Evangeliet om fred, tilgivelse og fordragelighed har lydt i kirker over hele verden den seneste uge. Men i USA er de evangeliske vælgere mere splittede end nogensinde.
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
23.12.19
Test dig selv: Er du til Warren, Biden eller Trump?
Når du skal have en pause fra gløgg, æbleskiver og familie de kommende dage, kan du jo bruge lidt tid på de altid underholdende kandidattests. Her få uger før primærvalget i Iowa er det sidste chance for at teste dine holdninger med alle de demokratiske kandidater. Eller måske viser det sig, du faktisk hører hjemme hos Republikanerne?
Testen her indeholder ikke - som vanligt - blot kandidaters svar på 20 udvalgte spørgsmål. Nej, den analyserer simpelthen alle kandidaters taler, udtalelser i debatter, pressemeddelelser og officielle holdningspapirer. Også kandidaternes personlighed tæller med.
Sæt i gang!
https://www.isidewith.com/elections/2020-presidential-quiz
Testen her indeholder ikke - som vanligt - blot kandidaters svar på 20 udvalgte spørgsmål. Nej, den analyserer simpelthen alle kandidaters taler, udtalelser i debatter, pressemeddelelser og officielle holdningspapirer. Også kandidaternes personlighed tæller med.
Sæt i gang!
https://www.isidewith.com/elections/2020-presidential-quiz
15.12.19
USA anerkender folkemordet på armenerne
Tidligere på ugen vedtog Kongressen officielt, at USA anerkender Tyrkiets - eller dengang Osmannerrigets - folkemord på armenerne i 1915.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
9.12.19
Nordkorea: Gaven der bliver ved med at give
Julen er en dejlig tid fyldt med gaver - og nogle gange kommer gaverne fra uventede sider.
Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.
Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:
"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."
Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.
Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.
Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:
Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.
Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:
"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."
Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.
Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.
Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:
North Korea: “Entirely up to the US what Christmas gift it will select to get.” pic.twitter.com/iXp8u53f9e— ian bremmer (@ianbremmer) December 6, 2019
2.12.19
Det er hårdt at være nummer ét
Primærvalg i USA er som maratonløb. Bruger du for mange kræfter i begyndelsen, kan du få en flot placering i meningsmålingerne. Men hvad nytter det, hvis alle forsøger at spænde ben for dig, så du, kort før,
de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?
Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.
Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.
Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.
Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.
Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."
Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.
Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.
Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.
Hård udvælgelse
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.
Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.
de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?
Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.
Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.
Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.
Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.
Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."
Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.
Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.
Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.
Hård udvælgelse
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.
Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.
25.11.19
Sociale medie-giganter tager hver sin vej med politiske reklamer
Google erklærede i sidste uge, at det bliver meget sværere at målrette politiske annoncer.
Fremover kan annoncører kun målrette deres reklamer efter alder, køn og bopæl ned til postnummer-niveau. Det er dermed ikke muligt at samkøre data fra eksempelvis hjemmesider om våben, en person har besøgt, og så sende masser af politiske reklamer med "jeg vil beskytte din ret til semiautomatiske våben" til vedkommende.
Grunden til ændringen er klar: Politisk pres og debat. Som Google skriver:
"But given recent concerns and debates about political advertising, and the importance of shared trust in the democratic process, we want to improve voters' confidence in the political ads they may see on our ad platforms."
Forbud mod deepfakes
"Deepfakes" er blevet eksplicit forbudt. Deepfakes er meget professionelt udførte billeder eller videoer, hvor en person eksempelvis siger noget, han aldrig har sagt - men hvor det ser vældigt troværdigt ud. Mange frygter, at deepfakes de kommende år vil gøre den demokratiske samtale og faktatjek endnu sværere.
Twitter og Facebook går hver sin vej
Googles beslutning kommer, efter at Twitter har forbudt politiske reklamer fuldstændig. Det ændrer dog ikke på, at Trumps kvidren på mediet sikrer ham mere omtale end noget andet medie. Uden Trump ville Twitter utvivlsomt miste mange brugere og annoncepenge.
Facebook har endnu ikke ændret deres langt mere frie tilgang, hvor annoncører kan ramme lige præcis den detaljerede målgruppe, de ønsker. Men overvejelser er i gang. Zuckerberg og Co. ved udmærket godt, at regulere virksomheden ikke sig selv, vil politikerne med voldsom sandsynlighed regulere virksomheden på en langt hårdere måde.
Fremover kan annoncører kun målrette deres reklamer efter alder, køn og bopæl ned til postnummer-niveau. Det er dermed ikke muligt at samkøre data fra eksempelvis hjemmesider om våben, en person har besøgt, og så sende masser af politiske reklamer med "jeg vil beskytte din ret til semiautomatiske våben" til vedkommende.
Grunden til ændringen er klar: Politisk pres og debat. Som Google skriver:
"But given recent concerns and debates about political advertising, and the importance of shared trust in the democratic process, we want to improve voters' confidence in the political ads they may see on our ad platforms."
Forbud mod deepfakes
"Deepfakes" er blevet eksplicit forbudt. Deepfakes er meget professionelt udførte billeder eller videoer, hvor en person eksempelvis siger noget, han aldrig har sagt - men hvor det ser vældigt troværdigt ud. Mange frygter, at deepfakes de kommende år vil gøre den demokratiske samtale og faktatjek endnu sværere.
Twitter og Facebook går hver sin vej
Googles beslutning kommer, efter at Twitter har forbudt politiske reklamer fuldstændig. Det ændrer dog ikke på, at Trumps kvidren på mediet sikrer ham mere omtale end noget andet medie. Uden Trump ville Twitter utvivlsomt miste mange brugere og annoncepenge.
Facebook har endnu ikke ændret deres langt mere frie tilgang, hvor annoncører kan ramme lige præcis den detaljerede målgruppe, de ønsker. Men overvejelser er i gang. Zuckerberg og Co. ved udmærket godt, at regulere virksomheden ikke sig selv, vil politikerne med voldsom sandsynlighed regulere virksomheden på en langt hårdere måde.
17.11.19
Demokratiske guvernører sejrer i sydstaterne
Sydstaterne er Republikanernes hjerteland og bastion. Men de seneste uger har ikke været gode for partiet.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
10.11.19
USA kan sende valgmandskollegiet på pension
I 2000 fik Al Gore 500.000 flere stemmer end George W. Bush, men tabte valget, da George W. Bush fik 271 valgmandsstemmer mod 266 til Gore efter de berygtede genoptællinger i Florida.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
3.11.19
Betos kampagne gik fallit
I 2018 var Beto O'Rourke den demokratiske stjerne, der næsten slog senator Ted Cruz i den ellers sikkert republikanske delstat Texas.
Nu havde han et valg:
Skulle han gå efter at slå John Cornyn ved senatsvalget i 2020? Han ville få masser af opbakning og midler fra demokrater rundt om i landet, og den karismatiske unge politiker ville være kendt og værdsat efter 2018-valgkampen. Chancen for at vinde var 50/50. Præmien ville være en plads i Senatet, måske på livstid.
Alternativt kunne han række ud efter Det Hvide Hus. Med sin udstråling og ungdommelighed kunne han slå den aldrende Donald Trump. Ganske vist skulle han lige forbi et primærvalg først, men efter succesen i Texas måtte det gå godt. Chancen var nok 1:1000, men præmien var magten i Washington D.C.
Gik helt galt
Beto O'Rourke valgte sidstnævnte. Og det gik helt galt. I går trak han sig som kandidat i demokraternes primærvalg.
"We have to clearly see at this point that we do not have means to pursue this campaign successfully. Though this is the end of this campaign, we are right in the middle of this fight. I will do everything that I can to support the eventual nominee of this party with everything that I've got, and I encourage every single one of you to do the same," erklærede han og fortsatte:
"I will still be part of all the causes that brought us here together in the first place, whether it is ending gun violence or confronting climate change before it is too late or addressing the structural racism in America or making sure this economy works for every single one of us. I will still be part of the fight."
Pengene udeblev
Noget af en nedtur for en kandidat, der i sin tid blev set som mulig favorit og samlede seks millioner dollars ind på dagen, hvor han erklærede sit kandidatur. Men det var mangel på penge, der afsporede kampagnen. De sidste par dage sendte han mails til støtter og bad om penge: Kom der ikke nok, skulle hans valgstab beskæres voldsomt for at fortsætte. Valget, da pengene udeblev, endte så med at være et stop.
Senatordrømme i 2024?
O'Rourke afviser også at stille op i 2020 mod Cornyn.
Han håber muligvis på en omkamp mod Ted Cruz i 2024 i et mere blåt Texas og et præsidentvalgår. Men fem år er lang tid, og O'Rourkes ry som den texanske John F. Kennedy er ødelagt. Det er langt fra sikkert, O'Rourke får sin politiske karriere tilbage på prærievejen.
Nu havde han et valg:
Skulle han gå efter at slå John Cornyn ved senatsvalget i 2020? Han ville få masser af opbakning og midler fra demokrater rundt om i landet, og den karismatiske unge politiker ville være kendt og værdsat efter 2018-valgkampen. Chancen for at vinde var 50/50. Præmien ville være en plads i Senatet, måske på livstid.
Alternativt kunne han række ud efter Det Hvide Hus. Med sin udstråling og ungdommelighed kunne han slå den aldrende Donald Trump. Ganske vist skulle han lige forbi et primærvalg først, men efter succesen i Texas måtte det gå godt. Chancen var nok 1:1000, men præmien var magten i Washington D.C.
Gik helt galt
Beto O'Rourke valgte sidstnævnte. Og det gik helt galt. I går trak han sig som kandidat i demokraternes primærvalg.
"We have to clearly see at this point that we do not have means to pursue this campaign successfully. Though this is the end of this campaign, we are right in the middle of this fight. I will do everything that I can to support the eventual nominee of this party with everything that I've got, and I encourage every single one of you to do the same," erklærede han og fortsatte:
"I will still be part of all the causes that brought us here together in the first place, whether it is ending gun violence or confronting climate change before it is too late or addressing the structural racism in America or making sure this economy works for every single one of us. I will still be part of the fight."
Pengene udeblev
Noget af en nedtur for en kandidat, der i sin tid blev set som mulig favorit og samlede seks millioner dollars ind på dagen, hvor han erklærede sit kandidatur. Men det var mangel på penge, der afsporede kampagnen. De sidste par dage sendte han mails til støtter og bad om penge: Kom der ikke nok, skulle hans valgstab beskæres voldsomt for at fortsætte. Valget, da pengene udeblev, endte så med at være et stop.
Senatordrømme i 2024?
O'Rourke afviser også at stille op i 2020 mod Cornyn.
Han håber muligvis på en omkamp mod Ted Cruz i 2024 i et mere blåt Texas og et præsidentvalgår. Men fem år er lang tid, og O'Rourkes ry som den texanske John F. Kennedy er ødelagt. Det er langt fra sikkert, O'Rourke får sin politiske karriere tilbage på prærievejen.
