11.12.17

Milliardær-indflydelse på steroider

Da Højesteret i 2010 afgjorde retssagen "Citizens United vs. FEC" åbnede det op for hidtil uset indflydelse for USA millionærer og milliardærer i den politiske proces.

Således afgjorde Højesteret, af forfatningens ret til ytringsfrihed også betyder, at staten ikke må begrænse individers brug af penge i politiske kampagner.

Siden er milliarderne flydt ind i politik til begejstring for nogle og rædsel for andre.

De begejstrede er især på den republikanske front, hvor politisk engagerede mangemilliardærer som Sheldon Adelson og Koch-brødrene pumper mange milliarder ind i Republikanerne og forventer skattelettelser og anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad til gengæld. Lige nu ser det altså ud til, at begge parter er glade.

Derfor vil de videre af den vej. Lige nu er det ikke muligt at trække politiske donationer fra i skat. Men det vil det republikanske forslag til skattereform ændre på. 

Politiske iagttagere kalder lovændringen for "Citizens United på steroider" og "milliardær-indflydelse subsidieret af skatteyderne." Tilmed er der ingen krav om offentlighed ved donationer.

27.11.17

Forbes går imod Republikanernes skatteplan

Mediet Forbes er ikke just en venstrefløjsbastion. Bedst kan det nok beskrives som USA's svar på danske Børsen.

Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA. 

Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.

Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.

Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:

- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.

Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:

- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.

Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?

20.11.17

De evangeliske kristne følger Trump

At den kristne højrefløj hos Republikanerne støtter Trump er noget, der vil blive analyseret af historikere årtier frem. Trump store begejstring for kvinder, fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.

Hvad er forklaringen?

Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.

Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.

Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump  en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader. 

13.11.17

Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag

En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.

Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.

Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.

En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.

Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.

Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.

Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.

Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.

5.11.17

Fradrag er slagmarken i skattereform

Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere. 

Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.

Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!

Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.

Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?

Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.

Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.

De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.

Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.


23.10.17

Republikanerne nærmer sig skattereform

En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.

Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform. 

Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:

- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.

Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:

- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.  

Selskabsskat på 20 %
Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag. 

Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning. 


16.10.17

Udrydningstruet art genopstiller til Senatet

Moderate republikanere er en art lige så truet af udrydning som næsehorn.

Derfor er det en god nyhed for dem med de politiske tilbøjeligheder, at den republikanske senator Susan Collins fra delstaten Maine erklærer at hun genopstiller i 2018.

Fra Collins senatskollega Shelley Moore Capito fra West Virginia lød det til Politico:

- Her staying obviously keeps an essential voice in our conference especially in areas where she's worked a lot, like health care, she's just got great leadership and great ideas. And as a fellow woman, a Republican woman in the Senate, this is a good thing.

Collins går altså ikke efter guvernørposten i Maine, hvor guvernør Paul LePage - også en republikaner i en ellers ret blå, demokratisk stat - ikke kan genopstille.

Han ville til gengæld gerne være gået efter Collins' job. De to hader hinanden, så Collins er sikkert ikke helt utilfreds med at spolere guvernørens politiske fremtidsdrømme. Dog ville Collins langtfra være sikker på at vinde guvernørposten i staten.

I stedet bliver hun altså nu i Senatet. Hun kan ikke altid lide jobbet, for hun er ikke ideolog og vil gerne lave brede aftaler og få lovgivning igennem. Det er ikke just den måde, Kongressen fungerer på i dag.

Sammen med senatorerne John McCain fra Arizona og Lisa Murkowski fra Alaska var hun blandt de republikanere, som blokerede for Republikanernes forsøg på sundhedsreform.







9.10.17

Trump slagter Obama-bekendtgørelser

Det er nu 11 måneder siden, Donald Trump vand præsidentvalget, og siden januar har Republikanerne siddet tungt på magten med flertal i begge Kongressens kamre. Men ingen love er blevet vedtaget.

Derfor må Trump fortsætte med at plukke i Obamas bekendtgørelser og omgøre dem, som det er hans lovmæssige ret.

For en uge siden gjaldt det Obamas bekendtgørelse om, at arbejdsgivere i sundhedsforsikringer skal betale for medarbejders prævention. Det er nu fortid.

På miljøområdet er Team Trump ved at ophæve Obamas bekendtgørelser om bilers brændstofeffektivitet og forureningsregler for fabrikker.

Skal sparke gang i økonomien
Og endelig gælder det nu finansområdet. Trump og finansminister Steven Mnuchin vil fjerne flere bekendtgørelser.

En tvinger virksomheder til at offentliggøre forskellen mellem direktørers og menigt ansattes løn. En anden handler om at gå på børsen, hvor firmaer i dag ikke må "dyppe tåen i vandet" med særligt udvalgte investorer. Endelig er der forbud for private firmaer mod at hente mere end en million dollars via crowdfunding. Alle skal de væk.

- The U.S. has experienced slow economic growth for far too long. Changing the rules will harness American ingenuity and allow small businesses to grow, siger Mnuchin.

Nu voksede amerikansk økonomi godt nok med mellem tre og fem procent i syv af præsident Barack Obamas otte år som præsident, men der skal jo argumenter til.

