacobs ned på gulvet, gav ham flere knytnæveslag og smadrede Jacobs' briller. 

Kort efter erklærede Gianfortes valgkampsteam, at det skyldtes "aggressive behavior from a liberal journalist." Den købte ingen. Gianforte er nu sigtet for vold.

Kaan det nå at ændre valgresultatet? Måske. Men 250.000 vælgere har allerede stemt med brev, og her kan stemmerne ikke ændres. Meget afhænger af, hvor mange vælgere der dukker op i dag.

Det hele skriver sig ind i Gianfortes og Republikanernes foragt for medierne. Gianforte har tidligere truet journalister med vold og erklæret nyhedsmedierne for det amerikanske folks fjender.

21.5.17

Det Hvide Hus vil spænde ben for Mueller

Tidligere på ugen udpegede den politisk ansvarlige for Rusland-efterforskningen i USA, vicejustitsminister Rod Rosenstein, en særlig efterforsker af sagen: Robert Mueller. Ikke overraskende er præsident Trump ikke begejstret.




Det Hvide Hus undersøger nu, hvordan Muellers liv kan gøres besværligt.

Således kigger jurister på, om Mueller kan få forbud mod efterforske ellers centrale personer som Paul Manafort, tidligere kampagneleder med stærke bånd til Rusland, og svigersøn Jared Kushner. Både Kushner og Manafort er nemlig klienter hos Muellers tidligere arbejdsgiver, det private advokatfirma WilmerHale. Begrundelsen skulle være, at etiske regler forbyder nyligt ansatte føderale jurister fra at efterforske personer, der var klienter hos den tidligere arbejdsgiver.

Justistsministeriet kan dog give tilladelse til, at det må Mueller godt. Her lander bolden igen hos Rod Rosenstein, da justitsminister Jeff Sessions helt har trukket sig fra beslutninger om sagen på grund af inhabilitet.

Det er også Rosenstein, der beslutter, hvor mange penge og ressourcer Mueller faktisk skal have til undersøgelserne. Og med alle de ledetråde, der er at gå efter, kan det blive dyrt. Rosenstein er utvivlsomt under pres fra Det Hvide Hus for at gøre budgettet så lille som muligt. Men vil Mueller finder sig i det?

I hvert fald er det tænkeligt, at Rosenstein ærgrer sig over, han påtog sig jobbet aka uriasposten som vicejustitsminister tilbage i april.

13.5.17

Den hemmelige skam - et liv på den økonomiske afgrund

Mens Donald Trump i øjeblikket er godt i gang med at skabe forfatningsmæssig krise i USA med fyringen af FBI-chef James Comey, er det nogle gange godt at minde sig selv om en af hovedårsagerne til, at Trump faktisk vandt valget. Og en afgørende årsag var, at rigtig mange amerikanere lever økonomisk lige ved afgrunden.

Blandt USA's middeklasse vil knap halvdelen have svært ved at finde 400 dollars - lige over 2.500 kroner - hvis der dukker en uforudset udgift op i privatøkonomien lige fra værkstedsregninger over ny vaskemaskine til lægeregninger. En middelklasseamerikaner fortæller i denne artikel, hvordan det er konstant at være i fare for økonomisk ruin.

Den uafbrudte økonomiske usikkerhed hos vælgere, der føler sig oversete og marginaliserede, er forklaringen bag mange nylige valgresultater i Vesten. Men sjældent har det været beskrevet så godt og detaljeret ud fra en enkelt mands oplevelser  som i artiklen i The Atlantic.

6.5.17

Trumps sundhedsreform har lang vej endnu

En uge er lang tid i politik. 

For en uge siden var den republikanske sundhedsreform AHCA død og borte. Partiet var splittet mellem konservative og moderate. Præsident Donald Trump ville intet få igennem efter sundheds-fiaskoen. Var Trump reelt uduelig som forhandler?

Men pludselig genopstod AHCA i Repræsentanternes Hus. Og igen gik reformen i stå. Trump gik i aktion. Reformens største republikanske modstander, repræsentant Fred Upton fra Michigan, blev ringet op af præsidenten.

Med en blanding af trusler, bandeord og løfte om syv milliarder dollars mere til højrisiko-forsikringsgruppen blev Upton tilhænger af AHCA, som den republikanske sundhedsreform hedder. Reformen gled igennem med mindst muligt flertal.

Donald Trump fik sin sejr, og han var glad:



Glæden var stor blandt de republikanske VIP'ere. 

Er Republikanerne nu forenet, og Trumps status som mesterforhandler slået fast?

Nej. Der er lang vej endnu.

Nu skal AHCA vedtages i Senatet, hvor de moderate republikanske stemmer har langt mere indflydelse end i Repræsentanternes Hus, hvor teparti-fløjen sætter meget af dagsordenen.

