Hvad er en person egentlig i det amerikanske valgsystem? Er det alle mennesker, der bor i en stat - inklusiv illegale indvandrere, børn og kriminelle? Eller er det kun mennesker med ret til at stemme?
Den opgave skal Højesteret nu forsøge at løse i sagen Evenwel v. Abbott, også kendt under navnet "en person, en stemme."
Den politiske betydning i sagen er, at hvis børn, amerikanere i fængsel og illegale indvandrere ikke tæller med i befolkningstallet, så flytter det repræsentativ magt væk fra de store byer (hvor disse grupper som regel er) og ud på landet, hvor Republikanerne er.
Cementere flertal
Republikanerne kan altså bruge en sejr i sagen til at cementere partiets flertal i Repræsentanternes Hus og dermed fortsætte med at blokere de fleste tiltag fra en demokratisk præsident.
Højesteret er i vid udstrækning delt lige over med fire venstreorienterede dommere og fire højreorienterede. Den afgørende stemme bliver som så ofte før den moderate dommer Anthony Kennedy, som ifølge nogle kommentatorer hælder mod ikke at ville tælle børn, fængslede og illegale indvandrere med i folketallet. Det vil føre til republikansk jubel.
Dommen i sagen forventes i begyndelsen af 2016.
Læs en juridisk gennemgang af sagen her.
19.12.15
Cruz'erne er Republikanernes Clinton-par
Ægteparret Bill og Hillary Clinton - også kendt som Billary - er det store ægtepar og powerpar i amerikansk politik, men Republikanerne er snart ved at have en lignende konstellation. Det skriver Politico.
Ted Cruz stormer frem i meningsmålingerne. Og med til at trække lokomotivet hos den republikanske Texas-senator er konen Heidi Cruz. Hun hiver store mængder penge hjem i en rolle som fundraiser, og hun kender da også finansverdenen godt som afdelingschef i investeringsbanken Goldman Sachs. De seneste måneder er hun begyndt at spille en større rolle til events i valgkampen.
Ted Cruz er bredt anerkendt som lynende intelligent, og heldigt nok matcher Heidi ham fuldt ud.
Ted og Heidi Cruz mødtes, da de arbejdede som frivillige for George W. Bushs valgkamp i 2000.
De bliver i øvrigt suppleret af Ted Cruz' far, Rafael Cruz, som er præst med tætte forbindelser til de evangeliske vælgere, der bliver så afgørende for Cruz' succes ved primærvalget i Iowa og videre frem mod Sydstaterne.
Læs portrættet her.
Ted Cruz stormer frem i meningsmålingerne. Og med til at trække lokomotivet hos den republikanske Texas-senator er konen Heidi Cruz. Hun hiver store mængder penge hjem i en rolle som fundraiser, og hun kender da også finansverdenen godt som afdelingschef i investeringsbanken Goldman Sachs. De seneste måneder er hun begyndt at spille en større rolle til events i valgkampen.
Ted Cruz er bredt anerkendt som lynende intelligent, og heldigt nok matcher Heidi ham fuldt ud.
Ted og Heidi Cruz mødtes, da de arbejdede som frivillige for George W. Bushs valgkamp i 2000.
De bliver i øvrigt suppleret af Ted Cruz' far, Rafael Cruz, som er præst med tætte forbindelser til de evangeliske vælgere, der bliver så afgørende for Cruz' succes ved primærvalget i Iowa og videre frem mod Sydstaterne.
Læs portrættet her.
7.12.15
Truer en ny Goldwater Republikanerne?
1960'erne var et tumultarisk årti for USA. Præsident John F. Kennedy blev skudt. Borgerrettighedsbevægelsen splittede amerikanerne. Og en Vietnam-krig begyndte at få landet til at tvivle på sig selv og sin rolle i verden.
Med en kuffert fyldt af traumer gik landet således til valg i 1964. Vælgerne afgjorde, om Kennedys vicepræsident Lyndon B. Johnson skulle fortsætte, eller om den næsten libertarianske republikanske kandidat Barry Goldwater skulle overtage Det Hvide Hus.
Resultatet blev en massiv jordsskredssejr til Johnson. Goldwater var ganske simpelt for rabiat, har mange historikere senere argumenteret for.
Nej, det bliver ikke som 1964
Nu mener politiske eksperter, at Republikanerne risikerer et nyt Goldwater-nederlag, hvis partiet nominerer Ted Cruz eller Donald Trump. De to kandidater bliver næppe favoritter mod den sandsynlige demokratiske kandidat Hillary Clinton, men et massivt nederlag er faktisk ret usandsynligt.
For det første var Johnson i 1964 siddende præsident og voldsomt populær. I 2016 er der ingen vellidt, siddende præsident at konkurrere mod.
I 1964 var den moderate fløj hos Republikanerne - dengang kaldet "Eisenhower-fløjen" - stærk, og den var ikke begejstret for Goldwater. I dagens polariserede USA vil alle Republikanerne støtte op om præsidentkandidaten, uanset hvem partiet nominerer. Et konkret eksempel på det er den moderate republikanske senator John McCain, der åbent har erklæret, at han er uenig med Donald Trump på mange områder. Men han vil støtte ham, hvis Trump bliver nomineret.
Vigtigst af alt og netop på grund af den politiske polarisering i USA er et jordskredsnederlag som i 1964 simpelthen ikke muligt. Antallet af svingvælgere er lavere end nogensinde, og en stor del af amerikanerne bakker op om deres parti uanset hvad. Derfor er bundniveauet for, hvor mange der stemmer republikansk, så højt, at 1964 ikke gentager sig.
Konservativ bølge
I øvrigt er Goldwaters nederlag i 1964 ikke længere symbolet på en republikansk politiker, der var alt for langt væk fra "Mainstream America." I dag er det bredt anerkendt, at Goldwater startede en politisk bølge, der til sidst skyllede Ronald Reagan ind i Det Hvide Hus og fik Demokraterne til at kopiere hans politik helt frem til Barack Obamas indsættelse som præsident i januar 2009.
Med en kuffert fyldt af traumer gik landet således til valg i 1964. Vælgerne afgjorde, om Kennedys vicepræsident Lyndon B. Johnson skulle fortsætte, eller om den næsten libertarianske republikanske kandidat Barry Goldwater skulle overtage Det Hvide Hus.
Resultatet blev en massiv jordsskredssejr til Johnson. Goldwater var ganske simpelt for rabiat, har mange historikere senere argumenteret for.
Nej, det bliver ikke som 1964
Nu mener politiske eksperter, at Republikanerne risikerer et nyt Goldwater-nederlag, hvis partiet nominerer Ted Cruz eller Donald Trump. De to kandidater bliver næppe favoritter mod den sandsynlige demokratiske kandidat Hillary Clinton, men et massivt nederlag er faktisk ret usandsynligt.
For det første var Johnson i 1964 siddende præsident og voldsomt populær. I 2016 er der ingen vellidt, siddende præsident at konkurrere mod.
I 1964 var den moderate fløj hos Republikanerne - dengang kaldet "Eisenhower-fløjen" - stærk, og den var ikke begejstret for Goldwater. I dagens polariserede USA vil alle Republikanerne støtte op om præsidentkandidaten, uanset hvem partiet nominerer. Et konkret eksempel på det er den moderate republikanske senator John McCain, der åbent har erklæret, at han er uenig med Donald Trump på mange områder. Men han vil støtte ham, hvis Trump bliver nomineret.
Vigtigst af alt og netop på grund af den politiske polarisering i USA er et jordskredsnederlag som i 1964 simpelthen ikke muligt. Antallet af svingvælgere er lavere end nogensinde, og en stor del af amerikanerne bakker op om deres parti uanset hvad. Derfor er bundniveauet for, hvor mange der stemmer republikansk, så højt, at 1964 ikke gentager sig.
Konservativ bølge
I øvrigt er Goldwaters nederlag i 1964 ikke længere symbolet på en republikansk politiker, der var alt for langt væk fra "Mainstream America." I dag er det bredt anerkendt, at Goldwater startede en politisk bølge, der til sidst skyllede Ronald Reagan ind i Det Hvide Hus og fik Demokraterne til at kopiere hans politik helt frem til Barack Obamas indsættelse som præsident i januar 2009.
30.11.15
Marco Rubio klar i Dirty Harry-stil.
Frygt. Rædsel. Og terror.
Så enkelt kan Florida-senator og republikansk præsidentkandidat Marco Rubios først tv-reklame beskrives.
Mens en dyster og truende underlægningsmusik spiller, erklærer Rubio islamisk terror som den største trussel for USA. Hvad der skete i Paris, kan ske her, og der er ingen moderat løsning:
Enten vinder vi.
Eller også vinder de.
Hvordan vælgerne tager imod Dirty Harry-retorikken, må vi vente at se på. Men republikanske primærvælgere kan sagtens bide på.
Bemærk i øvrigt, hvordan brugerne selv i disse massive SoMe-tider ikke kan kommentere videoen. Republikanernes manglende omfavnelse af unge vælgere fortsætter tydeligvis.
Mange mener, at Marco Rubio er det republikanske etablissements favorit som partiets præsidentkandidat. Han er ung, karismatisk, latino og er mere spiselig for moderate vælgere end Ted Cruz eller Donald Trump. Det er dog stadig op mod 20 procentpoint op til Trump i det republikanske primærvalg, så der er brug for skarpe reklamer.
Så enkelt kan Florida-senator og republikansk præsidentkandidat Marco Rubios først tv-reklame beskrives.
Mens en dyster og truende underlægningsmusik spiller, erklærer Rubio islamisk terror som den største trussel for USA. Hvad der skete i Paris, kan ske her, og der er ingen moderat løsning:
Enten vinder vi.
Eller også vinder de.
Hvordan vælgerne tager imod Dirty Harry-retorikken, må vi vente at se på. Men republikanske primærvælgere kan sagtens bide på.
Bemærk i øvrigt, hvordan brugerne selv i disse massive SoMe-tider ikke kan kommentere videoen. Republikanernes manglende omfavnelse af unge vælgere fortsætter tydeligvis.
Mange mener, at Marco Rubio er det republikanske etablissements favorit som partiets præsidentkandidat. Han er ung, karismatisk, latino og er mere spiselig for moderate vælgere end Ted Cruz eller Donald Trump. Det er dog stadig op mod 20 procentpoint op til Trump i det republikanske primærvalg, så der er brug for skarpe reklamer.
23.11.15
Hvorfor stemmer de fattige på Republikanerne?
Republikaneren Matt Bevin vandt tidligere på måneden en sikker sejr i Kentuckys guvernørvalg.
Demokraterne var rædselsslagne. Kentucky havde under en demokratisk guvernør indført sundhedsordningen KyNect, der ifølge mange rent faktisk virkede og gav mange i delstaten den første sundhedsforsikring i deres liv. Nu valgte Kentucky en guvernør, som åbent erklærede, han ville afskaffe KyNect.
Hvordan kunne de fattige, der lige havde fået sundhedsforsikring, stemme på Bevin? Demokraterne var uforstående.
The New York Times' Alex MacGillis har undersøgt sagen og mener, forklaringen er lige til:
De fattige stemmer faktisk ikke republikansk. Udfordringen for Demokraterne er, at de slet ikke stemmer.
Velfærdsvrede
Det er middelklassen og den lavere middelklasse især, som stemmer republikansk. De er rasende over at se naboer og venner blive afhængige af velfærdsgoder, mens de selv føler, de arbejder hårdt og betaler for, at naboen slapper af på terrassen hele dagen.
De fattige, der især nyder godt af velfærdsgoderne, viser dermed absolut ingen politisk interesse. Mange aner slet ikke, der har været voldsom debat om sundhedsforsikringer i USA de seneste år.
Derfor: Vil Demokraterne arbejdere videre for en velfærdsstat, skal de ud på landet og i hensygnende småbyer og få kernevælgere til stemmeboksene. Men det er en stor udfordring for et parti, som i stigende grad baserer sig på veluddannede og unge vælgere i storbyerne, hvis hverdag er milevidt fra kulminebyerne i Kentucky.
Læs den fine analyse her.
Demokraterne var rædselsslagne. Kentucky havde under en demokratisk guvernør indført sundhedsordningen KyNect, der ifølge mange rent faktisk virkede og gav mange i delstaten den første sundhedsforsikring i deres liv. Nu valgte Kentucky en guvernør, som åbent erklærede, han ville afskaffe KyNect.
Hvordan kunne de fattige, der lige havde fået sundhedsforsikring, stemme på Bevin? Demokraterne var uforstående.
The New York Times' Alex MacGillis har undersøgt sagen og mener, forklaringen er lige til:
De fattige stemmer faktisk ikke republikansk. Udfordringen for Demokraterne er, at de slet ikke stemmer.
Velfærdsvrede
Det er middelklassen og den lavere middelklasse især, som stemmer republikansk. De er rasende over at se naboer og venner blive afhængige af velfærdsgoder, mens de selv føler, de arbejder hårdt og betaler for, at naboen slapper af på terrassen hele dagen.
De fattige, der især nyder godt af velfærdsgoderne, viser dermed absolut ingen politisk interesse. Mange aner slet ikke, der har været voldsom debat om sundhedsforsikringer i USA de seneste år.
Derfor: Vil Demokraterne arbejdere videre for en velfærdsstat, skal de ud på landet og i hensygnende småbyer og få kernevælgere til stemmeboksene. Men det er en stor udfordring for et parti, som i stigende grad baserer sig på veluddannede og unge vælgere i storbyerne, hvis hverdag er milevidt fra kulminebyerne i Kentucky.
