POLITIVOLD: Gennem 2014 og 2015 har sager om politivold og alt for mange uretmæssige drab på borgere fra politiets hånd rystet USA. Civilsamfundet, retssystemet og politikerne er gået i modoffensiv.
Politiet er nu blevet noget mere tilbageholdende, men måske endda for forsigtig? Det mener i hvert fald Heather Mac Donald i The Wall Street Journal.
Politiet er i flere storbyer stoppet med at visitere folk og har skruet ned for indsatsen over for det, der blev kaldt "broken window"-kriminalitet. Her slår politiet hårdt ned på hærværk, tyverier og stofsalg i den lavere ende. Teorien er, at småkriminalitet fører til hårdere kriminalitet og hele kvarterers deroute.
Ifølge Mac Donald har særligt sorte og fattige områders lovlydige borgere nydt godt af strategien. I over 20 år er kriminaliteten faldet kraftigt over hele USA.
Det seneste år er kriminaliteten så eksploderet i flere kvarterer og byer. I St. Louis er bydelen Ferguson, hvor sagerne om politivold begyndte at rulle efter et politimord sidste år. Her er antallet af mord steget 47 procent, og antallet af røverier er steget med 82 procent siden november 2014.
Er grunden, at politiet har ændret kurs? Og er det virkelig nødvendigt at risikere politivold- og drab, hvis det sikrer samfundet mod grov kriminalitet og forsumpede byområder? Den debat tager Mac Donald og ikke mindst de mange kommentatorer til artiklen her.
25.5.15
USA's specialstyrker skal have universitetsuddannelser
NYE KRAV: Dele af USA's specialstyrker er utålmodige. Havde de været ved fronten som rådgivere, var hverken Mosul eller Ramadi faldet, mener de. USA's politikere skal give dem frie tøjler. De kan ikke rådgive og hjælpe irakiske og kurdiske landstyrker via mobiltelefoner.
Den situation må de vænne sig til, for sådan har det altid været, påpeger en officer til mediet The Daily Beast. Da han trænede styrker i Nicaragua i 1980'erne, var det ligesom i dag de unge og utålmodige, der ønskede at gøre mere.
Men den amerikanske hær erkender, at krigen mod Islamisk Stat ikke er overstået i 2015, uanset hvilken strategi de vælger.
Militære ledere siger, at de er ved opbygge specialstyrker, der organisatorisk skal være i felten i 15 år.
Militær råstyrke rækker ikke
Der er en gryende erkendelse i det amerikanske militær om, at ren militær råstyrke ikke gør det alene. Der skal en helt anden strategi til.
- We can continue to mow the grass and try to take ’em out, but it’s not a winning strategy. We’re going to have to start thinking of root causes, like instability or economic deprivation—something that the military can only really contribute to by training local forces, leaving the rest to other branches of government. We have to try to set the conditions so that 8-year-old today doesn’t become the jihadi in 10 years… or even less than that, siger Lt. Gen. Charles Cleveland, fra U.S. Army Special Operations Command til The Daily Beast.
Det betyder også, at soldaterne ikke bare skal være muskelmænd - eller kvinder, for den sags skyld.
- We’ve started to put more value on intellect, fortæller kontreadmiral Brian Lose, som er chef for flådens specialstyrke Navy SEAL.
Næsten halvdelen af de seneste års rekrutter har en universitetsuddannelse. Det er nødvendigt. Den ene dag skal Navy SEAL's lave et klassisk militært raid. Dagen efter skal de måske tale med diplomater og efterretningsfolk. Og de arbejder ofte i små teams rundt om i verden.
- They are representing America all by themselves, mener Brian Lose.
Den situation må de vænne sig til, for sådan har det altid været, påpeger en officer til mediet The Daily Beast. Da han trænede styrker i Nicaragua i 1980'erne, var det ligesom i dag de unge og utålmodige, der ønskede at gøre mere.
Men den amerikanske hær erkender, at krigen mod Islamisk Stat ikke er overstået i 2015, uanset hvilken strategi de vælger.
Militære ledere siger, at de er ved opbygge specialstyrker, der organisatorisk skal være i felten i 15 år.
Militær råstyrke rækker ikke
Der er en gryende erkendelse i det amerikanske militær om, at ren militær råstyrke ikke gør det alene. Der skal en helt anden strategi til.
- We can continue to mow the grass and try to take ’em out, but it’s not a winning strategy. We’re going to have to start thinking of root causes, like instability or economic deprivation—something that the military can only really contribute to by training local forces, leaving the rest to other branches of government. We have to try to set the conditions so that 8-year-old today doesn’t become the jihadi in 10 years… or even less than that, siger Lt. Gen. Charles Cleveland, fra U.S. Army Special Operations Command til The Daily Beast.
Det betyder også, at soldaterne ikke bare skal være muskelmænd - eller kvinder, for den sags skyld.
- We’ve started to put more value on intellect, fortæller kontreadmiral Brian Lose, som er chef for flådens specialstyrke Navy SEAL.
Næsten halvdelen af de seneste års rekrutter har en universitetsuddannelse. Det er nødvendigt. Den ene dag skal Navy SEAL's lave et klassisk militært raid. Dagen efter skal de måske tale med diplomater og efterretningsfolk. Og de arbejder ofte i små teams rundt om i verden.
