9.9.19

Trump kæmper for glødepærer

I 2007 vedtog Kongressen med støtte fra den republikanske præsident George W. Bush lovgivning, der reelt ville gøre glødepærer ulovlige i USA fra 2020.

Det er som bekendt allerede dagligdagen i EU, hvor Bruxelles-bureaukraterne forbød det bløde lys fra 2012.


Lad forbrugerne bestemme
Nu annullerer præsident Donald J. Trump de kommende regler for at give forbrugerne valget.

Fra Energiministeriet lyder det, at afblæsningen af reglerne "will ensure that the choice of how to light homes and businesses is left to the American people, not the federal government."

At overlade sagerne til markedet er en tilgang, der tilsyneladende fungerer. Elproducenterne i USA udtaler således, at "Americans are already buying the more efficient bulbs and the final rule will not impact the market’s continuing, rapid adoption of energy-saving lighting."

Billigere og samme lys
Producenterne forventer, at 84 % af alle lyskilder allerede fra i år er LED - helt frivilligt.

Det er da heller ikke et svært valg for forbrugerne. På grund af LED's lange levetid og lavere energiforbrug kan amerikanerne spare fra 50 til 100 dollars per pære over levetiden. Og lyset er takket være den teknologiske udvikling ved at være lige så blødt som glødepærers.





Følger Warren Roosevelts spilleregler?

Fattigdommen steg. Alkoholisme og stoffer var en svøbe. Hjemløsheden var stor. Hadet til ikke-hvide migranter massiv.

2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?

Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?

Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.

Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.

Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.

Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."  

Virker Roosevelt strategi også i 2019?

Måske

Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.

1.9.19

80 år siden de første skud i 2. verdenskrig

For 80 år siden åbnede det tyske slagskib Schleswig-Holstein ild mod de polske stillinger ved Westerplatte ud for Gdansk. Med "Danzig ist Deutsch" som slagord begyndte den europæiske del af den tragedie, der er 2. verdenskrig.

Det markerer polakkerne naturligvis. Men præsident Donald Trump kommer ikke. I stedet markerer vicepræsident Mike Pence den historiske dag.

Den ny aflyste rejse var i øvrigt første del af den tur, der skulle have ført den nuværende amerikanske præsident forbi København. Men det gik som bekendt ikke, da vi ikke ville sælge eks-kolonien Grønland.

Tilbage i 1939 havde amerikanerne også udenrigspolitiske kvababbelser. Landet ville ikke i krig igen efter en 1. verdenskrig, der ikke gav de resultater, landet håbede på.

Der skulle gå over to år, før amerikanerne via Japans angreb på Pearl Harbor og en ret uforståelig krigserklæring fra Tysklands og Italiens side blev en del af demokratiets kamp mod diktaturerne.

Som premierminister Winston Churchill i Storbritannien sagde om amerikanerne, mens de længtes efter deres indtræden i krigen:

"You can always count on the Americans to do the right thing after they have tried everything else.”

26.8.19

Højesteretsdommer Ginsburg helbredt for kræft - for fjerde gang

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og afsagt utallige domme, der ændrer USA i en retning, Demokraterne kan lide.

Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."

Men hun er også 86 år og har overlevet tarmkræft, lungekræft og kræft i bugspytkirtlen  (en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).

Nu er hun så blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen for anden gang - og er ifølge lægerne i fin stand. 

McConnell politiske fiksfakserier
Demokraterne er nervøse. Falder "The Notorious RBG" skal de forestille sig, at de konservative får et 6-3 flertal i Højesteret og vil dominere domstolen i årtier. De skal se venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde 30 eller 40 år og styre USA mod højre.

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

Cementere konservativt flertal
McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet.

Demokraterne kan på den baggrund sige, "nå, må den stakkels gamle dame ikke trække sig og få en stærkt velfortjent pension? Så venter vi til efter valget i 2020 med at udpege en ny dommer."

Men mon McConnell finder, at situationen er den samme? Onde og nok realistiske politiske strateger vil sige nej. McConnell ville fluks cementere Højesterets konservative flertal.

Ginsburg kunne have trukket sig for ti år siden
Ginsburg ønsker sandsynligvis, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident, og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne reelt selv have valgt sin efterfølger.

Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun holde fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.

18.8.19

Træt Biden vil have fri sen eftermiddag og aften

At være præsident er - som regel - verdens hårdeste job. Bare se på mængden af grå hår på issen af præsidenterne Clinton, Obama og Bush fra begyndelsen til slutningen af deres otte år som præsident.

Trump er muligvis undtagelsen i arbejdspres, men alligevel stiller befolkningen krav til, at en præsident har energien til at udføre jobbet.

Har Demokraternes frontløber i primærvalget, tidligere vicepræsident Joe Biden, den nødvendige energi?

Biden er berygtet for at lave fejl og levere mærkelige udtalelser, som han må undskylde for, trække tilbage eller ændre. Det slider på troværdigheden og populariteten.

De fejl har han gjort hele karrieren igennem, men denne gang er fejlene blevet større og flere.

Vicepræsidentens stab mener, de især kommer om eftermiddagen og aftenen efter en lang dag på vejen.

Løsningen: Ikke flere optrædener for Biden fra sen eftermiddag og frem. 

Strategien kan muligvis holde Biden fra kedelige fodfejl. Men det er næppe en strategi, der overbeviser vælgerne om, at Biden kan holde til en lang præsidentvalgkamp og en efterfølgende hård præsidentperiode. Er hans 76 år for mange?