27.10.19
Sanders går til kamp for retten til en koger
Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders meldte i denne uge ud, at han vil legalisere hash.
Det er han ikke den første demokrat, der vil gøre. Men han formåede at gøre udspillet til en ren win-win i forhold til de progressive og venstreorienterede demokrater, han skal have fat i for at sikre sig partiets nominering i primærvalgene.
Skatteindtægterne fra salget af hash skal den føderale regering indkassere, og 20 milliarder dollars af de penge skal så investeres i SMV'ere i minoritetssamfund - netop de samfund, der i årtier har været ramt hårdt af de skrappe amerikanske regler og straffe for salg og forbrug af cannabis.
Dermed skal pengene altså gå til Sanders' kernevælgere, som endda kan ryge en fed, mens de bygger den lille, lokale virksomhed op.
Sanders vil samtidig løslade op mod 400.000 amerikanere, der i dag er fængslet for stofrelaterede forbrydelselser.
20.10.19
Stabschef i Det Hvide Hus: Ja, vi krævede noget for noget i Ukraine
Journalister, politiske modspillere og ikke mindst medspillere var noget overraskede, da den (langvarigt) midlertidige stabschef i Det Hvide Hus, Mick Mulvaney, ved en pressekonference i torsdags sagde:
- We do that all the time with foreign policy. I have news for everybody: Get over it. There is going to be political influence in foreign policy.
Det var svaret på et spørgsmål fra en reporter om, hvorvidt Det Hvide Hus tilbageholdt militærhjælp til Ukraine mod at få modydelser i form af snavs på præsidentkandidat Joe Bidens søn.
Overraskende indrømmelse
Dermed indrømmede Mulvaney altså, at administrationen ville have noget for noget i Ukraine - netop det, som Demokraterne anklager den for, og som administrationen har afvist, siden Ukraine-skandalen viste sig.
Mange republikanere var i chok over indrømmelsen. Den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, var eksempelvis ikke imponeret:
- You don't hold up foreign aid that we had previously appropriated for a political initiative.
Senere på dagen prøvede Mulvaney halvhjertet at trække udtalelsen tilbage, men det er for sent.
Hvorfor sagde han det?
Spørgsmålet melder sig nu, hvorfor Mulvaney sagde det, han gjorde.
Det kan naturligvis have været en fortalelse i en stresset situation. Men Mulvaney er en skarp herre, der bestemt ikke plejer at lave den slags fejl.
En anden teori - som Trump og Co. må frygte - er, at han gør sig klar til at være 2019's svar på John Dean: Manden, der afslørede meget af Nixons rolle i Watergate-skandalen mod at få en langt mindre dom.
- We do that all the time with foreign policy. I have news for everybody: Get over it. There is going to be political influence in foreign policy.
Det var svaret på et spørgsmål fra en reporter om, hvorvidt Det Hvide Hus tilbageholdt militærhjælp til Ukraine mod at få modydelser i form af snavs på præsidentkandidat Joe Bidens søn.
Overraskende indrømmelse
Dermed indrømmede Mulvaney altså, at administrationen ville have noget for noget i Ukraine - netop det, som Demokraterne anklager den for, og som administrationen har afvist, siden Ukraine-skandalen viste sig.
Mange republikanere var i chok over indrømmelsen. Den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, var eksempelvis ikke imponeret:
- You don't hold up foreign aid that we had previously appropriated for a political initiative.
Senere på dagen prøvede Mulvaney halvhjertet at trække udtalelsen tilbage, men det er for sent.
Hvorfor sagde han det?
Spørgsmålet melder sig nu, hvorfor Mulvaney sagde det, han gjorde.
Det kan naturligvis have været en fortalelse i en stresset situation. Men Mulvaney er en skarp herre, der bestemt ikke plejer at lave den slags fejl.
En anden teori - som Trump og Co. må frygte - er, at han gør sig klar til at være 2019's svar på John Dean: Manden, der afslørede meget af Nixons rolle i Watergate-skandalen mod at få en langt mindre dom.
14.10.19
Trumps årsopgørelse bliver modstandernes julegave
Lige siden han lancerede sin præsidentvalgkamp, har Donald Trump gjort alt, hvad han kan for at holde sine årsopgørelser og skattepapirer hemmelige.
Indtil videre er det bemærkelsesværdigt nok lykkes. Juraen har holdt, og ingen har lækket papirerne, selvom flere banker - heriblandt skandaleramte og etisk udfordrede Deutsche Bank - har årsopgørelserne.
Hvad indeholder disse papirer? Er der store lån fra Rusland eller tyrkiske pengemænd? Har Trump lavet forretningsaftaler med udlandet, der skal effektueres efter tiden i Det Hvide Hus?
Ankara Trump Tower
Mange mener, at årsopgørelserne kommere til at forklare meget af Trumps politik. Kan Trump i 2021 bygge Tyrkiets højeste bygning i form af Ankara Trump Tower kan det forklare meget. Det kan det også, hvis han skylder flere milliarder til skumle russiske rigmænd.
Og nu får vi måske snart skattepapirerne at se. En appeldomstol i D.C. har erklæret, at papirerne skal offentliggøres med stemmerne 2-1. Stemmen imod, dommer Neomi Rao, er i øvrigt udpeget af Trump
Trump er rædselsslagen og vil føre det juridiske slag til Højesteret. Sagen kører altså videre, og derfor er papirerne fortsat ikke offentliggjort. Men spørgsmålet er, om Højesteret overhovedet vil tage sagen, når to domstole med så klare flertal har udtalt sig.
Bliver offentliggjort
Trumps mål er som minimum at undgå offentliggørelse indtil efter næste præsidentvalg. Men juridisk ser det lige nu helt umuligt ud.
Sagen er kørt hurtigt gennem den ellers træge paragrafverden, og selv hvis den på en eller anden måde skulle blive bremset, er der rigeligt andre lignende sager på vej gennem retssystemet.
Årets julegave til medier, eksperter og måske rigsretssagen mod Trump kan sagtens blive skattepapirerne. Der må gemme sig mange landminer med al den indsats, Trump gør for at holde dem hemmelige.
Indtil videre er det bemærkelsesværdigt nok lykkes. Juraen har holdt, og ingen har lækket papirerne, selvom flere banker - heriblandt skandaleramte og etisk udfordrede Deutsche Bank - har årsopgørelserne.
Hvad indeholder disse papirer? Er der store lån fra Rusland eller tyrkiske pengemænd? Har Trump lavet forretningsaftaler med udlandet, der skal effektueres efter tiden i Det Hvide Hus?
Ankara Trump Tower
Mange mener, at årsopgørelserne kommere til at forklare meget af Trumps politik. Kan Trump i 2021 bygge Tyrkiets højeste bygning i form af Ankara Trump Tower kan det forklare meget. Det kan det også, hvis han skylder flere milliarder til skumle russiske rigmænd.
Og nu får vi måske snart skattepapirerne at se. En appeldomstol i D.C. har erklæret, at papirerne skal offentliggøres med stemmerne 2-1. Stemmen imod, dommer Neomi Rao, er i øvrigt udpeget af Trump
Trump er rædselsslagen og vil føre det juridiske slag til Højesteret. Sagen kører altså videre, og derfor er papirerne fortsat ikke offentliggjort. Men spørgsmålet er, om Højesteret overhovedet vil tage sagen, når to domstole med så klare flertal har udtalt sig.
Bliver offentliggjort
Trumps mål er som minimum at undgå offentliggørelse indtil efter næste præsidentvalg. Men juridisk ser det lige nu helt umuligt ud.
Sagen er kørt hurtigt gennem den ellers træge paragrafverden, og selv hvis den på en eller anden måde skulle blive bremset, er der rigeligt andre lignende sager på vej gennem retssystemet.
Årets julegave til medier, eksperter og måske rigsretssagen mod Trump kan sagtens blive skattepapirerne. Der må gemme sig mange landminer med al den indsats, Trump gør for at holde dem hemmelige.
7.10.19
Anonym afstemning kan vælte Trump
En rigsretssag vil aldrig vælte Donald Trump. Det republikanske flertal i Senatet er hans Kinesiske Mur.
Sådan lyder den konventionelle visdom fra flere sider.
Men der kan være en vej frem, der får muren til at falde, som hvis mongolerne havde gennembrudt den.
Ifølge den tidligere republikanske fra Arizona, Jeff Flake, er 30-35 af hans tidligere kolleger klar til at stemme for at fjerne Trump - hvis altså afstemningen kan være anonym. Ellers frygter de Trumps stærke base, Twitter-konto og eventuelle Trump-venlige modkandidater i primærvalg for meget.
Selv hvis Flake overdriver antallet af Trump-uvenlige senatorer en del, er der stadig rigeligt til sammen med Demokraterne at nå de 2/3 af stemmerne, der skal til for at afsætte Trump.
Mange klassiske republikanere vil være tilfredse med at få en særdeles klassisk republikansk præsident i form af vicepræsident Mike Pence.
Ingen lynchning
Samtidig kan partiet sige, det som altid står for lov og orden i USA - uden at den enkelte republikanske senator bliver lynchet af Trump-vælgere i sin egen delstat.
Det er et simpelt flertal i Senatet, der skal beslutte sig for en anonym afstemning. Fire republikanske senatorer har allerede meldt deres pensionering og genopstiller ikke i 2020. De frygter altså ikke vælgerne. Stemmer de sammen med de 47 demokratiske senatorer, er flertallet hjemme.
Dette scenarie er bestemt mere sandsynligt end usandsynligt.
Jublende (vice)præsident
Hvis det ender med en anonym afstemning, er det smart nok Senatets såkaldte præsident, vicepræsident Mike Pence, der skal tælle stemmerne op.
Så kan han - måske med at jubelskrig - erklære Trump for afsat.
For få minutter efter kan højesteretspræsident John Roberts, der vil være til steder under en retssag og afstemning i Senatet, lade Pence aflægge præsidenteden.
29.9.19
Titlen var "Cryptologic Technician." Jobbet var: "Kriger"
Vi andre synes, vi har travlt nok med at arbejde lige over 37 timer om ugen, drikke et par øl, træne lidt, læse en bog eller to - og måske nå en Netflix-serie.
Shannon Kent var soldat i USA's elitetropper. Hun var konstant udsendt i Mellemøsten hvor hun talte flere sprog og var medvirkende til flere hundrede oprørerers og islamisters anholdelse eller nedkæmpelse. Eliteskytten kunne i forhør hurtigt nå ind til anholdte og få viden ud.
Imellem udsendelserne studerede hun på universitetet, mens hun var højgravid og havde en baby i forvejen. Der var plads til maratonløb og et enkelt tough mudder, mens hun var gravid i 7. måned. Imens agerede hun også kunstner ved at lave gulvmosaikker i hjemmet.
Derudover blev hun ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Men Shannons udsendte mand fik besked om, han ikke skulle tage hjem. Hun blev opereret og efter én sygedag var hun tilbage på jobbet.
