23.4.18

Amerikas nedtur i billeder

Meget er der blevet talt om den økonomiske nedtur i USA's rustbæltestater, som sendte Donald Trump ind over målstregen til Det Hvide Hus.

Men hvordan ser den nedtur egentlig ud? Det har fotograf Mark Power nogle smukke bud på i Financial Times.

16.4.18

Paul Ryan trækker sig


I onsdags meldte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, at han trækker sig. 

- You all know that I did not seek this job. I took it reluctantly. But I have given it all that I have and have no regrets having accepted this responsibility. This has been one of the two greatest honors of my life. But the truth is it’s easy to take over everything in your life, and you can’t just let that happen because there are other things in life that can be fleeting as well — namely your time as a husband and a dad, which is the other great honor of my life. And that’s why today I am announcing that this year will be my last one as a member of the House, sagde han ved en pressekonference.

Dermed er en glorværdig politisk karriere foreløbig forbi.

Ryan blev kendt i 2012, da Mitt Romney valgte ham som kandidat til posten som vicepræsident. Den højreorienterede Ryan skulle balancere Romneys mere midtsøgende linje og sikrer opbakning i de midtvestlige stater. Missionen mislykkedes: Præsident Barack Obama blev genvalgt.

I 2015 trak den midtersøgende formand, republikaneren John Boehner, sig. Ryan blev udpeget til posten. Tanken var, han kunne danne bro mellem den stærkt højreorienterede teparti-fløj og centrum-republikanerne. Ryan sagde ja, hvis han kunne få lov at være hos familien i weekenden.

Forpurrede præsidentambitioner 
Sidstnævnte lykkes heller ikke, og selvom posten nok er USA's næstmest magtfulde for en politiker, er Ryan træt. Han har fået sin store sejr, en skattereform. Men hvad venter forude? Et splittet  republikansk parti, der måske kommer i mindretal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget. Ikke flere lovgivningsmæssige sejre venter lige om hjørnet, da slet ikke med en præsident Trump, der skifter holdning dagligt. Det gad Ryan ikke. Han vil hjem til familien.

Ryan har utvivlsomt haft præsidentambitioner. Han sagde nej til at stille op i 2016, regnede med en Clinton-sejr og ville så stille op i 2020. Den plan forpurrede Trumps valgsejr. Men drømmen er måske ikke forbi:

- I have more thoughts on the future of the GOP. I'll share those thoughts later, lød det under pressekonferencen.

Med Ryan er 25 nuværende republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus på vej til at trække sig. CNN har undersøgt, hvem de, der trækker sig, er. En gruppe er de, der er kritiske over for Trump. De er på vej ud af politik. En anden gruppe er Trump-støtter, som går efter endnu højere poster. Derfor: Republikanerne er ved at blive et parti, der følger Donald Trump i en personkult. Om det er en god strategi på sigt med en 71-årig leder vil vise sig. 

2.4.18

Costello gider ikke mere

Ryan Costello er en 41-årig republikaner, der af to omgange har repræsenteret delstaten Pennsylvania i Repræsentanternes hus. Han er populær og burde sagtens kunne få en lang karriere som politiker.

Men det vil han ikke.

Til mediet Slate fortæller han, at han er dødtræt af, hvordan Donald Trump og hans tweets ødelægger hans drøm om rent faktisk at lave politisk arbejde.

- I wish more of my days were spent at press conferences talking about health care policy rather than talking about Stormy Daniels or whatever Trump said or tweeted. It’s the latter stuff that just wears on you.

Costello forklarer dilemmaet: Du kan ikke gøre alle glade i det skarpt politisk adskilte USA. Demokraterne hader Trump og dermed alle republikanere. Enhver kritik af præsidenten ophidser derimod Trumps mange støtter blandt republikanerne.

