1.7.18

Dør-reklame går viralt

MJ Hegar har svære udsigter: Demokraten skal slå et populært republikansk teparti-medlem af Repræsentanternes Hus i den republikanske delstat Texas i et særdeles republikansk distrikt.

Det slår dog ikke krigsveteranen ud. Hun har således leveret en viral reklame, som flere mener er en af årtiets bedste i amerikansk politik.

Bedøm selv:




Og i modsætning til megen anden politisk kommunikation i disse dage så passer påstandende i reklamen faktisk. 

11.6.18

Trump kræver køb af kul

Præsident Donald J. Trump taler meget om "rent og smukt kul."

Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.

Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?

Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.

Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer. 

Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.

Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."




Senatoren har som snart forhenværende ikke meget at miste, og han har erklæret, han nu vil forsøge at fratage Trump politisk råderum. 

Såvel handelspolitik og dermed meget lidt frihandelsvenlige toldkrige mod EU, Canada og Mexico skal væk fra præsidentens bord. Det samme skal retten til at kræve, at private kraftværker skal købe bestemte former for energikilder. Om det så lykkes i et parti, der i vid udstrækning følger Trump blindt, er det store spørgsmål. 

9.6.18

Er Donald Trump kejser Wilhelm II?

Mens Donald Trump i disse dage gør sine nærmeste allierede vrede ved G7-topmødet, behandler han de klassiske fjender pænt: Rusland skal med i G7 igen, og Nordkoreas diktator kan besøge Det Hvide Hus, hvis topmødet i næste uge går godt.

Meget af Trumps opførsel bunder i personligt fjendskab og vrede over fornærmelser. Den tyndhudede politiker tåler ingen kritik og soler sig i personlig ros.

Det har verden oplevet før i en verdensleder: Nemlig Tysklands kejser op til og under 1. verdenskrig, Wilhelm II.

Det skriver The New Yorker om, og konklusionen er ikke god: En ting er selve 1. verdenskrig, der på alle måder var katastrofal nok i sig selv, og hvor meget af ansvaret lå hos Wilhelm II. 

Men det samfund, Wilhelm II efterlod sig efter revolutionen og abdiceringen i 1918, var et svagt civilsamfund med en kaotisk civil regeringsledelse og et stærkt militær på sidelinjen Mange ønskede en stærk leder. Altså ledte Wilhelm II's personlighed og påvirkning af Tyskland gennem årtier direkte til 2. verdenskrig, mener magasinet.

Årsagssammenhængen er noget simpel i artiklen. Begge verdenskrige kan hverken tilskrives en mand eller en nation. Krigsudbruddene var resultaterne af enormt komplekse samspil mellem personer og begivenheder. Men vi ser, at er en stor nations leder en inkompetent narcissist, kan det gå grueligt galt. Det kan vi så tænke over her få dage før topmødet med Nordkorea.

27.5.18

Bolton vil spare på cybersikkerheden

USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ældre herre på 69. Det er præsident Donald Trump også med sine 71.

Om det er derfor, de vil spare et vigtigt, koordinerende cybersikkerheds-job væk i Det Hvide Hus står ikke klart. 

Onde tunger mener, det er fordi de ikke forstår truslen. Endnu ondere tunger mener, Trump og Co. blev hjulpet af cyberkriminelle og internetpåvirkning i 2016. Så hvorfor ikke give de digitale skurke chancen for at fortsætte i 2020?

Selv mener Bolton, at det vil spare penge at sprede opgaverne ud tíl flere. Om han får sin vilje, er mere tvivlsomt. Store dele af Kongressen og gigantfirmaer som Microsoft og Apple er imod.

20.5.18

Trump vil fordoble pakkepriser

Mellem iranske atomaftaler, topmøder med Nordkoreas diktator og et par tweet-storms hver uge har præsident Donald Trump megen opmærksomhed rettet mod virksomheden Amazon.

