Magtens veje fører fra Washington

ASFALT: Washington D.C. er centrum for magt i verden, ikke? Obamacare, uddannelsespolitik, miljøstandarder, forsvar og så videre.

Men nej - noget magt flyder stille og roligt fra Washington og tilbage til delstater og lokale myndigheder. Det gælder især på transportområdet.

De føderale myndigheder har ellers haft meget at sige på transportområdet, lige siden præsident Dwight D. Eisenhower i 1956 underskrev "Federal Highway Act." Snart spredte et edderkoppe-spind af Interstate-veje sig ud over USA, og gamle landevejsruter som Route 66 måtte tage plads i mytologien i stedet for at lægge asfalt til amerikanernes biler.

Pengene til byggeriet kom især fra benzinafgifter. Men det er ikke længere en kilde til tusindvis af nye asfaltveje. Bilerne kører stadig længere på literen, og el- og hybridbiler er på vej.

At hæve afgiften er ingen løsning, for ingen vil være med til det.

At tage pengene direkte fra det føderale budget er heller ingen løsning. I forvejen er underskuddet enormt, og alle penge de kommende år går til stigende udgifter til sundhed og pension.

Delstater tager over
I steder er delstaterne ved at overtage byggeriet af nye veje og broer og ikke mindst vedligeholdelsen af eksisterende infrastruktur.

Op imod 30 delstater har vedtaget love, der finansierer infrastruktur. Pengene kommer fra alt over lokale benzinafgifter til lokal moms, obligationer eller vejafgifter. Vejafgifter gør det samtidig muligt for delstater at regulere trafikken, så det er dyrere at køre i myldretiden. Det sker både i Texas, Virginia, Colorado, North Carolina og Florida.

Bush sender prøveballon op

TEST: I sidste uge meldte Jeb Bush sig som mulig præsidentkandidat og etablerede som traditionen byder en komité til at undersøge mulighederne.

Dermed overhalede den tidligere Florida-guvernør folk som Chris Christie, Paul Ryan og Marco Rubio indenom. De har længe været mulige kandidater, men ikke så offensivt og med en komité på slæb.

Hvorfor går sønnen af præsident George H.W. Bush og lillebroderen til George W. Bush så aggressivt til værks? En grund kunne være at undersøge, om det overhovedet er værd at rulle hele artilleriet ud.

Bushs kone er meget lidt begejstret for tanken om manden som præsidentkandidat. Derfor vil hun angiveligt have næsten sikkerhed for, at han kommer gennem de ellers opslidende primærvalg på en forholdsvis let måde. Men det er langtfra sikkert.

I 2000 havde George W. Bush opbakning fra hele partiet, masser af donorer og et dengang stærkt Bush-brand. Alligevel var han tæt på at tabe nomineringen til John McCain. Og i 2016 har Jeb Bush ingen af de fordele.

I meningsmålinger får Bush 15 procent af stemmerne hos primærvalgsvælgerne. Det er kun et procentpoint mere end Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten fra 2012.

Hvad angår donorer har han Bush-familiens netværk, men det er efterhånden svækket. Kan han arve Mitt Romneys fra 2012, eller er han stærk nok til at bygge sit eget op? Lykkes det ikke, må han kæmpe med guvernør Chris Christie om mange af de samme donorer. Det er ikke optimalt for de to moderate kandidater.

Prøveballon
Og netop det moderate er et andet problem. Højrefløjen hos Republikanerne bryder sig ikke om Jeb Bush på grund af hans støtte til immigrationsreform og opbakning til et bestemt uddannelsesprogram med betydelig statslig indblanding. Det er svært at komme gennem et primærvalg hos Republikanerne uden højrefløjsstøtte. Her må Jeb Bush håbe på, at en række kandidater deler stemmerne på den fløj.

Det kan meget vel tænkes, at Jeb Bushs udmelding er en prøveballon. Har han ikke om få måneder en god føring i meningsmålingerne, en række pengestærke donorer og ikke mindst en i hvert fald tilfredsstillet republikansk højrefløj på sin side, kan han trække sin interesse tilbage. Det vil utvivlsomt vække stor begejstring hos konen.