Du kan ikke gå på en moderat balancebom, for den findes ikke. Og dermed forsvinder moderate som Costello, og Demokraterne og Republikanerne graver hver deres skyttegrav dybere og dybere. Det brede politiske samarbejde er end ikke at ane i horisonten.

26.3.18

USA kan miste fodbold-VM

VM-værtsskabet i 2022 gik til Qatar i en af de største korruptionsskandaler i fodboldens og FIFA-historiens ellers utallige bunker korruptionssager.

Det var USA, der tabte slaget dengang. Og efter en gedigen oprydning i FIFA var den uskrevne beslutning, at USA skulle have VM-værtsskabet i 2026, måske sammen med Canada og Mexico.

Der var ingen reelle modkandidater. Kun Marokko meldte sig, men landet tog ikke engang selv kampen alvorligt. Der var hverken webside eller budget indtil for få måneder siden.


Ifølge artiklen er en årsag, at et stort flertal af FIFA-medlemmerne simpelthen ikke kan Donald Trump, og derfor ikke vil give USA mesterskaberne.

En anden er, at med de mange taler om indrejseforbud og tiltag mod migranter, frygter flere lande, at det slet ikke bliver muligt for deltagere eller tilskuere at rejse ind i USA. Og så vil der være kaos.

Vi skal huske, at  Donald Trump ikke er præsident i USA i 2026, og dermed eksisterer mange af hans politikker måske heller ikke længere. Det kan muligvis få FIFA-folkene til at holde fast i USA. Men de skal leve med, at Trump naturligvis vil juble voldsomt på Twitter, hvis FIFA giver værtsskabet til USA. 

Og uanset hvad viser bare overvejelsen af at droppe Amerika, at USA's image er et noget andet i dag end i 2010. 

19.3.18

Trump lytter til sin nye udenrigsminister

Mange i Europa og på venstrefløjen begræd udenrigsminister Rex Tillersons afgang: En moderat og fornuftig stemme var tabt.

Men var den stemme så meget værd, når præsident Donald Trump ikke lyttede til den?

Det konservative magasin The Weekly Standard mener, at USA og verden med den nye udenrigsminister Mike Pompeo får en mand, Trump lytter til. Og det er meget mere værd.

Artiklen beskriver, hvordan Pompeo har formået at få både Trumps og CIA's tillid, og det er bestemt ikke let. 

Pompeo har forfremmet CIA-ansatte trods politisk modstand. Det har sikret loyalitet og opbakning til Pompeo internt.

I Det Hvide Hus har Pompeo formået at give Trump de meget korte og præcise briefinger, han ønsker sig. Og Pompeo er af Trump blevet opfordret til at komme med sine holdninger til den nationale sikkerhedspolitik. Hvor Tillerson bare afviste Trump, forsøger Pompeo at forme og tilpasse holdninger i samarbejde med præsidenten. Det bør Foggy Bottom, det amerikanske udenrigsministerium, og resten af verden være meget tilfredse med, mener magasinet.

The Weekly Standard kommer dog ikke meget ind på det politiske. Pompeo er en høg og står for en meget hårdere linje over for Iran og Nordkorea. The Weekly Standard mener utvivlsomt, det er den rette vej frem, men det er i hvert fald muligt at være uenig i den politiske strategi.

4.3.18

Trump erklærer handelskrig

Donald Trump vil smække toldafgifter på stål og andre produkter og er således ved at indlede den handelskrig, han længe har truet med.

Tilmed mener han, den vil gå let:





Hvad Trump ikke indser er, at har USA et handelsunderskud over for et land på 100 milliarder dollars, skyldes det, at det land har produkter, amerikanere meget gerne vil købe. Mon ikke de amerikanere bliver vrede, hvis de ikke længere kan få de varer til lav pris? 

Senator Ben Sasse er i hvert fald ikke tilfreds. Den klassiske republikaner siger:

- Kooky 18th century protectionism will jack up prices on American families—and will prompt retaliation from other countries.

