15.11.20

Bloggen går på...pause?

I lidt over et årti har jeg haft fornøjelsen af at levere indspark, tanker og perspektiver om amerikansk valg, amerikansk politik og lidt amerikansk kultur her på bloggen.








Det har været sjovt - men også taget tid. Tid, jeg nu prioriterer anderledes. Så selvom amerikansk demokrati både står stærkere og mere udfordret end nogensinde før, må andre medier formidle disse spændende perspektiver.

Håber du har nydt at læse med - og hvem ved, måske bloggen genopstår til midtvejsvalget i 2022 eller præsidentvalget i 2024. 

8.11.20

Biden vandt valget - men identitetspolitikken faldt

Det gik bedre i mine forudsigelser i år end i 2016 - se dem fra 2020 her.  Kun Florida og North Carolina - samt en enkelt valgmandsstemme i Maine - gik skævt for undertegnede. 

North Carolina blev som ventet meget tæt, og kun den overraskende sikre sejr til Trump i Florida overraskede mig betydeligt.

Ganske sikker sejr

Joe Biden er valgt som præsident i USA med i øvrigt stort set omvendt fortegn i valgmandsstemmer som i 2016. Og derfor er det også helt forkert, når mange nu siger, at valget var tæt, og Demokraterne skal selvransage. Nej, de skal ej. Det er meget, meget svært at vælte en siddende præsident. Kun fire præsidenter har oplevet det de seneste hundrede år, den seneste George H. W. Bush i 1992. 

Indrømmet - marginalerne i staterne er ikke store. Georgia, som Joe Biden ser ud til at vinde med 10.000 stemmer som den første demokrat siden 1992, og Arizona og Wisconsin med 20.000 stemmer, er tætte. Men igen - i 2000 vandt George W. Bush Florida med 537 stemmer, og Al Gore vandt samme år New Mexico med 366 stemmer. Det kan ske. Men når man ser i den nationale stemmeafgivning er sejren klar med 50,6 % af stemmerne til Joe Biden og 47,7 % til Trump. Behageligt nok for tilhængere af demokrati var fremmødet det højeste i procentandel af vælgere siden 1900.

Republikansk senat

Men nej, jordskredssejr er det heller ikke. Særligt at Republikanerne ser ud til at bevare flertallet i Senatet - vi skal godt nok lige igennem to vanvittige senatsvalg i Georgia til januar for at være elt sikker på det - er en bét for Demokraterner. Forbliver republikaneren Mitch McConnell formand, og vil han blokere alt lige fra ministre over dommere til lovforslag fra Biden?

Trump fik mange minoritetsstemmer

Samtidig er mange demokrater i chok over minoriteters stemmeafgivning.

26 % af Trumps stemmer kommer fra en eller anden for for hudfarvemæssig minoritet. Det er den højeste andel for en republikaner siden 1960. Trumps støtte hos sorte kvinde steg fra 4 % til 8 % og blandt sorte mænd fra 13 % til 18 %. Hos homoseksuelle steg støtten fra 14 til 28 %. Og hvide kvinder, der måske ellers skal frygte at blive grebet i fissen, gav 55 % af deres stemmer til Trump. 

Valget beviser, at ja, amerikanerne er trætte af Trumps barnlige bølleadfærd. Men tallene herover viser, amerikanerne ikke er klar til at omfavne identitetspolitikken. For mange vælgere er det altså ikke hudfarve eller køn, der er afgørende i livet. Det er økonomien, privatlivet og måske ens grundlæggende livsfilosofi og ideologi. 

Økonomi frem for identitetspolitik

Josh Hawley, ung republikansk senator fra Missouri, bliver bredt set som af partiets kommende stjerner og mulig præsidentkandidat i 2024. Hans tyggen på tallene gav en klar konklusion:

Demokraterne skal passe på de kommende år. Formår de ikke at tale ind i de økonomiske bekymringer hos mindretallene, kan de altså ikke føle sig sikker på sorte arbejderstemmer eller kvindelige latinoer. Wokeness, konstante anklager om racisme og sexisme samt cancel culture fungerer ikke uden for New York og San Francisco. 

Det - indrømmet særdeles - højreorienterede medie Free Beacon morer sig i alt fald meget over identitetspolitikeres rasen over det, de anser som svigt fra folk, der stemmer forkert, fordi de ikke stemmer efter deres hudfarve eller køn. 

