19.11.18

Pelosi på vej til at blive formand - igen

Repræsentanternes Hus skal have ny formand. Den nuværende, republikaneren Paul  Ryan, genopstillede ikke. Og så mistede Republikanerne i øvrigt også flertallet.

3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.

Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik.  Derfor er hun en polariserende figur.

Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.

Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.

De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet. 

Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:

"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."

Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.

Obama som formand? 
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.

11.11.18

Midtvejsvalget gik, som eksperterne prædikede

Denne gang lykkedes det sørme - forfatterens forudsigelser (og de fleste eksperters) holdt stik. 

Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.

Obama og Clinton tabte (også) stort

I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed  vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.

I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).

Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.

Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes  Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.

Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig. 


4.11.18

Godt midtvejsvalg!

Så nåede vi dertil igen - endnu et amerikansk valg. Midtvejsvalget 2018.

Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.

Det gik ikke så godt. 

Men lad mig da bare gøre forsøget igen.

En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet. 

Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.

Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.

Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også  føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.

Resultat: Et lammet USA  
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.

Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!

22.10.18

Republikanerne sidder tungt på magten

Ah - det må være dejligt være republikaner i USA. Aldrig før har partiet været så magtfuldt, og det er måske kun i de første to år af Franklin D. Roosevelts tid som præsident, et parti har haft kontrol over så meget af USA's politiske liv.

Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party. 

Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.

Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.

14.10.18

USA's domstole rammes af mere politisering

Det er ikke kun Højesteret, der er ved at blive voldsomt politiseret med en klar venstre- og højrefløj blandt dommerne. Her har Republikanerne med nomineringen af Brett Kavanaugh cementeret en konservativ hældning hos Højesteretten i årtier frem.

Også i de domstole, der leder op til Højesteret - let groft skitseret USA's svar på by- og landsretter - er der skred i politiseringen.

Før har senatorer ved udpegelser til Circuit-domstolene - landsretterne - haft vetoret, når udpegelser gjaldt områder, som dækkede deres stater. Det sikrede, at Sydstaterne havde mere konservative dommere end New England. Dermed burde domstolene altså afspejle regionale forskelle og sikre sig lokal folkelig opbakning. Processen hed "blue slip." Blue slip har aldrig været nedfældet i lov, men er - for at blive i jurasproget - præcedens.

Sort, jøde, kvinde og lesbisk 
Nu er den præcedens fortid. Trump har nomineret tre særdeles konservative dommere til The 9th Circut, der blandt andet dækker Californien. Californiens to demokratiske senatorer Kamala Harris og Dianne Feinstein har protesteret voldsomt og ville bruge deres "blue slip." Men den blev ignoreret og genopstår dermed næppe fra de døde.

Det betyder festlige tider for Republikanerne lige nu, hvor partiet sidder tungt på magten. Men det kan også betyde, Alabama kan glæde sig til at få en kvindelig sort, lesbisk og jødisk dommer, når Demokraterne igen sidder på flæsket. Og respekten for et upartisk amerikansk retssystem har fået endnu et skud for boven.

1.10.18

O'Rourke kan slå Cruz i Texas

Normalt ville et senatsvalg i Texas ikke være interessant. Delstaten har været sikkert republikansk siden 1960'erne og er den største stat, der troligt leverer sine valgmandsstemmer til Republikanerne hvert præsidentvalg.

Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.


Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.

Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.

Republikansk ærgrelse 
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.

Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer. 

24.9.18

Akavede familiefester og Bigfoot

Som altid vælter det ud med gode, skarpe og virale tv-reklamer op til et amerikansk valg.

I Minnesota er Dean Philips favorit til at slå den nuværende indehaver af et sæde i Repræsentanternes Hus i distriktet MN-03, Erik Paulsen. Paulsen deltager ikke i nogle valgmøder og er generelt svær at få fat i. Ikke en dum strategi for republikaneren i et distrikt, der hælder mod Demokraterne. Men Philips formår effektivt at smadre den strategi:



I Arizona skal republikaneren Paul Gosar nok blive genvalgt, for distriktet AZ-04 hælder stærkt mod Republikanerne. Men mon ikke familien Gosars julefrokost bliver en anelse akavet efter sådan en omgang:

17.9.18

Slut med Rahm i Chicago

Rahm Emanuel har været borgmester i storbyen Chicago siden 2011. Nu er det slut - han genopstiller ikke. Og det blev da heller aldrig nogen stor succes for politikeren, der især blev kendt som præsident Barack Obamas første stabschef fra 2009 til 2010.

Før det var han medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne fra 2003 til 2009. Han var Obamas rapkæftede og hidsige stabschef, men gik af før det, der blev et gigantisk midtvejsvalgs-nederlag for Demokraterne i 2010.

Så ville han være borgmester i Chicago. Det startede kaotisk, da der blev lagt sag an mod ham. Han havde ikke boet i Chicago et år før valget, og derfor måtte han ikke stille op, mente flere. Men Illinois' højesteret gav ham til sidst lov. Han vandt valget med 55 % af stemmerne.

I sin første periode lukkede han en del skole i latino- og sorte distrikter, og kritikken af de alt for mange skyderier i Chicago rettede sig tit mod borgmesteren. Men han genvandt med nød og næppe posten ved valget i 2015.

Kort efter valget nåede hans popularitet ned at røre ved de 20 procent, da han totalt fejlede i sin håndtering af en skudepisode, hvor embedsfolk forsøgte at tilbageholde video og forsinke efterforskningen af betjentes uberettigede nedskydning af Laquan McDonald.

Han måtte også håndtere en lærerstrejke, men fik dog gennemført bedre offentlige sundhedstilbud til bysbørnene.

Trods en del penge indsamlet og let stigende popularitet siger han nu nej tak til en tredje periode som borgmester.

10.9.18

Det Hvide Hus overvejede at støtte venezuelansk kup

USA har en lang - og vil mange mene - ikke glorværdig historie i at vælte fremmede regimer ved hjælp af CIA. Nicaragua, Chile, Sydvietnam og Iran er blandt de mest kendte, hvor selve regimeskiftet lykkedes, men efterspillet ikke blev pænt.

Igennem årtierne har kupforsøgene slidt på USA's image, især i Syd- og Mellemamerika. Det afholdt dog ikke USA fra at overveje et nyt kupforsøg, denne gang i det dybt fejlslagne socialistiske eksperiment, Venezuela. Det afslører The New York Times. 

Det hele faldt dog fra hinanden, især fordi de militærofficerer, der overvejede kuppet, ikke ligefrem agerede professionelt. Samtidig er det svært at finde gode medspillere i hæren, som er dybt korrupt og lever godt af narkohandel og udnyttelse af olie.

Men forsøget blev gjort, og nogle mener, det vil skabe splittelse i den ellers enige front, de sydamerikanske lande er ved at danne mod Venezuela. Samtidig vil Venezuelas præsident Maduro fint kunne bruge forsøget i sin propaganda. En ærgerlig udvikling for de fattige i Caracas og andre steder i et land, hvor såvel fødevaresektoren som hospitalerne er brudt fuldstændigt sammen i endnu et bevis på, at socialismen ikke fungerer i virkeligheden.

2.9.18

McCains begravelse gav smæk til Trump

Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.

McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.

Imens var tidligere præsidenter fra  Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne. 

Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."

Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."

Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:

"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."

Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.

90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.