17.9.18

Slut med Rahm i Chicago

Rahm Emanuel har været borgmester i storbyen Chicago siden 2011. Nu er det slut - han genopstiller ikke. Og det blev da heller aldrig nogen stor succes for politikeren, der især blev kendt som præsident Barack Obamas første stabschef fra 2009 til 2010.

Før det var han medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne fra 2003 til 2009. Han var Obamas rapkæftede og hidsige stabschef, men gik af før det, der blev et gigantisk midtvejsvalgs-nederlag for Demokraterne i 2010.

Så ville han være borgmester i Chicago. Det startede kaotisk, da der blev lagt sag an mod ham. Han havde ikke boet i Chicago et år før valget, og derfor måtte han ikke stille op, mente flere. Men Illinois' højesteret gav ham til sidst lov. Han vandt valget med 55 % af stemmerne.

I sin første periode lukkede han en del skole i latino- og sorte distrikter, og kritikken af de alt for mange skyderier i Chicago rettede sig tit mod borgmesteren. Men han genvandt med nød og næppe posten ved valget i 2015.

Kort efter valget nåede hans popularitet ned at røre ved de 20 procent, da han totalt fejlede i sin håndtering af en skudepisode, hvor embedsfolk forsøgte at tilbageholde video og forsinke efterforskningen af betjentes uberettigede nedskydning af Laquan McDonald.

Han måtte også håndtere en lærerstrejke, men fik dog gennemført bedre offentlige sundhedstilbud til bysbørnene.

Trods en del penge indsamlet og let stigende popularitet siger han nu nej tak til en tredje periode som borgmester.

10.9.18

Det Hvide Hus overvejede at støtte venezuelansk kup

USA har en lang - og vil mange mene - ikke glorværdig historie i at vælte fremmede regimer ved hjælp af CIA. Nicaragua, Chile, Sydvietnam og Iran er blandt de mest kendte, hvor selve regimeskiftet lykkedes, men efterspillet ikke blev pænt.

Igennem årtierne har kupforsøgene slidt på USA's image, især i Syd- og Mellemamerika. Det afholdt dog ikke USA fra at overveje et nyt kupforsøg, denne gang i det dybt fejlslagne socialistiske eksperiment, Venezuela. Det afslører The New York Times. 

Det hele faldt dog fra hinanden, især fordi de militærofficerer, der overvejede kuppet, ikke ligefrem agerede professionelt. Samtidig er det svært at finde gode medspillere i hæren, som er dybt korrupt og lever godt af narkohandel og udnyttelse af olie.

Men forsøget blev gjort, og nogle mener, det vil skabe splittelse i den ellers enige front, de sydamerikanske lande er ved at danne mod Venezuela. Samtidig vil Venezuelas præsident Maduro fint kunne bruge forsøget i sin propaganda. En ærgerlig udvikling for de fattige i Caracas og andre steder i et land, hvor såvel fødevaresektoren som hospitalerne er brudt fuldstændigt sammen i endnu et bevis på, at socialismen ikke fungerer i virkeligheden.

2.9.18

McCains begravelse gav smæk til Trump

Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.

McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.

Imens var tidligere præsidenter fra  Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne. 

Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."

Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."

Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:

"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."

Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.

90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.

26.8.18

John McCain er død

I går døde senator og tidligere præsidentkandidat John McCain af en aggressiv form for hjernekræft. Han blev 81 år.

Med McCains død mistede vi en republikansk toppolitiker, som vi næppe kommer til at se igen foreløbig.

For det første var han villig til at gå mod parti-ortodoksien. Han arbejdede for tværgående indvandrerpolitik, fik vedtaget en bred reform af partistøttereglerne og var den afgørende stemme, der forhindrede en afskaffelse af hele Obama-care. Til gengæld betød det også i sin tid valget af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat - en form for Trump 1.0. Flere vil mene, at valget af Palin begyndte hele Trump-populismen.