Læs den fine analyse her.
16.11.15
Svingvælgeren er død
Lige nu kæmper de amerikanske partiers kandidater hårdt om stemmerne til primærvalgene. Her er der stemmer at flytte internt i partierne.
Langt sværere bliver det for kandidaterne, når valget står mellem en republikaner og en demokrat til november 2016. Kandidaterne vil bruge milliarder af dollars, og både frivillige og lønnede vil bruge utallige timer på at vinde valget.
Nytter det?
Men hvad nytter det? Der er nemlig næsten ingen stemmer at flytte. Demokraterne vil stemme demokratisk, uanset hvor mange hemmelige emails deres spidskandidat har sendt. Og Republikanerne vil stemme republikansk uanset hvor mange bomber kandidaterne truer med at smide over Mellemøsten.
Svingvælgerne er nemlig næsten døde som gruppe. Måske er det maksimalt fem procent af vælgerne, der er villige til at flytte deres kryds.
Langt sværere bliver det for kandidaterne, når valget står mellem en republikaner og en demokrat til november 2016. Kandidaterne vil bruge milliarder af dollars, og både frivillige og lønnede vil bruge utallige timer på at vinde valget.
Nytter det?
Men hvad nytter det? Der er nemlig næsten ingen stemmer at flytte. Demokraterne vil stemme demokratisk, uanset hvor mange hemmelige emails deres spidskandidat har sendt. Og Republikanerne vil stemme republikansk uanset hvor mange bomber kandidaterne truer med at smide over Mellemøsten.
Svingvælgerne er nemlig næsten døde som gruppe. Måske er det maksimalt fem procent af vælgerne, der er villige til at flytte deres kryds.
8.11.15
Obama dropper omstridt olierørledning
Egentlig var olierørledningen Keystone XL en ret rutinepræget investering i infrastruktur. Over de seneste ti år er der i forvejen bygget en række olierørledninger i Keystone-systemet for at hente olie fra de canadiske oliesands-jorde ned til raffinadderierne nær Den Mexicanske Golf. Keystone XL svarer altså til at udbygge en motorvej fra seks til otte spor.
Men miljøaktivister valgte rørledningen som mærkesag, og de seneste år har Republikanere, erhvervslivet og demokrater valgt i oliestater stået på den ene side og talt om job og vækst. På den anden side stod miljøaktivister og flertallet af Demokraterne og talte om en grøn fremtid og dermed et nej til Keystone XL.
Det seneste år er olieprisen kollapset, og prisfaldet har undermineret dele af olieeventyret i området. Olieprisen skal være over 65 dollar for, at udbygningen er rentabel. Nu er olieprisen under 50 dollar.
Nej tak
Hvilken indflydelse den udvikling har haft på præsident Barack Obamas beslutning er ukendt, men i hvert fald meldte han for få dage siden ud, at han siger nej til Keystone XL. Fra Det Hvide Hus og præsidenten lød det:
- America is now a global leader when it comes to taking serious action to fight climate change. And, frankly, approving this project would have undercut that global leadership.
Fordel for miljøet?
Om det så i længden er en fordel for miljøet er mere usikkert. Olien skal nu fortsat transporteres i kilometerlange godstog i stedet for gennem et fast rør med dertilfølgende risiko for ulykker på skinnerne og massiv olieforurening.
Det canadiske selskab, der vil bygge olierørledningen, har da også forbeholdt sig retten til at søge på ny, hvis der i 2017 sidder en republikaner i Det Hvide Hus. Og så falder beslutningen ganske givet ud til anden side.
Keystone XL ville have haft kapacitet til at transportere 800.000 tønder olie om dagen.
2.11.15
Bernie Sanders vakler
Efter vicepræsident Joe Biden takkede nej til at udfordre Hillary Clinton, er delstaten Vermonts selverklærede socialist Bernie Sanders den eneste reelle udfordrer for Hillary Clinton i slaget om at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Men ifølge flere iagttagere er hans valgkamp dødsdømt på forhånd trods stærke meningsmålinger i de to første delstater til at stemme, Iowa og New Hampshire.
Det usynlige primærvalg
For det første er Sanders ved at tabe "det usynlige primærvalg." Næsten en fjerdedel af de delegerede, som den demokratiske præsidentkandidat skal have fingrene i for at blive nomineret, er magtfulde partimedlemmer, som er udpeget på forhånd. De vælger frit, hvem de vil støtte.
Mange af dem har allerede meldt ud, at de støtter Hillary Clinton. Kun to har meldt ud, at de støtter Sanders. Tilmed har to af de mest venstreorienterede demokrater, New Yorks borgmester Bill De Blasio og Ohios senator Sherrod Brown, meldt sig som Hillary-støtter.
Minoriteterne
For det andet har Hillary Clinton stor opbakning blandt minoriteter, blandt andet takket være sin mands enorme popularitet blandt dem. Her har Sanders trods mange forsøg ikke formået at vinde opbakning.
Sanders står til mange stemmer i delstater med store flertal af hvide primærvælgere. Men alle Sydstaterne med masser af sorte primærvælgere samt latinoer i stater som Nevada og Californien står klart bag Clinton.
Dermed kan Clinton forvente at stikke en stor bunke delegerede i lommen, når mange sydstater stemmer i begyndelsen af marts. Går det rigtig godt for Clinton, kan hun kombineret med sin opbakning i "det usynlige primærvalg"allerede sikre sit flertal der.
De unge
For det tredje har Sanders massiv opbakning hos de unge. Facebook og Twitter flyder over med kærlighedserklæringer til den aldrende socialist. Men de unge fylder simpelthen ikke nok til at tippe primærvalget i Sanders' retning, når Clinton sidder tungt på partiapparatet, kvinderne og minoriteterne.
Men ifølge flere iagttagere er hans valgkamp dødsdømt på forhånd trods stærke meningsmålinger i de to første delstater til at stemme, Iowa og New Hampshire.
Det usynlige primærvalg
For det første er Sanders ved at tabe "det usynlige primærvalg." Næsten en fjerdedel af de delegerede, som den demokratiske præsidentkandidat skal have fingrene i for at blive nomineret, er magtfulde partimedlemmer, som er udpeget på forhånd. De vælger frit, hvem de vil støtte.
Mange af dem har allerede meldt ud, at de støtter Hillary Clinton. Kun to har meldt ud, at de støtter Sanders. Tilmed har to af de mest venstreorienterede demokrater, New Yorks borgmester Bill De Blasio og Ohios senator Sherrod Brown, meldt sig som Hillary-støtter.
Minoriteterne
For det andet har Hillary Clinton stor opbakning blandt minoriteter, blandt andet takket være sin mands enorme popularitet blandt dem. Her har Sanders trods mange forsøg ikke formået at vinde opbakning.
Sanders står til mange stemmer i delstater med store flertal af hvide primærvælgere. Men alle Sydstaterne med masser af sorte primærvælgere samt latinoer i stater som Nevada og Californien står klart bag Clinton.
Dermed kan Clinton forvente at stikke en stor bunke delegerede i lommen, når mange sydstater stemmer i begyndelsen af marts. Går det rigtig godt for Clinton, kan hun kombineret med sin opbakning i "det usynlige primærvalg"allerede sikre sit flertal der.
De unge
For det tredje har Sanders massiv opbakning hos de unge. Facebook og Twitter flyder over med kærlighedserklæringer til den aldrende socialist. Men de unge fylder simpelthen ikke nok til at tippe primærvalget i Sanders' retning, når Clinton sidder tungt på partiapparatet, kvinderne og minoriteterne.
26.10.15
Jeb Bush vakler
- Vi har haft nok Bush'er.
Sådan lød dommen fra Barbara Bush, mor til Jeb Bush og George W. Bush og gift med George H. W. Bush, da rygterne begyndte at svirre om, at den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush ville gå efter præsidentposten.
Måske mor har ret?
I hvert fald meldte Jeb Bush forleden ud, at han fyrede en del af sin valgstab og en anden del må ned i løn. Reaktionen kommer oven på elendige meningsmålinger både nationalt og ikke mindst i de første delstater med primærvalg, hvor Jeb Bush roder rundt på 6. og 7. pladser.
Det havde han absolut ikke forestillet sig, da han trådte ind i valgkampen. Han forventede derimod en nominering på et sølvfad mod lette modstandere som Donald Trump, Ben Carson og Carly Fiorina. Kandidater, der nu få måneder før de første afstemninger, er klart foran Bush.
Donorerne havde heller ikke forventet udviklingen. Bush indsamlede let næsten 100 millioner dollars i donationer, fordi Republikanernes etablissement forventede en sejr uden den store indsats.
Toast
Nu begynder donationerne at bevæge sig andre steder hen. Det konservative medie National Review er ikke i tvivl: Jeb bush is toast.
Måske er Bush-familien ikke klar til politik anno 2015. I hvert fald afleverede Jeb Bush et bittert citat til The New York Times i fredags:
- I've got a lot of really cool things I could do other than sit around, being miserable, listening to people demonize me and me feeling compelled to demonize them. That is a joke. Elect Trump if you want that.
Far George H. W. Bush fulgte op i samme avis i lørdags:
- I cannot understand how Trump can still be taken seriously.
I sin tid vil rygterne vide, at Barbara Bush bemærkede, at det var "den forkerte søn", der blev valgt i 2000. Det var altid Jeb Bush, familien havde forestillet sig som præsident. Men som tingene ser ud nu, burde Jeb have lyttet til mors råd. Mor ved som bekendt altid bedst.
18.10.15
Dukakis i kampvognen: Historiens mest katastrofale PR-billede
KOMMUNIKATION: Valgkampen gik skidt for den demokratiske kandidat Michael Dukakis i 1988. Den republikanske kandidat George H. W. Bush var langt foran i meningsmålingerne, især fordi Bush var stærk i sikkerheds- og udenrigspolitikken i de urolige år lige før Østblokkens sammenbrud.
Hvad gør vi, spurgte den demokratiske kampagnestab?
Vi sørger da for at fotografere Dukakis i en kampvogn for at vise, hvordan han bakker op om militæret, lød det fra nogen.
Resultatet blev et af valgkamphistoriens mest katastrofale PR-stunts. Billedet af Dukakis i kampvognen med en ualmindelig uheldig hjelm på hovedet blev grebet med kyshånd af Republikanerne: Mens Dukakis lavede kiksede billeder, havde Republikanerne en kandidat, der havde været leder af CIA, havde reel kamperfaring som pilot i 2. verdenskrig og de seneste otte års job var som vicepræsident for Ronald Reagan.
Dukakis tabte valget klart, og den gamle kommunikationsregel om, at du ikke selv skal føre din kandidat ud på et område, der klart er modstanderens styrke, blev bekræftet.
Og så var der også endnu en regel-bekræftigelse: En politiker må ALDRIG tage noget på hovedet.
Læs den fascinerende fortælling her.
Hvad gør vi, spurgte den demokratiske kampagnestab?
Vi sørger da for at fotografere Dukakis i en kampvogn for at vise, hvordan han bakker op om militæret, lød det fra nogen.
Resultatet blev et af valgkamphistoriens mest katastrofale PR-stunts. Billedet af Dukakis i kampvognen med en ualmindelig uheldig hjelm på hovedet blev grebet med kyshånd af Republikanerne: Mens Dukakis lavede kiksede billeder, havde Republikanerne en kandidat, der havde været leder af CIA, havde reel kamperfaring som pilot i 2. verdenskrig og de seneste otte års job var som vicepræsident for Ronald Reagan.
Dukakis tabte valget klart, og den gamle kommunikationsregel om, at du ikke selv skal føre din kandidat ud på et område, der klart er modstanderens styrke, blev bekræftet.
Og så var der også endnu en regel-bekræftigelse: En politiker må ALDRIG tage noget på hovedet.
Læs den fascinerende fortælling her.
12.10.15
158 familier donerer halvdelen af pengene
ARISTOKRATI: The New York Times har - med en glimrende indledningsgrafik - begået en gedigen omgang research, som viser, at 158 amerikanske familier har doneret 176 millioner dollars til primærvalgkampen.
Dermed har de ganske få familier givet cirka halvdelen af alle de penge, kandidaterne indtil videre har samlet ind.
138 har givet til Republikanerne, mens de sidste 20 gav donationer til Demokraterne.
Dermed har Højesterets "Citizen United"- dom fra 2010, hvor donationerne blev givet fri, haft stor betydning for amerikansk politik. De allerigeste understøtter et republikansk parti, som ellers er udfordret af en demografisk udvikling, hvor demokratiske vælgere i form af kvinder og minoriteter fylder mere og mere.
- The campaign finance system is now a countervailing force to the way the actual voters of the country are evolving and the policies they want, erklærer Ruy Teixera fra den venstreorienterede tænketank Center for American Progress til The New York Times.
Læs den grafisk særdeles vellavede historie her.
Dermed har de ganske få familier givet cirka halvdelen af alle de penge, kandidaterne indtil videre har samlet ind.
138 har givet til Republikanerne, mens de sidste 20 gav donationer til Demokraterne.
Dermed har Højesterets "Citizen United"- dom fra 2010, hvor donationerne blev givet fri, haft stor betydning for amerikansk politik. De allerigeste understøtter et republikansk parti, som ellers er udfordret af en demografisk udvikling, hvor demokratiske vælgere i form af kvinder og minoriteter fylder mere og mere.
- The campaign finance system is now a countervailing force to the way the actual voters of the country are evolving and the policies they want, erklærer Ruy Teixera fra den venstreorienterede tænketank Center for American Progress til The New York Times.
Læs den grafisk særdeles vellavede historie her.
