Dick Cheney kæmper for de homoseksuelle

HOMOSEKSUALITET: Tidligere vicepræsident Dick Cheney har ganske givet lagt sig ud med den gamle garde i det republikanske parti, da han tidligere på måneden erklærede sin støtte til, at homoseksuelle åbent kan gøre tjeneste i det amerikanske militær.

USA’s væbnede styrker har siden Bill Clintons tid som præsident håndteret homoseksuelle med politikken ”don’t ask, don’t tell.” Politikken forbyder homoseksuelle at fortælle om deres seksualitet, men forbyder samtidig overordnede at udspørge dem om den. At der er homoseksuelle i USA’s hær, flåde og luftvåben – og i øvrigt ganske sikkert altid har været det – er der næppe tvivl om. Men tale om det kan man altså ikke.

Der var voldsom debat om politikken, da Dick Cheney var forsvarsminister under præsident George H. W. Bush. Dengang støttede Cheney da også loven.

Cheney har aldrig været nogen stor tilhænger af det republikanske partis sociale standpunkter omkring abort, homoseksuelle og religionens betydning – og har i øvrigt selv en lesbisk datter.

Derfor kan det næppe overraske stort, at han til ABC News udtalte følgende:

- When the Chiefs come forward and say, ‘We think we can do it,' then that strikes me that it's time to reconsider the policy. Twenty years ago the military was a strong advocate of Don't Ask Don't Tell when I was the Secretary of Defense. I think things have changed significantly since then.

Unge er ligeglade
Støtten til at ophæve “don’t ask, don’t tell” er steget betydeligt i den amerikanske befolkning siden starten af 1990erne, og her rammer Cheney målskiven præcist, da han forklarer, hvorfor det er sket:

- It's partly a generational question, sagde han til ABC News.

De unge vælgere i USA har ingen større interesse i de gamle kulturkampe om abort, homoseksuelle og ægteskab, som Republikanerne levede højt på i slutningen af det sidste årtusinde. Viser de endelig interesse for spørgsmålene, er det store flertals holdninger ikke længere konservative. Her er det den gamle, hvide garde, der stadig holder kulturkampens fane højt.

Gennembrud i år?
Måske kommer der allerede lovændringer i løbet af 2010. I sin tale til nationen lovede Barack Obama, at Kongressen ville afskaffe loven. Det vil enten ske i løbet af i år, eller måske sammen med vedtagelsen af militærets budgetter for 2011. Spørgsmålet er så, om de gamle kulturkrigere på højrefløjen har magten til at vinde opgøret endnu engang - endsige magten til at overhovedet at tage opgøret igen.

Læs Wikipedias artikel om "don’t ask, don’t tell" her.

Obama viderefører Bushs politik

COPYCAT: Barack Obamas politik er en videreførelse af George W. Bushs - og dermed er de to politikere lige elendige.

Sådan lyder budskabet fra USA's libertarianske fløj, der følger op på påstanden med fem argumenter:

1. Både Bush og Obama er vilde med at bruge penge: Underskuddet på Obamas seneste budget er "kun" 500 milliarder dollars større end i Bushs sidste husholdningsregnskab.
2. Hverken hos Bush eller Obama er forsvaret den store magnet i jagten på skattepenge. Derimod er det særligt uddannelse, Medicare, Medicaid, regional udvikling og så videre, som skovler penge ind under begge præsidenter.
3. Såvel Bush som Obama brugte enorme summer på at stimulere økonomien i bedste keynesianske tradition.
4. Begge præsidente ynder at redde vaklende private virksomheder. Tilsammen har de holdt hånden under 600 virksomheder.
5. Bush elskede at lovgive. Der var 21 procent flere love i 2007 end i 2001. Obama fører arven videre, argumenteres der.

Det er Punditokraterne, der her har opsnappet budskabet fra siden Bankrupting America.

Fem udpegede senatorer giver Demokraterne hovedpine

Midtvejsvalg: Fem senatorer har Demokraterne udpeget til Senatet inden for det seneste års tid - og ved alle fem sæder har Demokraterne spændt så godt og grundigt ben for dem selv, at alle pladser kan være republikanske, når 2010 slutter.

Scott Browns sejr i Massachussets er allerede et faktum.

Da republikaneren Mitt Romney var guvernør, besluttede den demokratisk kontrollerede delstatskongres at fratage guvernøren retten til at udpege senatorer. Et suppleringsvalg skulle klare sagerne.

Det førte som bekendt til, at Scott Brown vandt det sæde, der ellers i årtier tilhørte Kennedy-klanen og sås som en sikker demokratisk bastion.

Havde guvernøren - der i dag er demokrat - stadig haft den nødvendige magt, kunne han havde udpeget en stærk kandidat, som sikkert ville have vundet i 2012.