- They are representing America all by themselves, mener Brian Lose.
18.5.15
Bush giver Bush problemer
BRØDRE: Spørgsmålet måtte komme: Hvad mener den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush om sin storebror, George W. Bushs, krig i Irak?
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
11.5.15
Bush går i korstog mod Obama
RELIGION: Jeb Bush har problemer. Religiøse problemer.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
4.5.15
Koch-brødrene rækker ud efter latino-vælgerne
MINORITETER: De ærkekonservative Koch-brødre giver årligt milliarder i støtte til republikanske politikere, og de poster lige så mange penge i reklamer vendt mod demokrater og generel underminering af partiet.
Imidlertid er det ikke kun åbne politiske slagsmål, der interesserer brødrene. Også en langsigtet, strategisk indsats vækker deres begejstring. En sådan folder sig i øjeblikket ud over for latinovælgerne.
Værdier flugter med Republikanerne
Sorte i særdeleshed og asiater i almindelighed er sikre demokratiske stemmer. Det samme gør sig ikke gældende for latinovælgere.
Ganske vist vandt Barack Obama latinovælgere i 2012 med en 44 procentpoints margin over Mitt Romney. Men vi skal blot tilbage til George W. Bushs regeringstid for at se andre tal. I 2004 vandt demokraten John Kerry kun gruppen med ti procentpoint over George W. Bush.
Kan Republikanerne få den margen tilbage, er vejen mod Det Hvide Hus langt lettere, så længe partiet bevarer sit store forspring blandt hvide vælgere.
Latinovælgeres sociale og kulturelle værdisæt flugter generelt med Republikanernes. Der er fokus på familie og religion. Den store udfordring er immigration, hvor latinovælgere som udgangspunkt er meget positive over for Demokraternes amnestier og liberale tilgang, mens Republikanernes hårde modstand mod indvandring og krav om grænsehegn ikke vækker begejstring.
Sidstnævnte udfordring består. Men Koch-brødrene har sammen med store dele af Republikanerne indset, der ikke er nogen vej uden om latino-vælgerne.
Konservativt græsrodsarbejde
Brødrene har derfor finansieret en gruppe ved navn LIBRE. Igennem et par år har gruppen lavet græsrodsarbejde blandt latinoer. LIBRE laver ikke åbent politisk arbejde, men introducerer derimod blidt konservative værdier, mens den hjælper latinoer med dagligdagens udfordringer i lokalsamfundene. Og der er også hjælp til latinoer, der ikke nødvendigvis er indvandret lovligt til USA.
Gruppens mål er simpelthen at nå samme andel stemmer til Republikanerne blandt latinoer i 2016 som i 2004.
Arbejdet kan vise sig at være Det Hvide Hus værd. Latinoer har svært ved at bevæge sig mod stemmeboksene. Kan LIBRE identificere mulige konservative latinoer og få dem til at stemme, kan det hurtigt indsnævre margenen til Demokraterne og sikre en republikansk sejr i 2016.
Imidlertid er det ikke kun åbne politiske slagsmål, der interesserer brødrene. Også en langsigtet, strategisk indsats vækker deres begejstring. En sådan folder sig i øjeblikket ud over for latinovælgerne.
Værdier flugter med Republikanerne
Sorte i særdeleshed og asiater i almindelighed er sikre demokratiske stemmer. Det samme gør sig ikke gældende for latinovælgere.
Ganske vist vandt Barack Obama latinovælgere i 2012 med en 44 procentpoints margin over Mitt Romney. Men vi skal blot tilbage til George W. Bushs regeringstid for at se andre tal. I 2004 vandt demokraten John Kerry kun gruppen med ti procentpoint over George W. Bush.
Kan Republikanerne få den margen tilbage, er vejen mod Det Hvide Hus langt lettere, så længe partiet bevarer sit store forspring blandt hvide vælgere.
Latinovælgeres sociale og kulturelle værdisæt flugter generelt med Republikanernes. Der er fokus på familie og religion. Den store udfordring er immigration, hvor latinovælgere som udgangspunkt er meget positive over for Demokraternes amnestier og liberale tilgang, mens Republikanernes hårde modstand mod indvandring og krav om grænsehegn ikke vækker begejstring.
Sidstnævnte udfordring består. Men Koch-brødrene har sammen med store dele af Republikanerne indset, der ikke er nogen vej uden om latino-vælgerne.
Konservativt græsrodsarbejde
Brødrene har derfor finansieret en gruppe ved navn LIBRE. Igennem et par år har gruppen lavet græsrodsarbejde blandt latinoer. LIBRE laver ikke åbent politisk arbejde, men introducerer derimod blidt konservative værdier, mens den hjælper latinoer med dagligdagens udfordringer i lokalsamfundene. Og der er også hjælp til latinoer, der ikke nødvendigvis er indvandret lovligt til USA.
Gruppens mål er simpelthen at nå samme andel stemmer til Republikanerne blandt latinoer i 2016 som i 2004.
Arbejdet kan vise sig at være Det Hvide Hus værd. Latinoer har svært ved at bevæge sig mod stemmeboksene. Kan LIBRE identificere mulige konservative latinoer og få dem til at stemme, kan det hurtigt indsnævre margenen til Demokraterne og sikre en republikansk sejr i 2016.
Subscribe to:
Posts (Atom)