4.10.15
Sanders vil have latinostemmer
MINORITETER: Om Bernie Sanders troede, han kunne vinde, da han stillede op mod Hillary Clinton for nogle måneder siden, ved kun han.
Måske ville han i virkeligheden bare trække hende til venstre, promovere sine egne idéer og så trække sig efter lidt tid.
Men nu tror han, han kan vinde. Og han vil vinde.
De seneste måneder er Sanders stille og roligt rykket frem i meningsmålingerne. Donationerne flyder ned i hans valgkampskasse. Og staben bliver mere professionaliseret.
Neto valgstaben gav forleden et godt eksempel på, at Sanders nu kigger alvorligt efter Det Ovale Kontor.
Arturo Carmona, adm. direktør for latino-interesseorganisationen presente.com er således blevet "Outreach Director" for Sanders.
Hverken Iowa, New Hampshire eller South Carolina - de tre første stater til at stemme - har latinovælgere i større omfang. Den eneste grund til, at Sanders vil have Carmona til at fiske latinovælgere, er, at Sanders forventer at spille med i stater som Nevada, Florida og Texas, som først afgiver deres stemmer fra marts og fremefter.
Sanders er naturligvis stadig en underdog. Men ikke i nær så høj grad, som hverken andre eller i særdeleshed Sanders selv forventede for nogle måneder siden.
Måske ville han i virkeligheden bare trække hende til venstre, promovere sine egne idéer og så trække sig efter lidt tid.
Men nu tror han, han kan vinde. Og han vil vinde.
De seneste måneder er Sanders stille og roligt rykket frem i meningsmålingerne. Donationerne flyder ned i hans valgkampskasse. Og staben bliver mere professionaliseret.
Neto valgstaben gav forleden et godt eksempel på, at Sanders nu kigger alvorligt efter Det Ovale Kontor.
Arturo Carmona, adm. direktør for latino-interesseorganisationen presente.com er således blevet "Outreach Director" for Sanders.
Hverken Iowa, New Hampshire eller South Carolina - de tre første stater til at stemme - har latinovælgere i større omfang. Den eneste grund til, at Sanders vil have Carmona til at fiske latinovælgere, er, at Sanders forventer at spille med i stater som Nevada, Florida og Texas, som først afgiver deres stemmer fra marts og fremefter.
Sanders er naturligvis stadig en underdog. Men ikke i nær så høj grad, som hverken andre eller i særdeleshed Sanders selv forventede for nogle måneder siden.
28.9.15
Boehner kan lade lovgivningen flyde
DØDVANDE: Det er snart mange år siden, amerikanske politikere for alvor har vedtaget lovgivning om landets ømme og kontroversielle punkter. I mellemtiden fortsætter gælden med at vokse, og indvandringen giver udfordringer.
Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.
Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.
Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.
Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.
Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.
Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.
Forræderi eller politik?
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand. Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.
Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?
Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.
Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.
Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.
Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.
Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.
Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.
Forræderi eller politik?
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand. Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.
Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?
21.9.15
Streaming dræber den politiske tv-reklame
MEDIER: I årtier har den politiske tv-reklame været et altafgørende element i amerikanske valgkampe. Der er hældt milliarder af dollars i primært negative tv-kampagner rettet mod modstanderne, og ifølge videnskaben har reklamerne klart effekt.
Det hele begyndte i 1964 med præsident Lyndon B. Johnsons berømte og berygtede "Daisy-reklame" rettet mod den republikanske kandidat Barry Goldwater:
Men måske mister politikerne snart det stærkeste atomvåben i deres arsenal. For ligesom i Danmark bevæger tv-seerne sig væk fra kabel- og flow-tv og over mod streamingtjenester som Netflix, HBO og så videre.
Hvad er et af kendetegnene for streamingtjenesterne? Det er, at der ikke er nogen reklamer. Brugerne har betalt for abonnementet og ønsker ikke at blive belemret med tv-reklamer.
Fint for brugerne, men hvad gør politikere, når de vil ramme modstanderne og komme af med deres budskab? Den bredest mulige kanal i form af tv-reklamer er væk. Hvordan skal Republikanerne fortælle, at de vil skære i skatterne for de rigeste, hvis det måske kun er den fattige målgruppe, der må tage til takke med reklamefinansieret tv?
Konsulenter, strateger og i øvrigt reklamefinansierede tv-nyhedsmedier har meget at tænke over.
Det hele begyndte i 1964 med præsident Lyndon B. Johnsons berømte og berygtede "Daisy-reklame" rettet mod den republikanske kandidat Barry Goldwater:
Men måske mister politikerne snart det stærkeste atomvåben i deres arsenal. For ligesom i Danmark bevæger tv-seerne sig væk fra kabel- og flow-tv og over mod streamingtjenester som Netflix, HBO og så videre.
Hvad er et af kendetegnene for streamingtjenesterne? Det er, at der ikke er nogen reklamer. Brugerne har betalt for abonnementet og ønsker ikke at blive belemret med tv-reklamer.
Fint for brugerne, men hvad gør politikere, når de vil ramme modstanderne og komme af med deres budskab? Den bredest mulige kanal i form af tv-reklamer er væk. Hvordan skal Republikanerne fortælle, at de vil skære i skatterne for de rigeste, hvis det måske kun er den fattige målgruppe, der må tage til takke med reklamefinansieret tv?
Konsulenter, strateger og i øvrigt reklamefinansierede tv-nyhedsmedier har meget at tænke over.
13.9.15
Demokraternes 1976 svarede til 2016 for Republikanerne
HISTORIE: Mange taler om, at Republikanernes 17 kandidater betyder kaos for partiet i 2016 og et sikkert nederlag.
Men sådan behøver det bestemt ikke gå.
I 1976 stod Demokraterne nemlig med det samme scenarie, og her endte demokraten Jimmy Carter med præsidentposten.
7.9.15
Clinton satser på Syden
STRATEGI: Bernie Sanders stormer frem i Iowa og New Hampshire. Men det bekymrer ikke Hillary Clinton.
For det første har hun allerede stor opbakning blandt de såkaldte "superdelegerede", som er udpeget af partiet forud for primærvalgene. 440 af de 713 superdelegerede skulle allerede nu være på hendes side og klar til at stemme på hende
Samtidig er hun ved at bygge en brandmur i Sydstaterne, hvor Clinton-parret historisk set er populære. Sydens mange sorte og stigende andel latino-vælgere hælder klart til Clinton.
Det er en stor fordel, for Sydstaternes vælgere skal sætte deres kryds tidligt i 2016-primærvalgene. Både South Carolina, Alabama, hjemmebanen Arkansas, Georgia, North Carolina, Tennessee, Texas og Virginia stemmer i februar eller marts, og allerede 15. marts kan Clinton have et flertal blandt de delegerede, når sejre i Sydstaterne kombineres med den omfattende støtte fra de superdelegerede.
Klarhed i februar
Lykkes strategien, har Clinton ingen problemer med at tabe enten Iowa, New Hampshire eller endda begge stater til Bernie Sanders. Han vil ikke kunne bevare momentum, når Clintons politiske Sydstatsmaskine og årtiers politisk netværk folder sig ud.
Om strategien virker, vil vi kunne se 27. februar, når South Carolina taler. Har Sanders vundet inden da i Iowa og New Hampshire, vil en Clinton-sejr i South Carolina hurtigt slukke enhver entusiasme og forhåbning i Sanders-lejren. De forstår også den Clinton-venlige etniske fordeling i de sydstater, der følger efter South Carolina.
Center for Politics har en glimrende analyse af de forskellige etniske gruppers betydning for det demokratiske primærvalg.
Læs den her.
For det første har hun allerede stor opbakning blandt de såkaldte "superdelegerede", som er udpeget af partiet forud for primærvalgene. 440 af de 713 superdelegerede skulle allerede nu være på hendes side og klar til at stemme på hende
Samtidig er hun ved at bygge en brandmur i Sydstaterne, hvor Clinton-parret historisk set er populære. Sydens mange sorte og stigende andel latino-vælgere hælder klart til Clinton.
Det er en stor fordel, for Sydstaternes vælgere skal sætte deres kryds tidligt i 2016-primærvalgene. Både South Carolina, Alabama, hjemmebanen Arkansas, Georgia, North Carolina, Tennessee, Texas og Virginia stemmer i februar eller marts, og allerede 15. marts kan Clinton have et flertal blandt de delegerede, når sejre i Sydstaterne kombineres med den omfattende støtte fra de superdelegerede.
Klarhed i februar
Lykkes strategien, har Clinton ingen problemer med at tabe enten Iowa, New Hampshire eller endda begge stater til Bernie Sanders. Han vil ikke kunne bevare momentum, når Clintons politiske Sydstatsmaskine og årtiers politisk netværk folder sig ud.
Om strategien virker, vil vi kunne se 27. februar, når South Carolina taler. Har Sanders vundet inden da i Iowa og New Hampshire, vil en Clinton-sejr i South Carolina hurtigt slukke enhver entusiasme og forhåbning i Sanders-lejren. De forstår også den Clinton-venlige etniske fordeling i de sydstater, der følger efter South Carolina.
Center for Politics har en glimrende analyse af de forskellige etniske gruppers betydning for det demokratiske primærvalg.
Læs den her.
23.8.15
Chris Christie synker mod bunden
TABT FAVORITROLLE: For få år siden mente mange, at Chris Christie, republikansk guvernør i den ellers demokratiske delstat New Jersey, var Republikanernes bedste bud på en præsidentkandidat til 2016-valget. Siden kom Ohio-guvernør John Kasich i almindelighed og tv-stjernen og milliardæren Donald Trump i særdeleshed ind og spændte ben.
Trump tog rollen som New Yorker-kandidaten, der siger "sandheden," mens Kasich appellerer til moderate republikanere, der ønsker en kandidat med erfaring udi udøvende magt.
Imens har Christie gjort alt det, han egentlig skal. Han klarede sig godt i den store debat for nogle uger siden, han har gennemført 59 events og 17 politiske møder i delstaten New Hampshire, og han har købt reklamer for millioner.
Resultatet: Tre procent af de republikanske primærvælgere støtter Christie.
Dermed er han nummer 11 blandt de republikanske kandidater og får som det ser ud lige nu ikke plads i den kommende debat mellem de ti førende republikanske kandidater 16. september. Det vil være en katastrofe for Christie.
Tingene kørte allerede skævt for Christie, før han meldte sin præsidentambition officielt ud. Han er guvernør i New Jersey, og her fik han skylden for at blokere trafikken i en by regeret af en borgmester, der ofte lagde sig ud med guvernøren. Christie afviser stadig, at ansvaret for embedsmisbruget ligger hos ham, men sagen har klart skadet ham.
Optimisme hos de ansatte
Christies valgkampshold bevarer dog - naturligt nok- optimismen.
Mike DuHaime er Christies topstrateg, og han har en god følelse om de fremskridt, Christie angiveligt laver i New Hampshire.
- Since announcing, the Governor’s favorable ratio continues to rise in New Hampshire, a leading indicator of support. In the average public polls that measure image ratings, the Governor’s favorable rating has improved by 10 points in New Hampshire over the three months prior to his announcement, forklarer DuHaime i en email til Politico.
Også kommunikationschef Samantha Smith har troen intakt:
- He’ll continue to have a really aggressive political and fundraising schedule over the next month just like he has over the last month as a declared candidate and he’ll continue to do that in New Hampshire, Iowa, and South Carolina.
Trump tog rollen som New Yorker-kandidaten, der siger "sandheden," mens Kasich appellerer til moderate republikanere, der ønsker en kandidat med erfaring udi udøvende magt.
Imens har Christie gjort alt det, han egentlig skal. Han klarede sig godt i den store debat for nogle uger siden, han har gennemført 59 events og 17 politiske møder i delstaten New Hampshire, og han har købt reklamer for millioner.
Resultatet: Tre procent af de republikanske primærvælgere støtter Christie.
Dermed er han nummer 11 blandt de republikanske kandidater og får som det ser ud lige nu ikke plads i den kommende debat mellem de ti førende republikanske kandidater 16. september. Det vil være en katastrofe for Christie.
Tingene kørte allerede skævt for Christie, før han meldte sin præsidentambition officielt ud. Han er guvernør i New Jersey, og her fik han skylden for at blokere trafikken i en by regeret af en borgmester, der ofte lagde sig ud med guvernøren. Christie afviser stadig, at ansvaret for embedsmisbruget ligger hos ham, men sagen har klart skadet ham.
Optimisme hos de ansatte
Christies valgkampshold bevarer dog - naturligt nok- optimismen.
Mike DuHaime er Christies topstrateg, og han har en god følelse om de fremskridt, Christie angiveligt laver i New Hampshire.
- Since announcing, the Governor’s favorable ratio continues to rise in New Hampshire, a leading indicator of support. In the average public polls that measure image ratings, the Governor’s favorable rating has improved by 10 points in New Hampshire over the three months prior to his announcement, forklarer DuHaime i en email til Politico.
Også kommunikationschef Samantha Smith har troen intakt:
- He’ll continue to have a really aggressive political and fundraising schedule over the next month just like he has over the last month as a declared candidate and he’ll continue to do that in New Hampshire, Iowa, and South Carolina.
16.8.15
Vicepræsidenten overvejer at stille op
KANDIDAT ELLER EJ?: Den demokratiske vicepræsident Joe Biden er ved at forberede sig til at kaste sig ind i kampen om at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat i 2016.
Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper om New Hampshire. Derfor vil Biden ignorere den stat og istedet kigge mod South Carolina og Nevada, der begge følger kort efter Iowa og New Hampshire. I Nevada kan Biden lune sig ved sit tætte forhold til fagforeninger, der er stærke i delstaten.