7.8.19

Demokraterne ser partiets fremtid i fortiden

Demokraternes partihovedkvarter, DNC, er begyndt at hyre ansatte til valgkampen 2020 i udvalgte delstater. Derfor er det muligt at få et billede af, hvor partiet regner med, slaget skal stå i 2020.

Valget er faldet på: Arizona, Florida, Ohio, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.

Partiet ser altså sin fremtid i fortiden i de industristater, der er blevet så hårdt ramt af den nye serviceøkonomi og sværindustriens død. Her hentede Donald Trump mange kryds fra tidligere demokratiske arbejderstemmer i 2016.

77.000 arbejderstemmer
Demokraterne skal kun hente 77.000 stemmer for at få valgmandsstemmerne fra staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.

Det burde kunne lade sig gøre, særligt hvis Joe Biden bliver partiets præsidentkandidat. Han er populær hos de klassiske demokratiske arbejdervælgere. DNC vurderer åbenbart, at Biden med sit store forspring i primærvalget er manden, der skal satses på.

Georgia-fadæsen
Dermed fravælger partiet at gå efter delstater som North Carolina og Georgia. Barack Obama vandt førstnævnte i 2008, mens Hillary Clinton forsøgte at gå efter Georgia i 2016.

Mange mener, at havde Clinton besøgt Michigan og Pennsylvania et par gange til frem for Georgia, sad hun i dag i Det Hvide Hus. Den fejl vil partiet ikke begå igen.

Desuden vil det nok kræve en yngre og gerne sort kandidat at gå efter de to sydstater.

Rustbæltet
Naturligvis kan partiet ændre strategi og lave nye ansættelser, hvis partiets præsidentkandidat bliver en anden end Joe Biden. Men lige nu er det industristaterne og rustbæltet, der igen bliver centrale i Demokraternes strategi.


29.7.19

Kongressen stækket - præsidenten styrket - demokratiet svækket?

Præsident Donald Trump jublede i fredags.



Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.

Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.

De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.

Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.

Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.

Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.

Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.

En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.

Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?

Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?

Er demokratiet svækket? 
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.


22.7.19

Demokraterne stemmer for høj minimumsløn

Mens den politiske debat i USA drejer sig om "The Squad," de fire kvindelige demokratiske kongresmedlemmer med anden hudfarve end hvid, som præsident Trump angriber lystigt, demonstrerer Demokraterne i det mere skjulte sammenhold.

I Repræsentanternes Hus fik formand Nancy Pelosi samlet et flertal for en minimumsløn på 15 dollars. 

Vedtagelsen er et kompromis mellem partiets midterfløj og de mere venstreorienterede og styrker sammenholdet i partiet frem mod valgåret 2020.

Det er et vigtigt signal at sende om enighed internt i et på mange områder splittet parti, der skal favne "demokratiske socialister" som kvinderne i"The Squad" til konservative medlemmer fra Sydstaterne.

Vedtagelsen betyder ikke, at den føderale minimumsløn nu er 15 dollars. Det republikansk kontrollerede Senat vil end ikke sætte lovforslaget til afstemning, og uanset hvad ville præsident Trump nedlægge veto.

Republikanerne mener, en minimumsløn giver en pæn facade, men bag murene i arbejdsmarked-huset koster den arbejdspladser.

Demokraterne håber, lovforslaget kan lokke nogle af de arbejderklassestemmer, partiet mistede i 2016, tilbage til partiet.


13.7.19

I 48 timer overvejede Republikanerne at sparke præsidentkandidat Trump ud

Donald Trumps kritik af en militærfamilie med Golden Star-medalje, hans omtale af journalist Megyn Kellys menstruation eller den fysiske mobning af en handicappet reporter udgjorde af årsager, historikere vil debattere i årtier, ingen livsfare for præsidentkandidat Trump i 2016.

Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.

Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.

“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.

Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:

"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”

Og MAGA blev det.

Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her. 

7.7.19

Libertariansk kandidat kan spænde ben for Trump

I USA's stærke topartisystem er der ikke meget plads til kandidater fra andre partier. Men de kan ofte agere som "spoilere" og reelt sikre et parti en sejr i en delstat, det ellers ikke ville vinde.

Det mest kende eksempel er nok Florida i 2000. Her fik George W. Bush 2.912.790 stemmer. Al Gore fik 2.912.253. Og den grønne Ralph Nader fik 97.488. Var bare 600 flere ud af de 97.488 grønne proteststemmer gået til den ellers meget miljø- og klimavenlige Gore frem for Nader, var Gore blevet præsident.

Det parti, der i de fleste andre lande ville heddet det liberale parti, er i USA det libertarianske. Og det får måske en stærk kandidat til præsidentvalget i 2020.

Således har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Justin Amash, meldt sig ud af Republikanerne i protest mod udviklingen af partiet under Donald Trump. Det fik en typisk Trump Twitter-kommentar med sig:




I sin kronik kritiserer Amash topartisystemet kraftigt, og flere mener han stiller kanonerne på række til et kandidatur for det libertarianske parti.


Tre stater kan tippe
Vil det være et problem for Trump?

Bestemt.

I 2016 vandt Trump delstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin med henholdsvis 10.704, 46.765 og 22.177 stemmer. 

Det daværende lidet imponerende libertarianske præsidentkandidat-par  Gary Johnson og Bill Weld fik 172.136, 146.715 og 106.674 i delstaterne. 

Det kan Amash sagtens forbedre - og de nye stemmer vil fortrinsvis tages fra Republikanerne. 

Dermed bliver de tre afgørende delstater igen demokratiske. Og det forklarer nok Trumps meget lidt overskudsagtige tweet.