Karrieren - og livet - sluttede dog i Syrien efter et selvmordsbombeangreb.
The New York Times har et portræt af superkvinden her.
Et andet medie uden helt så skrappe loginkrav skriver om hende her.
Shannon Kent var soldat i USA's elitetropper. Hun var konstant udsendt i Mellemøsten hvor hun talte flere sprog og var medvirkende til flere hundrede oprørerers og islamisters anholdelse eller nedkæmpelse. Eliteskytten kunne i forhør hurtigt nå ind til anholdte og få viden ud.
Imellem udsendelserne studerede hun på universitetet, mens hun var højgravid og havde en baby i forvejen. Der var plads til maratonløb og et enkelt tough mudder, mens hun var gravid i 7. måned. Imens agerede hun også kunstner ved at lave gulvmosaikker i hjemmet.
Derudover blev hun ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Men Shannons udsendte mand fik besked om, han ikke skulle tage hjem. Hun blev opereret og efter én sygedag var hun tilbage på jobbet.
Karrieren - og livet - sluttede dog i Syrien efter et selvmordsbombeangreb.
The New York Times har et portræt af superkvinden her.
Et andet medie uden helt så skrappe loginkrav skriver om hende her.
22.9.19
Kræver Trump snavs for våben i Ukraine?
Præsident Donald J. Trump Trump overlever skandale på skandale fra Pussygate over Mueller-undersøgelsen til diverse korrupte medlemmer af hans ministerhold. Alle skandaler, der ville have fuldstændigt smadret de fleste forgængere i Det Hvide Hus.
Som han selv siger: Jeg kan stå på Fifth Avenue i New York og skyde en person - og mine tilhængere vil stadig elske mig.
Medier og Demokrater har før været helt sikre på, at NU er skandalen der, som vælter Trump.
Teflon-Trump
Men Teflon-Trump overlever altid. Men kan han det med den nyeste skandale?
Her har Trump angiveligt under et telefonopkald med Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij krævet, at Ukraine skal levere snavs på den demokratiske præsidentkandidat, Trump frygter mest: Joe Biden. Til gengæld ville Trump tillade salg af amerikanske våben til Ukraine, som den krigsførende stat har hårdt brug for, når russerne skal holdes stangen ved Krim og i Østukraine.
Trump mener, Ukraine kan levere godterne, da Bidens søn, Hunter Biden, tidligere har lavet forretningsaftaler i den ukrainske energibranche - en notorisk korrupt og forbryderisk del af den i forvejen ualmindeligt korrupte ukrainske økonomi.
Whistleblower-melding
Angiveligt kunne en eller flere ansatte i efterretningstjenesterne ikke leve med, at Trump således kører amerikansk udenrigspolitik efter egen personlig vinding og uden hensyntagen til hele nationens interesser. Der blev lavet en whisteblower-rapport til efterretningstjenesterne selv, og det er nu kommet medierne og politikerne for øre.
Normalt kan politikerne i Kongressens efterretningsudvalg godt få de rapporter, men denne gang nægter Trumps udpegede folk at udlevere materialet til de demokrater, der efterspørger fakta. Det øger ikke tilliden til, at der ikke er noget fejet under gulvtæppet.
Fakta skal frem
Er det her så værre for Trump end at skyde nogen på en stor gade i New York? Det er der næppe nogen, der tør siger med sikkerhed efter alle de skandaler, han overlever. Men alle venter i hvert fald spændt på, hvad medier og opposition får gravet frem, Uden flere fakta kan dommen ikke afsiges.
Kommer sandheden ikke frem tjept ad de kanaler, kan det være, de vrede efterretningsagenter selv henvender sig til medierne. De er allerede gået meget langt i den ellers hemmelighedsfulde verden ved at bruge de officielle whisteblower-kanaler. Så er der ikke meget længere til The New York Times' eller Washington Posts sider.
Som han selv siger: Jeg kan stå på Fifth Avenue i New York og skyde en person - og mine tilhængere vil stadig elske mig.
Medier og Demokrater har før været helt sikre på, at NU er skandalen der, som vælter Trump.
Teflon-Trump
Men Teflon-Trump overlever altid. Men kan han det med den nyeste skandale?
Her har Trump angiveligt under et telefonopkald med Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij krævet, at Ukraine skal levere snavs på den demokratiske præsidentkandidat, Trump frygter mest: Joe Biden. Til gengæld ville Trump tillade salg af amerikanske våben til Ukraine, som den krigsførende stat har hårdt brug for, når russerne skal holdes stangen ved Krim og i Østukraine.
Trump mener, Ukraine kan levere godterne, da Bidens søn, Hunter Biden, tidligere har lavet forretningsaftaler i den ukrainske energibranche - en notorisk korrupt og forbryderisk del af den i forvejen ualmindeligt korrupte ukrainske økonomi.
Whistleblower-melding
Angiveligt kunne en eller flere ansatte i efterretningstjenesterne ikke leve med, at Trump således kører amerikansk udenrigspolitik efter egen personlig vinding og uden hensyntagen til hele nationens interesser. Der blev lavet en whisteblower-rapport til efterretningstjenesterne selv, og det er nu kommet medierne og politikerne for øre.
Normalt kan politikerne i Kongressens efterretningsudvalg godt få de rapporter, men denne gang nægter Trumps udpegede folk at udlevere materialet til de demokrater, der efterspørger fakta. Det øger ikke tilliden til, at der ikke er noget fejet under gulvtæppet.
Fakta skal frem
Er det her så værre for Trump end at skyde nogen på en stor gade i New York? Det er der næppe nogen, der tør siger med sikkerhed efter alle de skandaler, han overlever. Men alle venter i hvert fald spændt på, hvad medier og opposition får gravet frem, Uden flere fakta kan dommen ikke afsiges.
Kommer sandheden ikke frem tjept ad de kanaler, kan det være, de vrede efterretningsagenter selv henvender sig til medierne. De er allerede gået meget langt i den ellers hemmelighedsfulde verden ved at bruge de officielle whisteblower-kanaler. Så er der ikke meget længere til The New York Times' eller Washington Posts sider.
9.9.19
Trump kæmper for glødepærer
I 2007 vedtog Kongressen med støtte fra den republikanske præsident George W. Bush lovgivning, der reelt ville gøre glødepærer ulovlige i USA fra 2020.
Det er som bekendt allerede dagligdagen i EU, hvor Bruxelles-bureaukraterne forbød det bløde lys fra 2012.
Lad forbrugerne bestemme
Nu annullerer præsident Donald J. Trump de kommende regler for at give forbrugerne valget.
Fra Energiministeriet lyder det, at afblæsningen af reglerne "will ensure that the choice of how to light homes and businesses is left to the American people, not the federal government."
At overlade sagerne til markedet er en tilgang, der tilsyneladende fungerer. Elproducenterne i USA udtaler således, at "Americans are already buying the more efficient bulbs and the final rule will not impact the market’s continuing, rapid adoption of energy-saving lighting."
Billigere og samme lys
Producenterne forventer, at 84 % af alle lyskilder allerede fra i år er LED - helt frivilligt.
Det er da heller ikke et svært valg for forbrugerne. På grund af LED's lange levetid og lavere energiforbrug kan amerikanerne spare fra 50 til 100 dollars per pære over levetiden. Og lyset er takket være den teknologiske udvikling ved at være lige så blødt som glødepærers.
Det er som bekendt allerede dagligdagen i EU, hvor Bruxelles-bureaukraterne forbød det bløde lys fra 2012.
Lad forbrugerne bestemme
Nu annullerer præsident Donald J. Trump de kommende regler for at give forbrugerne valget.
Fra Energiministeriet lyder det, at afblæsningen af reglerne "will ensure that the choice of how to light homes and businesses is left to the American people, not the federal government."
At overlade sagerne til markedet er en tilgang, der tilsyneladende fungerer. Elproducenterne i USA udtaler således, at "Americans are already buying the more efficient bulbs and the final rule will not impact the market’s continuing, rapid adoption of energy-saving lighting."
Billigere og samme lys
Producenterne forventer, at 84 % af alle lyskilder allerede fra i år er LED - helt frivilligt.
Det er da heller ikke et svært valg for forbrugerne. På grund af LED's lange levetid og lavere energiforbrug kan amerikanerne spare fra 50 til 100 dollars per pære over levetiden. Og lyset er takket være den teknologiske udvikling ved at være lige så blødt som glødepærers.
Følger Warren Roosevelts spilleregler?
Fattigdommen steg. Alkoholisme og stoffer var en svøbe. Hjemløsheden var stor. Hadet til ikke-hvide migranter massiv.
2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?
Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?
Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.
Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.
Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.
Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."
Virker Roosevelt strategi også i 2019?
Måske
Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.
2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?
Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?
Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.
Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.
Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.
Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."
Virker Roosevelt strategi også i 2019?
Måske
Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.
1.9.19
80 år siden de første skud i 2. verdenskrig
For 80 år siden åbnede det tyske slagskib Schleswig-Holstein ild mod de polske stillinger ved Westerplatte ud for Gdansk. Med "Danzig ist Deutsch" som slagord begyndte den europæiske del af den tragedie, der er 2. verdenskrig.
Det markerer polakkerne naturligvis. Men præsident Donald Trump kommer ikke. I stedet markerer vicepræsident Mike Pence den historiske dag.
Den ny aflyste rejse var i øvrigt første del af den tur, der skulle have ført den nuværende amerikanske præsident forbi København. Men det gik som bekendt ikke, da vi ikke ville sælge eks-kolonien Grønland.
Tilbage i 1939 havde amerikanerne også udenrigspolitiske kvababbelser. Landet ville ikke i krig igen efter en 1. verdenskrig, der ikke gav de resultater, landet håbede på.
Der skulle gå over to år, før amerikanerne via Japans angreb på Pearl Harbor og en ret uforståelig krigserklæring fra Tysklands og Italiens side blev en del af demokratiets kamp mod diktaturerne.
Som premierminister Winston Churchill i Storbritannien sagde om amerikanerne, mens de længtes efter deres indtræden i krigen:
"You can always count on the Americans to do the right thing after they have tried everything else.”
Det markerer polakkerne naturligvis. Men præsident Donald Trump kommer ikke. I stedet markerer vicepræsident Mike Pence den historiske dag.
Den ny aflyste rejse var i øvrigt første del af den tur, der skulle have ført den nuværende amerikanske præsident forbi København. Men det gik som bekendt ikke, da vi ikke ville sælge eks-kolonien Grønland.
Tilbage i 1939 havde amerikanerne også udenrigspolitiske kvababbelser. Landet ville ikke i krig igen efter en 1. verdenskrig, der ikke gav de resultater, landet håbede på.
Der skulle gå over to år, før amerikanerne via Japans angreb på Pearl Harbor og en ret uforståelig krigserklæring fra Tysklands og Italiens side blev en del af demokratiets kamp mod diktaturerne.
Som premierminister Winston Churchill i Storbritannien sagde om amerikanerne, mens de længtes efter deres indtræden i krigen:
"You can always count on the Americans to do the right thing after they have tried everything else.”