Afgørende for en Biden-succes bliver dog South Carolina. Strategien er angiveligt, at Biden kan støtte sig til Reagan-demokrater, jøder, vælgere fra de gamle industristater i Rustbæltet samt homomiljøet. Kan Biden vise en stærk vælgerkoalition i South Carolina, kan en efterfølgende sejr i Nevada måske skubbe Biden foran Clinton.
Pengene udfordrer
Bidens store udfordring bliver fundraisingen. Som sikker senator gennem årtier i den knaldblå delstat Delaware har fundraising aldrig betydet det store for ham, men det manglende donornetværk er blandt forklaringerne på, at Bidens tidligere forsøg på at blive præsidentkandidat kuldsejlede.
Men nogle tror i hver fald på ham. De vanlige anonyme kilder melder, at flere donorer er ved at hive kreditkortene op af lommerne, og en del ansatte i Hillary Clintons valgstab er klar til at hoppe over i Bidens båd. Om Biden bliver en del af den demokratiske valgkamp, står sandsynligvis klar inden for få uger. Ellers er det for sent i forhold til at indhente de officielle kandidaters stadig stærkere valgmaskiner.
Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper om New Hampshire. Derfor vil Biden ignorere den stat og istedet kigge mod South Carolina og Nevada, der begge følger kort efter Iowa og New Hampshire. I Nevada kan Biden lune sig ved sit tætte forhold til fagforeninger, der er stærke i delstaten.
Afgørende for en Biden-succes bliver dog South Carolina. Strategien er angiveligt, at Biden kan støtte sig til Reagan-demokrater, jøder, vælgere fra de gamle industristater i Rustbæltet samt homomiljøet. Kan Biden vise en stærk vælgerkoalition i South Carolina, kan en efterfølgende sejr i Nevada måske skubbe Biden foran Clinton.
Pengene udfordrer
Bidens store udfordring bliver fundraisingen. Som sikker senator gennem årtier i den knaldblå delstat Delaware har fundraising aldrig betydet det store for ham, men det manglende donornetværk er blandt forklaringerne på, at Bidens tidligere forsøg på at blive præsidentkandidat kuldsejlede.
Men nogle tror i hver fald på ham. De vanlige anonyme kilder melder, at flere donorer er ved at hive kreditkortene op af lommerne, og en del ansatte i Hillary Clintons valgstab er klar til at hoppe over i Bidens båd. Om Biden bliver en del af den demokratiske valgkamp, står sandsynligvis klar inden for få uger. Ellers er det for sent i forhold til at indhente de officielle kandidaters stadig stærkere valgmaskiner.
10.8.15
John Kasichs stjerne stiger
REPUBLIKANERNE: Donald Trump satte sig på meget af medieopmærksomheden efter sidste uges republikanske debate
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
1.8.15
Livet for de 18-34-årige amerikanere: Gæld og lav løn
GENERATIONSTYVERI: De såkaldte "Millenials" - unge mellem 18 og 34 i USA - har det ikke let. De blev færdiguddannede i den største økonomiske nedtur siden Depressionen i 1930'erne. Samtidig uddannede de sig i nogle år, hvor udgifterne til en universitetsuddannelse steg mange gange mere end inflationen.
Resultatet er, at USA's bedst uddannede generation får den laveste løn, intet sparer op, ikke kan købe hus og udskyder ægteskab og børn.
Imens nyder babyboomerne godt af statens goder med et gedigent statsunderskud til følge, som de unge om nogle årtier skal betale.
Det er uretfærdigt, mener en af babyboomerne. Læs hans tanker i The New York Times.
Resultatet er, at USA's bedst uddannede generation får den laveste løn, intet sparer op, ikke kan købe hus og udskyder ægteskab og børn.
Imens nyder babyboomerne godt af statens goder med et gedigent statsunderskud til følge, som de unge om nogle årtier skal betale.
Det er uretfærdigt, mener en af babyboomerne. Læs hans tanker i The New York Times.
27.7.15
Fem stater får hele kærligheden
VALGSYSTEM: Hvordan vil Jeb Bush vinde præsidentvalget?
Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.
Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.
Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.
Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.
Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.
Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.
Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.
Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.
Nyt valgsystem
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere. Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.
I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,
Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.
Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.
Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.
Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.
Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.
Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.
Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.
Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.
Nyt valgsystem
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere. Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.
I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,
28.6.15
Obama farvede Det Hvide Hus regnbuefarvet
ÆGTESKABER: USA's Højesteret besluttede i denne uge, at ægteskaber mellem personer af samme køn skal være tilladt i alle amerikanske delstater. De 17 stater, der endnu ikke har tilladt det, skal altså rette ind.
Store dele af Det Republikanske Parti raser. En af samfundets søjler, ægteskabet mellem mand og kvinde, slår revner.
Den opbakning deles dog langtfra af alle amerikanere.
Ved valget i 2004 ville George W. Bush og hans kampagneleder Karl Rove trækker opmærksomheden væk fra den upopulære Irak-krig. Det gjorde de ved at slå på kampen mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber. De sørgede for, at en række vigtige svingstater holdt folkeafstemninger for eller imod ægteskaberne. De fleste steder blev der sagt nej, og de aktiverede nej-stemmer stemte samtidig for Republikanerne. George W. Bush blev genvalgt.
Holdningsskift
Siden har amerikanere rykket sig endog meget hurtigt. De nyeste meningsmålinger viser, at 63 procent af amerikanerne nu støtter ægteskab mellem homoseksuelle.
Republikanerne ved, at det er ved at være en tabt sag, men præsidentkandidaterne har stadig brug for de kristne stemmer ved primærvalgene. Deres salomoniske løsning bliver nok at erklære, de er imod ægteskaberne, men ikke vil pille ved Højesterets beslutning.
Tingene er lettere for Demokraterne. Præsident Barack Obama selv skiftede holdning i 2010 og blev en stærk forkæmper for homoseksuelle ægteskaber. Nu er der reel feststemning i partiet, og efter Højesterets afgørelse blev Det Hvide Hus derfor farvelagt:
Store dele af Det Republikanske Parti raser. En af samfundets søjler, ægteskabet mellem mand og kvinde, slår revner.
Den opbakning deles dog langtfra af alle amerikanere.
Ved valget i 2004 ville George W. Bush og hans kampagneleder Karl Rove trækker opmærksomheden væk fra den upopulære Irak-krig. Det gjorde de ved at slå på kampen mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber. De sørgede for, at en række vigtige svingstater holdt folkeafstemninger for eller imod ægteskaberne. De fleste steder blev der sagt nej, og de aktiverede nej-stemmer stemte samtidig for Republikanerne. George W. Bush blev genvalgt.
Holdningsskift
Siden har amerikanere rykket sig endog meget hurtigt. De nyeste meningsmålinger viser, at 63 procent af amerikanerne nu støtter ægteskab mellem homoseksuelle.
Republikanerne ved, at det er ved at være en tabt sag, men præsidentkandidaterne har stadig brug for de kristne stemmer ved primærvalgene. Deres salomoniske løsning bliver nok at erklære, de er imod ægteskaberne, men ikke vil pille ved Højesterets beslutning.
Tingene er lettere for Demokraterne. Præsident Barack Obama selv skiftede holdning i 2010 og blev en stærk forkæmper for homoseksuelle ægteskaber. Nu er der reel feststemning i partiet, og efter Højesterets afgørelse blev Det Hvide Hus derfor farvelagt:
22.6.15
Jeb Bush mod Marco Rubio - lærlingen går op imod mentoren
SYDSTATSDRAMA: Der er nærmest tale om nabokrig og lærlingens kamp mod sin mentor, når de republikanske præsidentkandidater Marco Rubio og Jeb Bush kæmper om hjemstatens og den hjemlige kreds' gunst.
Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.
Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.
Læs om rivaliseringen her.
Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.
Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.
Læs om rivaliseringen her.
9.6.15
Du kan styre Clinton eller Bush til Det Hvide Hus
TAG KONTROLLEN: Hvorfor samler Hillary Clinton kun penge ind i New York og Californien? Hvorfor forsøger Rand Paul ikke at gøre indhug i vælgermassen i South Carolina, men satser kun hårdt på Iowa, New Hampshire og Colorado? Hvorfor halter Jeb Bushs webstrategi?
Hvorfor er JEG ikke leder af kandidaternes valgkamp?! Det ville jeg være god til!
Så er det heldigt, at du kan blive kampagneleder for lige den politiker, du ønsker. Det være sig Clinton, Bush, Christie eller Sanders.
Du kan også hoppe tilbage i tiden til 1912 og styre Teddy Roosevelts eller Howard Tafts valgkamp.
Og hvor gør jeg så alt det henne, spørger du?
Det gør du i det for amerikansk politik-nørder fine og ufatteligt talrige spil President Infinity. Find det her!
Hvorfor er JEG ikke leder af kandidaternes valgkamp?! Det ville jeg være god til!
Så er det heldigt, at du kan blive kampagneleder for lige den politiker, du ønsker. Det være sig Clinton, Bush, Christie eller Sanders.
Du kan også hoppe tilbage i tiden til 1912 og styre Teddy Roosevelts eller Howard Tafts valgkamp.
Og hvor gør jeg så alt det henne, spørger du?
Det gør du i det for amerikansk politik-nørder fine og ufatteligt talrige spil President Infinity. Find det her!
31.5.15
Kriminaliteten i USA stiger
POLITIVOLD: Gennem 2014 og 2015 har sager om politivold og alt for mange uretmæssige drab på borgere fra politiets hånd rystet USA. Civilsamfundet, retssystemet og politikerne er gået i modoffensiv.
Politiet er nu blevet noget mere tilbageholdende, men måske endda for forsigtig? Det mener i hvert fald Heather Mac Donald i The Wall Street Journal.
Politiet er i flere storbyer stoppet med at visitere folk og har skruet ned for indsatsen over for det, der blev kaldt "broken window"-kriminalitet. Her slår politiet hårdt ned på hærværk, tyverier og stofsalg i den lavere ende. Teorien er, at småkriminalitet fører til hårdere kriminalitet og hele kvarterers deroute.
Ifølge Mac Donald har særligt sorte og fattige områders lovlydige borgere nydt godt af strategien. I over 20 år er kriminaliteten faldet kraftigt over hele USA.
Det seneste år er kriminaliteten så eksploderet i flere kvarterer og byer. I St. Louis er bydelen Ferguson, hvor sagerne om politivold begyndte at rulle efter et politimord sidste år. Her er antallet af mord steget 47 procent, og antallet af røverier er steget med 82 procent siden november 2014.
Er grunden, at politiet har ændret kurs? Og er det virkelig nødvendigt at risikere politivold- og drab, hvis det sikrer samfundet mod grov kriminalitet og forsumpede byområder? Den debat tager Mac Donald og ikke mindst de mange kommentatorer til artiklen her.
Politiet er nu blevet noget mere tilbageholdende, men måske endda for forsigtig? Det mener i hvert fald Heather Mac Donald i The Wall Street Journal.
Politiet er i flere storbyer stoppet med at visitere folk og har skruet ned for indsatsen over for det, der blev kaldt "broken window"-kriminalitet. Her slår politiet hårdt ned på hærværk, tyverier og stofsalg i den lavere ende. Teorien er, at småkriminalitet fører til hårdere kriminalitet og hele kvarterers deroute.
Ifølge Mac Donald har særligt sorte og fattige områders lovlydige borgere nydt godt af strategien. I over 20 år er kriminaliteten faldet kraftigt over hele USA.
Det seneste år er kriminaliteten så eksploderet i flere kvarterer og byer. I St. Louis er bydelen Ferguson, hvor sagerne om politivold begyndte at rulle efter et politimord sidste år. Her er antallet af mord steget 47 procent, og antallet af røverier er steget med 82 procent siden november 2014.
Er grunden, at politiet har ændret kurs? Og er det virkelig nødvendigt at risikere politivold- og drab, hvis det sikrer samfundet mod grov kriminalitet og forsumpede byområder? Den debat tager Mac Donald og ikke mindst de mange kommentatorer til artiklen her.
25.5.15
USA's specialstyrker skal have universitetsuddannelser
NYE KRAV: Dele af USA's specialstyrker er utålmodige. Havde de været ved fronten som rådgivere, var hverken Mosul eller Ramadi faldet, mener de. USA's politikere skal give dem frie tøjler. De kan ikke rådgive og hjælpe irakiske og kurdiske landstyrker via mobiltelefoner.
Den situation må de vænne sig til, for sådan har det altid været, påpeger en officer til mediet The Daily Beast. Da han trænede styrker i Nicaragua i 1980'erne, var det ligesom i dag de unge og utålmodige, der ønskede at gøre mere.
Men den amerikanske hær erkender, at krigen mod Islamisk Stat ikke er overstået i 2015, uanset hvilken strategi de vælger.
Militære ledere siger, at de er ved opbygge specialstyrker, der organisatorisk skal være i felten i 15 år.
Militær råstyrke rækker ikke
Der er en gryende erkendelse i det amerikanske militær om, at ren militær råstyrke ikke gør det alene. Der skal en helt anden strategi til.
- We can continue to mow the grass and try to take ’em out, but it’s not a winning strategy. We’re going to have to start thinking of root causes, like instability or economic deprivation—something that the military can only really contribute to by training local forces, leaving the rest to other branches of government. We have to try to set the conditions so that 8-year-old today doesn’t become the jihadi in 10 years… or even less than that, siger Lt. Gen. Charles Cleveland, fra U.S. Army Special Operations Command til The Daily Beast.