Skulle en form for AHCA blive vedtaget i Senatet, skal et udvalg af medlemmer fra begge Kongressens kamre skrue et kompromis sammen baseret på de vedtagne lovforslag fra begge kamre. Herefter skal hvert kammer igen stemme ja til den samlede lov. Med minimalt flertal i Repræsentanternes Hus og stor splittelse i Senatet kan denne uges jubel meget vel blive den eneste for Trump på sundhedsområdet. Opløser AHCA sig i forgæves kompromiser, og opgiver Republikanerne lovforslaget, består Obamacare.

Demokratisk kampagne
Det vil muligvis passe en række udsatte republikanske kongresmedlemmer godt. Demokraterne er allerede ved at lave reklamer og kampagner, der fortæller, at nu mister over 20 millioner amerikanere deres sundhedsforsikring. Republikanerne frygter for deres pladser i Kongressen.


Det tog 24 timer. Så var den første demokratiske tv-reklame i luften vendt mod AHCA.

Også den magtfulde amerikanske udgave af Ældresagen er gået i krig mod udsatte Republikanere og vil have dem til at stemme nej. 

Hvad sker der så i Senatet? Senatet har reelt allerede kasseret hele loven fra Repræsentanternes Hus for at skabe sin egen fra bunden. Men det bliver svært.

Jimmy Kimmel-testen
Senator Bill Cassidy fra Louisiana vil ikke stemme for en lov, medmindre den består "Jimmy Kimmel-testen." Den amerikanske komiker Jimmy Kimmel fik forleden en søn, der straks måtte opereres for en hjertesygdom. Far Kimmel gik herefter ud med en appel om, at den mulighed skal alle børn og forældre have, uanset hvor rige eller fattige de måtte være. Det skal en ny lov give mulighed for, mener Cassidy, men det gør Repræsentantenes Hus AHCA-lov ikke.

To yderligere moderate republikanere, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, støtter Cassidy. Allerede der har AHCA i sin nuværende form ikke flertal i Senatet. Og den moderate AHCA-lov, der måske kommer fra Senatet, vil møde stor modstand hos den store konservative gruppe i Repræsentanternes Hus.


29.4.17

Trump koster Secret Service penge

Donald Trump er en dyr herre for agenturet Secret Service, der har som primær opgave at beskytte den amerikanske præsident og hans familie.

Secret Service har netop bedt om 60 millioner dollars ekstra for 2017, hvilket sender årets samlede budget op over to milliarder dollars.

Udgifterne er vokset, siden Trump tog over. 

Trump er voldsomt glad for at opholde sig i hans ferieressort aka "Winter White House" Mar-a-Lago i Florida. Er du medlem af ressortet, har du forholdsvis let ved at få adgang og tage gæster med. Er de gæster mon farlige?

Samtidig ligger ressortet nær havet, hvor skibe med raketudstyr og mænd med ønske om at affyre raketterne mod Mar-a- Lago kunne tænkes at sejle forbi. Begge forhold giver massive sikkerhedsrisici, og det koster at patruljere havet og tjekke gæsterne.

Samtidig skal præsidentens hustru og børn beskyttes. Med deres jetset-liv med mange og spontane rejser, er det en dyr omgang.

Twitter-trusler
Et andet forhold er, at Donald Trump har let adgang til befolkningen via Twitter. Men befolkningen har dermed også let adgang til ham, og truslerne vælter ind. Her skal Secret Service vurdere, om nogle trusler er troværdige, og om det dermed er nødvendigt at efterforske internettrusler, som kan være svære at finde personerne bag. 

Secret Service ønsker ikke en Twitter-gentagelse af 1975, hvor Secret Service vurderede, at trusler fra Sara Jane Moore var ligegyldige.  Få måneder efter den vurdering forsøgte Moore at skyde præsident Gerald R. Ford. 


22.4.17

Land mod by i både Frankrig og USA

I morgen går Frankrig til valg, og tendensen ved det franske valg er den samme, som i de amerikanske - og mange andre valg i den vestlige verden: Det er land mod by.

Den konservative og indvandrerkritiske Christopher Caldwell tager i en fyldig artikel livtag med en række bøger af den franske forfatter Christophe Guilluy.

Det centrale budskab er, at 16 franske byer er vinderne i globaliseringen. Her lever en kulturel og økonomisk elite - den kreative klasse, om man vil - fedt i centrum og de hippe kvarterer. I udkanten af vinderbyerne bor indvandrere, som servicerer vinderklassen i lavindkomstjob.