26.8.19
Højesteretsdommer Ginsburg helbredt for kræft - for fjerde gang
Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og afsagt utallige domme, der ændrer USA i en retning, Demokraterne kan lide.
Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."
Men hun er også 86 år og har overlevet tarmkræft, lungekræft og kræft i bugspytkirtlen (en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).
Nu er hun så blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen for anden gang - og er ifølge lægerne i fin stand.
McConnell politiske fiksfakserier
Demokraterne er nervøse. Falder "The Notorious RBG" skal de forestille sig, at de konservative får et 6-3 flertal i Højesteret og vil dominere domstolen i årtier. De skal se venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde 30 eller 40 år og styre USA mod højre.
Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.
Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.
Cementere konservativt flertal
McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet.
Demokraterne kan på den baggrund sige, "nå, må den stakkels gamle dame ikke trække sig og få en stærkt velfortjent pension? Så venter vi til efter valget i 2020 med at udpege en ny dommer."
Men mon McConnell finder, at situationen er den samme? Onde og nok realistiske politiske strateger vil sige nej. McConnell ville fluks cementere Højesterets konservative flertal.
Ginsburg kunne have trukket sig for ti år siden
Ginsburg ønsker sandsynligvis, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident, og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne reelt selv have valgt sin efterfølger.
Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun holde fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.
Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."
Men hun er også 86 år og har overlevet tarmkræft, lungekræft og kræft i bugspytkirtlen (en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).
Nu er hun så blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen for anden gang - og er ifølge lægerne i fin stand.
McConnell politiske fiksfakserier
Demokraterne er nervøse. Falder "The Notorious RBG" skal de forestille sig, at de konservative får et 6-3 flertal i Højesteret og vil dominere domstolen i årtier. De skal se venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde 30 eller 40 år og styre USA mod højre.
Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.
Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.
Cementere konservativt flertal
McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet.
Demokraterne kan på den baggrund sige, "nå, må den stakkels gamle dame ikke trække sig og få en stærkt velfortjent pension? Så venter vi til efter valget i 2020 med at udpege en ny dommer."
Men mon McConnell finder, at situationen er den samme? Onde og nok realistiske politiske strateger vil sige nej. McConnell ville fluks cementere Højesterets konservative flertal.
Ginsburg kunne have trukket sig for ti år siden
Ginsburg ønsker sandsynligvis, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident, og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne reelt selv have valgt sin efterfølger.
Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun holde fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.
18.8.19
Træt Biden vil have fri sen eftermiddag og aften
At være præsident er - som regel - verdens hårdeste job. Bare se på mængden af grå hår på issen af præsidenterne Clinton, Obama og Bush fra begyndelsen til slutningen af deres otte år som præsident.
Trump er muligvis undtagelsen i arbejdspres, men alligevel stiller befolkningen krav til, at en præsident har energien til at udføre jobbet.
Har Demokraternes frontløber i primærvalget, tidligere vicepræsident Joe Biden, den nødvendige energi?
Biden er berygtet for at lave fejl og levere mærkelige udtalelser, som han må undskylde for, trække tilbage eller ændre. Det slider på troværdigheden og populariteten.
De fejl har han gjort hele karrieren igennem, men denne gang er fejlene blevet større og flere.
Vicepræsidentens stab mener, de især kommer om eftermiddagen og aftenen efter en lang dag på vejen.
Løsningen: Ikke flere optrædener for Biden fra sen eftermiddag og frem.
Strategien kan muligvis holde Biden fra kedelige fodfejl. Men det er næppe en strategi, der overbeviser vælgerne om, at Biden kan holde til en lang præsidentvalgkamp og en efterfølgende hård præsidentperiode. Er hans 76 år for mange?
Trump er muligvis undtagelsen i arbejdspres, men alligevel stiller befolkningen krav til, at en præsident har energien til at udføre jobbet.
Har Demokraternes frontløber i primærvalget, tidligere vicepræsident Joe Biden, den nødvendige energi?
Biden er berygtet for at lave fejl og levere mærkelige udtalelser, som han må undskylde for, trække tilbage eller ændre. Det slider på troværdigheden og populariteten.
De fejl har han gjort hele karrieren igennem, men denne gang er fejlene blevet større og flere.
Vicepræsidentens stab mener, de især kommer om eftermiddagen og aftenen efter en lang dag på vejen.
Løsningen: Ikke flere optrædener for Biden fra sen eftermiddag og frem.
Strategien kan muligvis holde Biden fra kedelige fodfejl. Men det er næppe en strategi, der overbeviser vælgerne om, at Biden kan holde til en lang præsidentvalgkamp og en efterfølgende hård præsidentperiode. Er hans 76 år for mange?
7.8.19
Demokraterne ser partiets fremtid i fortiden
Demokraternes partihovedkvarter, DNC, er begyndt at hyre ansatte til valgkampen 2020 i udvalgte delstater. Derfor er det muligt at få et billede af, hvor partiet regner med, slaget skal stå i 2020.
Valget er faldet på: Arizona, Florida, Ohio, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.
Partiet ser altså sin fremtid i fortiden i de industristater, der er blevet så hårdt ramt af den nye serviceøkonomi og sværindustriens død. Her hentede Donald Trump mange kryds fra tidligere demokratiske arbejderstemmer i 2016.
77.000 arbejderstemmer
Demokraterne skal kun hente 77.000 stemmer for at få valgmandsstemmerne fra staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
Det burde kunne lade sig gøre, særligt hvis Joe Biden bliver partiets præsidentkandidat. Han er populær hos de klassiske demokratiske arbejdervælgere. DNC vurderer åbenbart, at Biden med sit store forspring i primærvalget er manden, der skal satses på.
Georgia-fadæsen
Dermed fravælger partiet at gå efter delstater som North Carolina og Georgia. Barack Obama vandt førstnævnte i 2008, mens Hillary Clinton forsøgte at gå efter Georgia i 2016.
Mange mener, at havde Clinton besøgt Michigan og Pennsylvania et par gange til frem for Georgia, sad hun i dag i Det Hvide Hus. Den fejl vil partiet ikke begå igen.
Desuden vil det nok kræve en yngre og gerne sort kandidat at gå efter de to sydstater.
Rustbæltet
Naturligvis kan partiet ændre strategi og lave nye ansættelser, hvis partiets præsidentkandidat bliver en anden end Joe Biden. Men lige nu er det industristaterne og rustbæltet, der igen bliver centrale i Demokraternes strategi.
Valget er faldet på: Arizona, Florida, Ohio, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.
Partiet ser altså sin fremtid i fortiden i de industristater, der er blevet så hårdt ramt af den nye serviceøkonomi og sværindustriens død. Her hentede Donald Trump mange kryds fra tidligere demokratiske arbejderstemmer i 2016.
77.000 arbejderstemmer
Demokraterne skal kun hente 77.000 stemmer for at få valgmandsstemmerne fra staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
Det burde kunne lade sig gøre, særligt hvis Joe Biden bliver partiets præsidentkandidat. Han er populær hos de klassiske demokratiske arbejdervælgere. DNC vurderer åbenbart, at Biden med sit store forspring i primærvalget er manden, der skal satses på.
Georgia-fadæsen
Dermed fravælger partiet at gå efter delstater som North Carolina og Georgia. Barack Obama vandt førstnævnte i 2008, mens Hillary Clinton forsøgte at gå efter Georgia i 2016.
Mange mener, at havde Clinton besøgt Michigan og Pennsylvania et par gange til frem for Georgia, sad hun i dag i Det Hvide Hus. Den fejl vil partiet ikke begå igen.
Desuden vil det nok kræve en yngre og gerne sort kandidat at gå efter de to sydstater.
Rustbæltet
Naturligvis kan partiet ændre strategi og lave nye ansættelser, hvis partiets præsidentkandidat bliver en anden end Joe Biden. Men lige nu er det industristaterne og rustbæltet, der igen bliver centrale i Demokraternes strategi.
29.7.19
Kongressen stækket - præsidenten styrket - demokratiet svækket?
Præsident Donald Trump jublede i fredags.
Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.
Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.
De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.
Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.
Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.
Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.
Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.
En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.
Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?
Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?
Er demokratiet svækket?
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.
Wow! Big VICTORY on the Wall. The United States Supreme Court overturns lower court injunction, allows Southern Border Wall to proceed. Big WIN for Border Security and the Rule of Law!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 26, 2019
Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.
Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.
De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.
Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.
Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.
Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.
Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.
En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.
Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?
Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?
Er demokratiet svækket?
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.
22.7.19
Demokraterne stemmer for høj minimumsløn
Mens den politiske debat i USA drejer sig om "The Squad," de fire kvindelige demokratiske kongresmedlemmer med anden hudfarve end hvid, som præsident Trump angriber lystigt, demonstrerer Demokraterne i det mere skjulte sammenhold.
I Repræsentanternes Hus fik formand Nancy Pelosi samlet et flertal for en minimumsløn på 15 dollars.
Vedtagelsen er et kompromis mellem partiets midterfløj og de mere venstreorienterede og styrker sammenholdet i partiet frem mod valgåret 2020.
Det er et vigtigt signal at sende om enighed internt i et på mange områder splittet parti, der skal favne "demokratiske socialister" som kvinderne i"The Squad" til konservative medlemmer fra Sydstaterne.
Vedtagelsen betyder ikke, at den føderale minimumsløn nu er 15 dollars. Det republikansk kontrollerede Senat vil end ikke sætte lovforslaget til afstemning, og uanset hvad ville præsident Trump nedlægge veto.
Republikanerne mener, en minimumsløn giver en pæn facade, men bag murene i arbejdsmarked-huset koster den arbejdspladser.
Demokraterne håber, lovforslaget kan lokke nogle af de arbejderklassestemmer, partiet mistede i 2016, tilbage til partiet.
I Repræsentanternes Hus fik formand Nancy Pelosi samlet et flertal for en minimumsløn på 15 dollars.
Vedtagelsen er et kompromis mellem partiets midterfløj og de mere venstreorienterede og styrker sammenholdet i partiet frem mod valgåret 2020.
Det er et vigtigt signal at sende om enighed internt i et på mange områder splittet parti, der skal favne "demokratiske socialister" som kvinderne i"The Squad" til konservative medlemmer fra Sydstaterne.
Vedtagelsen betyder ikke, at den føderale minimumsløn nu er 15 dollars. Det republikansk kontrollerede Senat vil end ikke sætte lovforslaget til afstemning, og uanset hvad ville præsident Trump nedlægge veto.
Republikanerne mener, en minimumsløn giver en pæn facade, men bag murene i arbejdsmarked-huset koster den arbejdspladser.
Demokraterne håber, lovforslaget kan lokke nogle af de arbejderklassestemmer, partiet mistede i 2016, tilbage til partiet.