Det betyder også, at soldaterne ikke bare skal være muskelmænd - eller kvinder, for den sags skyld.
- We’ve started to put more value on intellect, fortæller kontreadmiral Brian Lose, som er chef for flådens specialstyrke Navy SEAL.
Næsten halvdelen af de seneste års rekrutter har en universitetsuddannelse. Det er nødvendigt. Den ene dag skal Navy SEAL's lave et klassisk militært raid. Dagen efter skal de måske tale med diplomater og efterretningsfolk. Og de arbejder ofte i små teams rundt om i verden.
- They are representing America all by themselves, mener Brian Lose.
Den situation må de vænne sig til, for sådan har det altid været, påpeger en officer til mediet The Daily Beast. Da han trænede styrker i Nicaragua i 1980'erne, var det ligesom i dag de unge og utålmodige, der ønskede at gøre mere.
Men den amerikanske hær erkender, at krigen mod Islamisk Stat ikke er overstået i 2015, uanset hvilken strategi de vælger.
Militære ledere siger, at de er ved opbygge specialstyrker, der organisatorisk skal være i felten i 15 år.
Militær råstyrke rækker ikke
Der er en gryende erkendelse i det amerikanske militær om, at ren militær råstyrke ikke gør det alene. Der skal en helt anden strategi til.
- We can continue to mow the grass and try to take ’em out, but it’s not a winning strategy. We’re going to have to start thinking of root causes, like instability or economic deprivation—something that the military can only really contribute to by training local forces, leaving the rest to other branches of government. We have to try to set the conditions so that 8-year-old today doesn’t become the jihadi in 10 years… or even less than that, siger Lt. Gen. Charles Cleveland, fra U.S. Army Special Operations Command til The Daily Beast.
Det betyder også, at soldaterne ikke bare skal være muskelmænd - eller kvinder, for den sags skyld.
- We’ve started to put more value on intellect, fortæller kontreadmiral Brian Lose, som er chef for flådens specialstyrke Navy SEAL.
Næsten halvdelen af de seneste års rekrutter har en universitetsuddannelse. Det er nødvendigt. Den ene dag skal Navy SEAL's lave et klassisk militært raid. Dagen efter skal de måske tale med diplomater og efterretningsfolk. Og de arbejder ofte i små teams rundt om i verden.
- They are representing America all by themselves, mener Brian Lose.
18.5.15
Bush giver Bush problemer
BRØDRE: Spørgsmålet måtte komme: Hvad mener den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush om sin storebror, George W. Bushs, krig i Irak?
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
11.5.15
Bush går i korstog mod Obama
RELIGION: Jeb Bush har problemer. Religiøse problemer.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
4.5.15
Koch-brødrene rækker ud efter latino-vælgerne
MINORITETER: De ærkekonservative Koch-brødre giver årligt milliarder i støtte til republikanske politikere, og de poster lige så mange penge i reklamer vendt mod demokrater og generel underminering af partiet.
Imidlertid er det ikke kun åbne politiske slagsmål, der interesserer brødrene. Også en langsigtet, strategisk indsats vækker deres begejstring. En sådan folder sig i øjeblikket ud over for latinovælgerne.
Værdier flugter med Republikanerne
Sorte i særdeleshed og asiater i almindelighed er sikre demokratiske stemmer. Det samme gør sig ikke gældende for latinovælgere.
Ganske vist vandt Barack Obama latinovælgere i 2012 med en 44 procentpoints margin over Mitt Romney. Men vi skal blot tilbage til George W. Bushs regeringstid for at se andre tal. I 2004 vandt demokraten John Kerry kun gruppen med ti procentpoint over George W. Bush.
Kan Republikanerne få den margen tilbage, er vejen mod Det Hvide Hus langt lettere, så længe partiet bevarer sit store forspring blandt hvide vælgere.
Latinovælgeres sociale og kulturelle værdisæt flugter generelt med Republikanernes. Der er fokus på familie og religion. Den store udfordring er immigration, hvor latinovælgere som udgangspunkt er meget positive over for Demokraternes amnestier og liberale tilgang, mens Republikanernes hårde modstand mod indvandring og krav om grænsehegn ikke vækker begejstring.
Sidstnævnte udfordring består. Men Koch-brødrene har sammen med store dele af Republikanerne indset, der ikke er nogen vej uden om latino-vælgerne.
Konservativt græsrodsarbejde
Brødrene har derfor finansieret en gruppe ved navn LIBRE. Igennem et par år har gruppen lavet græsrodsarbejde blandt latinoer. LIBRE laver ikke åbent politisk arbejde, men introducerer derimod blidt konservative værdier, mens den hjælper latinoer med dagligdagens udfordringer i lokalsamfundene. Og der er også hjælp til latinoer, der ikke nødvendigvis er indvandret lovligt til USA.
Gruppens mål er simpelthen at nå samme andel stemmer til Republikanerne blandt latinoer i 2016 som i 2004.
Arbejdet kan vise sig at være Det Hvide Hus værd. Latinoer har svært ved at bevæge sig mod stemmeboksene. Kan LIBRE identificere mulige konservative latinoer og få dem til at stemme, kan det hurtigt indsnævre margenen til Demokraterne og sikre en republikansk sejr i 2016.
Imidlertid er det ikke kun åbne politiske slagsmål, der interesserer brødrene. Også en langsigtet, strategisk indsats vækker deres begejstring. En sådan folder sig i øjeblikket ud over for latinovælgerne.
Værdier flugter med Republikanerne
Sorte i særdeleshed og asiater i almindelighed er sikre demokratiske stemmer. Det samme gør sig ikke gældende for latinovælgere.
Ganske vist vandt Barack Obama latinovælgere i 2012 med en 44 procentpoints margin over Mitt Romney. Men vi skal blot tilbage til George W. Bushs regeringstid for at se andre tal. I 2004 vandt demokraten John Kerry kun gruppen med ti procentpoint over George W. Bush.
Kan Republikanerne få den margen tilbage, er vejen mod Det Hvide Hus langt lettere, så længe partiet bevarer sit store forspring blandt hvide vælgere.
Latinovælgeres sociale og kulturelle værdisæt flugter generelt med Republikanernes. Der er fokus på familie og religion. Den store udfordring er immigration, hvor latinovælgere som udgangspunkt er meget positive over for Demokraternes amnestier og liberale tilgang, mens Republikanernes hårde modstand mod indvandring og krav om grænsehegn ikke vækker begejstring.
Sidstnævnte udfordring består. Men Koch-brødrene har sammen med store dele af Republikanerne indset, der ikke er nogen vej uden om latino-vælgerne.
Konservativt græsrodsarbejde
Brødrene har derfor finansieret en gruppe ved navn LIBRE. Igennem et par år har gruppen lavet græsrodsarbejde blandt latinoer. LIBRE laver ikke åbent politisk arbejde, men introducerer derimod blidt konservative værdier, mens den hjælper latinoer med dagligdagens udfordringer i lokalsamfundene. Og der er også hjælp til latinoer, der ikke nødvendigvis er indvandret lovligt til USA.
Gruppens mål er simpelthen at nå samme andel stemmer til Republikanerne blandt latinoer i 2016 som i 2004.
Arbejdet kan vise sig at være Det Hvide Hus værd. Latinoer har svært ved at bevæge sig mod stemmeboksene. Kan LIBRE identificere mulige konservative latinoer og få dem til at stemme, kan det hurtigt indsnævre margenen til Demokraterne og sikre en republikansk sejr i 2016.
20.4.15
Truman - den uforberedte præsident
FORBEREDELSE: I dag står demokraten Harry S. Truman på mange lister over USA's bedste præsidenter.
Den umiddelbart ukarismatiske senator fra Missouri blev vicepræsident for den aldrende og svækkede Franklin D. Roosevelt ved valget i 1944. Men selvom den største krig i menneskehedens historie rasede, Stalin gjorde klar til at sætte sig på det halve Europa, en borgerkrig igen blussede op i Kina og med en atomalder under opsejling, var der ikke megen forberedelse for Truman, da han 12. april blev præsident. Roosevelt var død af en hjerneblødning. Som Truman selv sagde, da han fik beskeden om, at han var præsident:
- I felt as though the moon and the stars and all the planets fell on me last night when I got the news. I have the most terribly responsible job any man ever had.
Trumans eneste baggrund, der var en anelse relevant som præsident, var en periode som formand for en senatskomité, som undersøgte hjemmeforsvaret. Der gik to uger som præsident, før krigsminister Henry Stimsom trak ham til side med beskeden:
- I think it is very important that I should have a talk with you as soon as possible on a highly secret matter.
Sådan fik Truman viden om atombomben. Få måneder senere skulle Truman træffe den frygtelige beslutning, om våbenet skulle bruges mod Japan. Alternativet var en landinvasion af østaten med måske hundredetusinde tabte amerikanske liv til følge.
I juli 1945 tog Truman til Potsdam for at diskutere Europas fremtid med Sovjetunionens leder Josef Stalin og den nye engelske premierminister Clement Attlee. Truman anede meget lidt om, hvad Roosevelt havde diskuteret med Churchill og Stalin ved Jalta-konferencen i februar 1945, udogver hvad han havde læst i medierne. Han mødte kun Roosevelt otte gange før han blev præsident, og der blev ikke gået i dybden med nogle emner. Roosevelt sad på flæsket.
- I was handicapped by lack of knowledge of both foreign and domestic affairs—due principally to Mr. Roosevelt’s inability to pass on responsibility, skrev Truman i sin dagbog.
Vicepræsidenter i skole
Truman klarede sig igennem med bravur, men kun fordi han viste sig at være en ualmindelig stærk personlighed og leder. Det var der ingen, der regnede med, da han fik vicepræsidentposten. Siden har amerikanske præsidenter ofte været mere fokuserede på at inddrage deres vicepræsident, så han var klar til at tage over, hvis noget skulle ske.
Det var dog ikke Truman, som lærte af erfaringen. Han valgte i 1948 den aldrende Kentucky-senator Alben Barkley som vicepræsident. Ikke noget inspirerende valg.
Men i 1953 tog den republikanske præsident Dwight D. Eisenhower over med Richard M. Nixon som vicepræsident. Selvom Eisenhower aldrig blev personligt begejstret for Nixon, lod han Nixon rejse til udlandet, vurderer ledere og komme med indspark. Det har de fleste præsidenter siden fulgt op på.
Det er dog langt fra altid, præsidenterne vælger en god kandidat til vicepræsident-posten. John McCain og Sarah Palin er det seneste eksempel på det. Nixon valgte selv den mildest talt inkompetente Spiro Agnew, som heldigvis blev afløst af Gerald Ford, kort før Nixon trak sig som præsident efter Watergate-skandalen. Også George H. W. Bush valgte en utraditionel og særdeles latterliggjort vicepræsident i Dan Quayle i 1988.
Ingen ved, om en vicepræsident bliver en succes eller ej, hvis han kastes ind i embedet. Der findes ingen "præsident-skole." Alt kommer an på, om personlighed, lederegenskaber og baggrund spiller sammen til en højere enhed. Men heldigvis bliver vicepræsidenterne i dag mere indraget, forberedt og udfordret end Truman, så de forhåbentlig med det samme kan spille med på det højeste niveau.
Den umiddelbart ukarismatiske senator fra Missouri blev vicepræsident for den aldrende og svækkede Franklin D. Roosevelt ved valget i 1944. Men selvom den største krig i menneskehedens historie rasede, Stalin gjorde klar til at sætte sig på det halve Europa, en borgerkrig igen blussede op i Kina og med en atomalder under opsejling, var der ikke megen forberedelse for Truman, da han 12. april blev præsident. Roosevelt var død af en hjerneblødning. Som Truman selv sagde, da han fik beskeden om, at han var præsident:
- I felt as though the moon and the stars and all the planets fell on me last night when I got the news. I have the most terribly responsible job any man ever had.
Trumans eneste baggrund, der var en anelse relevant som præsident, var en periode som formand for en senatskomité, som undersøgte hjemmeforsvaret. Der gik to uger som præsident, før krigsminister Henry Stimsom trak ham til side med beskeden:
- I think it is very important that I should have a talk with you as soon as possible on a highly secret matter.
Sådan fik Truman viden om atombomben. Få måneder senere skulle Truman træffe den frygtelige beslutning, om våbenet skulle bruges mod Japan. Alternativet var en landinvasion af østaten med måske hundredetusinde tabte amerikanske liv til følge.
I juli 1945 tog Truman til Potsdam for at diskutere Europas fremtid med Sovjetunionens leder Josef Stalin og den nye engelske premierminister Clement Attlee. Truman anede meget lidt om, hvad Roosevelt havde diskuteret med Churchill og Stalin ved Jalta-konferencen i februar 1945, udogver hvad han havde læst i medierne. Han mødte kun Roosevelt otte gange før han blev præsident, og der blev ikke gået i dybden med nogle emner. Roosevelt sad på flæsket.
- I was handicapped by lack of knowledge of both foreign and domestic affairs—due principally to Mr. Roosevelt’s inability to pass on responsibility, skrev Truman i sin dagbog.
Vicepræsidenter i skole
Truman klarede sig igennem med bravur, men kun fordi han viste sig at være en ualmindelig stærk personlighed og leder. Det var der ingen, der regnede med, da han fik vicepræsidentposten. Siden har amerikanske præsidenter ofte været mere fokuserede på at inddrage deres vicepræsident, så han var klar til at tage over, hvis noget skulle ske.