Den afskyer han. Primært fordi han hader direktør Jeff Bezos, og fordi Bezos ejer og driver avisen The Washington Post, der ofte laver kritisk og afslørende journalistik om blandt andet Trump og Co.

Amazon tjener de fleste af pengene på at levere pakker. Og den sidste del af pakkernes rejse tager det amerikanske postvæsen sig af, i øvrigt til stor gevinst for postvæsenet, der tjener godt på det.

Men Trump vil have hævn over Bezos. Derfor har han flere gange hevet postvæsenets chef, Megan Brennan, til Det Hvide Hus. 

Her kræver han, at Brennan skal fordoble prisen for at sende pakker, primært for Amazon og enkelte andre firmaer. Brennan afviser og siger, kontrakterne er mangeårige og ikke kan ændres.

Flere mener, der er tale om klart magtmisbrug fra Trumps med bund i en personlig vendetta.

Bezos har opdaget truslen og er i fuld gang med lobbyarbejde for at sikre opbakning fra Kongressen, hvis Trump får mere held med sit foretagende. Bezos fortæller mange kongresmedlemmer om de utallige Amazon-ansatte, der arbejder i lige præcis deres stat. Så de vil vel næppe stemme for, at Amazon kommer til at miste milliarder på prisforhøjelser, fortæller han.

 Mon ikke også Bezos kan etablere eller købe et pakkefirma, hvis det skulle gå helt galt.

13.5.18

Få byer vil have det republikanske konvent i 2020

Mange byer vil gerne holde Demokraternes partikonvent i 2020. Bud tæller Atlanta, Birmingham i Alabama, Denver, Houston, Miami Beach,  Milwaukee, New York og San Francisco.

Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.

Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver.  De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under. 

Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.

En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.

I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn. 

6.5.18

Falske videoer udfordrer demokratiet

Fake news har fået massiv mediedækning de seneste år. Men hvad gør medierne, når det efterhånden kræver CIA-agtige evner at gennemskue, om billeder og video er ægte eller falske?



BuzzFeed kan få eks-præsident Barack Obama til at sige, præcis hvad mediet ønsker.


Et eksempel har mediet BuzzFeed produceret. Moderne videoredigering gør det muligt at få Barack Obama til at sige lige det, som producerne af videoen ønsker - og det ser fuldstændig ægte ud.

Hvad sker der, når en falsk, men 100 % realistisk udseende video, viser en demokratisk præsidentkandidat brænde Bibelen? Eller en republikansk kandidat i seng med en dreng? Eller en socialdemokratisk toppolitiker sparke til hundehvalpe i Brøndby Strand?

Farerne og truslerne for demokratier er åbenlyse. Hvad er sandt? Hvad kan man stole på? Hvordan tager politikere til genmæle over for falske videoer, og hvordan sikrer man, at alle borgere ved, videoen var falsk?

"Creative license"
Udviklingen kan underminere den tillid fatalt, som er så afgørende for demokratier.

Er truslen overdrevet? Næppe, for allerede i dag ser vi eksempler på brugen af falsk materiale. Det seneste kommer fra det republikanske primærvalg til Senatet i West Virginia. Kandidaten Evan Jenkins lavede et billede, hvor modkandidaten Patrick Morrisey giver hånd til Hillary Clinton - et dødskys i West Virginia. Problemet? Det ægte billede viser Morrisey give hånd til præsident Donald Trump - en populær mand i West Virginia. 

Talsmand Andy Sere fra Jenkins-kampagnen tog ikke engang afsløringen specielt tungt:

- We sometimes take creative license while arranging images in order to help make a substantive point, lød det fra Sere til Yahoo News.

Kampen om sandheden spidser til. Om demokratierne overlever, er det store spørgsmål.

28.4.18

Trumps tidligere bodyguard får velbetalt job

Der er mange, som Trump er bange for åbner munden og begynder at tale med efterforsker Robert Mueller. Michael Cohen, Trumps advokat, Trumps søn Junior og svigersønnen Jared Kushner er højt på listen.

