27.1.20

Cohn og Trump - et beskidt makkerpar

I disse tider med jurister og sære juridiske standpunkter i rigsretssagen, er det værd at notere, hvor Trump mon har lært sin strategi og sin gadekamps-attituder fra.

En mand har været langt mere mentor for præsidenten end farmand Fred Trump - nemlig Roy Cohn.

Den skånselsløse advokat Cohn var først ansat under senator Joseph McCartney, da han jagtede kommunister i USA i 1950'erne.

Siden blev Cohn - der mildest talt havde et flamboyant og alternativt privatliv - en mand, man gik til, hvis man i 1970'ernes beskidte New York skulle have nogle beskidte tricks sat i gang.

Derfor er det måske naturligt nok, at Cohn og Trump mødtes i 1973. Derfra gik to beskidte karrierer hånd i hånd.

Læs et genialt portræt af Cohn i Vanity Fair her. 

19.1.20

Halvleg i handelskrigen - og Kina trækker tiden

Præsident Donald J. Trump skal vinde. Indholdet i sejrene er for så vidt ligegyldigt.

Sådan beskriver mange eksperter Trumps ledelsesstil. Sådan kommer det til at være, når hele verdens opmærksomhed i næste uge retter sig mod USA's Senat og rigsretssagen, hvor alle forventer, at Trump bliver frikendt efter partilinjerne i Senatet - selvom substansen måske peger i en anden retning. Men sejren vil blive udbasuneret i alle tænkelige formater.

Men mens alle medier beskriver rigsretssagen fra oven, neden og siden, så lad os finde et andet, aktuelt eksempel på Trumps politiske strategi.

I onsdags indgik USA en handelaftale med Kina. Er det nu Trumps sejr over Riget i Midten efter årelang handelskrig? Det mener Trump.

Og ja, på overfladen kan han og kernevælgerne være glade. Kina forpligter  sig til at købe amerikanske varer for yderligere 200 milliarder dollars over 2017-niveau, herunder 75 milliarder dollars i industrien og 40 milliarder dollar i landbruget - to sektorer hårdt ramt af handelskrigen og toldsatsterne. Trump lover til gengæld ikke at indføre nye, lovede toldsatser. De allerede indførte på i alt 370 milliarder dollars forbliver og giver Trump noget at forhandle med fremover.

Kina skal sættes på plads
Mange er enige i, at det giver fin politisk og handelsmæssig mening at vise kineserne døren. Landet valutamanipulerer og er sært nok stadig indskrevet som u-land i WTO's rangering med alle de fordele, der følger af det. Og den voldsomme statsstøtte til kinesiske industrivirksomheder og krav om overførsel af vestlig teknologisk know-how for markedsadgang forvrider konkurrencen og giver Kina klare, unfair fordele.

Men de svære emner er ikke del af den nye aftale.

Trump selv lover, der kommer en anden runde af forhandlinger, hvor de rigtig svære emne skal op.



Det lange, seje, kinesiske træk 
Den anden runde er dog hverken fastlagt tidsmæssigt eller indholdsmæssigt. Mon ikke kineserne venter med den til efter præsidentvalget, hvor de håber på en anden leder på den anden side af forhandlingsbordet end Trump. At styrke Trump med en stor handelspolitisk sejr i oktober 2020 har kineserne næppe lyst til.

Som imperium med en flere årtusinder lang historie bag sig kan Kina sagtens vente et år. Landet er vant til det lange, seje træk og værdien af det.

13.1.20

Mediebobler og mediefejltrin skaber Trump-kulten

Da Dansk Folkeparti i 2015 voksede til hidtil uset størrelse, tog i særlig grad Politiken-journalister på rejse til den mørke jungle med eksotiske indbyggere, nogle af os kender som Jylland. Hvordan kunne jyder dog være så sære og intolerante? Det skulle storbyjournalisterne finde ud af i de måske tre dage, de brugte i Bramming og Vejen. Derefter var de tilbage i sikkerhed øst for Valby Bakke.

Efter det amerikanske præsidentvalg i 2016 var det så elitemedier som The New York Times og The Washington Post, der sendte journalister ind i det amerikanske hjerteland. Hvor god dækningen er, når journalister, der ikke forstår livet her, interviewer indbyggere, der afskyer journalisten og det sted han kommer fra, er nok en debat værdig. I hvert fald er det svært at få gode reportager fra Trumpland, der ikke bare gør grin med bonderøvene i de røde MAGA-hatte.

