Sundhedsreformen lever

DOM: Med dommerstemmerne fem mod fire afgjorde USA's Højesteret i går, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke strider mod forfatningen.

Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.

Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.

Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.

Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.

Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.

Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.

Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.

Svært at dræbe reform 
Hvilke politiske betydninger er der så?

For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.

For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney.  Romney greb muligheden i går og sagde:

- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.

Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.

Det gik mildest talt galt for tv-stationen CNN i går. I et minuts tid meldte mediet, at Højesteret fandt en afgørende del af sundhedsreformen ulovlig. Men det gjorde Højesteret altså ikke - tværtimod.

Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster."  Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.

Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.

Højesteret afgør sundhedsreformens fremtid

SUNDHED: I denne uge afgør USA's Højesteret, om præsident Barack Obamas sundhedsreform strider mod forfatningen.

Sundhedsreformen blev vedtaget i 2009 og er Obamas største politiske sejr.

Millioner af amerikanere får sundhedsforsikring, men loven indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring.

Kravet har fået flere libertarianske og republikanske politikere og borgere til at gå til domstolene. Argumentet er, at sådan et krav går imod den personlige frihed.

Forberedelse
I øjeblikket er Barack Obama og Det Hvide Hus ved at forberede sig på afgørelsen.

Falder hele sundhedsreformen i Højesteret, vil det være et stort slag for præsidenten uden nogen positive sider. Romney vil juble, og Republikanerne vil gå styrket ind i valgkampen.

Går hele loven igennem uden problemer, har Obama vundet en stor sejr. Det vil dog også kunne give energi til Romneys valgkamp.

Han kan sige, at nu kan retten ikke længere stoppe sundhedsreformen. Det kan kun et republikansk flertal i Kongressen og ham som præsident. De republikanske fodfolk kan få fornyet energi.

Endelig kan store dele af loven bliver accepteret, mens kravet om at tegne sundhedsforsikring kan blive afvist.

Løsninger
I så fald kommer sundhedsreformen helt frem i valgkampen.

Reformen vil betyde, at forsikringsselskaberne skal dække næsten alle - men med kravet om at tegne forsikring væk, vil mange vente med at tegne forsikring, indtil de bliver syge. Dermed vil forsikringsselskaberne reelt kollapse, fordi kun syge (og dermed dyre) kunder vil være tilbage.

Så er både Obama og Romney nødt til at komme med løsninger. Umiddelbart er den største fordel for Obama. Han kan dreje valgkampen væk fra økonomi og over til sundhed.

Romney vil måske sige, at han så vil holde fast i det nuværende system. Men det vil koste ham stemmerne fra mange af de 30 millioner amerikanere, der står til at få sygesikring med Obamas reform.

Læs mere her.

Obama fanger Romney i knibtangsmanøvre

INDVANDRING: Præsident Barack Obama har fanget Romney i en for republikaneren grim knibtangsmanøvre, som Romney ikke kan redde sig ud af uden tab.

I fredags offentliggjorde Obama, at myndighederne ikke længere skal deportere illegale immigranters børn, som har været i hæren eller fået en studentereksamen.

Big trouble
Det giver Romney store problemer.

Obama får nu et gevaldigt rygstød fra den vigtige latino-vælgergruppe.

Angriber Romney præsidentens beslutning, mister han med stor sandsynlighed New Mexico, Nevada og Colorado.

Støtter Romney præsidenten, vil den højrekonservative fløj går amok og sige: "Se hvad vi sagde. Romney er ikke en ægte konservativ!"

Herefter vil flere af dem måske blive hjemme på valgdagen.

Indtil videre prøver Romney at tale uden om ved at sige, at det ikke er præsidenten, der bør tage den slags beslutninger. Det skal i stedet være Kongressen. Imidlertid bliver Romney snart nødt til at svare på, hvad han så mener, Kongressen skal gøre.

Ellers vil Obama gå til angreb og erklære, at USA har brug for en leder, som træffer klare og stærke valg. Det er Romney tilsyneladende ikke i stand til, vil den demokratiske offensiv lyde.

Erobre dagsordenen
Der er tale om en klar lose-lose sag for Romney, og sagen giver et godt indtryk af, hvorfor over to tredjedele af de siddende amerikanske præsidenter er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig.

Præsidenterne har magten til at sætte dagsordenen og bestemme, hvad landet skal tale om. Dermed kan de tvinge modstanderne ind på ubehageligt territorium og undgå områder, som de selv ikke er interesserede i at diskutere.

I eksemplet her ændrer Obama lynhurtigt dagsordenen, får stærk støtte fra latinovælgerne og fanger Romney i en knibtangsmanøvre på en gang. Romneys strateger må sidde med en tung hovedpine.

Læs nyheden her.

Walker vandt i Wisconsin

GUVERNØRVALG: Demokraterne led et stort nederlag, mens Republikanerne jubler efter Scott Walkers sejr ved omvalget i Wisconsin.

Guvernør Walkers sejrstale

Demokraterne tog det tungt. Fyren her mener, at valgresultatet var enden på demokrati i USA.

I dag stemmer Wisconsin i afgørende omvalg

GUVERNØRVALG: I dag stemmer indbyggerne i Wisconsin ved et omvalg til guvernørposten. Valget er blandt de mest mediedækkede i USA i år efter præsidentvalget. Lige nu ser det ud til, at Republikanerne vil kunne notere sig en vigtig sejr.

Den republikanske guvernør Scott Walker har siden sit valg i 2010 haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.

Omvalg
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.

Imidlertid fører Scott Walker med mellem fire og ti procentpoint i de fleste målinger over udfordreren, den demokratiske borgmester i Millwaukee, Tom Barrett.

Barrett og Walker formåede forleden at møde op og servere mad til vælgerne ved det samme arrangement.

Scott Walker og hans støtter mener, at føringen skyldes Walkers politik og klare succeser.

Demokraterne og Barrett mener, at forklaringen skal findes i Walkers svulmende pengetank.

 Walker har således indsamlet 31 millioner dollars mod Barretts 4,2 millioner dollars. Næsten to tredjedele af donationerne til Walker kommer fra rige konservative i andre af USA's delstater.

- He (Walker, red.) will have mountains and mountains and mountains of money. And I have you.We are going to show on Tuesday that in Wisconsin it is the people who will decide - it is not the billionaires who will decide - which way this state moves, lyder det fra Barrett ifølge avisen Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Fra Walker er budskabet, at Wisconsin skal vise, at fagforeninger og særinteresser er blevet slået med succes:

- On Tuesday, we need to send a powerful message across the state and across the country that we stood up to the powerful special interests here in Wisconsin and in Washington, and we put the power firmly back in the hands of the hardworking taxpayers, siger han i Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Frygter flere omvalg
Mange guvernører og senatorer af forskellig politisk observans vil utvivlsomt ånde lettet op, hvis Walker genvinder magten. Det vil betyde, at forsøget på at smide en politiker ud af embedet før tid, simpelthen fordi man er uenig med vedkommendes politik, ikke lykkes.

Dermed vil USA undgå hundreder af omvalg de kommende år til de allerede valgtrætte amerikanere. Det er ellers et scenarie, mange frygter, hvis Barrett vinder i dag.

Walkers valgstab og frivillige har ringet til over to millioner indbyggere og personligt talt med 200.000. Demokraterne har kun nået at få 100.000 i tale ansigt til ansigt.