Det var dog ikke Truman, som lærte af erfaringen. Han valgte i 1948 den aldrende Kentucky-senator Alben Barkley som vicepræsident. Ikke noget inspirerende valg.
Men i 1953 tog den republikanske præsident Dwight D. Eisenhower over med Richard M. Nixon som vicepræsident. Selvom Eisenhower aldrig blev personligt begejstret for Nixon, lod han Nixon rejse til udlandet, vurderer ledere og komme med indspark. Det har de fleste præsidenter siden fulgt op på.
Det er dog langt fra altid, præsidenterne vælger en god kandidat til vicepræsident-posten. John McCain og Sarah Palin er det seneste eksempel på det. Nixon valgte selv den mildest talt inkompetente Spiro Agnew, som heldigvis blev afløst af Gerald Ford, kort før Nixon trak sig som præsident efter Watergate-skandalen. Også George H. W. Bush valgte en utraditionel og særdeles latterliggjort vicepræsident i Dan Quayle i 1988.
Ingen ved, om en vicepræsident bliver en succes eller ej, hvis han kastes ind i embedet. Der findes ingen "præsident-skole." Alt kommer an på, om personlighed, lederegenskaber og baggrund spiller sammen til en højere enhed. Men heldigvis bliver vicepræsidenterne i dag mere indraget, forberedt og udfordret end Truman, så de forhåbentlig med det samme kan spille med på det højeste niveau.
12.4.15
Så ruller Hillary
KANDIDAT: Med Rand Paul og Ted Cruz har Republikanernes deres to første officielle præsidentkandidater i spil på arenaen.
I dag får Demokraterne deres første, og det er meget lidt overraskende Hillary Clinton.
Men hvordan sikrer en politiker med årtiers Washington-erfaring sig det eftertragtede stempel "jeg er ligesom jer, og jeg er en Washington-outsider?"
Kampagnestrategien er indtil videre at undgå massemøder med flere tusinde tilhængere, endnu flere tusinde balloner og masser af musik og show. Clinton offentliggør sit kandidatur i dag via Twitter og en enkelt video med økonomiske budskaber. Næste uge står på små møder i dagligstuer og køkkener med vælgere, der kan tælles på to hænder.
Succes
Rækker det virkelig i et USA med 235 millioner mulige vælgere?
Ja, for Clinton har haft succes med strategien før.
I 2000 stillede Clinton op til valget som senator for delstaten New York. Hun havde ingen forbindelser eller større kendskab til staten, og kritikken var hård: Hun kender os ikke, og hun er bare en elitær politiker-kone fra den føderale hovedstad.
Men hun tog rundt på diners og ind i folks stuer. Det gav gevinst.
- It became a two-way conversation that impressed voters not by just what she said, but by how intently she listened. That’s something that has worked before and it’ll work again., siger Jay Jacobs til The Washington Post. Han var dengang formand for det demokratiske parti i New York.
Idéen med de små møder er at vise, Clinton kan tale med jævne amerikanere og forstår deres problemer. Samtidig vil Clinton vise sine evner som problemknuser og som korsfarer for underklassen og den svækkede middelklasse i USA.
I øvrigt får Republikanerne en tredje kandidat oveni Cruz og Paul: Senator Marco Rubio fra Florida. Han tror på en mere klassisk valgkampstart. Mandag vil han holde tale for tusindvis af tilhængere i Miami.
Senest til januar og februar 2016 ved vi, hvilken strategi der bærer mest frugt.
I dag får Demokraterne deres første, og det er meget lidt overraskende Hillary Clinton.
Men hvordan sikrer en politiker med årtiers Washington-erfaring sig det eftertragtede stempel "jeg er ligesom jer, og jeg er en Washington-outsider?"
Kampagnestrategien er indtil videre at undgå massemøder med flere tusinde tilhængere, endnu flere tusinde balloner og masser af musik og show. Clinton offentliggør sit kandidatur i dag via Twitter og en enkelt video med økonomiske budskaber. Næste uge står på små møder i dagligstuer og køkkener med vælgere, der kan tælles på to hænder.
Succes
Rækker det virkelig i et USA med 235 millioner mulige vælgere?
Ja, for Clinton har haft succes med strategien før.
I 2000 stillede Clinton op til valget som senator for delstaten New York. Hun havde ingen forbindelser eller større kendskab til staten, og kritikken var hård: Hun kender os ikke, og hun er bare en elitær politiker-kone fra den føderale hovedstad.
Men hun tog rundt på diners og ind i folks stuer. Det gav gevinst.
- It became a two-way conversation that impressed voters not by just what she said, but by how intently she listened. That’s something that has worked before and it’ll work again., siger Jay Jacobs til The Washington Post. Han var dengang formand for det demokratiske parti i New York.
Idéen med de små møder er at vise, Clinton kan tale med jævne amerikanere og forstår deres problemer. Samtidig vil Clinton vise sine evner som problemknuser og som korsfarer for underklassen og den svækkede middelklasse i USA.
I øvrigt får Republikanerne en tredje kandidat oveni Cruz og Paul: Senator Marco Rubio fra Florida. Han tror på en mere klassisk valgkampstart. Mandag vil han holde tale for tusindvis af tilhængere i Miami.
Senest til januar og februar 2016 ved vi, hvilken strategi der bærer mest frugt.
5.4.15
Tænketank kritiserer Iran-aftale
DIPLOMATI: Den iranske udenrigsminister Javad Zarif vendte forleden hjem til tiljublende menneskemasser i Teheran. Iranerne ser atomaftalen fra Schweiz som en stor sejr.
Samme budskab lyder fra præsident Barack Obama i USA.
Men de kan vel ikke begge have ret?
Nej, mener tænketanken The Foundation for Defence of Democracies. Den er blandt andet ledet af en tidligere Iran-agent fra CIA, Marc Gerecht.
Tænketankens argument er, at udenrigsminister Zarif er en loyal følger af Irans mål om at svække og ramme USA og Israel i særdeleshed og Vesten i almindelighed. Det samme er den nuværende angiveligt reformvenlige præsident Hasan Rouhani, der tilbage i 2003 skrev dette i en akademisk analyse:
"The fundamental principle in Iran’s relations with America—our entire focus—is national strength. Strength in politics, culture, economics, and defense—especially in the field of advanced technology— is the basis for the preservation and overall development of the System, and will force the enemy to surrender.”
Budskabet fra tænketanken lyder, at Obama ikke har forstået iranernes tankegang. Obama overlader kontrollen af, om Iran afruster den militære del af atomprogrammet, til FN. Det er FN for svagt til, og USA har for lidt indflydelse i organisationen.
Endnu værre er det, at flere sanktioner over den kommende tid forsvinder, og USA har ifølge tænketanken meget ringe muligheder for at genindføre dem, hvis iranerne ikke makker ret. Rusland vil blokere, og Frankrig, der ellers har været en stærk støtte i indsatsen for at forhindre en iransk atombombe, kan ikke længere holde EU samlet, når europæiske virksomheder vælter ind på det iranske marked.
Specielle bomber
Så er der kun den militære trussel tilbage, og den tvivler tænketanken på, at USA under Obama har viljen til.
Sidstnævnte er det dog tilladt at tvivle på. Det er næppe tilfældigt, at USA kort efter gennembruddet i forhandlingerne offentliggjorde detaljer om specialbyggede bomber, der kan trænge ned gennem dybe klipper og ramme de iranske atomanlæg, der er placeret under jorden, Det er et signal om, at Iran ikke har frit lejde efter aftalen.
Samme budskab lyder fra præsident Barack Obama i USA.
Men de kan vel ikke begge have ret?
Nej, mener tænketanken The Foundation for Defence of Democracies. Den er blandt andet ledet af en tidligere Iran-agent fra CIA, Marc Gerecht.
Tænketankens argument er, at udenrigsminister Zarif er en loyal følger af Irans mål om at svække og ramme USA og Israel i særdeleshed og Vesten i almindelighed. Det samme er den nuværende angiveligt reformvenlige præsident Hasan Rouhani, der tilbage i 2003 skrev dette i en akademisk analyse:
"The fundamental principle in Iran’s relations with America—our entire focus—is national strength. Strength in politics, culture, economics, and defense—especially in the field of advanced technology— is the basis for the preservation and overall development of the System, and will force the enemy to surrender.”
Budskabet fra tænketanken lyder, at Obama ikke har forstået iranernes tankegang. Obama overlader kontrollen af, om Iran afruster den militære del af atomprogrammet, til FN. Det er FN for svagt til, og USA har for lidt indflydelse i organisationen.
Endnu værre er det, at flere sanktioner over den kommende tid forsvinder, og USA har ifølge tænketanken meget ringe muligheder for at genindføre dem, hvis iranerne ikke makker ret. Rusland vil blokere, og Frankrig, der ellers har været en stærk støtte i indsatsen for at forhindre en iransk atombombe, kan ikke længere holde EU samlet, når europæiske virksomheder vælter ind på det iranske marked.
Specielle bomber
Så er der kun den militære trussel tilbage, og den tvivler tænketanken på, at USA under Obama har viljen til.
Sidstnævnte er det dog tilladt at tvivle på. Det er næppe tilfældigt, at USA kort efter gennembruddet i forhandlingerne offentliggjorde detaljer om specialbyggede bomber, der kan trænge ned gennem dybe klipper og ramme de iranske atomanlæg, der er placeret under jorden, Det er et signal om, at Iran ikke har frit lejde efter aftalen.
30.3.15
Hollywood skal redde kernefamilien
FAMILIELIV: Skydevåbnene gjalder, actionheltene lægger unge damer ned og stofferne flyder i årerne: Hollywoods filmproduktion er ikke en daglig hyldest til det rolige familieliv i en kernefamilie. Men måske er det amerikansk kultur og filmproduktion, som skal redde USA's familier og Amerikas børn. Det argumenterer Michael Barone for i en kronik.
USA's kernefamilie-ideal fra 1950'erne krakelerede i 1970'erne og fremefter med en syndflod af skilsmisser og børn, der vokser op med kun en mor eller far i husstanden. Og mens en god portion singleforældre magter at give børnene en god opvækst, tyder alle tal og erfaringer på, at børn i husstande med kun en forælder får dårligere uddannelse og større risiko for at ryge ud i kriminalitet og misbrug.
Adrenalin til kernefamilien
Kernefamilien har fået et skud adrenalin i USA de seneste årtier, men det gælder kun for den veluddannede og vellønnede elite. Her bor flere og flere som far, mor og børn. Men USA's underklasse er stadig præget af skilsmisser og enlige forældre med alle de tilhørende sociale problemer.
Hvordan løser USA udfordringen? Er flere penge fra staten løsningen?
Nej, siger Barone. Basale udgifter til eksempelvis mad er faktisk faldet betydeligt i USA de senere årtier set i relation til en hel husstands indkomst. Det skyldes blandt andet billigere hypermarkeder som Walmart. Samtidig har selv de fattige husstande som regel både tv, smartphones og bil i dag. Penge er ikke problemet i familierne. Det er værdier og opdragelse.
Løsningen ligger derfor i kulturen. USA's højt uddannede og velfungerende eliter skal sprede fortællingen om kernefamiliens lyksaligheder gennem film, serier og anden kultur. Om Hollywood er med på Barones tanker, melder kronikken intet om.
Læs hele kronikken her.
USA's kernefamilie-ideal fra 1950'erne krakelerede i 1970'erne og fremefter med en syndflod af skilsmisser og børn, der vokser op med kun en mor eller far i husstanden. Og mens en god portion singleforældre magter at give børnene en god opvækst, tyder alle tal og erfaringer på, at børn i husstande med kun en forælder får dårligere uddannelse og større risiko for at ryge ud i kriminalitet og misbrug.
Adrenalin til kernefamilien
Kernefamilien har fået et skud adrenalin i USA de seneste årtier, men det gælder kun for den veluddannede og vellønnede elite. Her bor flere og flere som far, mor og børn. Men USA's underklasse er stadig præget af skilsmisser og enlige forældre med alle de tilhørende sociale problemer.
Hvordan løser USA udfordringen? Er flere penge fra staten løsningen?
Nej, siger Barone. Basale udgifter til eksempelvis mad er faktisk faldet betydeligt i USA de senere årtier set i relation til en hel husstands indkomst. Det skyldes blandt andet billigere hypermarkeder som Walmart. Samtidig har selv de fattige husstande som regel både tv, smartphones og bil i dag. Penge er ikke problemet i familierne. Det er værdier og opdragelse.
Løsningen ligger derfor i kulturen. USA's højt uddannede og velfungerende eliter skal sprede fortællingen om kernefamiliens lyksaligheder gennem film, serier og anden kultur. Om Hollywood er med på Barones tanker, melder kronikken intet om.
Læs hele kronikken her.
22.3.15
Ted Cruz vil være præsident
PRÆSIDENTAMBITIONER: Avisen Houston Chronicle melder, at den republikanske senator Ted Cruz fra Texas i morgen udbasunerer, at han stiller op som republikansk præsidentkandidat.
Udmeldingen vil ske, når Cruz besøger Liberty University i Virginia.
Dermed har teparti-fløjen og den evangelske fløj hos Republikanerne fået en af deres store stjerner kastet ind i kampen.
Cruz' rådgivere fortæller Houston Chronicle, at Cruz vil føre valgkamp for ærkekonservative standpunkter og ikke være på den "mushy middle", som kandidater som Jeb Bush ifølge Cruz er en del af.
Cruz vil blandt andet fjerne nationale standarder i skolerne og helt afskaffe IRS, som er den amerikanske udgave af SKAT.
