Præsident Donald Trump kan lide rekorder, og nu har han endnu en: Med 34 procent opbakning har Trump fået den laveste opbakning for en førsteårspræsident i en Gallup-måling nogensinde. Om rekorden får et tweet er nok mere tvivlsomt.
Til sammenligning kom Barack Obama aldrig under 40 procent, og det er endda i det første års hvedebrødsdage, at præsidentens popularitet plejer at være højest. Hvad sker der med Trumps popularitet, hvis en økonomisk krise rammer USA?
Svagheden har fået flere republikanske politikere til at overveje at udfordre Trump i 2020-primærvalgene. Både Ohio-guvernør John Kasich, senator Ben Sasse fra Nebraska og senator Ted Cruz fra Texas overvejer at gå ind i kampen, og det samme gør angiveligt vicepræsident Mike Pence. Det kan dog ende med at splitte de republikanske primærvælgere, så Trump kan sikre sig sejren, mens hans modstandere deler anti-Trump-stemmerne.
Men bliver en siddende præsident Trump udfordret af sit eget parti i 2020, vil det svække ham kraftigt frem mod præsidentvalget. I 1976 udfordrede Ronald Reagan præsident Gerald Ford og var lige ved at slå ham i primærvalgene. Det svækkede Ford så meget, at demokraten Jimmy Carter vandt præsidentvalget.
Det er ikke kun Trump, som er upopulær hos Republikanerne. Senatsleder Mitch McConnell har kun støtte fra 19 procent af vælgerne. Lederen i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har opbakning fra 33 procent af vælgerne.
Det korte af det lange er, at Demokraterne har en gylden mulighed for at gå i offensiven de kommende år. Spørgsmålet er, om partiet formår at udnytte mulighederne, eller om borgerkrigen mellem Bernie Sanders-fløjen af venstrefløjsidealister og mere moderate og vil nogen sige realistiske demokrater spidser til og splitter partiet.
21.8.17
Den lamme and i Det Hvide Hus
Få måneder før et præsidentvalg og til en valgperiode slutter 20. januar er det vanligt at anse den amerikanske præsident for en lam and - "lame duck." Alle har øjnene rettet mod den næste præsident, og den siddende har ingen politisk kapital tilbage. Intet politisk bliver gennemført.
Denne gang kan det dog være sket 3,5 år før næste præsidentvalg. Donald Trump er nemlig en lam and. Det argumenterer David A. Graham i hvert fald for i The Atlantic.
Han peger på, at Trumps lovgivningsmæssige ønsker er kollapset med det fejlslagne forsøg på ny sundhedsreform, og ingen i Kongressen ser ud til at være klar til at kæmpe til døden for Trumps ønsker om skattereform eller investeringer i infrastrukturen.
Ingen frygt
Ingen kongresmedlemmer frygter præsidentens vrede, og frygt er ofte en god ting, når præsidenter skal have lovgivning igennem. Lyndon B. Johnson er kongeeksemplet her.
Samtidig hagler skandalerne stadig ned over Det Hvide Hus, og de ansatte siger op, bliver fyret eller positionerer sig til nye job - igen alt sammen noget, der typisk ses i det sidste halve år af en præsidents embedsperiode.
Endelig er Trumps popularitet nede nær de 35 procent. Det oplevede George W. Bush først i de sidste måneder af sin præsidenttid, da finanskrisen begyndte at rulle og sendte USA og verden til tælling med den største økonomiske krise siden 1930'erne.
Udenrigspolitik, dekreter eller krise
Hvad kan Trump gøre?
Graham foreslår udenrigspolitikken, men siger selv, at Trump mangler en klar strategisk vision og i øvrigt førte valgkamp på Amerika først og altså ikke udenrigseventyr.
Præsidentielle dekreter er en anden løsning, men her er de lavthængende frugter plukket, og en kommende præsident vil kunne ændre alle beslutninger.
Og så er der den endnu ukendte krise, som kan få nationen til at samle sig om Trump. Spørgsmålet er så bare, om Trump vil kunne håndtere den krise til nationens tilfredshed, og det kan vi godt sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, den hidtidige erfaring taget i betragtning.
Denne gang kan det dog være sket 3,5 år før næste præsidentvalg. Donald Trump er nemlig en lam and. Det argumenterer David A. Graham i hvert fald for i The Atlantic.
