26.6.17

Sundhedsreform rammer Senatet

I begyndelsen af maj vedtog Repræsentanternes Hus med lille flertal den republikanske sundhedsreform AHCA, som skal afløse Barack Obamas sundhedsreform ACA. I sidste uge præsenterede Senatet så deres version af reformen. De tre udgaver af et amerikansk sundhedssystem er stillet op over for hinanden på overskuelig grafisk måde af The Washington Post her. 

Lykkes det at få 50 stemmer for reformen i Senatet, skal de to huse i Kongressen mødes og vedtage et fælles lovforslag, og så skal begge kamre igen stemme om reformen. Vi er altså tættere end nogensinde før på et dødsstød for præsident Barack Obamas signaturlov, men vi er stadig rigtig langt fra.

For det første er det langt fra sikkert, at  den republikanske senatsleder Mitch McConnell kan samle 50 stemmer i Senatet. Det republikanske flertal er på 52. Altså må kun tre senatorer melde fra hos Republikanerne, da vicepræsident Mike Pence har den afgørende stemme ved en 50-50 afstemning.

Både konservativ og moderat modstand 
Der er allerede to ret sikre nej-stemmer: Nemlig senatorerne Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine. De to moderate kvinder kan ikke acceptere, at AHCA fjerner støtten til organisationen Planned Parenthood, som blandt andet hjælper gravide kvinder under graviditeten, men som også støtter aborter. Og McConnell kan ikke give dem noget, for tillader han støtte til Planned Parenthood, vil flere konservative senatorer sige nej.

Tre konservative senatorer- Rand Paul fra Kentucky, Ted Cruz fra Texas og Mike Lee fra Utah - har meldt sig ud som måske nej. Her skal McConnell give dem flere konservative godbidder, altså skære endnu mere ud af Obamacare.

Det gør det svært at holde fast i de moderate republikanere, hvor Nevada-senator Dean Heller i lørdags meldte sig som modstander.

Det bliver i allerhøjeste grad op ad bakke for McConnell.

I mellemtiden hamrer Demokraterne løs med argumenter om, at 22+ millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring, mens de rige får endnu flere skattelettelser. En massiv lobbyindsats er i gang fra Demokraternes side.

Skulle det lykkes for McConnell at få reformen vedtaget, er vi stadig et godt stykke fra endegyldig vedtagelse, fordi der som nævnt skal laves et kompromisforslag, som igen skal vedtages i begge kamre. Med ekstremt snævre flertal i begge kamre kan meget gå galt endnu for Republikanerne.


19.6.17

Trump trækker opmærksomhed - Republikanere ændrer USA

For et par uger siden kunne verden vantro se en bunke milliardærer og generaler rose præsident Donald Trump til skyerne ved at kabinetsmøde. Mange undrer sig over, hvorfor Republikanerne finder sig i præsident Trump, der ved kabinetsmødet opførte et show, der kunne sammenlignes med de værste diktaturstater.

En mulig forklaring har John Cassidy i New Yorker. 

Han peger på, at vælgernes og mediernes opmærksomhed  er rettet mod Trumps skandaler og Twitter-udgydelser. Trump er som et skinnende objekt, der fanger alles blikke. Imens kan Republikanerne i Kongressen i fred og ro vedtage love, der ændrer sundhedsystemet og dermed en sjettedel af den amerikanske økonomi, eller vedtage nye reguleringer, der igen giver banker de friheder, som nogle mener førte til finanskrisen.

Cassidy mener, at tiltrak Trump sig ikke alles øjne, ville den politiske debat om Republikanernes lovforslag tiltage voldsomt, og med skarp kritik af flere forslag ville Republikanernes politiske agenda bliver udvandet eller endog grundstøde.

For Republikanerne er præsident Trump derfor en fair tradeoff: Ja, de må leve med tosse-Trump, men hvad gør det, når deres politik kommer igennem?

11.6.17

Trump kræver godkendelser - nominerer ingen

Tidligere på ugen svovlede præsident Donald Trump på Twitter:




Trump får hverken godkendt ambassadører eller vigtige poster som viceministre og føderale anklagere. Ud af 539 nøgleposter er kun 40 blevet besat. Det er Demokraternes skyld, mener præsidenten.

Men er det nu også det?

Ja, kun 40 ud af 539 poster er besat. Men Donald Trump har også kun nomineret personer til 83 af stillingerne, hvoraf lige under halvdelen altså er godkendt. Alt andet lige er det svært at godkende kandidater, når der ikke er indstillet nogen.

Hvad er åsagerne til, der ikke er udpeget nogen?

En årsag er, at Trump vil vise sig som en sparsommelig præsident, der sender den føderale stat på slankekur. Er det forklaringen, er den dog rent symbolsk. 539 føderale topstillinger vælter ikke USA's budget.