Republikanerne kommer dog heller ikke sovende til fremtidige sejre. Hvis de vil bevare og udbygge stemmetallene blandt arbejderklassen af alle farver, så skal politikken tilpasses, så det ikke bare er McConnells virksomhedsdonorer, der får deres dagsorden igennem. Hvordan sikrer Republikanerne den balance? 

Trumps tid er nu forbi, omend de kommende måneder før 20. januar godt kan blive både slidsomme og hårde for det amerikanske demokrati. Og det er muligt at tage væddemål på, om Trump mon stikker af til Rusland eller Saudi-Arabien med Air Force One om formiddagen. 

Men Republikanerne og Trumps politik om økonomisk nationalisme er bestemt ikke et uddøende politisk dyr, og Demokraterne er ikke sikre på demografisk dominans i USA, simpelthen fordi der bliver færre hvide. 

3.11.20

Biden vinder valget

 

I 2016 gik det grueligt galt for spåkone-forfatteren her. Ligesom så mange andre overså jeg fuldstændig Hillary Clintons kollaps i rustbæltet. Men det er værd at notere sig, at meningsmålingerne dengang faktisk ramte ret godt både nationalt og i de fleste stater - bortset fra rustbæltet. Og grunden til det var, at der ikke blev foretaget målinger, fordi alle regnede staterne for sikre. Ingen forudså det kollaps, FBI-chef James Comeys afsløring af "flere e-mails" førte til. I morgen vil mange sige "hvordan kunne I overse dette?", når valgets overraskelse er kendt. Name of the game and benefit of hindsight.  

Nå - fejlen blev indrømmet og beklaget. Og jeg kan da glæde mig over, at jeg fik ret i forudsigelsen her om den nye, stærkt konservative Højesteret. Knap så meget fik jeg ret i, at Republikanerne ville bevare flertallet i Kongressen frem mod 2020, men Senats-flertallet har dog givet partiet sin Højesteret.

Det er tid til at lade sig enten hylde eller ydmyge igen. Her er buddet på valgresultatet 2020:



Click the map to create your own at 270toWin.com

Lad os tage svingstaterne.

Rustbæltet vender tilbage til Demokraterne. Joe Biden er den perfekte kandidat til at vinde dem tilbage. En afbalanceret, værdig, centrumorienteret hvid gentleman er lige, hvad vælgerne ønsker her. Michigan og Wisconsin vender tilbage med et brag. Pennsylvania lidt mindre sikkert, men den bliver blå igen. Det er tydeligt, det er den eneste stat, Biden er lidt bekymret over. Mens Donald Trump er faret fra stat til stat, er Biden igen og igen vendt tilbage til Pennsylvania. The Keystone State er simpelthen nøglestenen ved dette valg.

Trump beholder sandsynligvis Iowa og Ohio. Det er de mest Trump-venlige stater i området. Ohio er blevet en konservativ stat, mens landbruget i landvælgerne står stærkt i Iowa. Men ender det med jordsskredssejr for Biden, kan han godt tage disse stater med som unødvendige, men fine juveler i kronen. 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Texas. Igennem flere valg har det lydt at nu taber Republikanerne Texas. Men nej, det sker ikke endnu. Måske om 10-15 år. Og så vil det blive ufatteligt svært for Republikanerne at vinde præsidentvalg.

Det sikre republikanske syden står for fald - men North Carolina og Georgia er der, jeg er mest i tvivl. De kan gå begge veje og det bliver på marginalerne. North Carolina har mistet en del universitetsstuderende i år pga corona og hjemsendte studerende, men alligevel viser de seneste 15 målinger snæver Biden-føring. Tager alle 15 målinger fejl? Næppe.  Derfor skifter delstaten side, og Biden og hans store popularitet hos sorte vælgere sikrer sig Georgia til Demokraterne for første gang siden Bill Clinton i 1992. Og nå ja, så skal Biden nok få en valgmandsstemme med sig fra Nebraska, der deler stemmerne ud per kongresdistrikt. 

Florida bliver en smuk gevinst for Biden. Delstatens store ældre befolkningsgruppe svigter Trump. 

Nogle har talt om New Hampshire, Maine, New Mexico og Nevada som svingstater, men det sker ikke. De er sikkert demokratiske, og New England er et demokratisk fort. Der kommer intet rødt ind over den nordlige voldgrav.