13.7.19
I 48 timer overvejede Republikanerne at sparke præsidentkandidat Trump ud
Donald Trumps kritik af en militærfamilie med Golden Star-medalje, hans omtale af journalist Megyn Kellys menstruation eller den fysiske mobning af en handicappet reporter udgjorde af årsager, historikere vil debattere i årtier, ingen livsfare for præsidentkandidat Trump i 2016.
Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.
Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.
“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.
Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:
"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”
Og MAGA blev det.
Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her.
Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.
Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.
“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.
Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:
"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”
Og MAGA blev det.
Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her.
7.7.19
Libertariansk kandidat kan spænde ben for Trump
I USA's stærke topartisystem er der ikke meget plads til kandidater fra andre partier. Men de kan ofte agere som "spoilere" og reelt sikre et parti en sejr i en delstat, det ellers ikke ville vinde.
Det mest kende eksempel er nok Florida i 2000. Her fik George W. Bush 2.912.790 stemmer. Al Gore fik 2.912.253. Og den grønne Ralph Nader fik 97.488. Var bare 600 flere ud af de 97.488 grønne proteststemmer gået til den ellers meget miljø- og klimavenlige Gore frem for Nader, var Gore blevet præsident.
Det parti, der i de fleste andre lande ville heddet det liberale parti, er i USA det libertarianske. Og det får måske en stærk kandidat til præsidentvalget i 2020.
Således har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Justin Amash, meldt sig ud af Republikanerne i protest mod udviklingen af partiet under Donald Trump. Det fik en typisk Trump Twitter-kommentar med sig:
Det mest kende eksempel er nok Florida i 2000. Her fik George W. Bush 2.912.790 stemmer. Al Gore fik 2.912.253. Og den grønne Ralph Nader fik 97.488. Var bare 600 flere ud af de 97.488 grønne proteststemmer gået til den ellers meget miljø- og klimavenlige Gore frem for Nader, var Gore blevet præsident.
Det parti, der i de fleste andre lande ville heddet det liberale parti, er i USA det libertarianske. Og det får måske en stærk kandidat til præsidentvalget i 2020.
Således har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Justin Amash, meldt sig ud af Republikanerne i protest mod udviklingen af partiet under Donald Trump. Det fik en typisk Trump Twitter-kommentar med sig:
Great news for the Republican Party as one of the dumbest & most disloyal men in Congress is “quitting” the Party. No Collusion, No Obstruction! Knew he couldn’t get the nomination to run again in the Great State of Michigan. Already being challenged for his seat. A total loser!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 4. juli 2019
I sin kronik kritiserer Amash topartisystemet kraftigt, og flere mener han stiller kanonerne på række til et kandidatur for det libertarianske parti.
Tre stater kan tippe
Vil det være et problem for Trump?
Bestemt.
I 2016 vandt Trump delstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin med henholdsvis 10.704, 46.765 og 22.177 stemmer.
Det daværende lidet imponerende libertarianske præsidentkandidat-par Gary Johnson og Bill Weld fik 172.136, 146.715 og 106.674 i delstaterne.
Det kan Amash sagtens forbedre - og de nye stemmer vil fortrinsvis tages fra Republikanerne.
Dermed bliver de tre afgørende delstater igen demokratiske. Og det forklarer nok Trumps meget lidt overskudsagtige tweet.
29.6.19
Tre vindere i demokraternes debatter
De første demokratiske debatter er overstået. Medierne udpeger generelt tre vindere:
Elizabeth Warren, Kamala Harris og Julian Castro klarede sig bedst.
Søgninger på Castros navn steg med 3.000 procent under debatten, Harris jordede vicepræsident Joe Biden med sin personlige historie, og Warren er ved at cementere sig som de venstreorienterede bannerfører - utvivlsomt til Bernie Sanders' rædsel. Han styrtdykker i meningsmålingerne, mens Warren stormer frem med sine mange, detaljerede og velunderbyggede politiske udspil.
Nu venter de politiske kommentatorer på at se, om nålen rykker sig i meningsmålingerne. De næste to debatter er om en måneds tid.
Elizabeth Warren, Kamala Harris og Julian Castro klarede sig bedst.
Søgninger på Castros navn steg med 3.000 procent under debatten, Harris jordede vicepræsident Joe Biden med sin personlige historie, og Warren er ved at cementere sig som de venstreorienterede bannerfører - utvivlsomt til Bernie Sanders' rædsel. Han styrtdykker i meningsmålingerne, mens Warren stormer frem med sine mange, detaljerede og velunderbyggede politiske udspil.
Nu venter de politiske kommentatorer på at se, om nålen rykker sig i meningsmålingerne. De næste to debatter er om en måneds tid.
17.6.19
Pressechef Sanders forlader Det Hvide Hus
Efterfølgeren til den storsvedende og hos Trump særdeles upopulære pressechef i Det Hvide Hus, Sean Spicer, blev for to år siden Sarah Huckabee Sanders, datter af tidligere præsidentkandidat og guvernør i Kansas Mike Huckabee. Før det havde hun forskellige roller i Trumps Hvide Hus og i hans valgkamp.
Nu er Sanders fortid. Det meldte præsidenten - naturligvis - ud på Twitter.
After 3 1/2 years, our wonderful Sarah Huckabee Sanders will be leaving the White House at the end of the month and going home to the Great State of Arkansas....— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 13. juni 2019
Mange journalister vil mene, det ikke er noget stort tab. Flere gange har hun direkte løjet fra podiet. Og i sin sidste tid kunne der gå op til en måned mellem hendes officielle pressebriefinger. Det blev smukt symboliseret af det støv på podiet, en journalist i maj tog et billede af:
The White House hasn’t held press briefing in so long that the lectern in the briefing room is quite literally gathering dust.— Maegan Vazquez (@maeganvaz) 15. maj 2019
Here’s a picture: pic.twitter.com/4rGiTXZTO4
I sin tid var pressechefen en meget synlig og vigtig del af Det Hvide Hus' ansigt udadtil. Politiske nørder kan sikkert huske Bill Clinton-pressechefen Dee Dee Myers, mens Dana Perino og Ari Fleischer fyldte skærmene under George W. Bush.
Sanders blev mere og mere usynlig på de skærme, og måske vælger Trump samme efterfølger som på posten som kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus: Ingen afløser. Bill Shine trådte tilbage i marts, og han er stadig ikke erstattet.
9.6.19
Kushner tacklet i interview
Jared Kushner, Donald Trumps svigersøn, Ivanka Trumps mand, ejendomsinvestor og særlig rådgiver i Det Hvide Hus er en travl herre. Han har ansvaret for at reorganisere den føderale regerings bureaukrati, han skal løse opioid-krisen, lave handelsaftaler og så lige sikre freden i Mellemøsten.
Om han er kompetent nok til det hele, er nok mere tvivlsomt. I hvert fald imponerede han ikke i et interview med Axios. Se blot her, hvor han flagrer rundt som en fisk på molen i Hirtshals.
Medierne var ikke imponerede som Slate eller CNN.
Blandt guldkornene er citater om, at hvis Rusland tilbyder Trump-kampagnen hjælp i 2020, vil han ikke nødvendigvis tage fat i FBI. Han nægtede at kritiserede Saudi-Arabien for mordet på Jamal Kashoggi. Og han fik erklæret, at palæstinenserne ikke kan regere sig selv. Sidstnævnte kritiserede selv store israelske medie Haaretz.
Mange mirakler er angiveligt sket i Mellemøsten i almindelighed og Israel- og Palæstina-området i særdeleshed. Kushner får tydeligvis brug for et til, hvis han skal skabe fred mellem Israel og Palæstina.
Om han er kompetent nok til det hele, er nok mere tvivlsomt. I hvert fald imponerede han ikke i et interview med Axios. Se blot her, hvor han flagrer rundt som en fisk på molen i Hirtshals.
Medierne var ikke imponerede som Slate eller CNN.
Blandt guldkornene er citater om, at hvis Rusland tilbyder Trump-kampagnen hjælp i 2020, vil han ikke nødvendigvis tage fat i FBI. Han nægtede at kritiserede Saudi-Arabien for mordet på Jamal Kashoggi. Og han fik erklæret, at palæstinenserne ikke kan regere sig selv. Sidstnævnte kritiserede selv store israelske medie Haaretz.
Mange mirakler er angiveligt sket i Mellemøsten i almindelighed og Israel- og Palæstina-området i særdeleshed. Kushner får tydeligvis brug for et til, hvis han skal skabe fred mellem Israel og Palæstina.
1.6.19
Moore ligeglad med uvilje fra Trump-familien
Den dybe sydstat Alabama plejer ikke ligefrem at sende demokratiske senatorer til Washington D.C. Men da Republikanerne i 2018 valgte at nominere dommer Roy Moore, vandt demokraten Doug Jones med 50 % af stemmerne mod 48 % til Moore.
En bemærkelsesværdig tæt sejr i betragtning af, at Moore samtidig blev anklaget for at misbruge teenagepiger, da han var i 30'erne.
Moore er dog ikke skræmt væk, for han vil stille op igen til en fuld valgperiode fra 2020. Det er Trump Junior ikke tilfreds med:
En bemærkelsesværdig tæt sejr i betragtning af, at Moore samtidig blev anklaget for at misbruge teenagepiger, da han var i 30'erne.
Moore er dog ikke skræmt væk, for han vil stille op igen til en fuld valgperiode fra 2020. Det er Trump Junior ikke tilfreds med:
You mean like last time? You’re literally the only candidate who could lose a GOP seat in pro-Trump, pro-USA ALABAMA. Running for office should never become a business model. If you actually care about #MAGA more than your own ego, it's time to ride off into the sunset, Judge. https://t.co/Twg9isFRkY— Donald Trump Jr. (@DonaldJTrumpJr) 28. maj 2019
Demokraterne må juble. Ikke alene giver Moores kandidatur partiet en chance for at beholde Jones' plads i Senatet. En plads, han ville miste til enhver anden republikaner.
Hvis Moore offentligt undsiger Trump, vil han samtidig miste sit eneste stærke kort i en valgkamp, nemlig at mobilisere Trump-fansene.
Det er den bedste af begge verdener for Demokraterne.
Meningsmålinger viser, at Moore har gode chancer for at vinde det republikanske primærvalg, fordi partiets stærke højrefløj i Alabama bakker stærkt om om ham.
20.5.19
Trump har ingen interesse i ny Mellemøsten-konflikt
USA's udenrigsminister Mike Pompeo er en høg, der gerne ser Iran bombet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ultrahøj, der gerne ser Iran invaderet, måske hånd i hånd med Israel.
USA's præsident Donald J. Trump er ikke interesseret i sådan et eventyr. Og udover de tilfældigheder i international politik og mange krigsskibe samlet i et smalt Hormuz-stræde, der måske kan give gnisten til en konflikt, så gentager USA ikke Irak-invasionen fra 2003 i Iran lige om lidt.
Således har Trump over for bekendte og venner beklaget sig voldsomt over især John Boltons opførsel.
På Twitter er han åben over for dialog:
"Different opinions are expressed and I make a decisive and final decision - it is a very simple process. All sides, views, and policies are covered. I'm sure that Iran will want to talk soon."