Fra accept over jubel til kult
John Ziegler, en tidligere konservativ radiovært og never-Trumper, gør dog et forsøg. Takket være hans baggrund har han lettere adgang til at tale med  Trump-fans, der ikke fra første sekund afskyer ham. Det har affødt denne artikel, hvor han opdeler Trumps tilhængere i fire grupper:

Gruppe et er konservative, der egentlig ikke kan lide Trump. Men de ser ikke andre alternativer, fordi Demokraterne er så skøre. Nogle af dem bliver måske hjemme i 2020. Ellers er Joe Biden den eneste demokrat, de kunne så meget som overveje at stemme for.

Gruppe to er begejstrede følgere af Fox News. Økonomien går godt, og terrorister bliver slået ihjel. Trump gør det godt.

Gruppe tre ser ikke alene Fox News, men også One America News Network (der er Fox News x 10) og følger fansider af Trump på Facebook. Trump er ved at redde USA fra socialisterne, og muligvis spillede Jesus en rolle i, at Trump blev valgt.

Gruppe fire er den rene "Kult 45" efter USA's 45. præsident. Trump er ikke alene placeret som præsident af Gud. Han er muligvis Gud. Demokrater er forrædere mod USA. 

Boble-medierne
I juleferien talte John Ziegler med flere familiemedlemmer, han placerer i gruppe 3. De er sådan set gode og fornuftige mennesker. Men på grund af deres medievalg har de aldrig hørt at Trump havde interesser i Rusland før 2016, og at flere af hans samarbejdspartnere er dømt for forbrydelser relateret hertil. De har ikke hørt, at Mueller-rapporten reelt skriver, præsidenten har forhindret opklaring af forbrydelser, men bare ikke anbefalede retsforfølgelse, så længe har var præsident. Kort og godt: De hører aldrig negative historier om præsidenten. Og hvis de hører dem, er det fra medier, de ikke stoler på, så her lytter de ikke længe.

Storbymediernes ansvar
Men ansvaret ligger nu ikke alene hos de nye højreorienterede boble-medier og uoplyste konservative vælgere, understreger Ziegler i en vigtig pointe. Mediernes jubel over Barack Obama i særdeleshed og venstreorienterede kandidater i almindelighed samt deres foragt for anden livsstil end elitelivsstilen i storbyer har været afgørende i at underminere de klassiske mediers troværdighed. Ziegler afslutter:

"And this unpleasant reality was brought into full focus when she asked me which outlets she should have confidence in to get her news and I didn’t have a good answer for her.

Trump’s total takeover of the GOP was made possible by a combination of the traditional media throwing away what was left of their credibility with conservatives by waiving their pom-poms for Barack Obama and the conservative media becoming a house organ for the president.

Now Trump has the base safely ensconced in a protective bubble that cannot be pierced, except on the rare occasion when an oddity like me is allowed into their midst."

6.1.20

Castro giver op

Nej, der er hverken Fidel Castro (der heldigvis forlængst er død) eller Raul Castro (der lykkeligvis for Cuba gik på pension i 2018, der giver op.

Det er derimod Raul Castro - indtil i sidste uge præsidentkandidat for Demokraterne. Han har tidligere været borgmester i San Antonio og by- og udviklingsminister for Barack Obama.

Han trak sig med de pompøse og ret royale ord:  "I’ve determined that it simply isn’t our time."

De kan næsten kun tolkes sådan, at det endnu ikke var latinoernes tid til at blive præsident i USA. Castro var den sidste latinokandidat hos Demokraterne ved dette primærvalg.

Castro er dermed i fuld identitetspolitik-mode: Vælgerne i almindelighed og latinoerne i særdeleshed bør støtte ham, fordi han er latino.

Hudfarve og køn betyder ikke alt
Men sådan spiller klaveret ikke, selvom mange tilhængere af identitetspolitik tror, hudfarve og køn betyder alt for vælgerne.

Selv i hans hjemstat Texas, der har 38 % latino-indbyggere, nåede Castro sjældent over tre procents tilslutning i meningsmålingerne.

Castro er ikke eneste eksempel på det. Sorte kandidater som Cory Booker og Kamala Harris har aldrig været over 5 % tilslutning i South Caroline, hvor delstatens registrerede demokrater er 60 % sorte.