Han peger på, at Trumps lovgivningsmæssige ønsker er kollapset med det fejlslagne forsøg på ny sundhedsreform, og ingen i Kongressen ser ud til at være klar til at kæmpe til døden for Trumps ønsker om skattereform eller investeringer i infrastrukturen.
Ingen frygt
Ingen kongresmedlemmer frygter præsidentens vrede, og frygt er ofte en god ting, når præsidenter skal have lovgivning igennem. Lyndon B. Johnson er kongeeksemplet her.
Samtidig hagler skandalerne stadig ned over Det Hvide Hus, og de ansatte siger op, bliver fyret eller positionerer sig til nye job - igen alt sammen noget, der typisk ses i det sidste halve år af en præsidents embedsperiode.
Endelig er Trumps popularitet nede nær de 35 procent. Det oplevede George W. Bush først i de sidste måneder af sin præsidenttid, da finanskrisen begyndte at rulle og sendte USA og verden til tælling med den største økonomiske krise siden 1930'erne.
Udenrigspolitik, dekreter eller krise
Hvad kan Trump gøre?
Graham foreslår udenrigspolitikken, men siger selv, at Trump mangler en klar strategisk vision og i øvrigt førte valgkamp på Amerika først og altså ikke udenrigseventyr.
Præsidentielle dekreter er en anden løsning, men her er de lavthængende frugter plukket, og en kommende præsident vil kunne ændre alle beslutninger.
Og så er der den endnu ukendte krise, som kan få nationen til at samle sig om Trump. Spørgsmålet er så bare, om Trump vil kunne håndtere den krise til nationens tilfredshed, og det kan vi godt sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, den hidtidige erfaring taget i betragtning.
13.8.17
Olieselskaber siger nej tak til Keystone XL
Olierørledningen Keystone XL har været et hedt politisk emne i USA i mange år: Højreorienterede og forretningsvenlige Republikanere vil bygge olierørledningen, som skal føre olie fra Canadas tjæresande til amerikanske raffinaderier i Texas. Demokrater og miljøforkæmpere kæmper imod: Olie er fortiden og risiko for miljøkatastrofe langs rørledningen er massiv.
Præsident Barack Obama blokerede i hele sin præsidenttid for Keystone XL. Men med præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus fik rørledningen det grønne stempel.
- It's going to be an incredible pipeline, greatest technology known to man, lød det fra Trump om røret.
Problemet: Nu vil oliefirmaerne ikke længere have ledningen til otte milliarder dollars, som ifølge bygherrerne vil kunne transportere 830.000 tønder olie om dagen.
Siden diskussionen toppede i årene 2010-2014 er der sket meget med oliemarkedet. Vigtigst af alt er prisen på en tønde olie faldet fra et pænt stykke over 100 dollars til nu mellem 40 og 50 dollars.
I en verden, der svømmer i billig olie, vil raffinaderierne have fleksibiliten til at købe olie, hvor den er billigst. Det er den ikke fra det canadiske tjæresand, særligt ikke hvis de canadiske myndigheder strammer miljølovgivningen, som meget tyder på. Derimod er produktion fra amerikanske kilder blevet billigere og lettere med ny teknologi.
Derfor: Selv om regeringen i Washington D.C. smiler til Keystone XL, gør olieraffinaderierne det ikke. Og derfor er fremtiden for den umådelig usikker. Det gælder også, selvom fortalere for rørledningen forklarer miljøforkæmperne, at dagens olietransport med tog er væsentligt mere usikker end en fast rørinstallation.
Det er dårlige nyheder for virksomheden TransCanada, som har brugt tre milliarder dollars på at få drømmen om Keystone XL ført ud i livet. Mislykkes det projekt, falder virksomheden måske. Og det markerer, at en af de senere års større sejre for olieindustrien med det grønne lys til Keystone XL måske bliver den sidste sorte sejr, simpelthen fordi olieindustrien også har set ind i fremtiden, og den er baseret på andet end fossil energi.
Præsident Barack Obama blokerede i hele sin præsidenttid for Keystone XL. Men med præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus fik rørledningen det grønne stempel.
- It's going to be an incredible pipeline, greatest technology known to man, lød det fra Trump om røret.
Problemet: Nu vil oliefirmaerne ikke længere have ledningen til otte milliarder dollars, som ifølge bygherrerne vil kunne transportere 830.000 tønder olie om dagen.
Siden diskussionen toppede i årene 2010-2014 er der sket meget med oliemarkedet. Vigtigst af alt er prisen på en tønde olie faldet fra et pænt stykke over 100 dollars til nu mellem 40 og 50 dollars.