Sammen med handelskrige og told er isolationisme reelt de eneste politiske holdninger, Trump uden ændringer har fastholdt igennem årtier, hvor han ellers er skiftet fra at være demokrat til republikaner til demokrat og tilbage til republikaner igen. Han ser ingen gevinster ved at amerikansk angreb på Iran, der blot vil koste statskassen utallige milliarder og koste amerikanske liv til ingen nytte.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ultrahøj, der gerne ser Iran invaderet, måske hånd i hånd med Israel.
USA's præsident Donald J. Trump er ikke interesseret i sådan et eventyr. Og udover de tilfældigheder i international politik og mange krigsskibe samlet i et smalt Hormuz-stræde, der måske kan give gnisten til en konflikt, så gentager USA ikke Irak-invasionen fra 2003 i Iran lige om lidt.
Således har Trump over for bekendte og venner beklaget sig voldsomt over især John Boltons opførsel.
På Twitter er han åben over for dialog:
"Different opinions are expressed and I make a decisive and final decision - it is a very simple process. All sides, views, and policies are covered. I'm sure that Iran will want to talk soon."
Sammen med handelskrige og told er isolationisme reelt de eneste politiske holdninger, Trump uden ændringer har fastholdt igennem årtier, hvor han ellers er skiftet fra at være demokrat til republikaner til demokrat og tilbage til republikaner igen. Han ser ingen gevinster ved at amerikansk angreb på Iran, der blot vil koste statskassen utallige milliarder og koste amerikanske liv til ingen nytte.
12.5.19
Dr. Elon & Mr. Musk
Dr. Jekyll & Mr. Hyde - eller Dr. Elon & Mr. Musk.
Forretningsmanden, innovatøren og iværksætteren Elon Musk er en omstridt herre. Han skabte verdens nok første rigtigt succesfulde elbil, Teslaen.
Hans raketter er ved at skabe et privat rumeventyr.
Og hans idéer om en ny og bedre verden er fascinerende.
Men han er også brutal mod medarbejdere, og hans renommé fik et voldsomt hak, da han uden nogen begrundelse anklagede en af grottedykkerne fra den legendariske redningsoperation af fodboldholdet i den thailandske grotte for pædofili.
Musks særdeles to-sidede væsen bliver fremstillet i en både velresearchet og velskrevet artikel i Wired. Enjoy!
Forretningsmanden, innovatøren og iværksætteren Elon Musk er en omstridt herre. Han skabte verdens nok første rigtigt succesfulde elbil, Teslaen.
Hans raketter er ved at skabe et privat rumeventyr.
Og hans idéer om en ny og bedre verden er fascinerende.
Men han er også brutal mod medarbejdere, og hans renommé fik et voldsomt hak, da han uden nogen begrundelse anklagede en af grottedykkerne fra den legendariske redningsoperation af fodboldholdet i den thailandske grotte for pædofili.
Musks særdeles to-sidede væsen bliver fremstillet i en både velresearchet og velskrevet artikel i Wired. Enjoy!
28.4.19
Alt er som det plejer i Nordkorea
Da præsident Donald Trump holdt sit første topmøde med Nordkoreas diktator Kim Jong-un troede Trump, Nobels fredspris var lige om hjørnet.
Så kørte topmøde nummer to af sporet.
Og i disse dage mødes Ruslands præsident Vladimir Putin med Kim Jong-un i Vladivostok. Her langer Nordkoreas kære leder kraftigt ud efter USA, siger amerikanerne handler i ond tro og understreger, at Nordkorea vil beskytte sig selv.
Kort og godt er alt som det plejer.
Saltvandsindsprøjtninger til kommunismen
Tidligere amerikanske præsidenter har aldrig givet de nordkoreanske ledere et topmøde. Men præsidenter fra Clinton og frem har fra tid til anden sanktioneret konferencer på lavere embedsmandsniveau og af og til slækket på sanktionerne efter store løfter fra Nordkorea om fred, fremgang og væk med atomvåbnene.
Sådan har nordkoreanerne gang på gang købt sig mere tid og lidt saltvandsindsprøjtninger til den som altid kuldsejlede planøkonomi.
Paddehatteskyen over Los Angeles
Trump er ikke kendt for at læse bøger, men et dyk i historiebøgerne kunne have vist ham, at Kim-familiens nyeste skud på stammen bruger nøjagtig samme fremgangsmåde som de foregående generationer. Imens kommer Nordkorea tættere og tættere på at kunne sende atombevæbnede missiler hele vejen til den amerikanske vestkyst.
Den dag, en paddehattesky rejser sig over Los Angeles, vil præsidenter fra Clinton og frem nok sige, de burde have fokuseret endnu mere på Pyongyang og med en anden metode end den, der aldrig virker.
Så kørte topmøde nummer to af sporet.
Og i disse dage mødes Ruslands præsident Vladimir Putin med Kim Jong-un i Vladivostok. Her langer Nordkoreas kære leder kraftigt ud efter USA, siger amerikanerne handler i ond tro og understreger, at Nordkorea vil beskytte sig selv.
Kort og godt er alt som det plejer.
Saltvandsindsprøjtninger til kommunismen
Tidligere amerikanske præsidenter har aldrig givet de nordkoreanske ledere et topmøde. Men præsidenter fra Clinton og frem har fra tid til anden sanktioneret konferencer på lavere embedsmandsniveau og af og til slækket på sanktionerne efter store løfter fra Nordkorea om fred, fremgang og væk med atomvåbnene.
Sådan har nordkoreanerne gang på gang købt sig mere tid og lidt saltvandsindsprøjtninger til den som altid kuldsejlede planøkonomi.
Paddehatteskyen over Los Angeles
Trump er ikke kendt for at læse bøger, men et dyk i historiebøgerne kunne have vist ham, at Kim-familiens nyeste skud på stammen bruger nøjagtig samme fremgangsmåde som de foregående generationer. Imens kommer Nordkorea tættere og tættere på at kunne sende atombevæbnede missiler hele vejen til den amerikanske vestkyst.
Den dag, en paddehattesky rejser sig over Los Angeles, vil præsidenter fra Clinton og frem nok sige, de burde have fokuseret endnu mere på Pyongyang og med en anden metode end den, der aldrig virker.
18.4.19
Rick Perry er på vej ud
Rick Perry, USA's energiminister, er ved at trække sig.
Den tidligere Texas-guvernør - i en delstat hvor viceguvernøren kuriøst nok har langt mere magt - er efter sigende noget overrasket over jobindholdet. Han troede, han skulle sælge amerikansk olie rundt om i verden. Men ansvaret i USA's Energiministerium handler primært om at passe på USA's utallige atomvåben og sørge for sikkerhed og overvågning af både atomkraftværker og atomaffald i den civile atomenergi-sektor.
Det både skuffer og keder Perry, der er berygtet for sit ikke just blændende intellekt.
14 minister-kapitulationer
Det mest kendte eksempel stammer fra de republikanske primærvalg i 2012. Perry erklærer i en debat, han vil afskaffe tre ministerier, hvis han bliver præsident. Han nævner Uddannelsesministeriet og Handelsministeriet - men så går han i stå og kan ikke nævne flere.
Energiministeriet kunne ellers have været en mulighed.
Trækker Perry sig, vil kun ni af præsident Donald Trumps 23 ministre kunne sige, de har været med hele vejen. De resterende 14 vil have givet op, og mængden af midlertidigt udpegede ledere i Trumps regering vokser.
Den tidligere Texas-guvernør - i en delstat hvor viceguvernøren kuriøst nok har langt mere magt - er efter sigende noget overrasket over jobindholdet. Han troede, han skulle sælge amerikansk olie rundt om i verden. Men ansvaret i USA's Energiministerium handler primært om at passe på USA's utallige atomvåben og sørge for sikkerhed og overvågning af både atomkraftværker og atomaffald i den civile atomenergi-sektor.
Det både skuffer og keder Perry, der er berygtet for sit ikke just blændende intellekt.
14 minister-kapitulationer
Det mest kendte eksempel stammer fra de republikanske primærvalg i 2012. Perry erklærer i en debat, han vil afskaffe tre ministerier, hvis han bliver præsident. Han nævner Uddannelsesministeriet og Handelsministeriet - men så går han i stå og kan ikke nævne flere.
Energiministeriet kunne ellers have været en mulighed.
Trækker Perry sig, vil kun ni af præsident Donald Trumps 23 ministre kunne sige, de har været med hele vejen. De resterende 14 vil have givet op, og mængden af midlertidigt udpegede ledere i Trumps regering vokser.
24.3.19
It's Mueller Time
Så kom den endelig - Mueller-rapporten om muligt samarbejde mellem Rusland og Trump-valgkampen - plus hvad den særlige undersøger og tidligere FBI-chef Robert Mueller ellers har følt for at undersøge.
Selve rapporten ligger stadig hos justitsminister William Barr og hans ansatte, men rygterne går på, at de allerede i dag vil orientere Kongressen. Hvordan og med hvor meget materiale er ukendt i skrivende stund.
Ingen nye sigtelser
Afgørende er dog, der ikke følger nye sigtelser med rapporten. Det vil sige, at Trump og familie inkl. Jared Kushner ikke bliver sigtet for noget. Trumps støtter har straks benyttet muligheden til at erklære sejr.
Det er dog langt fra sikkert, det forholder sig sådan.
Meget er endnu ukendt. Er der en rygende pistol, hvad sker der med Donald Trump nu, hvad med hans familie, var der ulovligt samarbejde eller hvidvask af penge, forsøgte Trump ulovligt at afspore efterforskningen, hvordan undgik Trump at skulle give et interview til undersøgelsen, hvad med netop sigtede Roger Stone og så videre?
Men hvorfor ingen sigtelser?
Måske er Trump simpelthen ikke blevet sigtet, fordi det er justitsministeriets politik ikke at sigte en siddende præsident.
Mange af svarene på spørgsmålenene afhænger af, hvad justitsminister William Barr gør nu. Får Kongressen hele den uredigerede rapport? Hvis ikke, vil Demokraterne utvivlsomt kræve den - og nogle vil lække den, før domstolene giver deres dom i sådan en sag.
Alle bliver skuffede
Sikkert er det, at alle bliver ret skuffede. Demokraterne får ikke carte blanche til en rigsretssag mod Trump. Og der vil være tilpas mange gråzoner til, at Demokraterne og diverse statsanklagere kan fortsætte med at trække Trump og kumpaner rundt i retssystemet, om nødvendigt også i en anden valgperiode.
Men en legende er skabt
Sikkert er det også, at Robert Mueller vil bygge på sin legendestatus. Alt tyder på, undersøgelsen er umådeligt grundig. Og det hele er foregået i et højpolitiseret miljø uden at lække og uden at blive fyret undervejs. Bemærkelsesværdigt.
Selve rapporten ligger stadig hos justitsminister William Barr og hans ansatte, men rygterne går på, at de allerede i dag vil orientere Kongressen. Hvordan og med hvor meget materiale er ukendt i skrivende stund.