Ude på landet bor imens de "indfødte tabere" uden udsigt til økonomisk fremgang og med knuste drømme. De gør oprør og stemmer på Front National. I byerne står venstreorienterede kandidater stærkt, og her gælder det ikke økonomisk udligning med provinsen. Nej, kulturel lighed er målsætningen. Som det siges med et glimt i øjet: En politisk sejr for storbyernes eliter kan være udpegningen af en første kvindelig og homoseksuel parkeringsinspektør.

De to grupper har intet med hinanden at gøre og forstår ikke hinanden. Giver det ikke minder i forhold til københavnernes chok over det "pisgule Jylland" ved Folketingsvalget i 2015? Eller jydernes hævngerrige smil, da arbejdspladser blev flyttet ud af København? Eller New Yorker-pigernes måbende og tårevædede ansigter, da Donald Trump triumferede i november sidste år?

Jo, det gør det. Og nu er vi  klar til endnu en omgang land mod by ved det franske valg.

16.4.17

Tillerson er på vej frem

For bare en uge siden udkom det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel med en artikel om USA's udenrigsminister Rex Tillerson. "Der schweigende Minister" - den tavse minister - lød det i en kritisk bedømmelse om en mand uden indflydelse, frosset ude af præsident Donald Trump. Udenrigsministeriet skulle beskæres med en tredjedel, og Trumps svigersøn Jared Kushner var ved at overtage den amerikanske udenrigspolitik.

Artiklen er skrevet før USA's missilangreb på Syrien, og hvilken forskel den tid har gjort.

Magasinet Politico har i dag historien om Tillerson, som nu er Trumps nye favorit. 

Angiveligt har forsvarsminister James Mattis, sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og Tillerson samlet sig en en magtfuld trekant, som har vundet stor tillid hos Trump efter det succesrige syriske angreb.

Trump siger selv:

- Rex is doing an outstanding job. He’s got a great sense. Look, he ran ExxonMobil for many years and it was flawlessly run.We’re proud of him.

Angiveligt har Tillerson haft otte frokoster med Trump, siden han tiltrådte. Det slår næste-favoritten, finansminister Steve Mnuchin, med fem. Og Tillerson har haft stor inflydelse på Trumps tanker om Syrien, Rusland og Kina. Tillersons øgenavn fra tiden hos oliegiganten ExxonMobil, T-Rex, giver i stigende grad mening.

Tingene kan hurtigt ændre sig i Det Hvide Hus - se bare på rådgiver Steve Bannon, som falder fra stjernerne. Men lige nu er Tillerson i kridthuset, og det styrker de klassisk republikanske politikere mod Bannons og Co.'s nye nationalisme.

9.4.17

Bankede Trump Kina på plads?

Et længe ventet topmøde mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping er netop overstået. Trump konkluderer i vanlig retorisk stil om mødet:

- We have made tremendous progress in our relationship with China. We will be making additional progress. The relationship developed by President Xi and myself I think is outstanding. And I believe lots of very potentially bad problems will be going away.

Flere detaljer kom ikke på bordet, men Xi Jinping er ligeledes tilfreds:

- We have engaged in deeper understanding, and have built a trust, he said. I believe we will keep developing in a stable way to form friendly relations.

Trump bakker op:

- Well, I agree with you 100 percent.

Alle er altså glade - men hvad blev der egentlig opnået?

God mad og politisk status quo
I valgkampen hamrede Trump løs på Kina. Kina manipulerede med sin valuta, så amerikanske firmaer blev udkonkurreret, og amerikanske jobs gik tabt. Når Trump fik magten, ville Kina bliver banket på plads, og Xi Jinping fortjente i øvrigt ikke mere end en BigMac-menu, når han kom til USA.

Maden blev dog noget finere, da mødet fandt sted i det Trump-ejede ferieressort Mar-a-Lago i Florida.

Hvad angår det politiske, diskuterede lederne Nordkorea, kinesiske militærbaser i Det Sydkinesiske Hav og handel. Alt tyder på, at status quo fortsætter. Dermed kan Kina reelt set være mest tilfreds, for det betyder, at militærbaserne fortsætter med at vokse, handelsoverskuddet bevares, og Nordkoreas status som bufferstat cementeres.

Kina er ikke banket på plads endnu.

2.4.17

Skattereform eller medicinpriser?

Efter nederlaget med sundhedsreformen og den efterfølgende republikanske borgerkrig om skylden for fiaskoen har præsident Donald Trump stærkt brug for en sejr.

Hvad skal sejren være?

Lige nu tyder meget på, han går efter en skattereform. Det burde være en win-win: ALLE Republikanere går ind for at sænke skatterne. Men skindet bedrager. Der er stor uenighed om, hvilke skatter der skal lettes. Og uenigheden bliver ikke mindre, når politikerne skal finde ud af, hvordan de betaler for skattelettelserne.

