31.10.11
Sex spænder ben for Herman Cain
PRIMÆRVALG 2012: Republikaneren Herman Cain er gået fra ingenting til at være en af favoritterne i det republikanske primærvalg, men som så mange gange før i amerikansk politik kan sexskandaler spænde ben for en fremstormende politiker. CNN diskuterer sagen i videoen herunder:
23.10.11
Jindal genvinder guvernørposten
GUVERNØRVALG: Bobby Jindal blev kort efter valget af Barack Obama en stor stjerne hos Republikanerne. Louisiana-guvernøren af indisk afstamning var karismatisk og populær, og Republikanerne havde brug for andet end gamle, hvide mænd i spidsen af partiet. Derfor fik Jindal opgaven at levere den republikanske kritik af Barack Obamas første "State of the Union-tale."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
17.10.11
Høj arbejdsløshed i USA vil aldrig forsvinde
ARBEJDSLØSHED: USA's høje arbejdsløshedsprocent på 9,1 procent - og næsten 17 procent hvis man tæller deltidsansatte med, der gerne vil arbejde fuldtid,- vil aldrig mere ryge under syv procent.
Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.
"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.
Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.
Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.
En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.
Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.
Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.
Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.
"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.
Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.
Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.
En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.
Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.
Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.
10.10.11
Flest minusser for USA's arbejdsløse
ØKONOMI: Ved første øjekast var det slet ikke en dårlig rapport om arbejdsmarkedet, der fredag blev offentliggjort.
Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.
Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.
Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.
Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.
Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.
Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.
Her er Obamas plan.
Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.
Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.
Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.
Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.
Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.
Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.
Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.
Her er Obamas plan.
Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.
5.10.11
South Carolina rykker primærvalget frem
PRIMÆRVALG 2012: Ved sidste primærvalg i 2008 kæmpede delstaterne om at komme først til stemmeurnerne, og også i 2012 ser de ud til at være klar til kæmpe for den tidlige stemmeafgivning og dermed masser af opmærksomhed fra politikere og presse.
South Carolina har netop rykket primærvalget frem til 21. januar 2012.
Det giver en lavineeffekt, hvor Iowa, New Hampshire og Nevada, der traditionelt stemmer som de første, må holde deres valg endnu tidligere.
Iowa regner nu med at afholde caucus 3. januar, og der bliver dermed ingen juleferie for politikere, mens vælgerne må regne med at få stukket valgbrochurer i hænderne under julegaveindkøbene.
New Hampshire går efter valg 10. januar, og her skal politikerne så ud i det nordlige USA's hårde frostgrader og rigelige mængder sne.
Det Republikanske Partis hovedkontor har ellers forsøgt at forhindre alt for mange tidlige valg ved at sige, at kun Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina må stemme før 6. marts. Igangsætter andre stater valg, vil de miste halvdelen af de delegerede.
Den trussel har tidligere vist sig indholdsløs, da kandidater kan sagsøge og alligevel få deres delegerede.
Allerede nu virker det da heller ikke til, at truslen har effekt. Arizona og Michigan har erklæret, at de vil sende vælgerne til stemmeboksen inden 28. februar 2012.
South Carolina har netop rykket primærvalget frem til 21. januar 2012.
Det giver en lavineeffekt, hvor Iowa, New Hampshire og Nevada, der traditionelt stemmer som de første, må holde deres valg endnu tidligere.
Iowa regner nu med at afholde caucus 3. januar, og der bliver dermed ingen juleferie for politikere, mens vælgerne må regne med at få stukket valgbrochurer i hænderne under julegaveindkøbene.
New Hampshire går efter valg 10. januar, og her skal politikerne så ud i det nordlige USA's hårde frostgrader og rigelige mængder sne.
Det Republikanske Partis hovedkontor har ellers forsøgt at forhindre alt for mange tidlige valg ved at sige, at kun Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina må stemme før 6. marts. Igangsætter andre stater valg, vil de miste halvdelen af de delegerede.
Den trussel har tidligere vist sig indholdsløs, da kandidater kan sagsøge og alligevel få deres delegerede.
Allerede nu virker det da heller ikke til, at truslen har effekt. Arizona og Michigan har erklæret, at de vil sende vælgerne til stemmeboksen inden 28. februar 2012.
Subscribe to:
Posts (Atom)