EU er da også klar til at slå igen. Og produkterne, EU vil lægge told på, er ikke tilfældigt udvalgt. Det er Harley Davidson motorcykler fra det område, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, er valgt. Tolden skal også på bourbon. Den kommer især fra Kentucky, hvor senatformand Mitch McConnell er valgt. Og endelig skal den på appelsiner og juice. De kommer især fra Florida, en afgørende svingstat.

Canada, Sydkorea og Japan eksporterer meget stål til USA og importerer mange landbrugsprodukter. Mon ikke de vil svare igen med told på landbrugsprodukter? Og så vil de amerikanske bønder næppe være glade i de landbrugsstater, der ellers typisk støtter republikanerne. 

Kort og godt: Præsident Donald Trump er ved at gå ad en farlig og dyr vej. Sidst, USA virkelig prøvede protektionisme, var med Smoot-Hawley Tariff Act i 1930. Mange forskere mener, den lov forlængede den store depression i flere år. 

25.2.18

Våbenlobbyen vakler

Antallet af masseskyderier i USA har været massiv de de seneste år. Hver gang har politikerne erklæret "vi skal stå sammen." Få dage efter havde våbenlobbyen med ekstremt stærke National Rifle Association (NRA) i spidsen fået dysset sagen ned, og alt fortsætte som før. Nogle gange endda med lempelser af våbenlovgivningen, fordi pro-våbenlobbyen mener, at bevæbnede "gode" borgere er dem, der skal stoppe massemorderne.

Sådan så det også ud til at gå ved skyderiet i byen Parkland, Florida i midten af februar. Præsident Donald Trump og NRA foreslog at bevæbne lærere som løsning. Den idé faldt dog til jorden, da det viste sig, at en bevæbnet skolebetjent ikke greb ind i Parkland. Desuden argumenterede flere for, at pistoler til lærere næppe er noget match for semi-automatiske våben hos massemorderne. Risikoen for skyderier ville stige, fordi der ville være utallige muligheder for at stjæle våben fra lærerne. Og endelig ville bevæbnede lærere næppe skabe et godt undervisningsmiljø, men mere føre til et fængselsmiljø i amerikanske skoler.

Kort efter har en perfekt storm rejst sig mod våbenlobbyen. Skolens unge viste sig stærke og som voldsomt gode brugere af sociale medier. Gryden er holdt i kog.

Firmaer aflyser aftaler med våbenlobby
The Daily Beast er samlingssted for mange yngre, venstreorienterede amerikanere. Her er optimismen stor: Våbenlobbyen ryster, og selvom ny og særdeles stram våbenlovgivning ikke vil ske i dag, i morgen eller om et år, er bevægelsen sat i gang og ikke til at stoppe. 

Mediet skriver blandt andet:

This week, the mayor pro tem of Dallas invited the NRA to find a new location for their bloody convention, and warned that if they do show up in his city, there will be protests. (Florida)-Governor Scott and Nevada Attorney General Paul Laxalt, both staunch pro-gun Republicans, won’t even publicly admit they plan to attend – a sign of how toxic the NRA has already become.

On Friday, First National Bank of Omaha, the largest privately owned credit card company in the U.S., along with Enterprise, Alamo and National car rental agencies, ended their partnerships with the NRA, which offered discounts and perks to their members.

Når først stærke republikanske politikere holder mund, og firmaer slukker for pengehanen til medlemmer af våbenlobbyen, er grøden i farvandet så stærk, at NRA's magtfulde dage nærmer sig sin afslutning.

Wayne LaPierre, præsidenten for NRA, fortsætter dog sin vanlige stil. Således sagde han ved en konference for konservative:

- The elites care not one whit about America's school system and schoolchildren. I hear a lot of quiet in this room, and I sense your anxiety. And you should be anxious, and you should be frightened. If they seize power, if these so-called "European socialists" take over the House and the Senate, and God forbid they get the White House again, our Americans freedoms could be lost and our country will be changed forever.