Her risikerer Donald Trump og Republikanerne endnu en fadæse. Men hvor finder præsidenten så sejren?

En mulighed kan være priserne på medicin. De er meget høje i USA, og parallelimport er forbudt, så af den vej er det ikke muligt at presse priserne.

Under valgkampen lovede Trump at få priserne ned. Går han efter at gennemføre valgløftet, kan han stille Demokraterne i et dilemma: Vil de fortsætte den kompromisløse kamp mod Trump, eller vil de stemme for forslaget, som de er politisk enige i?

Bredt flertal
På Republikanernes side er der ingen større begejstring for at regulere medicinalindustrien, og flertallet af partiet vil nok stemme imod. Men tilstrækkelig mange er klar til at stemme for og samtidig utvivlsomt sikre sig stemmer og donationer fra interesseorganisationen AARP, USA's svar på Ældresagen.

Alt i alt bør Trump kunne strikke et flertal sammen af nogle Demokrater og nogle Republikanere. Det vil fremstå som et bredt politisk samarbejde, medicinpriserne vil gå ned, og Trump vil have sin første, store sejr. Med Trumps ord: It will be terrific. Lad os se, om han vælger den vej.

24.3.17

Maler-Bush folder sig ud

Adolf Hitler var glad for at male. Det samme var Winston Churchill.

Uden sammenligning i øvrigt har eks-præsident George W. Bush kastet sig over maleriernes verden. Senest har han udgivet en bog med malerier af krigsveteraner, som har fået ganske fornuftige anmeldelser af kunstkritikere.

Der er næppe tvivl om, at George W. Bush er den nulevende præsident, det ville være sjovest at dele en øl eller tre med. Se hygge-Bush folder sig ud i et interview om sine malerier:

18.3.17

Trump lemper grønne regler

Præsident Donald Trump har – ligesom Barack Obama, i øvrigt - været begejstret for de såkaldte executive orders, der giver præsidenten vide rammer til at udstikke retningslinjer med cirkulærer og bekendtgørelser.

Inden længe følger angiveligt en executive order, som gør op med Obama-tidens miljølovgivning.

EPA er det amerikanske miljøagentur, og her har Donald Trump indsat Scott Pruitt som leder. Pruitt udtalte forleden følgende, da han blev spurgt, om han mente, menneskeskabt CO2 spillede en rolle i global opvarmning:

– I think that measuring with precision human activity on the climate is something very challenging to do and there’s tremendous disagreement about the degree of impact, so no, I would not agree that it’s a primary contributor to the global warming that we see.

Den linje følger Trump i miljøpolitikken. Den kommende executive order siger, at føderale myndigheder ikke længere skal opgøre, hvilken betydning ny lovgivning har for miljøet. I dag skal myndighederne regne med, at lovgivning der tillader udledning af mere CO2 koster miljøet 36 dollars per ton. Det tal falder enten til 0 eller bliver ligefrem negativt.

Samtidig vil Trump fjerne regler, som forbyder nye kulminer på føderalt ejet land. Initiativer, der opfordrer delstater til at skære i CO2-udledningerne, bliver droppet. Og kravene til, hvor langt biler skal køre på liter benzin, bliver slækket. 

Der er tale om en 180-graders vending i miljøpolitikken. De kulminearbejdere i West Virginia, Ohio og Pennsylvania, som vandt valget for Trump, får gevinst for deres stemme på dette område.  

11.3.17

Nu passer jobtallene

I 76 måneder i træk er antallet af job vokset i USA. Dermed er landet inde i den tredjelængste økonomiske optur i nyere tid.

Det imponerede dog ikke præsident Trump tilbage under valgkampen. Hver gang USA's Arbejdsministerium præsenterede tallene, fik de stemplet "falske." Det var Barack Obama, der manipulerede, lød det.

- Don’t believe these phony numbers. The 5 percent figure is one of the biggest hoaxes in American modern politics, erklærede kandidat Trump tilbage i august 2016.

I går kom så tallene for februar, den første hele måned under præsident Trumps lederskab. Og sørme om ikke tallene nu passer. Som pressetalsmand Sean Spicer sagde:

- He said to quote him very clearly: ‘They may have been phony in the past, but it’s very real now.

Dermed er det, du kan kalde for den første originale fake news - afvisningen af jobtallene - nu returneret til at være "real and fair news." En i sandhed forundelig udvikling.




4.3.17

Det elendige 21. århundrede

Eliten i Vestens storbyer har oplevet en opvågning hårdere, end Dirch Passer fik i "Det støver-"filmene. Årtier med blomstrende boligpriser, kreative arbejdspladser og identitetspolitik er afløst af oprøret fra provinsen.