Anbefalingen herfra er at gå i seng ved 20-21-tiden. Så stå op ved 3-tiden og se valg. Med årets utallige brevstemmer sker der intet dramatisk før deromkring. Og uanset hvad kan det sagtens forventes, at vi først får resultatet om flere dage på grund af brevstemmerne. 

Vi kan også ende med, at Trump på baggrund af mange republikanske stemmer på valgdagen vil forsøge at erklære sig som vinder og så stoppe optællingen af brevstemmer via retssystemet. Men den strategi vil næppe lykkes trods flertallet i Højesteret. Valgene afholdes af delstaterne og amterne, og her sidder mange valgte med samfundssind fra begge partier, der vil afvikle valgene og tælle stemmerne, som de bør.

God og spændende valgdag/nat/uge. 



25.10.20

Joe Bidens føring er støbt i beton

For en uge siden stod der ifølge electoral-vote.com  356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde. For to uger siden var resultatet 356-164. 

Dags dato viser optællingen 378-144 til Joe Biden. 16 valgmandsstemmer står som uafgjorte.

Kort og godt: Joe Bidens betydelige forspring er cementeret og rykker sig ikke rigtigt - faktisk kun lidt yderligere fremad. 


Den blå mur er genopbygget

Vigtigst af alt for Biden er, at Den Blå Mur, som faldt i 2016, er blevet genopbygget og er stærk - sandsynligvis endda stærkere end såvel The Wall i Game of Thrones og Den Kinesiske Mur, der begge blev gennembrudt.

I Wisconsin fører Biden med syv procentpoint. I Michigan med ni procentpoint. I Pennsylvania med syv procentpoint. Og i Minnesota - den eneste blå mur-stat, Clinton formåede at fastholde i 2016 med et procentpoints forspring - fører Biden ligeledes med ni procentpoint. Alle delstater er reelt uden for statistisk usikkerhed, og de stater alene vil sikre Biden sejren.

Samtidig er han endda i så god stand, at han fører med nogenlunde stabile tre procentpoint i Florida. I North Carolina, Arizona og Iowa er der svag, men statistisk usikker føring til demokraten. Og så fører Biden endda i Iowa og...Texas! Begge steder går meningsmålingerne dog til først den ene, så den anden kandidat. Det samme gælder dog træls nok for præsident Trump også i Ohio. Han kan ikke undvære nogen af de stater. 

Meget høj stemmeprocent 

57,4 millioner stemmer er allerede afgivet og kan altså ikke ændres, uanset hvad der sker. Så hvis de er afgivet på basis af, hvordan meningsmålingerne lige nu ser ud, er det en klar Biden-fordel.

Allerede nu er der afgivet så mange stemmer, at det svarer til 41,7 % af det samlede antal kryds, der blev sat i 2016. Alt tyder på, at valgdeltagelsen i USA bliver rekordhøj. Det er noget af et sundhedstegn for et demokrati, som flere og flere ellers stiller spørgsmålstegn ved. 

18.10.20

Hvilket parti skal Republikanerne være efter Trump?

En uge er gået, og meget lidt har rykket sig i antal valgmandsstemmer og meningsmålingerne. Imens afgives millioner af stemmer hver dag, så sker der overraskelser, får de mindre og mindre betydning. Donald Trumps problemer er overvældende. 

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde.  I sidste uge var resultatet 356-164. Den eneste forskel er, at Ohio er kommet usikkert tilbage i folden hos Trump. 

Den blå mur er genopstået. Delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ser ud til at være sikkert tilbage hos Demokraterne. Arizona ser ud til at være 11 nye sikre valgmandsstemmer for Demokraterne. I Iowa, North Carolina, Georgia og Florida fører Biden svagt. Trump fører i ingen - ingen -af svingstaterne.


Republikanerne efter Trump?

I krogene er Republikanerne i gang med at diskutere, hvad der skal ske med partiet efter Trump-æraen. Skal Donald Trump Jr. eller Ivanka Trump overtage og føre kulten videre? Eller skal partiet med ledere som John Kasich tilbage til Bush- og Reagan-æraen med klassisk konservatisme og vilje til kompromis?

Krass Sasse-kritik


Senator Ben Sasse - også en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024 - er i hvert fald ikke i tvivl.