Tilbage i september 2013 stod Cruz i spidsen for Republikanerne, da et hårdt opgør med præsident Barack Obama om statslige udgifter førte til, at den føderale regering måtte lukke ned for butikken i 16 dage.
Udmeldingen vil ske, når Cruz besøger Liberty University i Virginia.
Dermed har teparti-fløjen og den evangelske fløj hos Republikanerne fået en af deres store stjerner kastet ind i kampen.
Cruz' rådgivere fortæller Houston Chronicle, at Cruz vil føre valgkamp for ærkekonservative standpunkter og ikke være på den "mushy middle", som kandidater som Jeb Bush ifølge Cruz er en del af.
Cruz vil blandt andet fjerne nationale standarder i skolerne og helt afskaffe IRS, som er den amerikanske udgave af SKAT.
Tilbage i september 2013 stod Cruz i spidsen for Republikanerne, da et hårdt opgør med præsident Barack Obama om statslige udgifter førte til, at den føderale regering måtte lukke ned for butikken i 16 dage.
8.3.15
Nancy Pelosi er stadig dronningen af Demokraterne i Kongressen
MAGT: Fra 2007 til 2011 nåede demokraten Nancy Pelosi højere, end nogen anden kvinde før har nået i amerikansk politik. Hun var formand - speaker - i Repræsentanternes Hus.
Magten var stor. Fra 2007 til 2009 fik præsident George W. Bush en alvorlig udfordrer i hende og havde meget svært ved at gennemføre sin politik. Det demokratiske flertal i huset blev holdt i kort snor af Pelosi, som let blokerede for Bushs forslag.
Flertallet blev også holdt i kort snor fra 2009 til 2011, hvor Pelosi med præsident Barack Obama i spidsen fik gennemført sundhedsreformen og dermed den største ændring i de amerikanske velfærdstilbud siden Lyndon B. Johnsons "Big Society"- reformer i 1960'erne.
Ved midtvejsvalget i 2010 vandt Republikanerne en jordskredssejr, og i Repræsentanternes Hus skiftede flertallet. Pelosis tid var forbi, lød det - også med det californiske kongresmedlems alder på dengang 70 år in mente.
Forenet parti
Sådan kom det imidlertid slet ikke til at gå. Pelosi er ganske vist "kun" mindretalsleder i dag, men stadigvæk en særdeles magtfuld en af slagsen.
Mens den republikanske formand John Boehner kæmper med et splittet parti med moderate og teparti-medlemmer på højrefløjen, styrer Pelosi et ideologisk forenet parti.
På grund af de republikanske sejre ved de seneste tre valg til Huset, er moderate demokrater i stor stil blevet udryddet. Nu sidder venstreorienterede demokrater på flæsket. Det gør tingene lettere for Pelosi, for hun tilhører selv venstrefløjen i partiet.
De politiske resultater taler for sig selv: Sammen med Republikanerne fik hun et flertal flikket sammen, der sikrer finansiering af det enorme Department of Homeland Security.
Effektivitet = kritik
Hun beskytter Obamas tidligere sejre på sundhedsområdet og i energipolitikken. Det republikanske flertal i Kongressen vedtager love, der gør op med Obamas tiltag. Men Obama nedlægger veto, og Pelosi har nok demokratiske stemmer til at opretholde vetoerne. Republikanerne kan intet stille op - andet end at syde af raseri.
Pelosi har da også altid været et hadeobjekt på højrefløjen. Men som hun selv sagde til datteren i sin tid:
- You have to understand that criticism and effectiveness go hand in hand.
Magten var stor. Fra 2007 til 2009 fik præsident George W. Bush en alvorlig udfordrer i hende og havde meget svært ved at gennemføre sin politik. Det demokratiske flertal i huset blev holdt i kort snor af Pelosi, som let blokerede for Bushs forslag.
Flertallet blev også holdt i kort snor fra 2009 til 2011, hvor Pelosi med præsident Barack Obama i spidsen fik gennemført sundhedsreformen og dermed den største ændring i de amerikanske velfærdstilbud siden Lyndon B. Johnsons "Big Society"- reformer i 1960'erne.
Ved midtvejsvalget i 2010 vandt Republikanerne en jordskredssejr, og i Repræsentanternes Hus skiftede flertallet. Pelosis tid var forbi, lød det - også med det californiske kongresmedlems alder på dengang 70 år in mente.
Forenet parti
Sådan kom det imidlertid slet ikke til at gå. Pelosi er ganske vist "kun" mindretalsleder i dag, men stadigvæk en særdeles magtfuld en af slagsen.
Mens den republikanske formand John Boehner kæmper med et splittet parti med moderate og teparti-medlemmer på højrefløjen, styrer Pelosi et ideologisk forenet parti.
På grund af de republikanske sejre ved de seneste tre valg til Huset, er moderate demokrater i stor stil blevet udryddet. Nu sidder venstreorienterede demokrater på flæsket. Det gør tingene lettere for Pelosi, for hun tilhører selv venstrefløjen i partiet.
De politiske resultater taler for sig selv: Sammen med Republikanerne fik hun et flertal flikket sammen, der sikrer finansiering af det enorme Department of Homeland Security.
Effektivitet = kritik
Hun beskytter Obamas tidligere sejre på sundhedsområdet og i energipolitikken. Det republikanske flertal i Kongressen vedtager love, der gør op med Obamas tiltag. Men Obama nedlægger veto, og Pelosi har nok demokratiske stemmer til at opretholde vetoerne. Republikanerne kan intet stille op - andet end at syde af raseri.
Pelosi har da også altid været et hadeobjekt på højrefløjen. Men som hun selv sagde til datteren i sin tid:
- You have to understand that criticism and effectiveness go hand in hand.
2.3.15
Rand Paul brander sig som Washington-outsideren
Anti-kandidaten: Umiddelbart er der ikke meget outsider over Rand Paul. Faren Ron Paul har to gange forsøgt sig i de republikanske primærvalg, var det libertarianske partis præsidentkandidat i 1988 og har siddet i Repræsentanternes Hus i tre omgange for Republikanerne i 1976-1977, 1979-1985 og 1997-2013.
Rand Paul selv er senator fra delstaten Kentucky siden 2010. Paul-familien har Washington i blodet.
Men sådan ser Rand Paul ikke sig selv. Han er outsideren og den jævne amerikaners repræsentant i hovedstaden.
- For example, if you asked people anywhere in America whether or not we should send money to countries that hate us, burn our flag, persecute Christians or put Christians in jail for interfaith marriage or blasphemy, not one American will say we should do that. But I had a vote in committee up here, where I introduced an amendment that read, ‘Any country that puts to death Christians by law or imprisons them for life for those things shouldn't get any of our money,' and it got only two votes. So really, what happens up here is not only disconnected from the rest of the country, it is completely the opposite of what would be common sense, udtalte han til Triblive.
Anti-anti-anti
Flere politiske forskere hæfter endda mærkatet anti-anti-anti-kandidaten på ham.
Flere vælgere kan lide, at hans isolationisme i udenrigspolitikken adskiller ham markant fra en neokonservativt præget præsident som George W. Bush. Der er heller ikke andre mulige republikanske præsidentkandidater, der er udpræget isolationistske.
Samtidig adskiller Rand Pauls økonomiske politik, der har et tydeligt libertariansk præg, sig fra de fleste kandidater. Særligt kampen mod USA's massivt stigende gæld er vigtig for Paul.
- If I run for president, it is for the same reason that I ran for the Senate — because I am worried about the direction of the country The debt grows by $1 million a minute, and it appears no one in Congress has the wherewithal to actually cut spending, reduce the size of government and really to get our economy growing.
Paul skiller sig også ud, når det kommer til den traditionelle "tough on crime-"linje, som de konservative republikanere typisk forfølger. Paul mener, det amerikanske justitssystem har alvorlige problemer, og at hælde flere og flere borgere i fængsel er ikke løsningen.
- It is important that everybody believes that our justice system is just — whether you are white, black, brown, rich or poor — that all people are treated the same. Twenty years ago, we had 300,000 people in prison in the United States. Now we have 2½ million people in jails. If you look at the percentages, three out of four people for nonviolent drug crimes are black or brown, but if you survey people who are using illegal drugs ... it is really way more white people are using drugs than black people.
Han fortsætter til Triblive:
- The system needs to be reformed because people who are poor, or who have less representation, and people who live in communities that have more police activity get arrested more often. I don't say that there is any purposeful racism, but there has been an inadvertent racial outcome to it.
Svært i South Carolina
Det forventes, at Rand Paul melder officielt ud, at han stiller op som præsidentkandidat i løbet af foråret. Allerede nu er han dog i fuld gang med at gøde jorden i de tidlige primærvalgsstater Iowa, New Hampshire og South Carolina. Sidstnævnte bliver hans største udfordring. Delstatens mange soldater, stærke militærengagement og hundredetusindvis af veteraner siger ikke HUA til Pauls isolationistiske udenrigspolitik.
Rand Paul selv er senator fra delstaten Kentucky siden 2010. Paul-familien har Washington i blodet.
Men sådan ser Rand Paul ikke sig selv. Han er outsideren og den jævne amerikaners repræsentant i hovedstaden.
- For example, if you asked people anywhere in America whether or not we should send money to countries that hate us, burn our flag, persecute Christians or put Christians in jail for interfaith marriage or blasphemy, not one American will say we should do that. But I had a vote in committee up here, where I introduced an amendment that read, ‘Any country that puts to death Christians by law or imprisons them for life for those things shouldn't get any of our money,' and it got only two votes. So really, what happens up here is not only disconnected from the rest of the country, it is completely the opposite of what would be common sense, udtalte han til Triblive.
Anti-anti-anti
Flere politiske forskere hæfter endda mærkatet anti-anti-anti-kandidaten på ham.
Flere vælgere kan lide, at hans isolationisme i udenrigspolitikken adskiller ham markant fra en neokonservativt præget præsident som George W. Bush. Der er heller ikke andre mulige republikanske præsidentkandidater, der er udpræget isolationistske.
Samtidig adskiller Rand Pauls økonomiske politik, der har et tydeligt libertariansk præg, sig fra de fleste kandidater. Særligt kampen mod USA's massivt stigende gæld er vigtig for Paul.
- If I run for president, it is for the same reason that I ran for the Senate — because I am worried about the direction of the country The debt grows by $1 million a minute, and it appears no one in Congress has the wherewithal to actually cut spending, reduce the size of government and really to get our economy growing.
Paul skiller sig også ud, når det kommer til den traditionelle "tough on crime-"linje, som de konservative republikanere typisk forfølger. Paul mener, det amerikanske justitssystem har alvorlige problemer, og at hælde flere og flere borgere i fængsel er ikke løsningen.
- It is important that everybody believes that our justice system is just — whether you are white, black, brown, rich or poor — that all people are treated the same. Twenty years ago, we had 300,000 people in prison in the United States. Now we have 2½ million people in jails. If you look at the percentages, three out of four people for nonviolent drug crimes are black or brown, but if you survey people who are using illegal drugs ... it is really way more white people are using drugs than black people.
Han fortsætter til Triblive:
- The system needs to be reformed because people who are poor, or who have less representation, and people who live in communities that have more police activity get arrested more often. I don't say that there is any purposeful racism, but there has been an inadvertent racial outcome to it.
Det forventes, at Rand Paul melder officielt ud, at han stiller op som præsidentkandidat i løbet af foråret. Allerede nu er han dog i fuld gang med at gøde jorden i de tidlige primærvalgsstater Iowa, New Hampshire og South Carolina. Sidstnævnte bliver hans største udfordring. Delstatens mange soldater, stærke militærengagement og hundredetusindvis af veteraner siger ikke HUA til Pauls isolationistiske udenrigspolitik.
23.2.15
Pentagon tvivler på sin egen slagplan
OFFENSIV: Da de allierede gik i land i Normandiet 6. juni 1944, overraskede det tyskerne totalt. Det skyldtes blandt andet total allieret hemmeligholdelse og krigslist som etableringen af en ikke-eksisterende hær, som alligevel udsendte masser af radiosignaler, og som tyskerne troede ville angribe ved Calais.
Da tyskerne i december 1944 begyndte deres sidste offensiv på Vestfronten i Ardennerne, blev amerikanernes også totalt overrasket.
Det sker næppe for Islamisk Stat, når Irak og koalitionen inden længe vil forsøge at generobre den vigtige millionby Mosul. En talsmand fra det amerikanske forsvars hovedkvarter, Pentagon, fortalte således i sidste uge, at inden længe vil irakerne med luftstøtte fra koalitionen gå i offensiven mod byen, som blev erobret uden større modstand sidste år. Ved den lejlighed fik Islamisk Stat fingrene i enorme lagre med amerikansk producerede våben, som amerikanerne havde givet til den irakiske hær. Ifølge Pentagon skal 25.000 soldater bestående af seks irakiske brigade og tre kurdiske Peshmerga-brigader angribe Mosul. Mod dem står 2.000 IS-krigere.
Men under forsvaret af Mosul sidste år imponerede den irakiske hær langt fra, og få timer efter Pentagons udmelding meldte en række amerikanske officerer sig - anonymt, naturligvis - med store forbehold om planerne.
Mosul raseret?
For det første, siger officererne, vil den næsten rent shiitiske irakiske hær næppe ofre sig 100 procent for at generobre en næsten rent sunnimuslimsk by. Amerikanerne anslår, der skal otte brigader til at erobre byen. Ikke en eneste irakisk brigade er rent sunnimuslimsk.