Kaos skræmmer 
En stærkere forklaring er, at Trump simpelthen ikke kan finde nogle dygtige kandidater. Mange gode embedsfolk og politikere har ikke været imponerede over de første kaotiske måneder med Trump-administrationen, hvor man i øvrigt hurtigt kan få sparket og et par dyre advokatregninger med i bagagen, hvis du ikke behager Trump.

En ting er, at de dygtige folk selv siger nej. Trump siger også nej til mange, for han kræver fuld loyalitet. Og de mange Republikanere, der i sin tid undsagde Trump, er der ikke plads til i Trumps verden. Trump har hældt kandidater ned ad brættet, hvis blot der blev fundet et par kritiske tweets fra fortiden om Trump og venner.

Dog skal det siges, at det i gennemsnit tager 41 dage at godkende en Trump-nominering. Obama kunne nøjes med lige over en måned, mens tallene for George W. Bush var 18 dage. Måske endnu et tegn på den stadigt stærkere politiske polarisering - eller et tegn på at Trumps kandidater har mere bagage? Det står ikke klart.

Klart er det dog, at den føderale topadministration er underbemandet, og dem der er ansat er overbebyrdede. Kommer der en krise eller et terrorangreb, hvor USA taber bolden på grund af manglende ansættelser, kan det koste Trump dyrt politisk - foruden de massive økonomiske og menneskelige tab, det kan medføre.

5.6.17

Demokraternes har anden vej til valgsejre end arbejdervælgerne

Mantraet har været massivt i medierne siden Hillary Clintons nederlag og Republikanernes totale kontrol i Kongressen ved valget i november 2016: Demokraterne skal vinde arbejderstemmerne tilbage! Men der er en anden strategi, skriver Politico.

I stedet for at fange Obama-Trump-vælgerne, altså de arbejdervælgere der gik fra at stemme Obama i 2012 til Trump i 2016, skal Demokraterne gå efter Romney-Clinton-vælgerne. Det er de velhavende hvide forstadsbeboere, som stemte Mitt Romney i 2012, men Hillary Clinton i 2016. De vælgere bryder sig ikke om Trumps stil og væremåde og er utryg ved ham som præsident. På den politiske front er de moderate på sociale områder og vil have styr på økonomien, men vil gerne investere i uddannelse og sundhed. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i vælgergruppen for Demokraterne

Er velhavende forstadsbeboerer kombineret med det typiske demokratiske vælgerfundament i form af fattige minoriteter ikke en umage koalition af vælgere? Jo. Men den er da ikke mere umage end den koalition af evangelisk kristne og rige forretningsfolk, der i årtier har ledt Republikanerne fra sejr til sejr. Politico kan have fat i noget. 

25.5.17

Dagen før valg: Politiker smadrer reporters briller

Jeg bærer selv briller og passer særdeles godt på dem. Derfor gør det ond i en brilleelskende mands hoved, når han hører, at briller bliver smadret af aggressive typer. Og det er netop, hvad der er sket i Montana dagen før en lokal valgdag.

Montana er en bomstærk republikansk bastion. Donald Trump vandt staten med 20 procentpoint.

Siden udpegede Trump delstatens eneste medlem af Repræsentanternes Hus, Ryan Zinke, til indenrigsminister. Derfor skulle der være nyvalg til Kongressen i Montana. Valget finder sted i dag, og her står republikaneren Greg Gianforte over for demokraten Rob Quist.

Quist klarer sig bedre end Hillary Clinton, men Gianforte førte alligevel med 6-7 procentpoint - indtil i går aftes.

Sigtet for vold
En journalist fra The Guardian, Ben Jacobs, spurgte ganske professionelt Gianforte om Trumps sundhedsreform. Gianfortes reaktion: Han kastede Jacobs ned på gulvet, gav ham flere knytnæveslag og smadrede Jacobs' briller. 

Kort efter erklærede Gianfortes valgkampsteam, at det skyldtes "aggressive behavior from a liberal journalist." Den købte ingen. Gianforte er nu sigtet for vold.

Kaan det nå at ændre valgresultatet? Måske. Men 250.000 vælgere har allerede stemt med brev, og her kan stemmerne ikke ændres. Meget afhænger af, hvor mange vælgere der dukker op i dag.

Det hele skriver sig ind i Gianfortes og Republikanernes foragt for medierne. Gianforte har tidligere truet journalister med vold og erklæret nyhedsmedierne for det amerikanske folks fjender.

