30.10.16

DR sender Weiner-dokumentar

Anthony Weiner er medansvarlig for, at Clintons email-skandale ruller igen. Og udover et uheldigt navn er den tidligere New York-borgmesterkandidat og medlem af Repræsentanternes Hus en person med sexskandaler i form af sexbilleder på mobilen til damer under navnet Carlos Danger. Og så var han gift med Huma Abedin, en af Hillary Clintons nærmeste medarbejdere.

Statsradiofonien har et par dage endnu givet adgang til den fantastiske dokumentar Weiner om hans opblomstring og fald som borgmesterkandidat. Filmen er værd at se alene for Abedins utallige opgivende ansigtsudtryk. Enjoy!

https://www.dr.dk/tv/se/weiner/dokumania-weiner

29.10.16

538 personer vælger den næste præsident

De mange millioner amerikanske vælgere har rigeligt at tygge på, og overvejelserne er næppe blevet lettere, nu hvor Hillary Clintons email-skandale igen folder sig ud.

Men faktisk er det ikke den enkelte vælger, der i sidste ende vælger præsidenten. Det er derimod de i alt 538 valgmænd, hvoraf Clinton og Trump skal have 270 for at vinde.

Men hvem er disse valgmænd? De spænder fra en voldelig abortmodstander over den republikanske guvernør Chris Christies far og et 93-årigt barnebarn af slaver til en Texas-demokrat, der ville være valgmand for at hjælpe sin ven ud af fængslet.

I en fin infografik dykker Politico ned i disse menneskeskæbner. Læs artiklen her. 

21.10.16

Kan der være fusk med valget?

Donald Trump brugte det meste af den sidste debat og også den navnkundige Alfred E. Smith-middag på at erklære, at der vil blive fusket med valget i USA. Og han vil ikke love at anerkende valgresultat.

Det er en rigtig skidt udvikling for den demokratiske stabilitet i USA. Men hvor realistisk er det egentlig med valgfusk?

Valgfusk i en delstat kræver reelt, at delstatens valgansvarlige er med på planen. Det betyder, at guvernøren og den valgansvarlige - som regel delstatens indenrigsminister - skal agere valgfuskere. Er de to personer fra hver sit parti, bliver svindel ualmindeligt svært at gennemføre. Og sidder Republikanerne på posterne, hvilken interesse skulle de så have i at få falske stemmer til at strømme mod Clinton?

Demokraterne kontrollerer begge poster i flere delstater. Et eksempel er New York. Men den vinder Trump ikke uanset hvad, så her er det ligegyldigt.

Fuskeri end ikke nødvendig
Demokraterne kontrollerer også begge poster i svingstater som Pennsylvania, Virginia og New Hampshire. De tre stater har i alt 37 ud af de 270 valgmandsstemmer, der skal til at sikre sejren. Lige nu står Clinton til op mod 350 valgmandsstemmer. Det vil sige: Selvom de tre stater fusker, er fuskeriet faktisk ikke nødvendigt for en Clinton-valgsejr.

I øvrigt er der næsten ingen beviser for valgfusk med personlige stemmer i USA. Præsidentvalget i 2012 gav angiveligt 31 falske stemmer. Ikke ligefrem noget der kan ændre valgresultatet i en svingstat endsige på landsplan.

Men Trump vil utvivlsomt fortsætte med beskyldningerne. Også selvom der ingen beviser er for det overhovedet, og at medier eller idealistiske embedsfolk utvivlsomt lynhurtigt ville fange ethvert tilløb til fusk.

17.10.16

Clinton eller Apokalypsen?

"I’m the Last Thing Standing Between You and the Apocalypse."

Et direkte citat og klar udmelding fra Hillary Clinton op mod præsidentvalget om to uger. Humøret er højt i Clinton-lejren efter nogle særdeles gode uger. Men der er også nervøsitet at spore.

I en fantastisk baggrundartikel, hvor journalisten har haft masser af adgang til Hillary Clinton, står der om stemningen i Clintons hovedkvarter:

Whenever I visited Clinton’s campaign headquarters in Brooklyn, the youthful energy and confidence of the staff was leavened by a detectably uneasy undercurrent. Either they are helping elect the first female president, assuring her place in history, or they will be the people who lost to Donald Trump. “There is a dread that people have about what it would actually mean if he were to actually be elected,” John Podesta, Clinton’s campaign chairman, told me. As much as Obama’s team and supporters wanted to see the president re-elected in 2012, Podesta said, “they didn’t feel that the country was going to fall into the abyss if Mitt Romney was president of the United States.”