For det andet frygter officerne at tabe slaget om hjerterne, hvis kampen om Mosul raserer byen og koster tusindvis af civile livet. Kurderne vandt for kort tid siden slaget om Kobane efter massiv luftstøtte fra koalitionen. Men byen er en ruinby, og der var stort set ingen civile tilbage, da Islamisk Stat begyndte angrebet. Angriber irakerne Mosul, skal koalitionen hamre løs fra kuften, men med 1,5 millioner indbyggere er der langt flere hensyn at tage til civile ofre. Kan koalitionen overhovedet levere effektiv luftstøtte, spørger officererne?
Også den kurdiske premierminister tvivler på, at den irakiske hær kan gå i offensiven de kommende måneder. Ifølge ministeren er de to bedste irakiske divisioner fuldt optaget af at forsvare Bagdad. Resten af den irakiske hær har ikke nok offensiv slagkraft, mener han.
Stærkt forsvar
Og hvad med den manglende hemmeligholdelse? Ikke noget der bekymrer Pentagon i den officielle udmelding. Islamisk Stat er helt klar over, at der kommer en offensiv. Således melder Pentagon, at byen er omgivet af kilometervis af skyttegrave, pigtråd og andre stærke forsvarsværker - foruden de massive mængder erobrede amerikanske våben i IS' hænder. Ikke ligefrem noget, der får de tvivlende officerer til at være optimistiske omkring den irakiske hærs chancer.
15.2.15
Hillary Clinton mangler klare svar
DILEMMAER: Hillary Clinton er klar favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2016, men de kommende måneder byder på en række politiske dilemmaer, hvor hun skal balancere mellem flere gruppers politiske ønsker.
Hvad angår Islamisk Stat åbner Obama op for landtropper. Vil Clinton støtte det? Hun er generelt mere en høg i udenrigspolitikken, men venstrefløjen hos Demokraterne er imod landtropper. I 2008 var Obamas modstand mod Irak-krigen en stor årsag til, at Clinton tabte nomineringen. Hun støttede nemlig krigen i sin tid. Den situation vil hun ikke havne i igen, men hun kan heller ikke gå åbent op imod præsidenten. Det bliver svært at balancere de modsatrettede ønsker.
Den republikanske kongres har vedtaget at bygge den kontroversielle olierørsledning Keystone XL. Obama vil nedlægge veto. Hvad gør Clinton? Miljøgrupper er imod Keystone XL, men mange fagforeninger er for i håbet om titusindvis af nye job i olieindustrien. Clinton kan ikke undvære nogen af grupperne.
To mulige venstrefløjs-udfordrere for Clinton er Elizabeth Warren og Bernie Sanders. De vil have velstående amerikanere til at betale mere til Social Security, så pensionsprogrammet også er solvent om 20 og 40 år. I dag betaler amerikanere til Social Security gennem en 6,2 procent indkomstskat, men kun op til en grænse på 118.500 dollars. Indkomst derover er fritaget. Det vil Warren og Sanders ændre, men Clinton har stadig ikke meldt klart ud. Hun frygter at blive stemplet som en klassisk højere skatter-demokrat.
Endelig er der frihandel. Bill Clinton var en stor forkæmper for frihandel og fik blandt andet den store nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA igennem. Som udenrigsminister støttede Hillary Clinton frihandelsaftaler, men fagforeningerne er negative og mener, de kun hjælper eliten og ikke den menige arbejder. Det er et giftigt argument for en demokrat. Til gengæld tør hun heller ikke miste erhvervslederes støtte.
Klare svar
Lige nu forsøger hun at undgå at give klare svar. Det koster på popularitetskontoen og giver medierne frit spil til kritik om, at hun spiller spillet taktisk. Clinton er nødt til finde klare politiske svar på dilemmaerne, selvom det vil gøre hende upopulær nogle steder. Ellers tror vælgerne ikke på lederegenskaberne.
24.1.15
Todelt talekommunikation fra Det Hvide Hus
TALE: State of the Union bliver fulgt med enorm interesse hos mange - også kommunikationsfolk med "taleskrivning" som del af jobbeskrivelsen. Det Hvide Hus har traditionen tro nogle af verdens bedste taleskrivere ansat, og også i år var der mange retoriske godbidder. Der var plads til klassikere som personlige historier, pauser de rette steder og gentagelser.
Det Hvide Hus formåede også at lancere en noget primitivt udseende todelt skærm, hvor Obama taler i venstre side, mens højre side er fyldt med utvivlsomt nøje udvalgt fakta, budskaber og billeder, der bakker op om præsidentens budskab. Hvordan synes du, det fungerer?
Som ventet benyttede præsident Obama lejligheden til at tage en del af æren for det amerikanske økonomiske opsving. Men middelklassen skal have en større bid af kagen. Minimumslønnen skal op, amerikanere skal have ret til syv betalte sygedage om året, og skattelettelser til huskøbere blev der også plads til.
Præsidenten ønsker, at universitetsuddannelser skal være lige så almindelige i USA som en gymnasieuddannelse. Derfor skal de offentlige universiteter være 100 procent skattefinansierede uden brugerbetaling.
Hvor mange af de ønsker, der kommer igennem en kongres kontrolleret af Republikanerne, er langt mere usikkert,
18.1.15
Obama går til kamp for betalte sygedage
STATE OF THE UNION: På tirsdag giver præsident Barack Obama den årlige State of the Union-tale - en art amerikansk udgave af nytårstalen - til Kongressen, der for første gang i hans præsidenttid er styret af Republikanerne i begge kamre.
Barack Obama og hans allierede gør sig derfor næppe mange forhåbninger om at få gennemført store politiske reformer. Men derfor skal forsøget naturligvis gøres.
Politiske offensiver
Obama vil gerne gøre offentlige universiteter gratis for de fleste studerende. Han ønsker også at øge rettighederne til sygedage på arbejdspladserne og reducere omkostningerne til forsikringer hos husejerne.
Sidstnævnte kan han måske få Republikanerne med på. Men gratis universiteter kræver højere skatter, mens større ret til sygedage koster firmaerne penge. Ingen af delene vækker begejstring hos Republikanerne, så her bliver det op ad bakke for præsidenten.
Forsvar af det opnåede
Samtidig gælder det om at forsvare allerede opnåede mål i en fjendtlig kongres. Det gælder især Obamas sundhedsreform, som Republikanerne gør flere forsøg på i hvert fald delvist at afmontere.
Samtidig vil Republikanerne gøre en stor indsats for at vedtage olierørledningen Keystone XL, som Obama og Demokraterne er imod af miljøhensyn. Republikanerne mener, olierørledningen er afgørende for at fortsætte skiferolie-eventyret, og i øvrigt er det langt mere miljøfarligt at transportere olien i lange tog, som det sker lige nu. Hvad det dramatiske fald i olieprisen kommer til at betyde for Keystone XL, står endnu ikke klart
Bomstærk økonomi
Obama ved, at han nu er ved at nå den tid i præsidentembedet, hvor det handler om at sætte rammerne for, hvordan befolkningen, historikere og medierne definerer hans embedsperiode. Derfor vil han bruge talen til fortællingen om, hvor godt det går med den amerikanske økonomi, og at det var ham og Demokraterne, som ledte økonomien fra sammenbruddets rand i 2009 til en særdeles robust og voksende økonomi trods den store usikkerhed rundt om i verden.
Barack Obama og hans allierede gør sig derfor næppe mange forhåbninger om at få gennemført store politiske reformer. Men derfor skal forsøget naturligvis gøres.
Politiske offensiver
Obama vil gerne gøre offentlige universiteter gratis for de fleste studerende. Han ønsker også at øge rettighederne til sygedage på arbejdspladserne og reducere omkostningerne til forsikringer hos husejerne.
Sidstnævnte kan han måske få Republikanerne med på. Men gratis universiteter kræver højere skatter, mens større ret til sygedage koster firmaerne penge. Ingen af delene vækker begejstring hos Republikanerne, så her bliver det op ad bakke for præsidenten.
Forsvar af det opnåede
Samtidig gælder det om at forsvare allerede opnåede mål i en fjendtlig kongres. Det gælder især Obamas sundhedsreform, som Republikanerne gør flere forsøg på i hvert fald delvist at afmontere.
Samtidig vil Republikanerne gøre en stor indsats for at vedtage olierørledningen Keystone XL, som Obama og Demokraterne er imod af miljøhensyn. Republikanerne mener, olierørledningen er afgørende for at fortsætte skiferolie-eventyret, og i øvrigt er det langt mere miljøfarligt at transportere olien i lange tog, som det sker lige nu. Hvad det dramatiske fald i olieprisen kommer til at betyde for Keystone XL, står endnu ikke klart
Bomstærk økonomi
Obama ved, at han nu er ved at nå den tid i præsidentembedet, hvor det handler om at sætte rammerne for, hvordan befolkningen, historikere og medierne definerer hans embedsperiode. Derfor vil han bruge talen til fortællingen om, hvor godt det går med den amerikanske økonomi, og at det var ham og Demokraterne, som ledte økonomien fra sammenbruddets rand i 2009 til en særdeles robust og voksende økonomi trods den store usikkerhed rundt om i verden.
3.1.15
Fire senatorer går frivilligt
SENATET: I 2016 skal amerikanerne vælge 33 nye senatorer til Senatet. Udaf de nuværende magtfulde politikere regner analytikere med, at mindst fire frivilligt vil søge væk fra Capitol Hill.
Blandt de mest interessante er Barbara Boxer, erfaren demokratisk senator fra Californien på 74 år. Hun er en af de mest magtfulde senatorer, men hendes manglende pengeindsamling til de dyre californiske valgkampe tyder på, at hun ikke vil mere. Boxer har mindre end 150.000 dollars i sin valgkampskasse. I 2010 var der 3,6 mio. dollars. Demokraterne har en særdeles stærk udskiftningsbænk i Californien og vil med stor sandsynlighed holde senatsposten i partiet.
Marco Rubio er republikansk senator fra Florida og en stjerne på teparti-fløjen. Han overvejer at stille op til præsidentvalget i 2016, men gør han det, må han ifølge Floridas love ikke samtidig stille op til Senatet. Det kræver store overvejelser fra Rubios side, især efter tidligere Florida-guvernør Jeb Bush meldte sig som mulig præsidentkandidat. Bush er Rubios mentor, og vil Rubio gå op mod ham? Stiller Rubio op, vil Demokraterne gå hårdt efter senatsposten i svingstaten Florida.
Joe Manchin er demokrat og tidligere guvenør i West Virginia. Og det er måske et job, han vil tilbage til. I hvert fald er han dødtræt af det fastlåste politiske miljø i Kongressen.
- There is definitely that consideration. If I don't see the opportunities to really help my country and my state, and things just stay the same and we continue to hear the rhetoric, if it's the same-old same-old, it's not a place I'd desire to be. If there is an opportunity in West Virginia and the people would want me to come back home, I would definitely consider that move, sagde han til avisen The Register-Herald i november.
Trækker Manchin sig, får Demokraterne meget svært ved at beholde senatsposten i partiets rækker i det stærkt republikanske West Virginia.
Som et kuriosum trækker den republikanske senator David Vitter fra Louisiana sig sandsynligvis også fra sin post for at stille op som guvernør i delstaten, hvor den populære republikaner Bobby Jindal ikke må få flere valgperioder. Hvorfor er det kuriøst? Det er det, fordi Vitter er mest kendt for at have været en flittig kunde hos bordelmutteren "D.C. Madam." De mange katolske vælgere i Louisiana lader dog ikke til at have taget anstød af eskapaderne.
Blandt de mest interessante er Barbara Boxer, erfaren demokratisk senator fra Californien på 74 år. Hun er en af de mest magtfulde senatorer, men hendes manglende pengeindsamling til de dyre californiske valgkampe tyder på, at hun ikke vil mere. Boxer har mindre end 150.000 dollars i sin valgkampskasse. I 2010 var der 3,6 mio. dollars. Demokraterne har en særdeles stærk udskiftningsbænk i Californien og vil med stor sandsynlighed holde senatsposten i partiet.
Marco Rubio er republikansk senator fra Florida og en stjerne på teparti-fløjen. Han overvejer at stille op til præsidentvalget i 2016, men gør han det, må han ifølge Floridas love ikke samtidig stille op til Senatet. Det kræver store overvejelser fra Rubios side, især efter tidligere Florida-guvernør Jeb Bush meldte sig som mulig præsidentkandidat. Bush er Rubios mentor, og vil Rubio gå op mod ham? Stiller Rubio op, vil Demokraterne gå hårdt efter senatsposten i svingstaten Florida.
Joe Manchin er demokrat og tidligere guvenør i West Virginia. Og det er måske et job, han vil tilbage til. I hvert fald er han dødtræt af det fastlåste politiske miljø i Kongressen.
- There is definitely that consideration. If I don't see the opportunities to really help my country and my state, and things just stay the same and we continue to hear the rhetoric, if it's the same-old same-old, it's not a place I'd desire to be. If there is an opportunity in West Virginia and the people would want me to come back home, I would definitely consider that move, sagde han til avisen The Register-Herald i november.
Trækker Manchin sig, får Demokraterne meget svært ved at beholde senatsposten i partiets rækker i det stærkt republikanske West Virginia.
Som et kuriosum trækker den republikanske senator David Vitter fra Louisiana sig sandsynligvis også fra sin post for at stille op som guvernør i delstaten, hvor den populære republikaner Bobby Jindal ikke må få flere valgperioder. Hvorfor er det kuriøst? Det er det, fordi Vitter er mest kendt for at have været en flittig kunde hos bordelmutteren "D.C. Madam." De mange katolske vælgere i Louisiana lader dog ikke til at have taget anstød af eskapaderne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
