24.9.12

Demokraterne sidder på Senatet

SENATET: Kampen om Det Hvide Hus får enorm opmærksomhed, men der er også 33 pladser i Senatet på spil.

Umiddelbart burde Republikanerne stå med de bedste kort. Demokraterne skal forsvare 21 pladser, mens Republikanerne forsvarer ti. Lige nu ser det dog ud til, at Demokraterne bevarer flertallet i Senatet.

Mange valg er reelt afgjort på forhånd. Demokraten Dianne Feinstein vinder sikkert i demokratiske Californien, og republikaneren John Barrasso vinder lige så ubesværet i republikanske Wyoming. Men flere steder er spændingen høj. Her er nogle af de mest spændende valg:

Maine
Maine kan bedst beskrives med det fine engelske ord "clusterfuck." Demokraterne ignorerer deres egen kandidat, Republikanerne støtter demokraten, og en uafhængig kandidat fører i meningsmålingerne,

Den meget populære republikaner Olympia Snowe trækker sig. Hun er moderat og var dødtræt af, at Washington D.C. er blevet så polariseret, at samarbejde på tværs af partierne ikke længere er muligt. Ved sidste valg fik hun 73 procent af stemmerne.

Maine er en sikker demokratisk stat, men Demokraternes håb om en let sejr blev afsporet, da Angus King erklærede, at han stillede op som uafhængig kandidat. King er tidligere guvernør i staten og meget populær. Han lagde sig straks i spidsen.

Han har ikke selv sagt noget, men meget tyder på, at han uden at være officiel demokrat vil støtte partiet i det kommende senat - ligesom socialisten Bernie Sanders, som er valgt i Vermont, gør. Derfor valgte det demokratiske partiapparat at smide penge og ressourcer efter King.

Det efterlod en bitter demokratisk kandidat, Cynthia Dill, uden opbakning. Men opbakningen kom - fra republikansk side. Republikanerne håber, at demokratiske vælgere bliver delt mellem Dill og King. Så kan den republikanske kandidat Charlie Summers smutte forbi dem begge og tage senatssædet. Derfor sender republikanske grupper penge til Dills valgkamp.

Lige nu er status, at King vinder pladsen, og der bliver to nominelt uafhængige i USA's næste Senat.

Seneste meningsmåling: Cynthia Dill (demokrat) 15 procent, Charlie Summers (republikaner) 32 procent, Angus King (uafhængig) 44 procent).

Massachussets 
 Den sidste overlevende af Kennedy-brødrene, Ted Kennedy, døde i 2009. Massachussets er en blå bastion, men republikaneren Scott Brown sikrede sig sædet ved et valg i 2010. Den demokratiske modkandidat førte en katastrofal valgkamp. Brown er den første republikanske senator i delstaten siden 1972.

Nu har Demokraterne fundet en stærk kandidat i Havard-professoren Elizabeth Warren, som fører svagt.

Valget er interessant, fordi det sætter en meget venstreorienteret demokrat op mod en moderat republikaner. Falder Brown, svækker det den efterhånden vaklende moderate del af Det Republikanske Parti yderligere.

Brown har i øvrigt angrebet Warren for, at hun i sin tid skrev, at hun var 1/32-del cherokee. Det gav hende angiveligt status som minoritet og dermed fordele i kampen for en god stilling på Havard-universitetet.

Seneste meningsmåling: Elizabeth Warren (demokrat) 48 procent, Scott Brown (republikaner) 45 procent.

Indiana 
I flere årtier var Dick Lugar valgt for Republikanerne i delstaten Indiana. Men ligesom Snowe i Maine var Lugar moderat, og moderate politikere har det svært i USA lige nu. Lugar blev fældet i primærvalget.

I stedet stiller Republikanerne med den meget højreorienterede teparti-politiker Richard Mourdock. Det giver lige med et demokraterne en chance for at vinde i den ellers stærkt republikanske stat.

Seneste meningsmåling: Joe Donnelly (demokrat) 45 procent, Richard Mourdock (republikaner) 42 procent.

Missouri
Republikanerne gik stærkt efter at slå demokraten Claire McCaskill af pinden i Missouri. Hun vandt med stort besvær i 2006, men var indtil for få uger siden et godt stykke bagefter den republikanske kandidat, Todd Akin.

Akin er socialt konservativ og mener, at enhver form for abort er mord - således også ved voldtægt. Ved et interview om aborter kom Akin rigtig galt af sted, da hans argument lød, at ved "reelle voldtægter" bliver kvinden ikke gravid. Derfor skulle alle former for abort forbydes. Republikanerne angreb ham og krævede, at han trak sig, så en ny kandidat kunne få chancen. Han nægtede. Nu får han ingen penge af den republikanske partimaskine, og McCaskill har taget føringen.

Seneste meningsmåling: Claire McCaskill (demokrat) 49 procent, Todd Akin (republikaner) 43 procent.

Wisconsin 
To populære politikere står over for hinanden i Wisconsin. Demokraten Tammy Baldwin kæmper mod eks-guvernør Tommy Thompson. Her er også tale om en venstreorienteret demokrat og en forholdsvis moderat republikaner.