Ingen nye sigtelser
Afgørende er dog, der ikke følger nye sigtelser med rapporten. Det vil sige, at Trump og familie inkl. Jared Kushner ikke bliver sigtet for noget. Trumps støtter har straks benyttet muligheden til at erklære sejr.
Det er dog langt fra sikkert, det forholder sig sådan.
Meget er endnu ukendt. Er der en rygende pistol, hvad sker der med Donald Trump nu, hvad med hans familie, var der ulovligt samarbejde eller hvidvask af penge, forsøgte Trump ulovligt at afspore efterforskningen, hvordan undgik Trump at skulle give et interview til undersøgelsen, hvad med netop sigtede Roger Stone og så videre?
Men hvorfor ingen sigtelser?
Måske er Trump simpelthen ikke blevet sigtet, fordi det er justitsministeriets politik ikke at sigte en siddende præsident.
Mange af svarene på spørgsmålenene afhænger af, hvad justitsminister William Barr gør nu. Får Kongressen hele den uredigerede rapport? Hvis ikke, vil Demokraterne utvivlsomt kræve den - og nogle vil lække den, før domstolene giver deres dom i sådan en sag.
Alle bliver skuffede
Sikkert er det, at alle bliver ret skuffede. Demokraterne får ikke carte blanche til en rigsretssag mod Trump. Og der vil være tilpas mange gråzoner til, at Demokraterne og diverse statsanklagere kan fortsætte med at trække Trump og kumpaner rundt i retssystemet, om nødvendigt også i en anden valgperiode.
Men en legende er skabt
Sikkert er det også, at Robert Mueller vil bygge på sin legendestatus. Alt tyder på, undersøgelsen er umådeligt grundig. Og det hele er foregået i et højpolitiseret miljø uden at lække og uden at blive fyret undervejs. Bemærkelsesværdigt.
3.3.19
Mississippi forbød slaveriet for fem år siden
Dagens sjove historiske detalje: Det er nu fem år siden, delstaten Mississippi officielt afskaffede slaveriet.
Noget sent, mener du? Var det ikke i 1865?
Jo, der stemte nok delstater ja til det 13. tillæg til forfatningen, der forbød slaveri.
Men Mississippi godkendte faktisk først forfatningsændringen i 1995, heldigvis enstemmigt!
Så var alt vel godt?
Ja.
Bortset fra, at delstaten glemte at gøre ændringen officiel ved at underrette den føderale notar om ændringen.
Det huskede Mississippi først i februar 2013, da filmen Lincoln mindede dem om, at det nok var en fornuftig idé.
Den herlige fortælling kan læses her.
Noget sent, mener du? Var det ikke i 1865?
Jo, der stemte nok delstater ja til det 13. tillæg til forfatningen, der forbød slaveri.
Men Mississippi godkendte faktisk først forfatningsændringen i 1995, heldigvis enstemmigt!
Så var alt vel godt?
Ja.
Bortset fra, at delstaten glemte at gøre ændringen officiel ved at underrette den føderale notar om ændringen.
Det huskede Mississippi først i februar 2013, da filmen Lincoln mindede dem om, at det nok var en fornuftig idé.
Den herlige fortælling kan læses her.
24.2.19
Er Hillary den nye kongemager?
For få måneder siden opstod der rygter om, at Hillary Clinton ville gå efter en rematch mod Trump.
Flere Demokrater var forfærdede. Det var nærmest den eneste måde, Trump kunne få fire år til, råbte de.
Det lyttede Hillary åbenbart til. Hun har således holdt flere møder med både en erklæret kandidat som senator Amy Klobuchar og en mulig kandidat som tidligere vicepræsident Joe Biden.
Tidligere har flere andre været forbi.
En klar implikation af det er, at hun ikke selv vil søge opstillingen, men i stedet bakke op om den kandidat, hun mener har den bedste chance og den bedste politik.
Faktum for kandidaterne er, at trods hendes voldsomme polarisering i politik og had mod hende hos den amerikanske højrefløj, vil de gerne have hendes opbakning. Hun fik trods alt 66 millioner stemmer i 2016. Hun har stadig politiske forbindelser og et donornetværk som ingen andre. Det vil de nye kandidater gerne have adgang til.
Netop forbindelserne og donorerne gør dog også, det ikke helt kan udelukkes, om Hillary gør et sidst forsøg. Meget afhænger af, hvordan de demokratiske primærvalg går. Om det så vil være et klogt træk af Hillary at forsøge igen, skal ikke kunne siges.
Omend Aaliyah nok ville have sagt, forsøget skal gøres.
Flere Demokrater var forfærdede. Det var nærmest den eneste måde, Trump kunne få fire år til, råbte de.
Det lyttede Hillary åbenbart til. Hun har således holdt flere møder med både en erklæret kandidat som senator Amy Klobuchar og en mulig kandidat som tidligere vicepræsident Joe Biden.
Tidligere har flere andre været forbi.
En klar implikation af det er, at hun ikke selv vil søge opstillingen, men i stedet bakke op om den kandidat, hun mener har den bedste chance og den bedste politik.
Faktum for kandidaterne er, at trods hendes voldsomme polarisering i politik og had mod hende hos den amerikanske højrefløj, vil de gerne have hendes opbakning. Hun fik trods alt 66 millioner stemmer i 2016. Hun har stadig politiske forbindelser og et donornetværk som ingen andre. Det vil de nye kandidater gerne have adgang til.
Netop forbindelserne og donorerne gør dog også, det ikke helt kan udelukkes, om Hillary gør et sidst forsøg. Meget afhænger af, hvordan de demokratiske primærvalg går. Om det så vil være et klogt træk af Hillary at forsøge igen, skal ikke kunne siges.
Omend Aaliyah nok ville have sagt, forsøget skal gøres.
18.2.19
Gider højesteretsdommer Thomas ikke mere?
Mange mener, det er det liberale ikon Ruth Bader Ginsburg, der står næst for at skulle forlade Højesteret. Den 85-årige har kræft og skranter. Hendes død og en afløser af langt mere konservativt tilsnit vil cementere et solidt konservativt flertal i Højesteret i årtier.
Men måske er det faktisk en af de konservative dommere, der står næst for?
The New Yorker peger således på, at 70-årige Clarence Thomas kunne overveje at trække sig nu, så Republikanernes med Trump i Det Hvide Hus og et solidt flertal i Senatet i ro og mag kan udpege hans afløser.
Thomas er ikke specielt engageret i sit job og ser det ikke som et kald, men som en pligt. Trækker han sig nu, kan han få nogle gode år som pensionist og sikre en lige så konservativ efterfølger.
Venter han, kan Demokraterne sætte sig på Det Hvide Hus i otte år ellere mere fra 2020. Og så sker der det samme for Thomas som for Ginsburg: Han må blive siddende trods aldring og skrantende helbred i håbet op, der kommer en ny præsident, der vil udpege en efterfølger i højesteretsdommerens billede.
Det er næppe en strategi, der begejstrer Thomas. Han har langt fra Ginsburgs seje drive, begejstring og virkelyst i en høj alder.
Dog mener nogle, han gerne vil bruge et par år på at trække Højesteret, dens domme og dermed USA i en konservativ retning, nu hvor muligheden virkelig er der. Samtidig er Thomas og konen særdeles gode venner med præsidentparret. Det gør det også sjovere at tilbringe tid i Washington D.C.
Men måske er det faktisk en af de konservative dommere, der står næst for?
The New Yorker peger således på, at 70-årige Clarence Thomas kunne overveje at trække sig nu, så Republikanernes med Trump i Det Hvide Hus og et solidt flertal i Senatet i ro og mag kan udpege hans afløser.
Thomas er ikke specielt engageret i sit job og ser det ikke som et kald, men som en pligt. Trækker han sig nu, kan han få nogle gode år som pensionist og sikre en lige så konservativ efterfølger.
Venter han, kan Demokraterne sætte sig på Det Hvide Hus i otte år ellere mere fra 2020. Og så sker der det samme for Thomas som for Ginsburg: Han må blive siddende trods aldring og skrantende helbred i håbet op, der kommer en ny præsident, der vil udpege en efterfølger i højesteretsdommerens billede.
Det er næppe en strategi, der begejstrer Thomas. Han har langt fra Ginsburgs seje drive, begejstring og virkelyst i en høj alder.
Dog mener nogle, han gerne vil bruge et par år på at trække Højesteret, dens domme og dermed USA i en konservativ retning, nu hvor muligheden virkelig er der. Samtidig er Thomas og konen særdeles gode venner med præsidentparret. Det gør det også sjovere at tilbringe tid i Washington D.C.
2.2.19
Trump Jr.'s opkald var ikke til farmand
Mange demokrater håbede på, at den rygende pistol mod Donald Trump for at samarbejde med russerne ville komme fra mødet i Trump Tower mellem sønnike Trump Jr. og den russiske advokat Natalia Veselnitskaya.
Her foretog Trump Jr. under mødet to opkald til blokerede numre.
Tilhørte de numre farmand Trump?
Hvis de gjorde, kan det være, søn og far koordinerede et samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps valgkamp - altså en klar ulovlighed.
Det håb blev slået til jorden af CNN i går. Opkaldene var til andre numre.
Kilderne til historien er ansatte i Senatet. Er det sikre kilder? Det ved vi ikke endnu.
Og hvem tilhørte numrene så? Og hvordan kan vi være sikre på, Trump ikke lånte en telefon fra en bekendt eller lyttede med?
Helt renset er Trump altså langt fra på dette punkt. Men det var alligevel en sjældent god nyhed for den trængte præsident på undersøgelsesfronten. Den nød han da også tydeligvis med et klassisk SAD:
Her foretog Trump Jr. under mødet to opkald til blokerede numre.
Tilhørte de numre farmand Trump?
Hvis de gjorde, kan det være, søn og far koordinerede et samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps valgkamp - altså en klar ulovlighed.
Det håb blev slået til jorden af CNN i går. Opkaldene var til andre numre.
Kilderne til historien er ansatte i Senatet. Er det sikre kilder? Det ved vi ikke endnu.
Og hvem tilhørte numrene så? Og hvordan kan vi være sikre på, Trump ikke lånte en telefon fra en bekendt eller lyttede med?
Helt renset er Trump altså langt fra på dette punkt. Men det var alligevel en sjældent god nyhed for den trængte præsident på undersøgelsesfronten. Den nød han da også tydeligvis med et klassisk SAD:
Just out: The big deal, very mysterious Don jr telephone calls, after the innocent Trump Tower meeting, that the media & Dems said were made to his father (me), were just conclusively found NOT to be made to me. They were made to friends & business associates of Don. Really sad!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 1. februar 2019
27.1.19
Nyhedsørkener spreder sig
Det er ikke kun Sahara, der æder sig sydpå gennem Afrika med ødelæggende økologiske og menneskelige konsekvenser til følge.