I Colorado har guvernør Bill Ritter udpeget den ukendte Michael Bennet til at overtage Ken Salazars plads i Senatet. Bennet ser nu ud til at skulle ud i en opslidende valgkamp mod en republikansk modstander. Et ikke særligt gennemtænkt valg af Ritter har nu sat dette ellers ret sikre blå sæde i spil.

I Delaware blev nuværende vicepræsident Joe Bidens plads i Senatet overtaget af den aldrende Ted Kaufman.

Planen var, at vicepræsidentens søn Beau Biden, som lige nu er i Irak som soldat, let skulle vinde valget i 2010.

Nu har han imidlertid erklæret, at han ikke ønsker at stille op - og den populære republikaner Mike Castle har gode muligheder for at vinde valget og tage endnu en demokratisk plads i Senatet.

Barack Obamas plads i Senatet blev under stor tumult overtaget af Roland Burris, som blev udpeget af den korruptionsanklagede tidligere guvernør Rod Blagojevitch.

Nu er det afgjort, at Alexi Giannoulias skal i kamp mod republikaneren Mark Kirk. Her har Kirk gode chancer, idet Giannoulias' familier er blandet ind i en bankskandale.

Endelig er der problemer i New York, hvor guvernør David Paterson udpegede Kirsten Gillibrand til at overtage Hillary Clintons senatssæde.

Mange demokrater i staten føler, at Gillibrand ikke er venstreorienteret nok, og hun skal nu ud i en opslidende primærvalgkamp. Bliver hun svækket tilstrækkeligt her, kan republikanerne kaste tidlige New York-borgmester Rudy Giuliani ind i kampen - og så er alt åbent.

Imens må Demokraterne overveje, hvad man skal med fjender, når man har så kluntede partimedlemmer til at lave så mange uheldige udnævnelser.

Savner I mig nu?

Længsel: Savner I mig nu?

Med neongrønne bogstaver pryder spørgsmålet en plakat sammen med et billede af eks-præsident George W. Bush i højt humør - og spørgsmålet finder forbipasserende kun et sted i USA: Midt ude på landet i Minnesota på en stor udendørsreklame.

På trods af denne ikke voldsomt fremtrædende placering i det amerikanske politiske landskab, blev den elektroniske motorvej fyldt med Twitter-beskeder, blog-udgydelser og internetaviser, der alle overvejede, hvad budskabet dog var. Og hvem stod mon bag?

Bagmændene er ifølge NPR en mindre gruppe forretningsfolk og individer, som føler, at det politiske etablissement i Washington er ude efter dem.

Reklamebranchen og mediekommentatorer er både begejstrede og forundrede over at se, hvordan et enkelt skilt på en landevejstrækning kan blive et af ugens meget varme emner på internettet.

Samtidig har skiltet sat gang i en hed debat om, hvorvidt amerikanerne egentlig savner Bush eller ej.

Jo, en god, gammeldaws udendørs-reklame kan stadig betyde noget i denne tidsalder af bits og bytes.

Se reklamen her.

Sne i 49 ud af 50 stater i USA

Vejr: Glem Barack Obama, Sandra Bullock eller Super Bowl. Hverken politikere, berømtheder eller sportsbegivenheder er det store samtaleemne i USA lige nu. Det er derimod vejret.

Washington og New York er begravet i sne. Californiens appelsinlunde har fået et hvidt snedække, Texas' skyskrabere har også fået deres del, og Florida har lige fået det drys, der skal til, for at hele det kontinentale USA reelt har sne på jorden.

Washington D.C. skulle graves fri efter op mod 90 centimeter sne.

Kun Hawaii holder indtil videre stand mod det til krystaller frosne vand fra oven.

67 procent af landet er dækket af sne med en gennemsnitlig dybde på cirka 20 centimeter.

Det er dermed ikke kun i Danmark, vi nyder godt af sne og frost i store mængder.

Det usædvanlige vintervejr har fået meteorologi-studerende Patrick Marsh til at forsøge at få fat i billeder af sne på jorden i alle USA's stater. Hør - eller læs - hans historie på NPR her.

Her kan se flere videoer og læse mere om USA under et tykt snetæppe.

Begejstringen for Obama er kølnet

Nedgang: Lige så kold som den danske vinter er i øjeblikket, lige så meget meget er begejstringen for Barack Obama kølnet i det sidste års tid.

Ved indsættelsen for et år siden var der en forskel mellem amerikanere, der havde en negativ holdning til Obama, og dem der havde en positiv, på over 40 procentpoint til fordel for Obama.

