27.1.19

Nyhedsørkener spreder sig

Det er ikke kun Sahara, der æder sig sydpå gennem Afrika med ødelæggende økologiske og menneskelige konsekvenser til følge. 

Også i USA spreder ørkener sig - nyhedsørkener. 

En undersøgelse fra  School of Media and Journalism på University of North Carolina viser, at der er 1.300 nyhedsørkener i USA. Her lider 3,2 millioner mennesker under ikke at have en lokal avis. Det er især fattigere områder i Sydstaterne, der ikke har lokal nyhedsdækning.

Universitetet har lavet et interaktivt kort over ørkenerne. Det finder du her.  


Ingen vagtsomme øjne
Her er tale om områder, hvor lokale politikere, erhvervsfolk, myndigheder og kriminelle kan agere uden vagtsomme øjne fra et stærkt lokalt printmedie. 

Som forskerne siger: 

"The stakes are high. Our sense of community and our trust in democracy at all levels suffer when journalism is lost or diminished. In an age of fake news and divisive politics, the fate of communities across the country — and of grassroots democracy itself — is linked to the vitality of local journalism."

Andre steder har efter massive nedskæringer kun et skelet af en lokalavis tilbage. De imponerer ikke med deres dækning. Journalist-fagforeningen erklærer:

"The quality, quantity and scope of their editorial content is significantly diminished. Routine government meetings are not covered, for example, leaving citizens with little information about proposed tax hikes, local candidates for office or important policy issues that must be decided."

Udryddelse
Avis-nedturen er fortsat under det, der er en af de længste opsvingsperioder i amerikansk økonomisk historie. Det undgår ikke opmærksomheden hos LION, der er erhvervsorganisationen for onlineudgivere:

"The last recession was brutal for newspapers and local news. The next one could be an extinction-level event."


20.1.19

Trump og Kim skal mødes igen

I februar slår kyndelmisse sin knude. Og præsident Donald Trump skal for anden gang holde topmøde med Nordkoreas diktator Kim Jong-Un.

Der er reelt tale om 100 procents teater, hvor Trump forsøger at få opmærksomheden væk fra nedlukningen af den føderale regering i USA, mens Kim vil nyde solstrålerne i for anden gang at mødes med verdens mægtigste mand. Det på trods af, at et land og en leder som Kim aldrig ville komme i nærheden af USA's præsident, hvis det da ikke var for Kims atombomber og interkontinentale missiler.

Gadaffi og Hussein skræmmer
Netop atomvåben er i centrum for møderne. USA kræver et afrustet Nordkorea. Nordkorea lader som om, landet er med på legen. Men Kim vil aldrig opgive sine våben. Hvad har han så? Et ludfattigt, bjergrigt diktatur. Og Kim har set, hvad der skete med Muammar Gadaffi og Saddam Hussein, der begge opgav deres atomprogrammer.

Kim-familien er en notoriske løgnere og bedragere. Ligesom ved sidste møde vil ordene være flinke og indholdet ikke-eksisterende.

Og Trump får et møde at distrahere med. At det var vigtigt for USA's præsident at få meldingen tjept ud viser, at mødestedet overhovedet ikke er på plads endnu. Den lille detalje var ellers ved at  få mødet til at kuldsejle sidst. Og dengang blev det i øvrigt holdt i Singapore.

Mange vil nok mene, højdepunktet ved sidste topmøde var Kims noget forvirrede udtryk over præsident Trumps opførsel - et højdepunkt, sjove hjerner naturligvis straks skruede sammen til "The Office - Trump og Kim-style:"

14.1.19

Mejerier til Trump: Giv cheddar til de fattige

Da Donald Trump erklærede handelskrig mod Kina, ville det blive en hurtig sejr uden lidelser for amerikanerne, lød det.

Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?

Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.

Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.

Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.

Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:

"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."

Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.

65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:

"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."

Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted  at sætte krydset ved næste valg.

7.1.19

Rentekrigen

Donald Trump er ejendomsspekulant og har hele sit liv elsket lave renter, når han stiftede gæld i bygninger.

Som præsident elsker han lave renter, fordi de holder økonomien i femte gear. Der skal den blive, mener Trump - også selvom det kan føre til overophedning og efterfølgende brutal nedsmeltning. Den nedsmeltning skal bare ske, når Trumps præsidentperiode er forbi.

Den fløjte spiller centralbankchef Jerome Powell - som Trump selv udpegede i 2017 til en fire-årig periode - ikke efter. Han hæver kontinuerligt USA's rente til nu 2,25 procent. Samtidig er opkøbsprogrammet for obligationer fortid.

Noget at stå imod med
Mange konventionelle økonomer er utvivlsomt tilfredse med Powells renteforhøjelser og tilbagekøb af Himalaya-høje bjerge af obligationer.

Vi er i det, der er den næstlængste opsvingsperiode i USA's historie. Også i Europa går det fornuftigt. Men mens Europa stadig hænger fast i minusrenter og obligationsopkøb, er USA's centralbank altså ved at hæve renten og tilbagekøbe obligationer.

Det kan vise sig særdeles værdifuldt, når den næste nedtur kommer. For hvilke våben har politikerne ellers at sætte ind mod de dårlige tider? Lave renter eller endog minusrenter er allerede en kendsgerning. Obligationsopkøbene ruller endnu flere steder. Og staternes gældsposter er generelt massive.

Verdenshistoriens største økonomiske eksperiment
Europa har intet at skyde med ved næste nedtur, og vi er reelt i et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter. USA har nu om ikke et voldsomt kraftigt arsenal så dog igen både et par procentpoints rente og nye obligationsopkøb at sætte ind takket være Powells tiltag.

Træk dig 
Trump er dog bestemt ikke tilfreds og er begyndt at offentliggøre tanker om, at Powell bør trække sig.

Det erklærer Powell lige så offentligt, at det vil han ikke gøre.

Den udmelding kunne investorerne godt lide. Men et tegn på sikre økonomiske retningspile at køre efter giver den nys udbrudte krig mellem Trump og hans egen centralbankchef ikke.