17.2.18

Romney stiller op til Senatet

Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.


Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.

I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed.  Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.

Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at  have været senator siden 1977.

Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.

Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?

Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.

Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:

- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."

Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk. 



3.2.18

Er nedturen begyndt?


102 måneder. Så lang tid har den nuværende økonomiske optur varet i USA. Det er den tredjelængste optur nogenside. Kan den blive ved?

Al historie peger på, at nedture følger efter opture. Og måske er punktet nu nået. I går faldt det amerikanske aktieindeks Dow Jones med 666 point. Det er det største point-fald siden 2008.

Flere eksperter peger på, at det overophedede aktiemarked har brug for en afkøling, og efter en korrektion på afmålte 5-10 procent vil vi fortsætte i det gængse, gode gænge.

Andre mener, uroen i USA om Nunes-memoet gør, at tiltroen til de amerikanske institutioner vakler. Det gør aktiemarkedet nervøst.

Endelig er der dem, som mener, at nu kommer den økonomiske nedtur efter 102 måneders fest. Og av, den kommer til at gøre ondt på virksomheder og den enkelte, snart arbejdsløse borger rundt om i USA og på sigt i verden. For går den amerikanske økonomi ned, følger verden med.

For præsident Donald Trump kan det hurtigt give politiske hovedpiner. Han har knyttet sin succes til økonomien og især Dow Jones-indekset i utallige tweets. Han vil eje opturen. Men så kommer han også til at eje rutsjeturen ned igen. Og det kan blive dyrt på popularitetsskalaen for en præsident, der i forvejen ikke ligefrem ligger højt på listen.

Værre endnu kan det blive for Donald Trump - og verden - hvis vi ender i en decideret økonomisk recession. Lige siden finanskrisen har centralbankerne holdt renten nær eller endda under 0, og massive støtteopkøb af statsobligationer har sendt tusinder af milliarder ud i det finansielle system. De dybt forgældede stater og centralbankerne har ingen våben tilbage at skyde med. Vi er i ukendt farvand, og det er ganske rigtigt, når nogle betegner nulrente-samfundet som et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter med ukendt udgang.

29.1.18

Spørgsmålet Trump frygter

Om få uger på en endnu ikke offentliggjort dato, er der Titanernes Kamp i Washington D.C. Efterforskeren Robert Mueller skal interviewe præsident Donald Trump som del af sin efterforskning af mulig russisk indflydelse og påvirkning af præsidentvalget i 2016.

Donald Trump vil sandsynligvis ikke være under ed, men Mueller har et hemmeligt våben: Tager han en FBI-agent med, kan Donald Trump ikke lyve. Det er nemlig ulovligt at lyve over for en FBI-agent, og gør Trump det alligevel, er der store risici for juridiske forviklinger, der kan fælde præsidenten.

Tilmed har Mueller muligheden for at lade agenten stille et spørgsmål af næsten atomvåben-agtig karakter.

FBI-agenten skal spørge: "Prøvede du at fyre Mueller?"

Spørgsmålet bunder i The New York Times' afsløring af, at Donald Trump i juli forsøgte at fyre Robert Mueller. 

Svarer Trump ja, kan han blive anklaget for "obstruction of justice." 

Svarer han nej, kan han blive anklaget for at lyve over for FBI-agenten, hvis det viser sig, Trump taler usandt.

Svarer han "det ved jeg ikke", vil diskussionen om Trumps mentale evner som præsident kun tiltage.

Den lette vej ud for Trump her? Den eksisterer ikke.

Læs Vice News' gennemgang af sagen. 

21.1.18

Republikanerne vil af med filibusteren

De amerikanske politikere har ikke formået at lande et budget, og i fredags løb den føderale regering tør for penge - et såkaldt shutdown. 

Det gensidige blamegame kører i højeste gear, og Politico har indsamlet holdninger fra højre til venstre. 

I mellemtiden kræver flere republikanske politikere, at Senatet afskaffer den såkaldte filibuster-regel

Reglen betyder, at det ikke er nok med et simpelt flertal på 50 stemmer for at vedtage budgetter. Der skal et superflertal på 60 stemmer til. Det giver større magt til mindretalspartiet - lige nu Demokraterne - og derfor faldt Republikanernes budgetforslag i fredags. Demokraterne mener på deres side, Republikanerne ikke har gjort nok for at indgå de nødvendige kompromisser, især på indvandringsområdet.


- There are really two ways that you can end this shutdown very, very quickly. Number one, the Democrats come to their senses. Number two, the Senate just says, ‘We’re going to change the rules, and we’re going to make the rules constitutional so that every American gets the representation of their senator that they thought they were getting.’ That is to say, each senator’s vote has the same value, as opposed to this rule, which dilutes the value of some votes, erklærer Andy Biggs fra Repræsenternes Hus.

Mark Sanford, ligeledes republikansk hardliner fra Repræsentanternes Hus, siger:

- Everybody pulls out their wish lists at these times. That would certainly be on the wish lists of many House Republicans.

Også moderate republikanere vil af med reglen. Luke Messer siger:

- It wasn’t in the Constitution. It’s a product of the last 100 years. Maybe sometime in the past it used to promote bipartisanship, but I think it’s become a tool of partisan gamesmanship and it puts the minority party in charge.

Chris Collins supplerer:

- My message to Mitch McConnell is very simple: get rid of the filibuster — on all legislation, absolutely. Let’s be done with that archaic nonsense rule once and for all.

Nej til ændringer 
Det er formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, der skal tage initiativ til lovændringen. Men han er imod:

- There’s no sentiment to change the legislative filibuster, sagde han i april sidste år. 