Også i USA spreder ørkener sig - nyhedsørkener.
En undersøgelse fra School of Media and Journalism på University of North Carolina viser, at der er 1.300 nyhedsørkener i USA. Her lider 3,2 millioner mennesker under ikke at have en lokal avis. Det er især fattigere områder i Sydstaterne, der ikke har lokal nyhedsdækning.
Universitetet har lavet et interaktivt kort over ørkenerne. Det finder du her.
Ingen vagtsomme øjne
Her er tale om områder, hvor lokale politikere, erhvervsfolk, myndigheder og kriminelle kan agere uden vagtsomme øjne fra et stærkt lokalt printmedie.
Som forskerne siger:
"The stakes are high. Our sense of community and our trust in democracy at all levels suffer when journalism is lost or diminished. In an age of fake news and divisive politics, the fate of communities across the country — and of grassroots democracy itself — is linked to the vitality of local journalism."
Andre steder har efter massive nedskæringer kun et skelet af en lokalavis tilbage. De imponerer ikke med deres dækning. Journalist-fagforeningen erklærer:
"The quality, quantity and scope of their editorial content is significantly diminished. Routine government meetings are not covered, for example, leaving citizens with little information about proposed tax hikes, local candidates for office or important policy issues that must be decided."
Udryddelse
Avis-nedturen er fortsat under det, der er en af de længste opsvingsperioder i amerikansk økonomisk historie. Det undgår ikke opmærksomheden hos LION, der er erhvervsorganisationen for onlineudgivere:
"The last recession was brutal for newspapers and local news. The next one could be an extinction-level event."
Også i USA spreder ørkener sig - nyhedsørkener.
En undersøgelse fra School of Media and Journalism på University of North Carolina viser, at der er 1.300 nyhedsørkener i USA. Her lider 3,2 millioner mennesker under ikke at have en lokal avis. Det er især fattigere områder i Sydstaterne, der ikke har lokal nyhedsdækning.
Universitetet har lavet et interaktivt kort over ørkenerne. Det finder du her.
Ingen vagtsomme øjne
Her er tale om områder, hvor lokale politikere, erhvervsfolk, myndigheder og kriminelle kan agere uden vagtsomme øjne fra et stærkt lokalt printmedie.
Som forskerne siger:
"The stakes are high. Our sense of community and our trust in democracy at all levels suffer when journalism is lost or diminished. In an age of fake news and divisive politics, the fate of communities across the country — and of grassroots democracy itself — is linked to the vitality of local journalism."
Andre steder har efter massive nedskæringer kun et skelet af en lokalavis tilbage. De imponerer ikke med deres dækning. Journalist-fagforeningen erklærer:
"The quality, quantity and scope of their editorial content is significantly diminished. Routine government meetings are not covered, for example, leaving citizens with little information about proposed tax hikes, local candidates for office or important policy issues that must be decided."
Udryddelse
Avis-nedturen er fortsat under det, der er en af de længste opsvingsperioder i amerikansk økonomisk historie. Det undgår ikke opmærksomheden hos LION, der er erhvervsorganisationen for onlineudgivere:
"The last recession was brutal for newspapers and local news. The next one could be an extinction-level event."
20.1.19
Trump og Kim skal mødes igen
I februar slår kyndelmisse sin knude. Og præsident Donald Trump skal for anden gang holde topmøde med Nordkoreas diktator Kim Jong-Un.
Der er reelt tale om 100 procents teater, hvor Trump forsøger at få opmærksomheden væk fra nedlukningen af den føderale regering i USA, mens Kim vil nyde solstrålerne i for anden gang at mødes med verdens mægtigste mand. Det på trods af, at et land og en leder som Kim aldrig ville komme i nærheden af USA's præsident, hvis det da ikke var for Kims atombomber og interkontinentale missiler.
Gadaffi og Hussein skræmmer
Netop atomvåben er i centrum for møderne. USA kræver et afrustet Nordkorea. Nordkorea lader som om, landet er med på legen. Men Kim vil aldrig opgive sine våben. Hvad har han så? Et ludfattigt, bjergrigt diktatur. Og Kim har set, hvad der skete med Muammar Gadaffi og Saddam Hussein, der begge opgav deres atomprogrammer.
Kim-familien er en notoriske løgnere og bedragere. Ligesom ved sidste møde vil ordene være flinke og indholdet ikke-eksisterende.
Og Trump får et møde at distrahere med. At det var vigtigt for USA's præsident at få meldingen tjept ud viser, at mødestedet overhovedet ikke er på plads endnu. Den lille detalje var ellers ved at få mødet til at kuldsejle sidst. Og dengang blev det i øvrigt holdt i Singapore.
Mange vil nok mene, højdepunktet ved sidste topmøde var Kims noget forvirrede udtryk over præsident Trumps opførsel - et højdepunkt, sjove hjerner naturligvis straks skruede sammen til "The Office - Trump og Kim-style:"
Der er reelt tale om 100 procents teater, hvor Trump forsøger at få opmærksomheden væk fra nedlukningen af den føderale regering i USA, mens Kim vil nyde solstrålerne i for anden gang at mødes med verdens mægtigste mand. Det på trods af, at et land og en leder som Kim aldrig ville komme i nærheden af USA's præsident, hvis det da ikke var for Kims atombomber og interkontinentale missiler.
Gadaffi og Hussein skræmmer
Netop atomvåben er i centrum for møderne. USA kræver et afrustet Nordkorea. Nordkorea lader som om, landet er med på legen. Men Kim vil aldrig opgive sine våben. Hvad har han så? Et ludfattigt, bjergrigt diktatur. Og Kim har set, hvad der skete med Muammar Gadaffi og Saddam Hussein, der begge opgav deres atomprogrammer.
Kim-familien er en notoriske løgnere og bedragere. Ligesom ved sidste møde vil ordene være flinke og indholdet ikke-eksisterende.
Og Trump får et møde at distrahere med. At det var vigtigt for USA's præsident at få meldingen tjept ud viser, at mødestedet overhovedet ikke er på plads endnu. Den lille detalje var ellers ved at få mødet til at kuldsejle sidst. Og dengang blev det i øvrigt holdt i Singapore.
Mange vil nok mene, højdepunktet ved sidste topmøde var Kims noget forvirrede udtryk over præsident Trumps opførsel - et højdepunkt, sjove hjerner naturligvis straks skruede sammen til "The Office - Trump og Kim-style:"
14.1.19
Mejerier til Trump: Giv cheddar til de fattige
Da Donald Trump erklærede handelskrig mod Kina, ville det blive en hurtig sejr uden lidelser for amerikanerne, lød det.
Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?
Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.
Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.
Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.
Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:
"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."
Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.
65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:
"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."
Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted at sætte krydset ved næste valg.
Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?
Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.
Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.
Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.
Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:
"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."
Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.
65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:
"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."
Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted at sætte krydset ved næste valg.
7.1.19
Rentekrigen
Donald Trump er ejendomsspekulant og har hele sit liv elsket lave renter, når han stiftede gæld i bygninger.
Som præsident elsker han lave renter, fordi de holder økonomien i femte gear. Der skal den blive, mener Trump - også selvom det kan føre til overophedning og efterfølgende brutal nedsmeltning. Den nedsmeltning skal bare ske, når Trumps præsidentperiode er forbi.
Den fløjte spiller centralbankchef Jerome Powell - som Trump selv udpegede i 2017 til en fire-årig periode - ikke efter. Han hæver kontinuerligt USA's rente til nu 2,25 procent. Samtidig er opkøbsprogrammet for obligationer fortid.
Noget at stå imod med
Mange konventionelle økonomer er utvivlsomt tilfredse med Powells renteforhøjelser og tilbagekøb af Himalaya-høje bjerge af obligationer.
Vi er i det, der er den næstlængste opsvingsperiode i USA's historie. Også i Europa går det fornuftigt. Men mens Europa stadig hænger fast i minusrenter og obligationsopkøb, er USA's centralbank altså ved at hæve renten og tilbagekøbe obligationer.
Det kan vise sig særdeles værdifuldt, når den næste nedtur kommer. For hvilke våben har politikerne ellers at sætte ind mod de dårlige tider? Lave renter eller endog minusrenter er allerede en kendsgerning. Obligationsopkøbene ruller endnu flere steder. Og staternes gældsposter er generelt massive.
Verdenshistoriens største økonomiske eksperiment
Europa har intet at skyde med ved næste nedtur, og vi er reelt i et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter. USA har nu om ikke et voldsomt kraftigt arsenal så dog igen både et par procentpoints rente og nye obligationsopkøb at sætte ind takket være Powells tiltag.
Træk dig
Trump er dog bestemt ikke tilfreds og er begyndt at offentliggøre tanker om, at Powell bør trække sig.
Det erklærer Powell lige så offentligt, at det vil han ikke gøre.
Den udmelding kunne investorerne godt lide. Men et tegn på sikre økonomiske retningspile at køre efter giver den nys udbrudte krig mellem Trump og hans egen centralbankchef ikke.
Som præsident elsker han lave renter, fordi de holder økonomien i femte gear. Der skal den blive, mener Trump - også selvom det kan føre til overophedning og efterfølgende brutal nedsmeltning. Den nedsmeltning skal bare ske, når Trumps præsidentperiode er forbi.
Den fløjte spiller centralbankchef Jerome Powell - som Trump selv udpegede i 2017 til en fire-årig periode - ikke efter. Han hæver kontinuerligt USA's rente til nu 2,25 procent. Samtidig er opkøbsprogrammet for obligationer fortid.
Noget at stå imod med
Mange konventionelle økonomer er utvivlsomt tilfredse med Powells renteforhøjelser og tilbagekøb af Himalaya-høje bjerge af obligationer.
Vi er i det, der er den næstlængste opsvingsperiode i USA's historie. Også i Europa går det fornuftigt. Men mens Europa stadig hænger fast i minusrenter og obligationsopkøb, er USA's centralbank altså ved at hæve renten og tilbagekøbe obligationer.
Det kan vise sig særdeles værdifuldt, når den næste nedtur kommer. For hvilke våben har politikerne ellers at sætte ind mod de dårlige tider? Lave renter eller endog minusrenter er allerede en kendsgerning. Obligationsopkøbene ruller endnu flere steder. Og staternes gældsposter er generelt massive.
Verdenshistoriens største økonomiske eksperiment
Europa har intet at skyde med ved næste nedtur, og vi er reelt i et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter. USA har nu om ikke et voldsomt kraftigt arsenal så dog igen både et par procentpoints rente og nye obligationsopkøb at sætte ind takket være Powells tiltag.
Træk dig
Trump er dog bestemt ikke tilfreds og er begyndt at offentliggøre tanker om, at Powell bør trække sig.
Det erklærer Powell lige så offentligt, at det vil han ikke gøre.
Den udmelding kunne investorerne godt lide. Men et tegn på sikre økonomiske retningspile at køre efter giver den nys udbrudte krig mellem Trump og hans egen centralbankchef ikke.
Subscribe to:
Posts (Atom)