21.5.17

Det Hvide Hus vil spænde ben for Mueller

Tidligere på ugen udpegede den politisk ansvarlige for Rusland-efterforskningen i USA, vicejustitsminister Rod Rosenstein, en særlig efterforsker af sagen: Robert Mueller. Ikke overraskende er præsident Trump ikke begejstret.




Det Hvide Hus undersøger nu, hvordan Muellers liv kan gøres besværligt.

Således kigger jurister på, om Mueller kan få forbud mod efterforske ellers centrale personer som Paul Manafort, tidligere kampagneleder med stærke bånd til Rusland, og svigersøn Jared Kushner. Både Kushner og Manafort er nemlig klienter hos Muellers tidligere arbejdsgiver, det private advokatfirma WilmerHale. Begrundelsen skulle være, at etiske regler forbyder nyligt ansatte føderale jurister fra at efterforske personer, der var klienter hos den tidligere arbejdsgiver.

Justistsministeriet kan dog give tilladelse til, at det må Mueller godt. Her lander bolden igen hos Rod Rosenstein, da justitsminister Jeff Sessions helt har trukket sig fra beslutninger om sagen på grund af inhabilitet.

Det er også Rosenstein, der beslutter, hvor mange penge og ressourcer Mueller faktisk skal have til undersøgelserne. Og med alle de ledetråde, der er at gå efter, kan det blive dyrt. Rosenstein er utvivlsomt under pres fra Det Hvide Hus for at gøre budgettet så lille som muligt. Men vil Mueller finder sig i det?

I hvert fald er det tænkeligt, at Rosenstein ærgrer sig over, han påtog sig jobbet aka uriasposten som vicejustitsminister tilbage i april.

13.5.17

Den hemmelige skam - et liv på den økonomiske afgrund

Mens Donald Trump i øjeblikket er godt i gang med at skabe forfatningsmæssig krise i USA med fyringen af FBI-chef James Comey, er det nogle gange godt at minde sig selv om en af hovedårsagerne til, at Trump faktisk vandt valget. Og en afgørende årsag var, at rigtig mange amerikanere lever økonomisk lige ved afgrunden.

Blandt USA's middeklasse vil knap halvdelen have svært ved at finde 400 dollars - lige over 2.500 kroner - hvis der dukker en uforudset udgift op i privatøkonomien lige fra værkstedsregninger over ny vaskemaskine til lægeregninger. En middelklasseamerikaner fortæller i denne artikel, hvordan det er konstant at være i fare for økonomisk ruin.

Den uafbrudte økonomiske usikkerhed hos vælgere, der føler sig oversete og marginaliserede, er forklaringen bag mange nylige valgresultater i Vesten. Men sjældent har det været beskrevet så godt og detaljeret ud fra en enkelt mands oplevelser  som i artiklen i The Atlantic.

6.5.17

Trumps sundhedsreform har lang vej endnu

En uge er lang tid i politik. 

For en uge siden var den republikanske sundhedsreform AHCA død og borte. Partiet var splittet mellem konservative og moderate. Præsident Donald Trump ville intet få igennem efter sundheds-fiaskoen. Var Trump reelt uduelig som forhandler?

Men pludselig genopstod AHCA i Repræsentanternes Hus. Og igen gik reformen i stå. Trump gik i aktion. Reformens største republikanske modstander, repræsentant Fred Upton fra Michigan, blev ringet op af præsidenten.

Med en blanding af trusler, bandeord og løfte om syv milliarder dollars mere til højrisiko-forsikringsgruppen blev Upton tilhænger af AHCA, som den republikanske sundhedsreform hedder. Reformen gled igennem med mindst muligt flertal.

Donald Trump fik sin sejr, og han var glad:



Glæden var stor blandt de republikanske VIP'ere. 

Er Republikanerne nu forenet, og Trumps status som mesterforhandler slået fast?

Nej. Der er lang vej endnu.

Nu skal AHCA vedtages i Senatet, hvor de moderate republikanske stemmer har langt mere indflydelse end i Repræsentanternes Hus, hvor teparti-fløjen sætter meget af dagsordenen.

Skulle en form for AHCA blive vedtaget i Senatet, skal et udvalg af medlemmer fra begge Kongressens kamre skrue et kompromis sammen baseret på de vedtagne lovforslag fra begge kamre. Herefter skal hvert kammer igen stemme ja til den samlede lov. Med minimalt flertal i Repræsentanternes Hus og stor splittelse i Senatet kan denne uges jubel meget vel blive den eneste for Trump på sundhedsområdet. Opløser AHCA sig i forgæves kompromiser, og opgiver Republikanerne lovforslaget, består Obamacare.

Demokratisk kampagne
Det vil muligvis passe en række udsatte republikanske kongresmedlemmer godt. Demokraterne er allerede ved at lave reklamer og kampagner, der fortæller, at nu mister over 20 millioner amerikanere deres sundhedsforsikring. Republikanerne frygter for deres pladser i Kongressen.


