Mediet Forbes er ikke just en venstrefløjsbastion. Bedst kan det nok beskrives som USA's svar på danske Børsen.
Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA.
Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.
Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.
Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:
- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.
Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:
- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.
Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?
20.11.17
De evangeliske kristne følger Trump
At den kristne højrefløj hos Republikanerne støtter Trump er noget, der vil blive analyseret af historikere årtier frem. Trump store begejstring for kvinder, fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Hvad er forklaringen?
Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.
Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.
Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader.
Hvad er forklaringen?
Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.
Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.
Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader.
13.11.17
Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag
En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.
Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.
Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.
En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.
Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.
Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.
Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.
Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.
Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.
Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.
En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.
Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.
Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.
Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.
Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.
5.11.17
Fradrag er slagmarken i skattereform
Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere.
Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.
Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!
Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.
Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?
Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.
Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.
De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.
Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.
Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.
Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!
Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.
Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?
Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.
Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.
De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.
Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.
Subscribe to:
Posts (Atom)
