20.7.20

De moderate demokrater er bange

I 2018 vandt Demokraterne til manges overraskelse flertallet i Repræsentanternes Hus.

Sejre kom ikke via en bølge af opbakning til en stærkt venstreorienteret dagsorden. Den kom i stedet takket være de mange moderate demokratiske kandidater, som vandt i ellers moderat konservative distrikter.

En af de kandidater er Elissa Slotkin fra Michigan, som Politico vil følge gennem valgkampen. Første del af serien er her. 

Hun er gårdejer, tidligere CIA-ekspert og før valget i 2018 udtrykte hun reelt ingen politiske holdninger. Flere af hendes venner skrev bekymret til hende, da hun på Facebook offentliggjorde sit kandidatur. Var hun blevet hacket?

Hun passer perfekt til distriktet og gik til valg på smør på brøddet-temaer som sundhedsforsikring og arbejdspladser. Derimod ville hun ikke være del af krigen mod Donald Trump eller den identitetspolitiske fløj hos Demokraterne.

Men det har været svært. Hun endte med at være del af rigsretssagen mod Trump og stemte for hans afsættelse. Hun har også stærkt kritiseret Trumps vattede reaktion på, at Rusland giver dusører for døde amerikanske soldater.

Vil det gå godt i et distrikt, der med 7 % flertal stemte for Donald J. Trump i 2016? Det finder vi snart ud af. Men Slotkin er bekymret. 

No comments:

Post a Comment