Det store flertal af vælgere går - surprise surprise - mere op i kandidaternes politik, personlighed og chance for at vinde end deres hudfarve. Derfor fører særdeles hvide og mandlige Joe Biden i både South Carolina og Texas.

Men hvem ved - måske en dag. Castro afsluttede i hvert fald sin valgkamp i identitetspolitikkens tegn. "Ganaremos un día!," lød den sidste sætning fra ham som kandidat - en dag vinder vi!

29.12.19

Er borgerkrigen hos evangeliske vælgere begyndt?

Evangeliet om fred, tilgivelse og fordragelighed har lydt i kirker over hele verden den seneste uge. Men i USA er de evangeliske vælgere mere splittede end nogensinde.

Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.

Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.

En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.

Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig?  Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.

Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære. 


Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:

"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.

The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."

Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:

"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.

To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"

Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.

Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"

Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere. 

Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump. 

Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere. 


Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.

På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.

Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.

De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?

23.12.19

Test dig selv: Er du til Warren, Biden eller Trump?

Når du skal have en pause fra gløgg, æbleskiver og familie de kommende dage, kan du jo bruge lidt tid på de altid underholdende kandidattests. Her få uger før primærvalget i Iowa er det sidste chance for at teste dine holdninger med alle de demokratiske kandidater. Eller måske viser det sig, du faktisk hører hjemme hos Republikanerne?

Testen her indeholder ikke - som vanligt - blot kandidaters svar på 20 udvalgte spørgsmål. Nej, den analyserer simpelthen alle kandidaters taler, udtalelser i debatter, pressemeddelelser og officielle holdningspapirer. Også kandidaternes personlighed tæller med. 

Sæt i gang!

https://www.isidewith.com/elections/2020-presidential-quiz

15.12.19

USA anerkender folkemordet på armenerne

Tidligere på ugen vedtog Kongressen officielt, at USA anerkender Tyrkiets - eller dengang Osmannerrigets - folkemord på armenerne i 1915.

Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.

Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.

Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.

Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.

Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.

Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet. 

Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne? 
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?

"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.


9.12.19

Nordkorea: Gaven der bliver ved med at give

Julen er en dejlig tid fyldt med gaver - og nogle gange kommer gaverne fra uventede sider.

Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de  øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.

Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:

"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."

Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.

Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.

Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:

2.12.19

Det er hårdt at være nummer ét

Primærvalg i USA er som maratonløb. Bruger du for mange kræfter i begyndelsen, kan du få en flot placering i meningsmålingerne. Men hvad nytter det, hvis alle forsøger at spænde ben for dig, så du, kort før,
 de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?

Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.

Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.

Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.

Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.

Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.

Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."

Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.

Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.

Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.

Hård udvælgelse  
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.

Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.

25.11.19

Sociale medie-giganter tager hver sin vej med politiske reklamer

Google erklærede i sidste uge, at det bliver meget sværere at målrette politiske annoncer.

Fremover kan annoncører kun målrette deres reklamer efter alder, køn og bopæl ned til postnummer-niveau. Det er dermed ikke muligt at samkøre data fra eksempelvis hjemmesider om våben, en person har besøgt, og så sende masser af politiske reklamer med "jeg vil beskytte din ret til semiautomatiske våben" til vedkommende.

Grunden til ændringen er klar: Politisk pres og debat. Som Google skriver:

"But given recent concerns and debates about political advertising, and the importance of shared trust in the democratic process, we want to improve voters' confidence in the political ads they may see on our ad platforms."

Forbud mod deepfakes
"Deepfakes" er blevet eksplicit forbudt. Deepfakes er meget professionelt udførte billeder eller videoer, hvor en person eksempelvis siger noget, han aldrig har sagt - men hvor det ser vældigt troværdigt ud. Mange frygter, at deepfakes de kommende år vil gøre den demokratiske samtale og faktatjek endnu sværere.

Twitter og Facebook går hver sin vej
Googles beslutning kommer, efter at Twitter har forbudt politiske reklamer fuldstændig. Det ændrer dog ikke på, at Trumps kvidren på mediet sikrer ham mere omtale end noget andet medie. Uden Trump ville Twitter utvivlsomt miste mange brugere og annoncepenge.

Facebook har endnu ikke ændret deres langt mere frie tilgang, hvor annoncører kan ramme lige præcis den detaljerede målgruppe, de ønsker. Men overvejelser er i gang. Zuckerberg og Co. ved udmærket godt, at regulere virksomheden ikke sig selv, vil politikerne med voldsom sandsynlighed regulere virksomheden på en langt hårdere måde.