Således også i USA, og økonomisk er der ganske gode grunde til oprøret. Det mener i hvert fald Nicholas N. Eberstadt i Commentary Magazine.

Velstanden er ganske vist steget kraftigt, men der er tale om aktie- og boligbobler, der kun kommer få til gode. I forhold til tidligere kriser, har BNP ikke rettet sig. Antallet af folk i arbejdsstyrken er rekordlav. Og den gennemsnitlige levealder er begyndt at falde, mens misbrug af smertestillende piller og anden narko eksploderer i de stadig fattigere, deindustrialiserede byer. Læs den lidet opmuntrende artikel her. 


25.2.17

Det Hvide Hus i krig mod medier og embedsmandsvældet

Forleden blev Steve Bannon, chefrådgiver for præsident Donald Trump, interviewet under den konservative CPAC 2017-konference. Det gav en række citater, som Trumps trofaste fans utvivlsomt har slubret i sig. De to, mange bed fast i, var:

At den største trussel mod USA er the "corporatist, globalist media that are adamantly opposed to the economic nationalist agenda that Donald Trump has."

At Trump, Bannon og co. hver dag ville kæmpe for "the deconstruction of the administrative state." Bag det ligger både afskaffelsen af utallige cirkulærer, bekendtgørelse, forordninger og lignende fra diverse statslige myndigheder, der ifølge Det Hvide Hus underminerer økonomien og friheden for den menige amerikaner.


Steve Bannon optræder sjældent offentligt og er blevet kaldt den mørke fyrste bag Donald Trump. Derfor var mange spændte på dobbeltinterviewet med ham og stabschef i Det Hvide Hus Reince Priebus. 

Sidstnænvte tæller dog utvivlsomt også den kamp mod påstået illoyalitet og lækager, som Det Hvide Hus anklager såvel forskellige departementer i almindelighed som efterretningstjenesterne i særdeleshed for.

Offensiv i mediekrigen
Førstnævnte krig mod modierne blev tilspidset voldsomt i går, da The New York Times, The Hill, Politico, Buzzfeed, The Daily Mail, the BBC, The Los Angeles Times og The New York Daily News blev udelukket fra en briefing af pressetalsmand Sean Spicer. AP og Time Magazine udvandrede derefter i protest, mens Wall Street Journal lover at gøre det fremover.

Der er langt fra alle de udelukkede medier, der er kendt for at være særligt venstreorienterede. Politico hældte mod Republikanerne, men er nu mere centrum-orienterede. The New York Daily News er decideret højreorienterede og støttede Mitt Romney i 2012. I 2016 formastede avisen sig dog til at støtte Hillary Clinton som første demokratiske kandidat i årtier. En tak for sidst fra Trumps side?

The White House Correspondents Association har skarpt kritiseret udelukkelsen. Og tendensen er klar: Vil Trump have krig mod medierne, er medierne efterhånden villige til at tage krigen. Spørgsmålet er dog, om denne krig gavner nogle af parterne, endsige demokratiet og civilsamfundet.

19.2.17

Loyalitet er alt i Trumps regering

Når Donald Trump i valgkampen blev kritiseret for ikke at vide nok om et emne, var standardsvaret:

- I'll hire terrific people to advise me.

Det er en afprøvet tilgang. Barack Obama hyrede eksempelvis sin største modstander, Hillary Clinton, som udenrigsminister. Men Trump har et ekstra krav til sine "terrific people". De skal have været absolut loyale over for ham både før, under og efter valgkampen.

Det opdagede udenrigsminister Rex Tillerson, da han ville hyre Elliot Abrams som viceudenrigsminister. Abrams er en erfaren 69-årig karrierediplomat, mens Tillerson ingen udenrigspolitisk erfaring har. Abrams har arbejdet for både George H. W. Bush og Ronald Reagan og er trofast republikaner.

Altså et glimrende match? Nej. Tillerson måtte ikke ansætte Abrams.

Grunden? Abrams havde kritiseret Trump under valgkampen.

Resultatet i dag er et udenrigsministerium i kaos. 

Seniorrådgiver fyret
I denne uge skete det samme for Ben Carson, der er minister for HUD (Department of Housing and Urban Development, der bedst kan beskrives som USA's boligministerium blandet med lidt socialpolitik).

Ben Carson udpegede den erfarne Shermichael Singleton som seniorrådgiver. Men efter et par dages ansættelse opdagede Carson, at Singleton ikke dukkede op til møderne mere.

Grunden? Shermichael Singleton var blevet fyret. Nogle af Trumps folk i Det Hvide Hus opdagede, Singleton havde skrevet en kritisk kommentar om Trump under valgkampen. Uden at spørge Carson lempede de ham ud.