Sasse beskylder Trump for at støtte diktatorer og white supremacists, ødelægge forholdet til allierede, smadre det føderale budget, behandle kvinder elendigt og håndtere pandemien som en PR-sag - blandt megen anden kritik. 

Præsidenten er ikke overraskende meget lidt begejstret.



Genvalgt skal Sasse nok blive i den stærkt republikanske delstat. Men at en siddende senator, der er på valg, nu tør kritisere den kultlignende anfører for partiet viser, at meget få efterhånden tror på en Trump-sejr. Nu gælder det om at vinde kampen om, hvilket republikansk parti der skal genopbygges på den anden side.

11.10.20

Trumps tal kollapser

ALT tyder på, at Joe Biden vinder præsidentvalget, og tilmed at han vinder det stort. For dem, der sætter pris på amerikansk demokrati i almindelighed og demokrati rundt omkring i særdeleshed må det være opmuntrende læsning. Thi en usikker afgørelse på valgnatten og de efterfølgende uger vil kunne rive nationen fra hinanden.

Trump og kaos

Frem til september var intet umuligt for Trump, selvom han hele tiden var lidt bagud. Men så kom først offentliggørelsen af hans skattepapirer og en katastrofal debat mod Joe Biden. Her begyndte opbakningen til præsidenten at dale. Siden fulgte så hans dans med coronavirusssen. Så kollapsede tallene bag og opbakningen til Donald J. Trump. Alle tre sager ville have sænket enhver tidligere præsident, og end ikke Teflon-Donald er immun (!).

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-164 i valgmandsstemmer til Joe Biden med 18 uafgjorte. Der skal 270 til at vinde. 

Trump, der ellers om nogen kan bedrage andre og sig selv, ved nok godt inderst inde, at det ser meget sort ud for ham. Han kan have tre håb: Store ændringer i opbakningen, at meningsmålingerne tager fejl - eller kaos og usikkerhed om resultatet. At Trump stort set kun nævner sidstnævnte med "falske" stemmer og så videre og siger nej til mulig gamechanger som en debat nummer to viser tydeligt, at han kun tror på sidstnævnte håb. 

Hvad med 2016?

Mange siger så: Jamen, se hvad der skete i 2016! Der vandt Trump trods stor føring til Hillary Clinton.

MEN: Det er det værd at huske, at meningsmålingerne sagde, at hun ville vinde nationalt med 3,2 procentpoint. Hun vandt med 2,1. At alle institutter så stort set overså det demokratiske kollaps i enkelte ellers klassisk blå delstater som Michigan og Wisconsin er en helt anden sag. Men The New York Times har været så flink at beregne, hvad der ville ske i 2020, hvis meningsmålingerne skulle have samme fejlstørrelse og retning som 2016.

Resultatet: Joe Biden vinder med valgmandsstemmerne 319 mod 219.  

5.10.20

Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.

28.9.20

Er Texas i spil?

Texas er i spil, lyder det - igen - i år. Trump fører kun i delstaten med 1-3 procentpoint, og eksempelvis tidligere præsident- og senatskandidat Beto O'Rourke fører valgkamp for Biden i delstaten. 

Ingen demokrat har vundet Texas i 44 år. Vi skal tilbage til Jimmy Carter i 1976 for at opleve det. Beto O'Rourke peger på, det nu er tid igen. Delstaten blev en majoritetsstat for minoriteterne i 2005, og to millioner nye vælgere er registreret, siden O'Rourke tabte senatsvalget mod Ted Cruz i 2018. 

Biden vil ikke gentage Clintons fejl 

I 2016 brugte Hillary Clinton en del kræfter i Georgia og Arizona, fordi delstaterne så lovende ud for hende. Hun tabte begge stater - og ikke mindst tabte hun snævert i den ellers sikre demokratiske "blå mur" i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Mange mener, at havde hun brugt kræfterne der frem for Georgia og Arizona, ville hun nu kæmpe for sit genvalg. 

Den fejl vil Joe Biden ikke gentage, og derfor kommer han næppe til at bruge kræfter i Texas - hverken i dyre annoncer eller besøg i en coronatid. Biden spiller sikkert. 

Vinder Biden Texas, vil han alligevel vinde valget uanset hvad, for så hiver han mange andre stater hjem. Texas vil blot være flødeskum på en jordskredssejr. 

19.9.20

Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.


September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

13.9.20

Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 


Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati.