13.8.17

Olieselskaber siger nej tak til Keystone XL

Olierørledningen Keystone XL har været et hedt politisk emne i USA i mange år: Højreorienterede og forretningsvenlige Republikanere vil bygge olierørledningen, som skal føre olie fra Canadas tjæresande til amerikanske raffinaderier i Texas. Demokrater og miljøforkæmpere kæmper imod: Olie er fortiden og risiko for miljøkatastrofe langs rørledningen er massiv.

Præsident Barack Obama blokerede i hele sin præsidenttid for Keystone XL. Men med præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus fik rørledningen det grønne stempel.

- It's going to be an incredible pipeline, greatest technology known to man, lød det fra Trump om røret.

Problemet: Nu vil oliefirmaerne ikke længere have ledningen til otte milliarder dollars, som ifølge bygherrerne vil kunne transportere 830.000 tønder olie om dagen.

Siden diskussionen toppede i årene 2010-2014 er der sket meget med oliemarkedet. Vigtigst af alt er prisen på en tønde olie faldet fra et pænt stykke over 100 dollars til nu mellem 40 og 50 dollars.

I en verden, der svømmer i billig olie, vil raffinaderierne have fleksibiliten til at købe olie, hvor den er billigst. Det er den ikke fra det canadiske tjæresand, særligt ikke hvis de canadiske myndigheder strammer miljølovgivningen, som meget tyder på. Derimod er produktion fra amerikanske kilder blevet billigere og lettere med ny teknologi.

Derfor: Selv om regeringen i Washington D.C. smiler til Keystone XL, gør olieraffinaderierne det ikke. Og derfor er fremtiden for den umådelig usikker. Det gælder også, selvom fortalere for rørledningen forklarer miljøforkæmperne, at dagens olietransport med tog er væsentligt mere usikker end en fast rørinstallation.

Det er dårlige nyheder for virksomheden TransCanada, som har brugt tre milliarder dollars på at få drømmen om Keystone XL ført ud i livet. Mislykkes det projekt, falder virksomheden måske. Og det markerer, at en af de senere års større sejre for olieindustrien med det grønne lys til Keystone XL måske bliver den sidste sorte sejr, simpelthen fordi olieindustrien også har set ind i fremtiden, og den er baseret på andet end fossil energi.

7.8.17

Pence mod Trump i 2020

En vicepræsident har aldrig udfordret sin chef, den siddende præsident, i USA. Men disse år er fyldt med debuter og første gang'er, og i 2020 kan vi måske få den første af slagsen her.

Intet tyder på, at Mike Pence og Donald Trump har noget nært forhold. Og 90 % af Republikanerne i Kongressen ønsker sandsynligvis Pence som præsident.

Pence ligner da også en kandidat i 2020. Han mødes jævnligt med nøglerepublikanere i de tidlige primærvalgsstater, og han holder også flittigt møder med donorer i sine kontorer i Washington D.C.

Naturligvis afviser han, at han er kandidat, men tag ikke fejl: Har Donald Trump kun 20-30 procent opbakning eller endda mindre i 2019, så melder han sig på banen. Gad vide hvilke Twitter-tirader det vil give?!

Selvfølgelig kan han ende med at blive præsident inden, hvis Donald Trump bliver afsat, Trump bliver træt af livet som præsident (hvilket han angiveligt allerede er) og trækker sig, eller den daglige fastfood slår Trump ihjel. Men det er en helt anden sag.

1.8.17

11 dage med "The Mooch"

Som mange nok har opdaget, fik den umådeligt kontroversielle Anthony "The Mooch" Scaramucci 11 dage som kommunikationschef i Det Hvide Hus.

Avisen The Washington Post markerer den korte ansættelse med en rangordning af alle Scaramuccis 11 dage på posten. Pænt ser det ikke ud.

Og således kan livet tjept ændre sig. For lidt over en uge siden blev Scaramucci far, og han rejste med præsident Donald Trump rundt i landet. Nu er han fyret, konen er skredet med barnet og nå ja, så er "The Mooches" seje solbriller designet til kvinder. 