Tendensen er klar: Vil du arbejde for Trumps regering, er total loyalitet en betingelse. Men efter en så bitter valgkamp betyder det, at der ikke er mange loyale folk at plukke af. Og de, der er, er ikke nødvendigvis de bedste. Det er måske grunden til, at Trumps regering i forhold til de foregående stadig mangler at besætte et utal af job. Måske der simpelthen ikke er nok loyale "terrific people?"



12.2.17

Nordkorea tester missil

I går affyrede Nordkorea et langdistancemissil. Testen gik nogenlunde efter nordkoreanske standarder, og missilet sluttede som planlagt sin tur med at styrte ned i Det Japanske Hav.

Enhver nordkoreansk missiltest er en provokation mod Sydkorea.

Og en nordkoreansk missiltest, hvor missilet havner i Det Japanske Hav, er en provokation over for både Japan og USA. Derfor var timingen da heller ikke tilfældig: Japans premierminister Shinzo Abe besøger nemlig USA lige nu.


Mødet resulterede også i et ret akavet håndtryk, som Abe ud fra ansigtsudtrykket at dømme er lykkelig over "kun" varede 19 sekunder.



Missiltesten førte fluks til et fælles pressemøde. Trump erklærede:

- North Korea's most recent missile launch is absolutely intolerable. North Korea must fully comply with the relevant UN Security Council resolutions. I just want everybody to understand and fully know that the United States of America stands behind Japan, its great ally, 100%

Det har været en skidt asiatisk uge for Trump. I sin tid modtog han et opkald fra Taiwans præsident. Det var første gang i over 40 år, en amerikansk præsident gjorde det. Kineserne var rasende, da de anser Taiwan for en oprørsk del af Kina. Da Trump så talte med Kinas præsident Xi Jinping tidligere på ugen over telefonen, erklærede Trump straks, at han gik ind for et-Kina-politikken.

Kina ser nu Trump som en papirtiger. Det samme gør Nordkorea, og derfor blev testen sat i gang.

Trump har fået store asiatiske hovedpiner, og ingen- næppe heller ham selv - ved, hvad han vil gøre mere end at kalde testen "intolerable" og i øvrigt indrage det ellers i Trump-universet så upopulære FN.


29.1.17

Melania Trump spiser diamanter

Den amerikanske arbejderklasses angivelige forkæmper, Donald Trump, har en kone, der er eks-model og sætter pris på luksuslivet. Og i den nyudgivne mexicanske udgave af magasinet Vanity Fair spiser damen bogstaveligt diamanter!




Det er en mildest talt uheldig timing, i og med Trump netop har underskrevet et dekret om at bygge en mur med Mexico, krævet at mexicanerne skal betale, truet med 20 % told på mexicanske varer og i øvrigt fået den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto til at trække sig fra et møde mellem de to statsledere. De arbejdsløshed-truede mexicanske fabriksarbejdere bliver næppe venligere stemt over for USA med billedet af førstedamen og hendes skålfuld diamanter.

Til Melanias forsvar skal det siges, at fotoshootet fandt sted i foråret 2016, og der er tale om en artikel, der har kørt tidligere i et andet magasin fra udgiveren Condé Nasts side. Men timingen siger alt om et Det Hvide Hus, der ser ud til at kontrollere og forudsige meget lidt.

Venstresving og Kina i Mexico
Værre endnu kan Mexico-fronten blive i 2018. Kollapser Mexicos økonomi, står venstre-populisten Andres Manuel Lopez Obrador klar til at vinde valget. Han kan bedst beskrives som Mexicos svar på Venezuelas afdøde mini-diktator, socialistiske Hugo Chavez.

Obrador er glad for Kina og vil fluks sælge mexicansk olie til Kina i steder for til USA. Og han har  antydet, han er klar til at acceptere kinesiske militærbaser i Mexico. Det bliver en dyr regning for muren, hvis den fører til, at kinesiske panserdivisioner står få kilometer fra den amerikanske grænse i 2019.

Indrejsekrise
Trump kan dog vælge at glæde sig over, at diamantforside-skandalen hurtigt forsvandt ud af mediernes søgelys, da Trump i går valgte at forbyde indrejse til USA fra syv muslimske lande. Indrejseforbuddet gælder også for 500.000 personer med et amerikansk Green Card og dermed juridisk ret til at rejse ind i USA.

Hverken Det Hvide Hus' juridiske afdeling eller embedsmændene i Department of Homeland Security var taget med på råd, og her er vreden angiveligt stor. Domstolene er allerede på sagen, og Højesteret kan ende med at få sagen ganske hurtigt. Men hvad hvis Trump lytter lige så lidt til Højesteret som til sine rådgivere og embedsmænd, og Kongressen nægter at fjerne Trump på den baggrund? Det tager USA's forfatning ikke højde for. Nogle iagttagere mener, den amerikanske retsstat vakler efter sølle ti dage med Trump som præsident.