Nu viser et gennemsnit af flere meningsmålinger, at der kun er 1,2 procentpoint flere, der er positive over for Obamas embedsførelse end negative. Se tallene her.

Det er ganske almindeligt, at en præsident ligger endog meget højt, lige når han tiltræder. Derfor er det også naturligt, at tallet falder i løbet af året. Men der er stadig tale om en massiv tilbagegang, som vækker stor bekymring hos Demokraterne - særligt efter de mange valgnederlag i de sidste par måneder.

Når en præsident er i krise, råber kommentatorer og tidligere politikere som regel altid op om, at præsidenten nu må rydde op i staben omkring Det Hvide Hus og bringe nye ansigter ind.

Derfor må præsidenten være i krise, for den stærke Obama-støtte Doug Wilder, der fra 1990 til 1994 var Virginias guvernør og den første sorte guvernør i USA, kræver, at Obama skifter ud. Særligt Tim Kaine - også tidligere guvernør i Virginia og i dag formand for Demokraterne - har svigtet, mener Wilder. Læs kritikken her.

Politikere og lobbyister gør klar til negativ reklamelavine

Afgørelse: Ytringsfrihed til alle er højrefløjens reaktion på den amerikanske Højesterets beslutning fra januar om, at det nu står alle frit for at lancere store og dyre reklamekampagner om politiske emner på alle tidspunkter.

Store virksomheder vil tromle den politiske debat, lyder svaret fra venstre side af det politiske spektrum.

Højesterets begrundelse for afgørelsen er, at vælgerne skal have mulighed for at høre så mange stemmer og meninger som muligt, før de sætter deres kryds.

Et par eksempler på de noget polemiske reklamer, amerikanerne nu kan forvente at se endnu mere til. Disse er nogle af de mest grove om valg af dommere i 2008.

Dermed er det nu reelt muligt for en lobbyist at fortælle en politiker: Stemmer du ikke, som vi ønsker, smider vi fem millioner dollars i en reklamekampagne vendt mod dig til næste valg.

Afgørelsen vil få stor betydning ved valg til kongressen, men måske endnu mere afgørende betydning ved valg til de enkelte delstaters politiske organer.

Her kan en halv million dollars enten for eller imod en kandidat gøre en enorm forskel i en valgkamp, hvor politikere sjældent har mere end 50.000-100.000 dollars til rådighed under hele deres valgkamp.

Demokraterne raser og mener, at Republikanerne vil vinde stort på denne sag takket være partiets gode forhold til de store virksomhed.

Republikanerne svarer igen med, at Demokraterne sikkert uden problemer kan hive tilsvarende summer ud af fagforeningerne, Hollywoods berømtheder og firmaer, som leverer sundhedsydelser – sidstnævnte er i stor udstrækning blevet gode venner med Demokraterne under forhandlingerne om den så godt som kuldsejlede sundhedsreform.

USA har længe været kendt for hårde politiske tv-reklamer, men reklamerne altid skulle være tilknyttet til en politiker, og store virksomheder måtte ikke føre reklamekampagner tæt på valgdatoer.

Nu er der næppe tvivl om, at amerikanerne til oktober og november skal zappe rigtig mange gange på deres fjernsyn, hvis de vil undgå at se en lavine af politiske tv-reklame efter den retlige afgørelse.

Barack Obama er ikke tilfreds med afgørelsen.

Om ikke andet må de amerikanske medier, der vakler, efter at internettet har sparket fødderne væk under deres økonomiske model, glæde sig over, at her måske er en ny indtægtskilde.

Glæden for mediehusene kan dog vare kort – Demokraterne varsler i hvert fald nye regler, der vil forsøge at indføre en form for hastighedskontrol på den reklamevej, hvor hastigheden ellers lige er blevet fuldstændig fri.

Læs mere i denne artikel fra The New York Times.

Sundhedsreformen tager vand ind

Døden nær: Sundhedsreformen i USA minder i øjeblikket mest af alt om et gammelt træskib, der af voldsomme og uforudsete vindstød er drevet ind i et havområde med skarpe rev lige under vandskorpen.

Flere steder har de hårde klipper banket skibets brædder ud, og vandet fosser ind.

Halvdelen af skibets besætning hiver desperat i pumperne - mens den anden halvdel allerede er ved at sætte redningsbådene i det oprørte farvand for at slippe væk uden alt for mange skrammer.

Men hvordan kunne det gå så galt? Juleaften stod Barack Obama som en stolt kaptajn med sejlene sat og hånden på et ror, der styrede sundhedsreformen direkte mod vedtagelse.

Forklaringer er der mange af, og her er en top ti over, hvordan den største reform af det amerikanske sundhedssystem i næsten 50 år er så tæt på at synke ned i glemslen , som det næsten er muligt.