I en verden, der svømmer i billig olie, vil raffinaderierne have fleksibiliten til at købe olie, hvor den er billigst. Det er den ikke fra det canadiske tjæresand, særligt ikke hvis de canadiske myndigheder strammer miljølovgivningen, som meget tyder på. Derimod er produktion fra amerikanske kilder blevet billigere og lettere med ny teknologi.
Derfor: Selv om regeringen i Washington D.C. smiler til Keystone XL, gør olieraffinaderierne det ikke. Og derfor er fremtiden for den umådelig usikker. Det gælder også, selvom fortalere for rørledningen forklarer miljøforkæmperne, at dagens olietransport med tog er væsentligt mere usikker end en fast rørinstallation.
Det er dårlige nyheder for virksomheden TransCanada, som har brugt tre milliarder dollars på at få drømmen om Keystone XL ført ud i livet. Mislykkes det projekt, falder virksomheden måske. Og det markerer, at en af de senere års større sejre for olieindustrien med det grønne lys til Keystone XL måske bliver den sidste sorte sejr, simpelthen fordi olieindustrien også har set ind i fremtiden, og den er baseret på andet end fossil energi.
7.8.17
Pence mod Trump i 2020
En vicepræsident har aldrig udfordret sin chef, den siddende præsident, i USA. Men disse år er fyldt med debuter og første gang'er, og i 2020 kan vi måske få den første af slagsen her.
Intet tyder på, at Mike Pence og Donald Trump har noget nært forhold. Og 90 % af Republikanerne i Kongressen ønsker sandsynligvis Pence som præsident.
Pence ligner da også en kandidat i 2020. Han mødes jævnligt med nøglerepublikanere i de tidlige primærvalgsstater, og han holder også flittigt møder med donorer i sine kontorer i Washington D.C.
Naturligvis afviser han, at han er kandidat, men tag ikke fejl: Har Donald Trump kun 20-30 procent opbakning eller endda mindre i 2019, så melder han sig på banen. Gad vide hvilke Twitter-tirader det vil give?!
Selvfølgelig kan han ende med at blive præsident inden, hvis Donald Trump bliver afsat, Trump bliver træt af livet som præsident (hvilket han angiveligt allerede er) og trækker sig, eller den daglige fastfood slår Trump ihjel. Men det er en helt anden sag.
Intet tyder på, at Mike Pence og Donald Trump har noget nært forhold. Og 90 % af Republikanerne i Kongressen ønsker sandsynligvis Pence som præsident.
Pence ligner da også en kandidat i 2020. Han mødes jævnligt med nøglerepublikanere i de tidlige primærvalgsstater, og han holder også flittigt møder med donorer i sine kontorer i Washington D.C.
Naturligvis afviser han, at han er kandidat, men tag ikke fejl: Har Donald Trump kun 20-30 procent opbakning eller endda mindre i 2019, så melder han sig på banen. Gad vide hvilke Twitter-tirader det vil give?!
Selvfølgelig kan han ende med at blive præsident inden, hvis Donald Trump bliver afsat, Trump bliver træt af livet som præsident (hvilket han angiveligt allerede er) og trækker sig, eller den daglige fastfood slår Trump ihjel. Men det er en helt anden sag.
1.8.17
11 dage med "The Mooch"
Som mange nok har opdaget, fik den umådeligt kontroversielle Anthony "The Mooch" Scaramucci 11 dage som kommunikationschef i Det Hvide Hus.
Avisen The Washington Post markerer den korte ansættelse med en rangordning af alle Scaramuccis 11 dage på posten. Pænt ser det ikke ud.
Og således kan livet tjept ændre sig. For lidt over en uge siden blev Scaramucci far, og han rejste med præsident Donald Trump rundt i landet. Nu er han fyret, konen er skredet med barnet og nå ja, så er "The Mooches" seje solbriller designet til kvinder.
Avisen The Washington Post markerer den korte ansættelse med en rangordning af alle Scaramuccis 11 dage på posten. Pænt ser det ikke ud.
Og således kan livet tjept ændre sig. For lidt over en uge siden blev Scaramucci far, og han rejste med præsident Donald Trump rundt i landet. Nu er han fyret, konen er skredet med barnet og nå ja, så er "The Mooches" seje solbriller designet til kvinder.
Subscribe to:
Posts (Atom)