Clinton selv taler om en digital udvikling inden for valgkampe, som hun kan føle sig rendt over ende af. Og generelt åbner hun virkelig op for den personlige pose. Stærkt anbefalet læsning.

En afgørende grund til det gode humør er naturligvis "grab them by the pussy"-videoen. Den overraskede angiveligt Clinton-lejren lige så meget, som den overraskede Trumps folk. Her kan du læse, hvordan en topprofessionel kampagne griber sagerne an, når modparten spænder alle de ben for sig selv, han kan.

9.10.16

Den intuitive valgkamp mod fakta-valgkampen

I øjeblikket har vi fornøjelsen af den måske største oktober-overraskelse nogensinde i amerikansk politik i form af Pussygate. Her taler vi naturligvis om Donald Trumps allerede herostratisk berygtede udtalelser om kvinder i en video fra 2005. Særligt sætningen "Grab them by the pussy" vil stå som en skamstøtte over præsidentvalget i 2016.

Er Trump færdig? Ja, det peger alt på.

Der er debat i nat dansk tid mellem de to kandidater. Reelt er det Trumps sidste chance, og det bliver grimt. Trump vil gå efter Clinton som et såret dyr på savannen, der kæmper for sit liv. Vi får ingen diskussion af Social Security eller amerikansk politik i Mellemøsten. Det bliver affærer og sex. Ikke en god reklame for vestligt demokrati.

Og taber Trump igen den debat stort, er det Republikanske Parti klar til at fjerne al støtte fra ham. Partiet vil i stedet gå efter at bevare flertallet i Kongressens to kamre.

Der er ingen grund til at omtale Pussygate mere her i dag. Det klarer resten af verdens medier så glimrende.

Intuition mod planlægning
I stedet vil jeg anbefale to velskrevne artikler, der fokuserer på den måde, henholdsvis Clinton og Trump har bygget deres valgkamp op. I mange årtier har politiske krigere ladet sig inspirere af den amerikanske valgkamp. Er der overhovedet lærdom at hente i dette års svinesti?

En artikel fokuserer på Kellyanne Conway - kvinden, der fik hevet Trump op fra sumpen, og frem til den første debat ligefrem sørgede for dødt løb mellem de to kandidater. En imponerende indsats. Men Trump kunne ikke klare sig uden krykker i debatten, og med Pussygate er Conways projekt kollapset. Meget i Trumps valgkamp baserer sig på gætværk og ikke mindst håndtering af en svær, hysterisk og hvad angår at suge viden til sig uengageret kandidat. Læs artiklen her.

Clinton, derimod, tror ikke overraskende på forberedelse og minutiøs gennemgang af alskens tænkelige og utænkelige scenarier. Det er paradoksalt nok afsløringen af flere emails fra hendes kampagne, der viser det. Konklusionen overrasker næppe: Forberedelse, data og viden slår slår Trumps og Conways intuitive tilgang. Læs artiklen her. 

1.10.16

Clinton tager føringen

Efter seneste weekends katastrofale Trump-indsats i den første præsidendebat, har Hillary Clinton taget føringen i meningsmålinger. På landsplan er hun i spidsen med omkring fem procentpoint i de vægtede meningsmålinger. Vigtigere endnu har hun taget føringen i svingstaten Florida, som Trump ganske simpelt ikke kan vinde uden.

Også i andre svingstater som New Hampshire, Nevada, North Carolina, Virginia og Pennsylvania fører Clinton. Kun Iowa har stadig et rødt republikansk stempel.

Trump gjorde det ikke lettere for sig selv med et sært tweet natten til fredag. I debatten bragte Clinton latino-skønheden Alicia Machado op. Hun vandt i sin tid skønhedskonkurrencen Miss Universe, som Trump står bag. Machado blev angiveligt kaldt fed og for "Frk. Hushjælp" af Trump.

Det var en tabersag for Trump, der i forvejen står særdeles svagt hos kvinderne. Men det slår ikke Trump ud, for tweetet lød:

Did Crooked Hilary help disgusting (check out sex tape and past) Alicia M become a U.S. citizen so she could use her in the debate?

Tja - Machado har ikke lavet noget porno. Det har Trump derimod - han deltog i en softcoreporno (dog i en rolle, der beholdt tøjet på) i 2000. Og hans fortid på området er nu heller ikke pletfri med utallige affærer og fire ægteskaber bag sig.

Republikanerne behøver dog ikke begrave partiet. Meget tyder på, de bevarer flertallet i Senatet. Og har partiet flertal i begge Kongressens kamrer, får præsident Clinton lige så lidt lovgivning igennem, som Obama har fået de seneste seks år. Det dysfunktionelle amerikanske demokrati fortsætter.