16.7.17

Republikanerne nyder godt af "gerrymandering"

I 2010 skyllede en republikansk flodbølge over USA. Vælgerne rasede over præsident Barack Obamas sundhedsreform, og opildnet af teparti-aktivister gennemførte Republikanerne en succesrig valgkamp med kamp mod en stærkt voksende stat i fokus.

Resultatet var republikansk flertal i Kongressen og ikke mindst en massiv mængde guvernørposter og flertal i de enkelte delstaters kongresser.

Samme år var fandt der en folketælling sted i USA, som det gør hvert 10. år. Folketællingen afgør, hvor mange repræsentanter hver enkelt delstat skal have i Kongressen, antal valgmænd, folketællingen er grundlag for utallige støtteordninger, statistikker og så videre.

Ikke mindre vigtigt er det, at efter hver folketælling kan delstaterne efter eget valg frit "tegne" de nye kongresdistrikter. Republikanerne udnyttede sammenfaldet af valgsucces og gentegning af distrikterne. Mange valgdistrikter fik meget sære udseender. Målet var simpelt: De fleste af modstandernes vælgere skulle samles i få valgdistrikter, hvor Demokraterne så ville vinde stort. Flertallet af valgdistrikter skulle have et lille, men sikkert republikansk flertal. Processen kaldes "gerrymandering", og målet er at få relativt flere medlemmer af Kongressen, end valgresultatet egentligt berettiger til.

Gerrymandering truet af Højesteret
Effekten har været omdiskuteret, men to nye rapporter forsøger at skabe overblik over sagen. Her er konklusionen klar: Der ville stadig være republikansk flertal i Repræsentanternes Hus selv uden gerrymandering, men flertallet ville kun være på 2-3 medlemmer mod 45 i dag. Republikanerne har vundet stort på gerrymandering.

Præsident Barack Obama og hans daværende justitsminister Eric Holder har gjort kampen mod gerrymandering til deres hovedprojekt efter præsidenttiden. Om den kamp lykkes, afhænger meget af midtvejsvalget i 2018, valget i 2020 og den medfølgende folketælling. Uden flertaller, ingen gerrymandering-ændringer - og kan Demokraterne modstå fristelsen til at "gerrymandere" til deres fordel, hvis det parti står med flertallene?

Dog kan det hele ændre sig, hvis Højesteret kender de meget grove tilfælde af gerrymandering for ulovlige. En sag og afgørelse her kan muligvis være på vej inden 2018.

9.7.17

Industrijob forsvandt - nu forsvinder butiksarbejdspladserne

I valgkampen var det industriarbejdspladserne, præsident Donald Trump lovede at hente tilbage til USA. Og der er da ganske rigtigt også forsvundet mange millioner af dem, selvom mange argumenterer for, det mere skyldes automation end frihandel.

Mange af de industriansatte fik job i forretninger og butikslivet. Men nu skyller en jobdræbende disruptionbølge indover de små og mindre byers forretningsliv, hvor onlinehandelen dræber de små butikker. Imens er det kun de store byer, der får marketing- og lagerjobs af Amazon og de andre onlinegiganter.

Altså: Endnu engang lider "Small-town America". Læs historien her. 

2.7.17

Trump: Ophæv Obamacare uden at vedtage ny lov

Vedtagelsen af den republikanske sundhedsreform, AHCA, vakler i Senatet. 

Flere konservative senatorer mener ikke, loven går langt nok i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. Og flere moderate republikanske senatorer mener, loven går for langt i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. På det grundlag er det svært at skabe et kompromis. Lettere bliver det ikke af, at kun 17 procent af amerikanerne bakker op om AHCA, mens 55 % er imod. Det viser en meningsmåling fra NPR/PBS.

Derfor: Trump to the rescue




The Donald er inspireret af Nebraska-senator Ben Sasse, som foreslår at afskaffe Obamacare, så loven udløber senest i 2018. Republikanerne har så indtil da til at skrue en ny lov sammen.

30 millioner færre forsikrede
Fremgangsmåden bliver nok svær at overbevise de moderate senatorer om. Ifølge en rapport fra Brookings Institute vil Sasses fremgangsmåde føre til, at 30 millioner amerikanere mister sundhedsforsikringen i 2019. 82 procent af dem er arbejderfamilier - altså Donald Trumps kernevælgere.

Derfor fortsætter armlægningen i Senatet, og kritikken af Trumps håndtering af sagen er massiv. Vi er milevidt fra de nærmest årelange agendasættende fremgangsmåder, som Barack Obama brugte til sin sundhedsreform ACA i 2009, Ronald Reagan til sin skattereform i 1981 eller Lyndon B. Johnson til sin pakke med borgerrettigheder i 1965.

Den republikanske Maine-senator Susan Collins har ikke været imponeret af Trumps håndtering af Kongressen. Andre kilder fortæller, at Trump reelt ikke ved, hvad der står i loven, og bruger mere tid på at angribe medierne på Twitter end på at påvirke stemmeafgivningen i Senatet. 

26.6.17

Sundhedsreform rammer Senatet

I begyndelsen af maj vedtog Repræsentanternes Hus med lille flertal den republikanske sundhedsreform AHCA, som skal afløse Barack Obamas sundhedsreform ACA. I sidste uge præsenterede Senatet så deres version af reformen. De tre udgaver af et amerikansk sundhedssystem er stillet op over for hinanden på overskuelig grafisk måde af The Washington Post her. 

Lykkes det at få 50 stemmer for reformen i Senatet, skal de to huse i Kongressen mødes og vedtage et fælles lovforslag, og så skal begge kamre igen stemme om reformen. Vi er altså tættere end nogensinde før på et dødsstød for præsident Barack Obamas signaturlov, men vi er stadig rigtig langt fra.

For det første er det langt fra sikkert, at  den republikanske senatsleder Mitch McConnell kan samle 50 stemmer i Senatet. Det republikanske flertal er på 52. Altså må kun tre senatorer melde fra hos Republikanerne, da vicepræsident Mike Pence har den afgørende stemme ved en 50-50 afstemning.

Både konservativ og moderat modstand 
Der er allerede to ret sikre nej-stemmer: Nemlig senatorerne Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine. De to moderate kvinder kan ikke acceptere, at AHCA fjerner støtten til organisationen Planned Parenthood, som blandt andet hjælper gravide kvinder under graviditeten, men som også støtter aborter. Og McConnell kan ikke give dem noget, for tillader han støtte til Planned Parenthood, vil flere konservative senatorer sige nej.

Tre konservative senatorer- Rand Paul fra Kentucky, Ted Cruz fra Texas og Mike Lee fra Utah - har meldt sig ud som måske nej. Her skal McConnell give dem flere konservative godbidder, altså skære endnu mere ud af Obamacare.

Det gør det svært at holde fast i de moderate republikanere, hvor Nevada-senator Dean Heller i lørdags meldte sig som modstander.

Det bliver i allerhøjeste grad op ad bakke for McConnell.

I mellemtiden hamrer Demokraterne løs med argumenter om, at 22+ millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring, mens de rige får endnu flere skattelettelser. En massiv lobbyindsats er i gang fra Demokraternes side.

Skulle det lykkes for McConnell at få reformen vedtaget, er vi stadig et godt stykke fra endegyldig vedtagelse, fordi der som nævnt skal laves et kompromisforslag, som igen skal vedtages i begge kamre. Med ekstremt snævre flertal i begge kamre kan meget gå galt endnu for Republikanerne.


19.6.17

Trump trækker opmærksomhed - Republikanere ændrer USA

For et par uger siden kunne verden vantro se en bunke milliardærer og generaler rose præsident Donald Trump til skyerne ved at kabinetsmøde. Mange undrer sig over, hvorfor Republikanerne finder sig i præsident Trump, der ved kabinetsmødet opførte et show, der kunne sammenlignes med de værste diktaturstater.

En mulig forklaring har John Cassidy i New Yorker. 

Han peger på, at vælgernes og mediernes opmærksomhed  er rettet mod Trumps skandaler og Twitter-udgydelser. Trump er som et skinnende objekt, der fanger alles blikke. Imens kan Republikanerne i Kongressen i fred og ro vedtage love, der ændrer sundhedsystemet og dermed en sjettedel af den amerikanske økonomi, eller vedtage nye reguleringer, der igen giver banker de friheder, som nogle mener førte til finanskrisen.

Cassidy mener, at tiltrak Trump sig ikke alles øjne, ville den politiske debat om Republikanernes lovforslag tiltage voldsomt, og med skarp kritik af flere forslag ville Republikanernes politiske agenda bliver udvandet eller endog grundstøde.

For Republikanerne er præsident Trump derfor en fair tradeoff: Ja, de må leve med tosse-Trump, men hvad gør det, når deres politik kommer igennem?

11.6.17

Trump kræver godkendelser - nominerer ingen

Tidligere på ugen svovlede præsident Donald Trump på Twitter:




Trump får hverken godkendt ambassadører eller vigtige poster som viceministre og føderale anklagere. Ud af 539 nøgleposter er kun 40 blevet besat. Det er Demokraternes skyld, mener præsidenten.

Men er det nu også det?

Ja, kun 40 ud af 539 poster er besat. Men Donald Trump har også kun nomineret personer til 83 af stillingerne, hvoraf lige under halvdelen altså er godkendt. Alt andet lige er det svært at godkende kandidater, når der ikke er indstillet nogen.

Hvad er åsagerne til, der ikke er udpeget nogen?

En årsag er, at Trump vil vise sig som en sparsommelig præsident, der sender den føderale stat på slankekur. Er det forklaringen, er den dog rent symbolsk. 539 føderale topstillinger vælter ikke USA's budget.

Kaos skræmmer 
En stærkere forklaring er, at Trump simpelthen ikke kan finde nogle dygtige kandidater. Mange gode embedsfolk og politikere har ikke været imponerede over de første kaotiske måneder med Trump-administrationen, hvor man i øvrigt hurtigt kan få sparket og et par dyre advokatregninger med i bagagen, hvis du ikke behager Trump.

En ting er, at de dygtige folk selv siger nej. Trump siger også nej til mange, for han kræver fuld loyalitet. Og de mange Republikanere, der i sin tid undsagde Trump, er der ikke plads til i Trumps verden. Trump har hældt kandidater ned ad brættet, hvis blot der blev fundet et par kritiske tweets fra fortiden om Trump og venner.

Dog skal det siges, at det i gennemsnit tager 41 dage at godkende en Trump-nominering. Obama kunne nøjes med lige over en måned, mens tallene for George W. Bush var 18 dage. Måske endnu et tegn på den stadigt stærkere politiske polarisering - eller et tegn på at Trumps kandidater har mere bagage? Det står ikke klart.

Klart er det dog, at den føderale topadministration er underbemandet, og dem der er ansat er overbebyrdede. Kommer der en krise eller et terrorangreb, hvor USA taber bolden på grund af manglende ansættelser, kan det koste Trump dyrt politisk - foruden de massive økonomiske og menneskelige tab, det kan medføre.

5.6.17

Demokraternes har anden vej til valgsejre end arbejdervælgerne

Mantraet har været massivt i medierne siden Hillary Clintons nederlag og Republikanernes totale kontrol i Kongressen ved valget i november 2016: Demokraterne skal vinde arbejderstemmerne tilbage! Men der er en anden strategi, skriver Politico.

I stedet for at fange Obama-Trump-vælgerne, altså de arbejdervælgere der gik fra at stemme Obama i 2012 til Trump i 2016, skal Demokraterne gå efter Romney-Clinton-vælgerne. Det er de velhavende hvide forstadsbeboere, som stemte Mitt Romney i 2012, men Hillary Clinton i 2016. De vælgere bryder sig ikke om Trumps stil og væremåde og er utryg ved ham som præsident. På den politiske front er de moderate på sociale områder og vil have styr på økonomien, men vil gerne investere i uddannelse og sundhed. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i vælgergruppen for Demokraterne

Er velhavende forstadsbeboerer kombineret med det typiske demokratiske vælgerfundament i form af fattige minoriteter ikke en umage koalition af vælgere? Jo. Men den er da ikke mere umage end den koalition af evangelisk kristne og rige forretningsfolk, der i årtier har ledt Republikanerne fra sejr til sejr. Politico kan have fat i noget.