LØSNINGER: Sidste efterår gik Detroit konkurs tynget af årtiers dårligt styre, høj pensionsgæld og en kollapset økonomi.
Nu er genopretningsplanen ved at være på plads - og den ser slet ikke så slem ud for byens nuværende og kommende pensionister, som mange frygtede - hvis man altså vel at mærke er betjent eller brandmand.
De fleste skal acceptere en nedgang i deres pensioner på fire procent. Det er dog stadig for meget, lyder det fra flere fagforeningsfolk.
"It's debilitating and unnecessary cuts to accrued pension benefits," lyder det fra Bruce Barbiaz, talsmand for grupperne.
Nægter de at lege med, bliver nedgangen i stedet på ti procent - med mindre de vinder ved domstolene og får ændret alle nedskæringer med uoverskuelige konsekvenser til følge for Detroit.
Andre ansatte får deres pensioner reduceret med 26 procent - eller 34, hvis de ikke er med på planen.
Obligations-taberne
De helt store tabere bliver ejerne af byens obligationer, for der er sat meget få penge af til at håndtere den gækd. Det sker dog ikke uden kamp for pensionskasser og andre, som ejer obligationer.
- While we understand that favoring pensioners and discriminating against bondholders and other creditors might be politically popular, we believe this is contrary to bankruptcy law and will result in costly litigation that will hamper the city’s emergence from bankruptcy,” lød det fra en af de pensionskasser, som har mange milliarder dollars i klemme.
Gennemfører byen sin plan, vil flere obligationsejere også trække Detroit i retten.
I stedet for at betale gæld af, vil Detroit nemlig investere i infrastruktur, sikkerhed og serviceydelser for at få gang i byen igen. Men pensionsselskaberne vil have gælden indfriet først.
Detroit har store planer, men meget tyder på, at det vil kræve årevis i retssale, før alt er på plads. Det er ikke gode tegn for en by, der har brug for et stabilt politisk og økonomisk miljø for at komme ovenpå igen.
Læs om Detroits vej til konkurs i en række artikler her.
17.2.14
Obama - den enerådige præsident?
LEDELSESSTIL: Op til valget i 2008 var budskabet klart fra præsidentkandidat Barack Obama: Præsident George W. Bush var enerådig og diktatorisk. Det hele ville blive anderledes med Obama i spidsen:
- The biggest problems that we're facing right now have to do with George Bush trying to bring more and more power into the Executive Branch and not go through Congress at all, and that's what I intend to reverse when I'm president of the United States of America, sagde Obama i oktober 2008.
Efter fem års disharmoni i Washington D.C. har Obama smidt noderne med samarbejde ud og og satser på at skrive de politiske symfonier selv. Det var en del af budskabet i State of the Union-talen.
- I'm not going to wait, because there's too much to do. And America does not believe in standing still.
Obama har i den seneste tid udskudt dele af sundhedsreformen og også besluttet en forhøjelse af minimumslønnen uden at vende sagerne med Kongressen.
Det Hvide Hus' pressesekretær, Jim Carney, afviser, at det skulle være et problem.
- The matter the president was discussing in his campaign in 2008 wasn't the number. It was the quality and the type of executive actions that he believed were not appropriate, lyder det fra Carney.
Obamas kritik af Bush i 2008 handlede om krigen mod terror, ikke de andre politiske emner, en præsident kan gøre noget ved, siger Carney.
Det giver republikanerne ikke meget for, og nu er det dem, som anklager præsidenten for at være enerådig og diktatorisk.
Endnu sværere med reformer
Den nye kurs gør det ikke nødvendigvis lettere at gennemføre store politiske reformer. Et af Obamas mål for resten af præsidentperioden er en indvandringsreform. I et radiointerview i fredags sagde han:
- I believe it will get done before my presidency is over. I’d like to get it done this year.
Han bad lytterne om at lægge pres på republikanerne:
- The main thing people can do right now is put pressure on Republicans who have refused so far to act. And I think sending a strong message to them that this is the right thing to do, it’s important to do, it’s the fair thing to do, and it will actually improve the economy and give people a chance.
Men Obamas ændrede ledelsesstil imponerer ikke republikanerne, som netop brugte hans nye tilgang som begrundelse for at afvise et samarbejde. En vedtaget indvandringsreform er langt væk:
- Now he’s running around the country telling everyone that he’s going to keep acting on his own. He’s talking about his phone and his pen and he’s feeding more distrust about whether he’s committed to the rule of law. There’s widespread doubt about whether this administration can be trusted to enforce the law. And it’s going to be difficult to move any immigration legislation until that changes, udtalte formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
- The biggest problems that we're facing right now have to do with George Bush trying to bring more and more power into the Executive Branch and not go through Congress at all, and that's what I intend to reverse when I'm president of the United States of America, sagde Obama i oktober 2008.
Efter fem års disharmoni i Washington D.C. har Obama smidt noderne med samarbejde ud og og satser på at skrive de politiske symfonier selv. Det var en del af budskabet i State of the Union-talen.
- I'm not going to wait, because there's too much to do. And America does not believe in standing still.
Obama har i den seneste tid udskudt dele af sundhedsreformen og også besluttet en forhøjelse af minimumslønnen uden at vende sagerne med Kongressen.