McCain var Vietnam-veteran, sad som krigsfange i fem år og blev tortureret. I sin tid var mange af McCains kolleger også veteraner. Da McCain blev valgt første gang i 1986, var 78 % af de andre senatorer veteraner. I dag er det 6,5 %.

Og så var McCain en del af en tid, hvor mange årtier som senator var sædvanen. Dermed var respekten stor for senatets langsomme og samarbejdende arbejdsmetode. Den er der ikke mange af de nye senatorer, der bakker op om. Hensyntagen til minoritetspartiet og grundige politiske debatter er ikke dagens orden blandt de to partier i Senatet i 2018.

Med McCain dør således flere nærmest anakronistiske forhold i amerikansk politik.

Mange klassiske republikanere begræder også tabet af en af de bedste mænd, der aldrig blev præsident.

I 2000 fik George W. Bush afsporet ham ved primærvalget i South Caroline, blandt andet med en beskidt valgkamp, der i telefonopkald til vælgere påstod, McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde.

I 2008-opgøret mod Barack Obama gik det mere rent til, men med en økonomi i frit fald og en ekstremt upopulær George W. Bush, var det umuligt for McCain - med en løsgående Palin som drivanker - at vende slaget mod "hope and change" Obama.

20.8.18

Trump opdager Bhutan og Nepal

At være præsident kræver sin paratviden og etikette i udenrigspolitikken. Den har Trump dog ikke, mener Politico i en artikel. 

Han opdagede  to klatter land mellem Kina og Indien. Hvad er det, lød spørgsmålet.

Bhutan og Nepal, erklærede hans ansatte.

Hvorefter præsident Trump morede sig med at kalde landene Button og Nipple.

Japans Shinzo Abe og Frankrigs Emmanuel Macron lider under opkald uden formål i tide og utide, og Trump tager ikke hensyn til, om klokken er et om natten lokal tid, hvis han ringer til Tokyo.

Han har også lykønsket Italiens Giuseppe Conte med sin store valgsejr. Conte er dog aldrig blevet valgt og har aldrig ført valgkamp, men var en kompromiskandidat for de to sejrende italienske partier.

Og således fortsætter artiklen med en liste over Trump-fadæser i udenrigspolitikken.

Artiklen er dog ganske fair og påpeger, at andre præsidenter laver samme fejl. George W. Bush fejlede stort, da han i 2000 blev spurgt om navnene på flere verdensledere. Bill Clinton var lige så begejstret som Trump for at ringe til andre verdensledere midt om natten i deres tidszone. Og Barack Obama har haft udfordringer med at udtale navne på ledere som Singapores Lee Kuan Yew

12.8.18

Paul Ryan: Jeg har afværget tragedier

Formanden for Repræsentanternes  Hus, Paul Ryan, siger snart farvel til politik. Som Mitt Romneys vicepræsidentkandidat i 2012 og de seneste år formand for Repræsentanternes Hus og leder af Republikanerne i det kammer har han været en magtfuld herre - især de to seneste år, hvor Republikanerne har flertal i alle dele af USA's regering.

Han er på runde i flere medier med afskedsinterviews, og selv den hos Republikanerne forhadte og angiveligt særdeles venstreorienterede The New York Times fik en snak med  Ryan. 

I interviewet erklærer Ryan, han stadig er overrasket over Trumps opblomstring og overtagelse af Republikanerne.

“It was shocking to me. I didn’t see it coming. It threw me off.”

Mange har kritiseret Ryan for ikke at bekæmpe Trump nok og vise en civiliseret udgave af Det Republikanske Parti. I stedet fik Ryan en gigantisk skattelettelse, og lige præcis den politiske sejr har han jagtet hele sit liv. Derfor indgik han en pagt med djævelen.

Det afviser dog Ryan selv:

“I can look myself in the mirror at the end of the day and say I avoided that tragedy, I avoided that tragedy, I avoided that tragedy. I advanced this goal, I advanced this goal, I advanced this goal.”