Senatet vedtager budget

BUDGET: En reel finanslov kan USA' Senat stadig ikke enes om. Men i går aftes lykkedes det dog USA's Senat at vedtage et budget på 1,1 trillioner dollars, som holder USA kørende frem til september 2015.

Samarbejde mellem partierne har der været langt imellem. Derfor er det særdeles bemærkelsesværdigt, at moderate demokrater og moderate republikanere gik sammen om at vedtage budgettet. Imens gik venstrefløjen hos Demokraterne og højrefløjen hos Republikanerne imod budgettet.

21 Demokrater stemte imod budgettet.

Den demokratiske modstand blev ledet af venstrefløjs-ikonet og den mulige præsidentkandidat senator Elizabeth Warren. Hos Republikanerne var det ligeledes en mulig præsidentkandidat, der ledte nej-fløjen: Ted Cruz fra Texas.

Warren gik i brechen for et nej, fordi budgettet indeholde en lempelse af Wall Street-reformen fra 2010. Cruz gik i offensiven, fordi budgettet ikke forhindrer præsident Barack Obama i at gennemføre en immigrationsreform baseret på præsidentielle dekreter.

24 republikanere stemte for budgettet.

Tiltrængt samarbejde
De kommende måneder vil vise, om resultatet bliver borgerkrig internt i partierne, eller om det er et signal til fornyet og ifølge vælgerne stærkt tiltrængt samarbejde mellem USA's to partier.

I Repræsentanternes Hus blev budgettet vedtaget med stemmerne 219-206. Præsident Barack Obama måtte ringe hidsigt til demokratiske medlemmer og vride armen om på dem for at forhindre et demokratisk oprør mod budgettet.

Budgettet indeholder blandt andet fem milliarder dollars til at finansiere krigen mod Islamisk Stat og 5,4 milliarder dollars til indsatsen mod ebola.

Et af de seneste års store stridspunkter, Obamas sundhedsreform, hverken mister eller får flere penge i det nye budget. Samtidig er der heller ingen penge til præsidenten uddannelsesprogram, højhastighedsjernbaner eller til IMF.

Sydstaterne er en republikansk bastion

EN DELT NATION: I går vandt republikaneren Bill Cassidy med 57 procent af stemmerne over demokraten Mary Landrieus 43 procent i delstaten Louisianas senatsvalg. 

Det var helt som forventet, og Republikanerne cementerer partiets position som enerådende i Sydstaterne. I ni stater fra North Carolina til Texas har Demokraterne ingen guvernører eller senatorer. I Repræsentanternes Hus dominerer en form for raceopdeling. Distrikter med hvide flertal sender Republikanere til Kongressen. Distrikter uden hvide flertal sender sorte eller latino-demokrater til Washington.

Dermed er den udvikling, der begyndte i 1960 næsten fuldendt. Før Kennedy-regeringen var Sydstaterne stærkt demokratiske. Det var det dengang nyfødte republikanske parti, som i 1860'erne førte og vandt den amerikanske borgerkrig mod Sydstaterne, befriede slaverne og forandrede Sydstaterne for altid.

Fra 1960 og frem var det så Demokraterne, der førte an i kampen for borgerrettigheder og lige muligheder for sorte og hvide. Den kamp har været stærkt medvirkende til, at Sydstaterne har drejet sig og er massivt republikanske. 

Stort flertal

Republikanerne har nu 54 pladser i Senatet, ni flere end i det foregående. Der mangler stadig et valg i Arizona til Repræsentanternes Hus, men lige nu vil Republikanerne få mindst 246 pladser mod 188 til Demokraterne. Det er det største republikanske flertal i Kongressen siden under præsident Truman lige efter 2. verdenskrig. 

I Louisiana har det været en valgkamp op ad bakke for Mary Landrieu. Demokraterne mente med rette, det så håbløst ud, så hun har kæmpet uden finansiel støtte fra den fælles partikasse. Imens kunne Bill Cassidy nyde godt af massiv republikansk støtte.

Mary Landrieu har været senator for Louisiana i 18 år gennem tre valgperioder. Den nyvalgte senator Bill Cassidy kommer fra en post som medlem af Repræsentanternes Hus.