Det Hvide Hus' pressesekretær, Jim Carney, afviser, at det skulle være et problem.
- The matter the president was discussing in his campaign in 2008 wasn't the number. It was the quality and the type of executive actions that he believed were not appropriate, lyder det fra Carney.
Obamas kritik af Bush i 2008 handlede om krigen mod terror, ikke de andre politiske emner, en præsident kan gøre noget ved, siger Carney.
Det giver republikanerne ikke meget for, og nu er det dem, som anklager præsidenten for at være enerådig og diktatorisk.
Endnu sværere med reformer
Den nye kurs gør det ikke nødvendigvis lettere at gennemføre store politiske reformer. Et af Obamas mål for resten af præsidentperioden er en indvandringsreform. I et radiointerview i fredags sagde han:
- I believe it will get done before my presidency is over. I’d like to get it done this year.
Han bad lytterne om at lægge pres på republikanerne:
- The main thing people can do right now is put pressure on Republicans who have refused so far to act. And I think sending a strong message to them that this is the right thing to do, it’s important to do, it’s the fair thing to do, and it will actually improve the economy and give people a chance.
Men Obamas ændrede ledelsesstil imponerer ikke republikanerne, som netop brugte hans nye tilgang som begrundelse for at afvise et samarbejde. En vedtaget indvandringsreform er langt væk:
- Now he’s running around the country telling everyone that he’s going to keep acting on his own. He’s talking about his phone and his pen and he’s feeding more distrust about whether he’s committed to the rule of law. There’s widespread doubt about whether this administration can be trusted to enforce the law. And it’s going to be difficult to move any immigration legislation until that changes, udtalte formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
10.2.14
Fattige får mindre fødevarehjælp
LANDBRUG: Ligesom i EU fylder landbrugspolitik meget på den amerikanske stats budget. Nu er det lykkes at lande et kompromis om en ny landbrugslov, som tilmed har bred opbakning fra demokrater og republikanere. Præsident Barack Obama underskrev loven i fredags efter vedtagelsen i Kongressen.
Mad til fattige
Som noget særligt handler den amerikanske lovgivning om landbrug også om det såkaldte "Food Stamp Program." Her får fattige amerikanere via et debitkort lov til at købe en bestemt mængde mad hver måned. Op mod 40 millioner amerikanere får del i hjælpen.
I den nye lov vil programmet hver år få skåret en procent i budgettet - ca. 800 mio dollars hvert år i de næste fem år. Samtidig sættes grænsen op for, hvornår amerikanerne kan modtage hjælpen.
Her ville republikanerne gerne have skåret mere, men Obama skulle også tækkes venstreorienterede demokrater. Et kompromis blev landet, især takket være en fleksibel tilgang til selve landbrugsstøtten.
Republikanerne har nemlig været særligt været tilfredse med, at markedet får mere at sige.
Flere milliarder dollars i direkte støtte bliver skåret væk. Før fik flere landmænd fik penge, uden egentlig at gøre noget for dem. Fremover bliver pengene brugt som en form for forsikring. Falder priserne på en afgrøde kraftigt, eller ødelægger en naturkatastrofe høsten, vil landmændene kunne få hjælp.
Loven gælder frem til 2018, men nogle tiltag er allerede dækket ind i længere tid - eksempelvis eksportfremme. I alt er der udgifter for 956 milliarder dollars de kommende ti år i loven.
Mad til fattige
Som noget særligt handler den amerikanske lovgivning om landbrug også om det såkaldte "Food Stamp Program." Her får fattige amerikanere via et debitkort lov til at købe en bestemt mængde mad hver måned. Op mod 40 millioner amerikanere får del i hjælpen.
I den nye lov vil programmet hver år få skåret en procent i budgettet - ca. 800 mio dollars hvert år i de næste fem år. Samtidig sættes grænsen op for, hvornår amerikanerne kan modtage hjælpen.
Her ville republikanerne gerne have skåret mere, men Obama skulle også tækkes venstreorienterede demokrater. Et kompromis blev landet, især takket være en fleksibel tilgang til selve landbrugsstøtten.
Republikanerne har nemlig været særligt været tilfredse med, at markedet får mere at sige.
Flere milliarder dollars i direkte støtte bliver skåret væk. Før fik flere landmænd fik penge, uden egentlig at gøre noget for dem. Fremover bliver pengene brugt som en form for forsikring. Falder priserne på en afgrøde kraftigt, eller ødelægger en naturkatastrofe høsten, vil landmændene kunne få hjælp.
Loven gælder frem til 2018, men nogle tiltag er allerede dækket ind i længere tid - eksempelvis eksportfremme. I alt er der udgifter for 956 milliarder dollars de kommende ti år i loven.
2.2.14
En times tale - State of The Union
TALE: Tidligere på ugen var temaet, hvad indholdet ville blive i præsident Barack Obamas "State of The Union"-tale.
Nu er talen så holdt. Se den i dens fulde længde her:
Her kan du læse bloggens forudsigelser, som kom til at passe meget godt - dog minus Syrien, som præsidenten behændigt undgik.
Nu er talen så holdt. Se den i dens fulde længde her:
Her kan du læse bloggens forudsigelser, som kom til at passe meget godt - dog minus Syrien, som præsidenten behændigt undgik.
Subscribe to:
Posts (Atom)
