Færre vælgere giver Demokraterne og demokratiet udfordringer

SLØVE VÆLGERE: Jim Costa følte sig helt sikker på at vinde valget til Repræsentanternes Hus i Californiens 16. valgdistrikt.

I 2012 vandt præsident Barack Obama distriktet med 19 procentpoint. Demokraten Costa kunne samtidig nyde godt af, at det 16. distrikt har en af de største andele af latinovælgere i USA, og de stemmer traditionelt på Demokraterne.

Costa vandt – men først efter 15 dages uvished og bunkevis af genoptællinger af stemmerne. Den republikanske udfordrer, Johnny Tacherra, fik 49,3 procent af stemmerne.

Mikro i makro
Valget er et mikrokosmos af Demokraternes makroproblem: Den lave valgdeltagelse ved midtvejsvalg. De trofaste republikanske vælgere stemmer, mens de klassiske demokratiske vælgere – fattige, latinoer og andre etniske minoriteter samt kvinder – bliver hjemme. Derfor blev det så tæt, og derfor vandt Republikanerne så mange sejre andre steder i landet.

Som udgangspunkt burde 2016 blive anderledes. Præsidentvalget vækker de demokratiske kernevælgere, og Republikanerne må i defensiven. Men kommer det til at holde stik?

En demokratisk valgkampsstrateg fra Californien, Ben Tulchin, er ikke begejstret for, at Demokraterne ikke kan komme over målstregen ved midtvejsvalgene. Han frygter afsmitning i 2016 og fremefter.

­  - How do we regain momentum with Latinos? Hillary Clinton has had some success there. Can she regain that spark? And how do we sustain that through 2018 and beyond? The demographics are on our side, but if it only matters every four years, well, elections are every two years, forklarede han til National Journal.

Legitimitet? 
Demokraterne skal nu overveje, om det kun er et cyklisk problem i årene med midtvejsvalg. Det vil ingen demokratisk præsidentkandidat tage for givet, så der vil blive forsket og undersøgt frem mod 2016.

Et stadigt faldende engagement i amerikansk politik er i første omgang et klart større problem for Demokraterne. Til sidst vil det dog være et stort problem for hele det amerikanske demokrati. Hvordan legitimerer politikerne sig med en national stemmeprocent på 36,4 procent? Svaret blæser i vinden.

Republikanerne får endnu en sejrskage

SENATSVALG: Alt tyder på, at den republikanske sejrskage fra midtvejsvalget får en omgang velsmagende glasur: Nemlig endnu en senatorpost, denne gang fra staten Louisiana.

Her fik ingen af kandidaterne 50 procent af stemmerne i første omgang, og derfor skal de to førende kandidater ud i omvalg. Det finder sted 6. december, og kandidaterne er den demokratiske senator Mary Landrieu og republikaneren Bill Cassidy.

Som sydstat er Louisiana klart republikansk. Landrieu fik ganske vist nogle tusinde stemmer mere ved valget i november end Cassidy, men 14 procent af stemmerne gik til en teparti-republikaner, Rob Maness. Han fører nu valgkamp for Cassidy.

Ved valget i 2008 fik Landrieu 33 procent af de hvide stemmer. I år hentede hun kun 18 procent. Selvom hun fik næsten alle sorte stemmer, er det ikke nok til at rette op på sagerne.

Ingen stemmegevinst
For at forsøge at hente højreorienterede stemmer, har hun slået på sin delvise modstand mod abort og støtte til olierørledningen Keystone. Det har imidlertid ført til, at demokratiske donorer og politikere nu ikke vil støtte Landrieu eller føre valgkamp for hende. Havde der så bare været en stemmegevinst, men nej: Bill Cassidy fører angiveligt med 57 procent af stemmerne mod 41 procent til Landrieu.

Efter tre perioder som senator er tiden ved at rinde ud for Landrieu, og Republikanerne kan spise endnu en sejrskage.

Demokraterne taber Senatet

MIDTVEJSVALG 2014: På tirsdag går det løs. Amerikanerne går i valglokalerne og sammensætter hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet. Alle meningsmålinger peger på, at Republikanerne sætter sig på begge kamre. Partiet kontrollerer dermed hele Kongressen. Præsident Obama får intet gennemført de sidste to år af sin anden valgperiode.

For at bevare flertallet skal Demokraterne vinde i Iowa, Colorado, Alaska og Georgia. Det er op ad bakke.

Blå senatorer i røde stater
Republikanernes held er, at i 2014 er der mange demokratiske senatorer på valg i stærkt republikanske stater. De senatorer blev valgt i 2008. Dengang red de på ryggen af Barack Obamas jordskredssejr over John McCain. Den hjælp får de ikke i år.

Som bekendt er der nemlig ikke præsidentvalg, som ellers trækker demokratiske vælgere af huse. De mere apatiske demokratiske vælgere bliver i større udstrækning hjemme ved midtvejsvalgene, mens Republikanerne trofast stemmer. Tendensen kan dog blive udfordret af, at flere stater tillader brevstemmer. Dermed er det muligt for fattige demokratiske vælgere med to job at stemme, selvom de ikke har tid på valgdagen.

Kansas og den uafhængige
Republikanernes store udfordring er i Kansas. Den republikanske senator Pat Roberts er voldsomt upopulær. Det fandt Demokraterne ud af. Derfor tvang partiet dets svage kandidat ud og støttede i stedet den langt mere populære, men partiløse kandidat Greg Orman.

Hvilket parti vil Orman støtte, hvis han bliver valgt? Ingen ved det. Men har han den afgørende stemme, kan han forlange kontrol over alle universets galakser, og de to partier vil kappes om at opfylde ønsket. Så vigtig er flertallet i Senatet med tilhørende flertal i udvalg, formandsskaber i komitéer og så videre.

Repræsentanternes Hus
Repræsentanternes Hus går igen til Republikanerne. I 2010 vandt Republikanerne kontrollen over delstatsparlamenterne i det store flertal af amerikanske delstater. Partiet ændrede derefter valgkredsene, så partiet næsten er garanteret et flertal frem til næste omgang ændring af valgdistrikterne, som ifølge forfatningen finder sted hvert 10. år.