Altså den klassiske sang derfra. Men denne gang ser det ud til at gå anderledes. Våben vil aldrig blive forbudt i USA. De er for indgroede i den amerikanske sjæl og forfatning. Men semi-automatiske våben, panserbrydende kugler og såkaldte "bump stocks", der gør semi-automatiske våben automatiske og dermed maskingeværs-agtige, synger på sidste vers.

17.2.18

Romney stiller op til Senatet

Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.


Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.

I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed.  Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.

Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at  have været senator siden 1977.

Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.

Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?

Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.

Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:

- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."

Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk. 



3.2.18

Er nedturen begyndt?


102 måneder. Så lang tid har den nuværende økonomiske optur varet i USA. Det er den tredjelængste optur nogenside. Kan den blive ved?

Al historie peger på, at nedture følger efter opture. Og måske er punktet nu nået. I går faldt det amerikanske aktieindeks Dow Jones med 666 point. Det er det største point-fald siden 2008.

Flere eksperter peger på, at det overophedede aktiemarked har brug for en afkøling, og efter en korrektion på afmålte 5-10 procent vil vi fortsætte i det gængse, gode gænge.

Andre mener, uroen i USA om Nunes-memoet gør, at tiltroen til de amerikanske institutioner vakler. Det gør aktiemarkedet nervøst.

Endelig er der dem, som mener, at nu kommer den økonomiske nedtur efter 102 måneders fest. Og av, den kommer til at gøre ondt på virksomheder og den enkelte, snart arbejdsløse borger rundt om i USA og på sigt i verden. For går den amerikanske økonomi ned, følger verden med.

For præsident Donald Trump kan det hurtigt give politiske hovedpiner. Han har knyttet sin succes til økonomien og især Dow Jones-indekset i utallige tweets. Han vil eje opturen. Men så kommer han også til at eje rutsjeturen ned igen. Og det kan blive dyrt på popularitetsskalaen for en præsident, der i forvejen ikke ligefrem ligger højt på listen.

Værre endnu kan det blive for Donald Trump - og verden - hvis vi ender i en decideret økonomisk recession. Lige siden finanskrisen har centralbankerne holdt renten nær eller endda under 0, og massive støtteopkøb af statsobligationer har sendt tusinder af milliarder ud i det finansielle system. De dybt forgældede stater og centralbankerne har ingen våben tilbage at skyde med. Vi er i ukendt farvand, og det er ganske rigtigt, når nogle betegner nulrente-samfundet som et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter med ukendt udgang.

29.1.18

Spørgsmålet Trump frygter

Om få uger på en endnu ikke offentliggjort dato, er der Titanernes Kamp i Washington D.C. Efterforskeren Robert Mueller skal interviewe præsident Donald Trump som del af sin efterforskning af mulig russisk indflydelse og påvirkning af præsidentvalget i 2016.

Donald Trump vil sandsynligvis ikke være under ed, men Mueller har et hemmeligt våben: Tager han en FBI-agent med, kan Donald Trump ikke lyve. Det er nemlig ulovligt at lyve over for en FBI-agent, og gør Trump det alligevel, er der store risici for juridiske forviklinger, der kan fælde præsidenten.

Tilmed har Mueller muligheden for at lade agenten stille et spørgsmål af næsten atomvåben-agtig karakter.

FBI-agenten skal spørge: "Prøvede du at fyre Mueller?"

Spørgsmålet bunder i The New York Times' afsløring af, at Donald Trump i juli forsøgte at fyre Robert Mueller. 

Svarer Trump ja, kan han blive anklaget for "obstruction of justice." 

Svarer han nej, kan han blive anklaget for at lyve over for FBI-agenten, hvis det viser sig, Trump taler usandt.

Svarer han "det ved jeg ikke", vil diskussionen om Trumps mentale evner som præsident kun tiltage.

Den lette vej ud for Trump her? Den eksisterer ikke.

Læs Vice News' gennemgang af sagen.