Hvorfor vil han ikke det? McConnell har været i Senatet i godt og vel 30 år med Republikanerne i både flertal og mindretal. Han ved, at en dag vil Republikanerne igen være  i mindretal. Og så vil det være rart med den mindretalsbeskyttelse, filibusteren giver partiet med færrest pladser i Senatet.

Dog er det ikke så stensikkert som Gibraltars klippe, at han holder fast i den holdning. Således fjernede han filibuster-muligheden ved juridiske udnævnelse for at presse den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch igennem. Om McConnell holder fast i sin modstand mod ændringer er usikkert, hvis hele det republikanske parti inklusiv præsidenten og lederne i Repræsentanternes Hus presser på.  

15.1.18

Twitter: Trump bliver

På lørdag kan præsident Donald J. Trump fejre et år som præsident. Og i al den tid er mange af de daglige mediehistorier om præsidenten begyndt, efter han har kvidret på Twitter.

Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.

Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.  

"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."

Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.

Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.

Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk 

8.1.18

Vejen er åben for senator Romney

Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.

Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance. 

Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.

Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.

Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op.  For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.

Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.

Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.

Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.

PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.

Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet. 

31.12.17

Kirsten Gillibrand vil have magten

Mange taler om Elizabeth Warren, den stærkt venstreorienterede demokratiske senator fra Massachussets, som demokraternes spidskandidat til præsidentvalget i 2020.

Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.

Budskabet: Meget kan ske endnu.

Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.

En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.

Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."

Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.

Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.

Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.

Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:

- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”

Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.

25.12.17

State of the Trump 2017

Det er tid til årskavalkader, og nogle af de sjoveste er dem, der opsummerer Donald Trumps liv i Det Hvide Hus.

New York Times har en fænomenal beskrivelse af Trumps dagligdag fyldt med Twitter, frituremad fra McDonalds, rigelige mængder is og en hel del Coca Cola. 

Samme medier opgør antal løgne fra Trumps side versus Obama. Her fører Trump efter et år allerede over Obama i hele sidstnævntes præsidentperiode. Winning bigly!

Og Trump har endda formået at holde langt mere ferie på et år end Obama på otte - trods kritik fra Trump mod Obama i sin tid for, at den demokratiske eks-præsident danderede den lidt vel rigeligt.

Godt nytår - her glæder skribenten sig til et 2018 med midtvejsvalg og flere Trump-tirader.

18.12.17

Skattereformen bliver vedtaget

Første udgave af den republikanske skattereform er vedtaget i begge Kongressens kamre. Nu skal et kompromis mellem hvert kammers udspil landes, og så skal Kongressen endeligt vedtage reformen. Republikanerne har travlt: Med demokraten Doug Jones' sejr i Alabama snævrer Republikanernes flertal i Senatet ind til en stemme fra januar. Det er næppe nok til at bære reformen igennem.

Men lige nu er der nok stemmer. Tvivlere som Bob Corker fra Tennessee og Marco Rubio fra Florida melder sig på ja-siden. Reformen bliver vedtaget, sandsynligvis inden jul. 

Hvad er det politiske indhold? Det har CNN sammenfattet på bedste vis her. 

På kort sigt afhænger meget af, hvad vælgerne mener. Hos Republikanerne støtter et lille flertal af vælgerne reformen. To tredjedele af de uafhængige er imod, mens kun en ud af 19 demokrater støtter op om planen. Langt de fleste er enige om, at reformen primært kommer velhavende til gode.

På lang sigt afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå med økonomien. Går den stærkt fremad det kommende år? Så vil Trump og Republikanerne tage æren på baggrund af reformen.

Viser der sig masser af smuthuller i lovgivningen - som er skrevet meget hurtigt, i hemmelighed og endog med kuglepens-rettelser i margenen hist og her - vil Republikanerne få smæk.

Og på meget lang sigt vil reformen give USA et større statsunderskud på op imod 1.000 milliarder dollars. Nogle argumenterer for, at det svækker USA's mulighed for investering i infrastruktur og for at omstille samfundet til den digitale fremtid.  Andre mener, at USA's nationale sikkerhed er truet på langt sigt, fordi der ikke bliver penge til forsvar og efterretningstjenester.

På højrefløjen argumenterer man derimod for, at skattelettelserne giver virksomhederne penge til at investere i job, forskning og udvikling, som vil sikre landets fremtid.

Hvem der har de rette svar, ved vi først om årtier. Men en ting ved vi: Donald Trump kan snart skrive under på sin første store og substantielle lovgivningsmæssige reform. Mon ikke det giver et jublende tweet eller to? 

11.12.17

Milliardær-indflydelse på steroider

Da Højesteret i 2010 afgjorde retssagen "Citizens United vs. FEC" åbnede det op for hidtil uset indflydelse for USA millionærer og milliardærer i den politiske proces.

Således afgjorde Højesteret, af forfatningens ret til ytringsfrihed også betyder, at staten ikke må begrænse individers brug af penge i politiske kampagner.

Siden er milliarderne flydt ind i politik til begejstring for nogle og rædsel for andre.

De begejstrede er især på den republikanske front, hvor politisk engagerede mangemilliardærer som Sheldon Adelson og Koch-brødrene pumper mange milliarder ind i Republikanerne og forventer skattelettelser og anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad til gengæld. Lige nu ser det altså ud til, at begge parter er glade.

Derfor vil de videre af den vej. Lige nu er det ikke muligt at trække politiske donationer fra i skat. Men det vil det republikanske forslag til skattereform ændre på. 

Politiske iagttagere kalder lovændringen for "Citizens United på steroider" og "milliardær-indflydelse subsidieret af skatteyderne." Tilmed er der ingen krav om offentlighed ved donationer.