En anden er Keith Schiller, som i årtier var Trumps bodyguard og fra 2005 chef for Trumps korps af sikkerhedsfolk. Han har været ved siden af Trump ved alle store møder og beslutninger og kan meget vel vide, hvor mange af de grimme hemmeligheder gemmer sig.

I oktober 2017 forlod han Det Hvide Hus. Siden hyrede Republikanerne ham som konsulent for sikkerheden ved det republikanske konvent i 2020. Det afslørede CNN for nogen tid siden.

Hvorfor er det spændende? Det er det, fordi det er et nogenlunde velbetalt job til 15.000 dollars i måneden. Og så kan der næppe være meget at lave. Republikanerne aner endnu ikke, hvornår eller hvor konventet skal være, så der kan ikke være megen sikkerhed at vurdere. Og i øvrigt har partiet med ret stort held sørget for sikkerhed ved konventer siden 1860'erne. Onde tunger mener derfor, at partiet reelt køber Schillers tavshed i forhold til Trump mere end hans sikkerhedsydelser.


23.4.18

Amerikas nedtur i billeder

Meget er der blevet talt om den økonomiske nedtur i USA's rustbæltestater, som sendte Donald Trump ind over målstregen til Det Hvide Hus.

Men hvordan ser den nedtur egentlig ud? Det har fotograf Mark Power nogle smukke bud på i Financial Times.

16.4.18

Paul Ryan trækker sig


I onsdags meldte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, at han trækker sig. 

- You all know that I did not seek this job. I took it reluctantly. But I have given it all that I have and have no regrets having accepted this responsibility. This has been one of the two greatest honors of my life. But the truth is it’s easy to take over everything in your life, and you can’t just let that happen because there are other things in life that can be fleeting as well — namely your time as a husband and a dad, which is the other great honor of my life. And that’s why today I am announcing that this year will be my last one as a member of the House, sagde han ved en pressekonference.

Dermed er en glorværdig politisk karriere foreløbig forbi.

Ryan blev kendt i 2012, da Mitt Romney valgte ham som kandidat til posten som vicepræsident. Den højreorienterede Ryan skulle balancere Romneys mere midtsøgende linje og sikrer opbakning i de midtvestlige stater. Missionen mislykkedes: Præsident Barack Obama blev genvalgt.

I 2015 trak den midtersøgende formand, republikaneren John Boehner, sig. Ryan blev udpeget til posten. Tanken var, han kunne danne bro mellem den stærkt højreorienterede teparti-fløj og centrum-republikanerne. Ryan sagde ja, hvis han kunne få lov at være hos familien i weekenden.

Forpurrede præsidentambitioner 
Sidstnævnte lykkes heller ikke, og selvom posten nok er USA's næstmest magtfulde for en politiker, er Ryan træt. Han har fået sin store sejr, en skattereform. Men hvad venter forude? Et splittet  republikansk parti, der måske kommer i mindretal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget. Ikke flere lovgivningsmæssige sejre venter lige om hjørnet, da slet ikke med en præsident Trump, der skifter holdning dagligt. Det gad Ryan ikke. Han vil hjem til familien.

Ryan har utvivlsomt haft præsidentambitioner. Han sagde nej til at stille op i 2016, regnede med en Clinton-sejr og ville så stille op i 2020. Den plan forpurrede Trumps valgsejr. Men drømmen er måske ikke forbi:

- I have more thoughts on the future of the GOP. I'll share those thoughts later, lød det under pressekonferencen.

Med Ryan er 25 nuværende republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus på vej til at trække sig. CNN har undersøgt, hvem de, der trækker sig, er. En gruppe er de, der er kritiske over for Trump. De er på vej ud af politik. En anden gruppe er Trump-støtter, som går efter endnu højere poster. Derfor: Republikanerne er ved at blive et parti, der følger Donald Trump i en personkult. Om det er en god strategi på sigt med en 71-årig leder vil vise sig.