Det tog 24 timer. Så var den første demokratiske tv-reklame i luften vendt mod AHCA.

Også den magtfulde amerikanske udgave af Ældresagen er gået i krig mod udsatte Republikanere og vil have dem til at stemme nej. 

Hvad sker der så i Senatet? Senatet har reelt allerede kasseret hele loven fra Repræsentanternes Hus for at skabe sin egen fra bunden. Men det bliver svært.

Jimmy Kimmel-testen
Senator Bill Cassidy fra Louisiana vil ikke stemme for en lov, medmindre den består "Jimmy Kimmel-testen." Den amerikanske komiker Jimmy Kimmel fik forleden en søn, der straks måtte opereres for en hjertesygdom. Far Kimmel gik herefter ud med en appel om, at den mulighed skal alle børn og forældre have, uanset hvor rige eller fattige de måtte være. Det skal en ny lov give mulighed for, mener Cassidy, men det gør Repræsentantenes Hus AHCA-lov ikke.

To yderligere moderate republikanere, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, støtter Cassidy. Allerede der har AHCA i sin nuværende form ikke flertal i Senatet. Og den moderate AHCA-lov, der måske kommer fra Senatet, vil møde stor modstand hos den store konservative gruppe i Repræsentanternes Hus.


29.4.17

Trump koster Secret Service penge

Donald Trump er en dyr herre for agenturet Secret Service, der har som primær opgave at beskytte den amerikanske præsident og hans familie.

Secret Service har netop bedt om 60 millioner dollars ekstra for 2017, hvilket sender årets samlede budget op over to milliarder dollars.

Udgifterne er vokset, siden Trump tog over. 

Trump er voldsomt glad for at opholde sig i hans ferieressort aka "Winter White House" Mar-a-Lago i Florida. Er du medlem af ressortet, har du forholdsvis let ved at få adgang og tage gæster med. Er de gæster mon farlige?

Samtidig ligger ressortet nær havet, hvor skibe med raketudstyr og mænd med ønske om at affyre raketterne mod Mar-a- Lago kunne tænkes at sejle forbi. Begge forhold giver massive sikkerhedsrisici, og det koster at patruljere havet og tjekke gæsterne.

Samtidig skal præsidentens hustru og børn beskyttes. Med deres jetset-liv med mange og spontane rejser, er det en dyr omgang.

Twitter-trusler
Et andet forhold er, at Donald Trump har let adgang til befolkningen via Twitter. Men befolkningen har dermed også let adgang til ham, og truslerne vælter ind. Her skal Secret Service vurdere, om nogle trusler er troværdige, og om det dermed er nødvendigt at efterforske internettrusler, som kan være svære at finde personerne bag. 

Secret Service ønsker ikke en Twitter-gentagelse af 1975, hvor Secret Service vurderede, at trusler fra Sara Jane Moore var ligegyldige.  Få måneder efter den vurdering forsøgte Moore at skyde præsident Gerald R. Ford. 


22.4.17

Land mod by i både Frankrig og USA

I morgen går Frankrig til valg, og tendensen ved det franske valg er den samme, som i de amerikanske - og mange andre valg i den vestlige verden: Det er land mod by.

Den konservative og indvandrerkritiske Christopher Caldwell tager i en fyldig artikel livtag med en række bøger af den franske forfatter Christophe Guilluy.

Det centrale budskab er, at 16 franske byer er vinderne i globaliseringen. Her lever en kulturel og økonomisk elite - den kreative klasse, om man vil - fedt i centrum og de hippe kvarterer. I udkanten af vinderbyerne bor indvandrere, som servicerer vinderklassen i lavindkomstjob.

Ude på landet bor imens de "indfødte tabere" uden udsigt til økonomisk fremgang og med knuste drømme. De gør oprør og stemmer på Front National. I byerne står venstreorienterede kandidater stærkt, og her gælder det ikke økonomisk udligning med provinsen. Nej, kulturel lighed er målsætningen. Som det siges med et glimt i øjet: En politisk sejr for storbyernes eliter kan være udpegningen af en første kvindelig og homoseksuel parkeringsinspektør.

De to grupper har intet med hinanden at gøre og forstår ikke hinanden. Giver det ikke minder i forhold til københavnernes chok over det "pisgule Jylland" ved Folketingsvalget i 2015? Eller jydernes hævngerrige smil, da arbejdspladser blev flyttet ud af København? Eller New Yorker-pigernes måbende og tårevædede ansigter, da Donald Trump triumferede i november sidste år?

Jo, det gør det. Og nu er vi  klar til endnu en omgang land mod by ved det franske valg.