Hvilke tragedier, han har afværget, vil han dog ikke ind på. Læs artiklen og vurdér selv, om vi har at gøre med en skurk, en helt eller bare en mand, der ligesom så mange andre blev overrasket og overvældet af Trump-fænomenet.

1.7.18

Dør-reklame går viralt

MJ Hegar har svære udsigter: Demokraten skal slå et populært republikansk teparti-medlem af Repræsentanternes Hus i den republikanske delstat Texas i et særdeles republikansk distrikt.

Det slår dog ikke krigsveteranen ud. Hun har således leveret en viral reklame, som flere mener er en af årtiets bedste i amerikansk politik.

Bedøm selv:




Og i modsætning til megen anden politisk kommunikation i disse dage så passer påstandende i reklamen faktisk. 

11.6.18

Trump kræver køb af kul

Præsident Donald J. Trump taler meget om "rent og smukt kul."

Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.

Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?

Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.

Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer. 

Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.

Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."




Senatoren har som snart forhenværende ikke meget at miste, og han har erklæret, han nu vil forsøge at fratage Trump politisk råderum. 

Såvel handelspolitik og dermed meget lidt frihandelsvenlige toldkrige mod EU, Canada og Mexico skal væk fra præsidentens bord. Det samme skal retten til at kræve, at private kraftværker skal købe bestemte former for energikilder. Om det så lykkes i et parti, der i vid udstrækning følger Trump blindt, er det store spørgsmål. 

9.6.18

Er Donald Trump kejser Wilhelm II?

Mens Donald Trump i disse dage gør sine nærmeste allierede vrede ved G7-topmødet, behandler han de klassiske fjender pænt: Rusland skal med i G7 igen, og Nordkoreas diktator kan besøge Det Hvide Hus, hvis topmødet i næste uge går godt.

Meget af Trumps opførsel bunder i personligt fjendskab og vrede over fornærmelser. Den tyndhudede politiker tåler ingen kritik og soler sig i personlig ros.

Det har verden oplevet før i en verdensleder: Nemlig Tysklands kejser op til og under 1. verdenskrig, Wilhelm II.

Det skriver The New Yorker om, og konklusionen er ikke god: En ting er selve 1. verdenskrig, der på alle måder var katastrofal nok i sig selv, og hvor meget af ansvaret lå hos Wilhelm II. 

Men det samfund, Wilhelm II efterlod sig efter revolutionen og abdiceringen i 1918, var et svagt civilsamfund med en kaotisk civil regeringsledelse og et stærkt militær på sidelinjen Mange ønskede en stærk leder. Altså ledte Wilhelm II's personlighed og påvirkning af Tyskland gennem årtier direkte til 2. verdenskrig, mener magasinet.

Årsagssammenhængen er noget simpel i artiklen. Begge verdenskrige kan hverken tilskrives en mand eller en nation. Krigsudbruddene var resultaterne af enormt komplekse samspil mellem personer og begivenheder. Men vi ser, at er en stor nations leder en inkompetent narcissist, kan det gå grueligt galt. Det kan vi så tænke over her få dage før topmødet med Nordkorea.

27.5.18

Bolton vil spare på cybersikkerheden

USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ældre herre på 69. Det er præsident Donald Trump også med sine 71.

Om det er derfor, de vil spare et vigtigt, koordinerende cybersikkerheds-job væk i Det Hvide Hus står ikke klart. 

Onde tunger mener, det er fordi de ikke forstår truslen. Endnu ondere tunger mener, Trump og Co. blev hjulpet af cyberkriminelle og internetpåvirkning i 2016. Så hvorfor ikke give de digitale skurke chancen for at fortsætte i 2020?

Selv mener Bolton, at det vil spare penge at sprede opgaverne ud tíl flere. Om han får sin vilje, er mere tvivlsomt. Store dele af Kongressen og gigantfirmaer som Microsoft og Apple er imod.