21.1.17

Donald Trump er præsident

I lidt over et døgn har Donald John Trump nu været USA's præsident og leder af den frie verden. Sidstnævnte er klart ikke hans prioritet. Hans eneste prioritet er USA.


"From this moment on, it's going to be America First", lød det i Trumps tiltrædelsestale.

Efter edsaflæggelse, kanonsalut og melodien "Hail to the Chief" var det tids til Donald Trumps indsættelselstale, og konklusionen er klar: 70 år med Pax Americana er forbi. USA vil ikke længere uselvist kæmpe og betale for europæernes frihed, og Kina skal ikke forvente at kunne hente amerikanske arbejdspladser uden modstand. Det var en patriotismens, protektionismens og populismens tale.

Populismens tale
What you see is what you'll get, lyder et ordsprog. Og vi får den præsident Trump, som kandidat Trump også var. Håbet blandt nogle om, at han ville moderere sig som præsident, fordampede i det disede og fugtige Washington-vejr.

Sætninger som "we are transferring power from Washington, D.C. and giving it back to you, the American People" og "January 20th 2017, will be remembered as the day the people became the rulers of this nation again" ville (hvis man ser bort fra datoen) lige så vel kunne siges af Andrew Jackson eller William Jennings Bryan. De er amerikansk histories hidtil mest populistiske politikere, men de får nu kam til deres hår af Trump.

Og Republikanerne må have haft svært ved at sluge tiraderne mod frihandel: "Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families. We will follow two simple rules: buy American and hire American." 

For tilhængerne har det været en jubeldag. De får alt, hvad de ønsker sig. Også en præsident, der åbent erklærer krig mod radikal islamisk terrorisme. Det begreb ville hverken Barack Obama eller Hillary Clinton tage i deres mund.

Frihandel og globalisering er død
Derudover var det i øvrigt en voldsomt negativ tale. USA har lige nu rekordlav arbejdsløshed, væksten er sund, og kriminaliteten er på det laveste niveau i flere årtier. Men sådan ser Trump det ikke. "Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential."

USA som leder af frihandlens og globaliseringens tidsalder siden 1991 er forbi. Det er også tiden siden 1945, hvor USA har sikret freden i Vesteuropa gennem NATO. Nu begynder en ny periode i verdenshistorien. Og ikke engang Trump er nok helt klar over, hvordan den verden kommer til at se ud. Men skal vi plukke Trumps politiske visioner ud af talen, er det en verden i nedenståendes billede, vi står over for. Det hele kan opsummeres i to ord: America first!


"But for too many of our citizens, a different reality exists: Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential.

This American carnage stops right here and stops right now.

For many decades, we’ve enriched foreign industry at the expense of American industry;

Subsidized the armies of other countries while allowing for the very sad depletion of our military;

We’ve defended other nation’s borders while refusing to defend our own;

And spent trillions of dollars overseas while America’s infrastructure has fallen into disrepair and decay.

We’ve made other countries rich while the wealth, strength, and confidence of our country has disappeared over the horizon.

One by one, the factories shuttered and left our shores, with not even a thought about the millions upon millions of American workers left behind.

The wealth of our middle class has been ripped from their homes and then redistributed across the entire world.

But that is the past. And now we are looking only to the future.

We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power.

From this day forward, a new vision will govern our land.

From this moment on, it’s going to be America First.

Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families.

We must protect our borders from the ravages of other countries making our products, stealing our companies, and destroying our jobs. Protection will lead to great prosperity and strength.

16.1.17

Obama og justitsminister går til kamp for Demokraterne - og demokratiet?

Præsident Barack Obamas planer for efter-præsidenttiden var angiveligt ret klassiske før november: Han ville ikke blande sig i politik. Hillary Clinton skulle have fred i Det Hvide Hus, og alt ville være, som traditionerne påbyder.

Men de traditioner faldt, da Donald Trump blev valgt. Nu bliver Barack Obama som den første præsident siden Woodrow Wilson (som var dødssyg, da han trådte tilbage) i Washington D.C. og agter aktivt at styrke Demokraterne og være en stemme for det kriseramte parti.

Sidstnævnte har partiet stærkt brug for, for på kort sigt mangler det en reel leder. Men særligt arbejdet for aktivt at styrke Demokraterne har langsigtede perspektiver.

Obama allierer sig med sin nuværende justitsminister, Eric Holder, og parret vil arbejde ad tre spor.