Bliver Tammy Baldwin valgt, bliver hun i øvrigt det første åbent homoseksuelle medlem af Senatet.

Seneste meningsmåling: Tammy Baldwin (demokrat) 49 procent, Tommy Thompson (republikaner) 45 procent.

Montana
Ligesom moderate republikanere har det svært, har moderate Demokrater en lige så svær udfordring, når de er valgt i republikanske stater. Montana er et republikansk fort, og den demokratiske senator Jon Tester kæmper for sit politiske liv mod Denny Rehberg. Montana er et oplagt sted for Republikanerne at erobre et nyt sæde i Senatet, selvom Tester flere gange har lagt sig ud med sine demokratiske kolleger i Senatet for at virke mere højreorienteret.

Seneste meningsmåling: Denny Rehberg (republikaner) 48 procent, Jon Tester (demokrat) 45 procent.

17.9.12

Obama fører i otte ud af ni svingstater

PRÆSIDENTVALG 2012: Seks uger er der tilbage, inden amerikanerne vælger præsident for de næste fire år - og Obama ligger lunt i svinget. Han fører nemlig i otte ud af året ni svingstater.

Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.

Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.

Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.

New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.

Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.

Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.


North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt.  Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.

Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.

Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.

Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.

Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.

I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.

10.9.12

Elendig økonomi gør Obama nervøs

ARBEJDSLØSHED: 96.000 nye arbejdspladser blev skabt i USA i august. Arbejdsløsheden faldt fra 8,3 til 8,1 procent, og det var 30. måned i træk med flere nye job.

Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.

Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.

Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.

Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.

19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.

Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.

Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.

Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.

1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.

Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.

Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.

Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.

Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.

2.9.12

Eastwood tabte - Romneys kone vandt

REPUBLIKANERNE: Romney blev nomineret, og talerne var talrige under Republikanernes netop overståede konvent. Så hvem vandt, og hvem tabte, da de store politiske kanoner fyrede granater af sted?

Taberne
Chris Christie: New Jerseys guvernør Chris Christie fik æren af at være hovedtaleren ved konventet. Det er en nøglerolle, der tidligere har ført politikere hele vejen til Det Hvide Hus på et senere tidspunkt. Barack Obama er det seneste bevis på det. Han holdt en meget berømmet hovedtale ved Demokraternes konvent i 2004, og i 2008 blev han valgt til præsident.

Sådan går det næppe for Chris Christie. Som hovedtaler gælder det om at skamrose partiets kandidat og rakke modstanderen ned. Christie talte i stedet - om sig selv! Han brugte ordene "mig" og "min" op mod 50 gange i første halvdel af talen, og Romney blev først nævnt i anden halvdel. Christie er populær blandt græsrødderne, men toplederne i partiet husker en sådan selviscenesættelse og manglende loyalitet over for Romney. Topledernes manglende støtte gør det sværere for en mulig præsidentkandidat Christie i 2016.

Clint Eastwood: I salen så det godt ud, men på tv var talen til "Obama" på den tomme stol en katastrofe, og den store skuespiller lignede en dement plejehjemsbeboer. Rygterne vil vide, at Romneys rådgivere under seancen krummede tæer, rystede på hovedet og spurgte dem selv, hvordan et så fint stunt kunne gå så galt.

Eastwoods store ry fik nogle skrammer.

Vinderne:
Rand Paul: Kan senatoren fra Kentucky arve sin fars, Ron Pauls, libertarianske tilhængere og samtidig undgå at irritere partilederne alt for meget, vil  Rand Paul være en kommende republikansk stjerne.

Ann Romney: Mitt Romneys kone gjorde det umulige - hun gjorde Romney menneskelig. Det er afgørende, hvis han skal lukke "kønsgabet," hvor Obama har fat i mange flere kvinde end Romney.

Paul Ryan: Han gjorde det glimrende under talen, og burde være den republikanske "arving" ved de næste primærvalg. Dog har han fået ørerne i maskinen for reelt at lyve mod bedre vidende med flere punkter. Medierne opgav rollen som stenografer, og lavede reel kritisk journalistik på Ryans noget lette omgang med sandheden. Sagen kan give pletter.

Condoleezza Rice: Den tidligere udenrigsminister har næppe lyst til at være politiker, men hun er en klar stjerne på den republikanske himmel.

Reince Priebus: Den republikanske partiformand havde enorme problemer få dage før konventet: Ron Paul ville måske holde en for partiet ødelæggende tale, og orkanen Isaac nærmede sig. Alt blev klaret, og lige med undtagelse af Eastwoods uheldige optræden gik konventet som smurt. Priebus er en populær mand i den republikanske partimaskine.

Uafgjort:

Mitt Romney: Den vigtigste mand på konventet, præsidentkandidat Mitt Romney, gav en solid, men ikke spektakulær tale. Samtidig skete der ingen fejl fra hans side. Men det var ikke en tale, der elektrificerede landet. Romney kan slå Obama, men Obama er stadig favoritten. De kommende debatter er Romneys næste chance for at lave en hårdt tiltrængt "strike."