Hvorfor fjernede Trump i øvrigt ikke bare alle Obamas bekendtgørelser i den første uge af sin præsidentperiode? Angiveligt fordi Trump faktisk lyttede til politiske strateger. Var alle ændringer gennemført i den første tid, ville der jo ikke være nogen sejre nu, og så ville det hele se endnu mere inaktivt og fiasko-ramt ud. Derfor har han gemt en del muligheder for at fjerne og ændre bekendtgørelser over længere tid.

2.10.17

Det virker at fifle med valgkrav

Hvem er berettiget til at stemme i USA? Det er langt fra så entydigt som at sige alle over 18 med amerikansk statsborgerskab.

De seneste årtier har flere stater nemlig indskrænket valgretten ved at kræve, at du skal have bestemte former for identifikation med. Tilhængerne siger, det sikrer mod valgfusk. Modstanderne siger, det er en måde at forhindre den anden fløjs vælgere at stemme. Uanset hvad ser det ud til at virke efter sidstnævnte målestok.

En undersøgelse af vælgere i delstaten Wisconsin viser, at valgdeltagelsen i 2017 blev reduceret med mellem 0,9 og 1,8 procent. Årsagen var, at nogle vælgere blev afvist på grund af mangel på ID og medfølgende generel forvirring. Donald Trump vandt delstaten med 0,7 procent af stemmerne, så her kan reglerne have afgjort staten til Trumps fordel.

Rammer fattige og minoriteter 
Det er da netop også Republikanerne, som gør sig ud i de fleste forsøg med at kræve ID. Det er nemlig oftest fattige og minoriteter - og dermed demokratiske kernevælgere - der mangler de ønskede ID-kort. I undersøgelsen udgjorde hvide 8 % af de, der blev afskrækket fra at stemme. Sorte udgjorde 28 %. Blandt husholdninger med under 25.000 dollars i årsindtægt blev 21 procent afholdt fra at stemme. Det gjaldt kun 2,7 procent af husholdninger med over 100.000 dollars i årsindtægt.

I North Carolina afviste Højesteret at godkende et republikansk forslag til vælger-ID-lov, som med næsten kirurgisk præcision ramte sorte. 

Staterne siger, de er fair, for det er gratis at få ID-kortene. Men det er kun officielt. Et kort kræver typisk en fødselsattest, og de koster penge og er bøvlede at få. Og for at gøre det endnu mere besværligt at få ID-kortene, har flere stater indført regler om, at det kun er muligt at få de krævede kort eksempelvis en onsdag mellem 11 og 13. Her arbejder de fleste fattige i job, de ikke lige kan få fri fra.

Der bliver ført utallige retssager om emnet, og i de enkelte delstaters kongresser fortsætter kampen ligeledes - især efter Wisconsin-undersøgelsen der viser, hvor stor gennemslagskraft reglerne kan have.



18.9.17

Californien vil flytte primærvalget

Californien vil fra 2020 flytte sit primærvalg frem, så det kommer efter de første fire stater: Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. I dag stemmer Californien i juni, hvor primærvalgene som regel er afgjort.

Delstatens rationale er at få mere indflydelse på primærvalgene. Men flytter Californien sit primærvalg, vil det få meget stor betydning for den måde, USAs store partier finder deres præsidentkandidater.

Californien er absolut USA's befolkningsrigeste delstat. Vinder en kandidat valget her, bliver han eller hun næsten umulig at stoppe på grund af en stor føring i antal delegerede. Og det kræver enormt mange penge at være med i spillet i delstaten. At en ukendt guvenør skulle komme fra baghjul - eksempler på det tæller Jimmy Carter og Bill Clinton - bliver så godt som utænkeligt.

Det får også ideologisk indflydelse. Californien er en særdeles venstreorienteret delstat og er faktisk den eneste delstat, hvor Hillary Clinton sikrede Demokraterne flere stemmer i 2016, end Barack Obama fik i 2012. Dermed kan venstreorienterede demokrater som senatorerne Elizabeth Warren eller Bernie Sanders få lettere spil mod midterorienterede demokrater som tidligere vicepræsident Joe Biden eller Louisiana-guvernør John Bel Edwards.

Det kan være fint i primærvalgene, men kan give Demokraterne hovedpine ved selve præsidentvalget. En Elizabeth Warren henter næppe mange svingvælgere i North Carolina eller Michigan.

Reelt en samlet primærvalgsdag?
Ændringen vil også give californiske politikere, som er kendt i delstaten, et stort forspring. Få kender Los Angeles-borgmester Eric Garcetti rundt omkring i USA. Men mange kender ham i Californien. Han kan springe de første fire stater over og alligevel føre primærvalget med en sejr i Californien.

Og så er der alle Sydstaterne, der traditionelt stemmer på samme dag, Supertirsdagen. Hvordan vil de reagere på Californiens beslutning? Flytter de deres primærvalg til samme dato som Californien, har vi reelt et nationalt primærvalg på en og samme dag, hvor det hele bliver afgjort. Udover det er kedeligt for os bloggere, vil det kræve mange millioner dollars i valgkassen, for at en kandidat kan klare sig og blive taget seriøst.

Det hele kan ende i noget endnu værre rod, hvis flere andre stater reagerer og flytter rundt på deres primærvalg for stadig at få en del af den politiske kage, før Californien spiser det hele.

Lovforslaget om at flytte primærvalget ser ud til at blive vedtaget, og Californiens guvernør Jerry Brown vil skrive under.