For det første vil de styrke partiet i lokale valg og midtvejsvalgene. Republikanerne har for længst opdaget, at det er en god idé, og det er derfor, Republikanerne sidder på et stort flertal af delstatskongresser og guvernørposter. Nu vil Demokraterne gøre dem kunsten efter og være aktive i andre år end blot præsidentvalgårene.

Vilde valgdistrikter
Lykkes den strategi, kan de to politikere også gøre noget ved deres andet spor. Det handler om at ændre den måde, kongresdistrikter bliver skruet sammen på.

I 2014 fik Republikanerne 55 procent af alle medlemmer i Repræsentanternes Hus på 51 procent af stemmerne. Det skyldtes, at partiet med magt i delstaterne kan omtegne valgdistrikterne. I en stat med ti valgdistrikter kan Republikanerne så tegne distrikterne sådan, at alle demokratiske vælgere er samlet i to distrikter. Dermed kan Republikanerne let vinde de sidste otte. Det har ført til nogle meget underligt udseende valgdistrikter. Og det vil Demokraterne gøre op med.

Målet er at få neutrale valgkommissioner til at lave valgdistrikterne. Det kan selvfølgelig føre til politisk kamp om, hvem der nu skal sidde i de kommissioner. Men lykkes det, peger al fornuft på en styrkelse af demokratiet, når valg ikke er afgjort på forhånd.

Endelig vil Holder og Obama forsøge at få omgjort de mange love om vælger-ID, som Republikanere har gennemført for at holde sorte og andre klassisk demokratiske vælgere væk fra valgurnerne. Her vil Obama og Holder gå rettens vej.

Der bliver masser af arbejde for eks-præsidenten. Med med en alder på sølle 55 år har han også energien til det.


9.1.17

Virksomheder forbereder Trump-krisekommunikation

For kort tid siden fik bilfabrikanten Toyota på hattepulden af kommende præsident Donald Trump:




Toyota fylder godt i Japans økonomi, så bilfabrikanten rullede flere japanske ministre ud på nettets informationsveje for at forsvare bilfabrikanten.

Toyota er ikke den første virksomhed, der får Twitter-smæk af Trump.

Magasinet Vanity Fair valgte simpelthen at trykke Trump-tweetet på forsiden. 

H&R Block valgte at hyre en tredjeperson (skuespiller Jon Hamm fra Mad Men) til at forsvare virksomheden i offentligheden.

Og flyfabrikanten Boeing valgte undskyldningsvejen.

Virksomheder i risiko for Trumps vrede skal allerede nu til at tænke sig godt om og lægge kommunikationsplaner for, hvordan de håndterer en eventuel sag. For de har effekt: Toyotas aktier faldt med 3 % efter Trumps tweet, og Boeings aktier dykkede mærkbart, da virksomheden var i defensiven.

Men hvad skal de gøre? Det ser sjældent godt ud at gå i direkte clinch med USA's præsident. Og ikke alle har Toyotas magt og regeringstøtte i ryggen. Der venter masser af arbejde til kommunikationsrådgiverne.

Som konsulenten Andrew D. Gilman siger:

- If you're a CMO, you need to put another filter on your plans. Normally you'd never have to worry about a president singling out your company before. Now you do. And there is no "one-size-fits-all" solution.

Der er i hvert fald næppe tvivl om, at flere virksomheder har Twitter-faren i tankerne, når de i 2020 vælger, hvem der skal modtage donationer.

8.1.17

Trump fortsat ligeglad med efterretningstjenesterne

I forgårs fik Donald Trump en briefing af flere amerikanske efterretningstjenester om Ruslands hacking og påvirkning af den amerikanske valgkamp. Konklusionen var klar: Rusland er skyldig.

Det tog Trump dog let på. Ifølge kilder kaldte han rapporten "ikke-vigtig."

Det har fået tidligere vicedirektør og konstitueret direktør for CIA Michael Morell op af stolen. I en kronik i The New York Times skriver han, at Trumps indstilling kan koste efterretningstjenesterne og USA dyrt. Der er det helt basale, at hvis Trump ikke lytter, ved han ikke nok om tidens store emner som terrorisme, atomvåben, cyberkrig og truende stater som Nordkorea.

En anden er, at efterretningstjenesternes evne til at give gode vurderinger og råd hurtigt vil falde. For hvorfor skulle dygtige medarbejdere lægge enorme indsatser i at producere materiale, præsidenten ikke vil lytte til?

Morell forudsiger, at mange vil forlade tjenesterne i vrede og skuffelse. Og de bliver ikke lette er erstatte. Ifølge eks-direktøren vil det tage op til et årti for en nyansat at matche en erfaring og dygtig efterretningsagents evner og viden.