Sundhedsreform "for dummies"

Forklaring: Sundhedsreformen er som en hæklabyrint af gigantiske dimensioner, som det er mere end sandsynligt at fare fuldstændig vild i.

Det er naturligvis lidt snyd at fælde hækkene for at skaffe sig et fornemt overblik, men det er vel den fineste opgave for journalister - og også de bedste bloggere.

En af verdens bedste bloggere om amerikansk politik er Andrew Tannenbaum fra Electoral Vote, og han har leveret en knivskarp destillering af, hvad status for sundhedsreformen er i øjeblikket, hvilke faldgruber der er, og ikke mindst hvad følgerne af reformen bliver.

Læs det glimrende overblik her.

Tronen vakler under en af verdens mest magtfulde mænd

Usikker: Han er en af USA's - og dermed verdens - mest magtfulde mænd. Det betyder også, at han vil kunne sikre sin hjemstat Nevada store frynsegoder.

Alligevel er Harry Reid - flertalsleder i Senatet - ifølge meningsmålingerne i store problemer forud for det kommende midtvejsvalg i 2010.

Han er bagud 43 procent mod 49 procent til Danny Tarkanian, republikaner og søn af en meget populær basketball-træner i Nevada.

Mod Sue Lowden, formand for Republikanerne i delstaten, står Reid kun til 39 procent mod 49 procent til Lowden.

Nevada har USA's næsthøjeste arbejdsløshed, som nu har nået 13,2 procent af delstatens indbyggere.

Det er en del af forklaringen på Harry Reids fald fra tronen.

En anden er den, at stater i og lige omkring Rocky Mountains har libertarianske traditioner - og sundhedsreformen ligner for mange vælgere et stort, statsligt monster, som vil sluge enhver frihed til at vælge egen læge og selv sammensætte sin sygesikring.

Et nederlag for Senatets flertalsleder vil være et prestigetab af episke dimensioner, både for Reid, men bestemt også for hans parteigenossen.

Den negative reklamekampagne mod Harry Reid er skudt i gang. Republikanerne har bragt deres tungeste artilleri i stilling: Ronald Reagan

Fortilfælde findes. I 2004 tabte Tom Daschle, demokrat og dengang Senatets flertalsleder, valget i South Dakota til John Thune - med 4508 stemmer.

Nederlaget ætsede, Republikanerne tog flertallet i Senatet, og Demokraternes ydmygelse var komplet.

Uanset hvad mister Demokraterne næppe flertallet i Senatet, i 2010 men prestigetabet vil være betydeligt og kan få indflydelse på præsident Barack Obamas magtbase og dermed hans muligheder for at gennemføre lovgivning.

Republikanerne skal dog ikke glæde sig for tidligt. Sejrens sødme vil umiddelbart smage som det mest lækre kvalitetssukker fra tropiske plantager, men den kan hurtigt ende med at smage som rådne sukkerrør.

Harry Reid vil nemlig blive afløst af enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York. Begge er langt mere partipolitiske og venstreorienterede end Reid, og de vil gøre mere for at smække døren i foran Republikanerne og gennemtromle demokratiske reformer med udgangspunkt i en klassisk venstrefløjstænkning.

I så fald vil Republikanerne have vundet et senatssæde - men alligevel tabt magt og indflydelse. Men så igen - som parti har Republikanerne intet andet valg end at gå efter at banke Reid tilbage til Las Vegas.

De californiske drømme er forduftet

Krise: Sultestrejkende lærere, enorme underskud og mobile toiletter og brusebade til de nyligt hjemløse på delstatens parkeringspladser.

Sådan er en del af livet i Californien, som bloggen beskrev her for nogen tid siden.

Indtægten fra bloggen ligger - mildest talt - endnu langt fra at gøre det muligt for undertegnede at tage på en reportagerejse til Californien.

Det har mainstream-medierne heldigvis stadig penge til, så læs en interessant reportage fra The Guardian om Californiens store problemer her.

Der er ikke megen "California Dreamin'" i delstaten lige nu - forresten af få pop/rock sange med en fløjtesolo!

Vælgerne vandrer væk fra Demokraterne

Defensiv: Festivitas og dalende balloner over sejrrige demokratiske kandidater har været billedet for Demokraterne ved valgene i 2006 og 2008.

Nu sidder partiet så med al magten og ansvaret, og det slider.

I hvert fald stiger moralen hos Republikanerne, som tror på, at de kan gøre et godt indhug i Demokraternes flertal i Senatet og særligt i Repræsentanternes Hus.

Demokraterne bliver udfordret fra tre sider.

Den ene er fra de ærkekonservative republikanere, som hader Barack Obama i endog meget stor grad – Fox News-segmentet, om man vil.

Kan Republikanerne få dem ud på gader og stræder for at føre valgkamp og donere penge, vil det betyde en stor ekstra styrke for partiet, som det ikke kunne gøre brug af ved de sidste to valg – her var de republikanske partisoldater udbredt desillusionerede.

Udfordringen for Republikanerne ligger i, at udtalelserne fra højrefløjen ikke må blive alt for rabiate. Så risikerer partiet at skubbe de vigtige midtervælgere fra sig. Det bliver en delikat balancegang for Republikanerne.

Fox News-segmentet – her et typisk klip fra Glenn Becks vildt populære program – bliver afgørende for Republikanerne i 2010.

Midtervælgerne er bestemt et muligt mål for Republikanerne, og det er her, den anden udfordring er for Demokraterne. I juni støttede 66 procent af midtervælgerne Obama ifølge en meningsmåling bestilt af Washington Post og ABC News. I september var tallet faldet til 49 procent.

Midtervælgerne sikrede den store demokratiske fremgang i 2006 og 2008, og demokratiske strateger er da også fuldt bevidst om udfordringen. Blandt andet skulle Barack Obamas nære rådgiver David Axelrod gøre sig en del overvejelser om, hvordan den udfordring tackles.

Midtervælgerne har vendt sig mod Obama på grund af økonomisk usikkerhed, bekymring over det voldsomt stigende budgetunderskud og følelsen af, at Obama har prøvet at gøre alt for meget på alt for lidt tid – og den voldsomme og forvirrende debat om sundhedsreform gør ikke tingene bedre.

Lider sundhedsreformen skibbrud, får de demokratiske kongresmedlemmer et meget stort forklaringsproblem over for vælgerne. Kan en lov ikke vedtages, når partiet reelt har de stemmer, der skal til for at stoppe en ”filibuster,” hvornår kan den så?

Ligesom med Bill Clintons fejlslagne reformforsøg i 1994 kan det ende med en gevaldig afklapsning til Demokraterne.

Endelig er den demokratiske venstrefløj et problem for partiet. Barack Obama er ved at beslutte sig for at sende flere soldater til Afghanistan – noget fredsaktivister på venstrefløjen vender sig skarpt imod.

Bliver de hjemme i vrede i stedet for at sætte et ellers sikkert kryds vedDemokraterne, kan det blive et betydeligt stemmetab for Demokraterne.

Det helt afgørende bliver, om den høje arbejdsløshed fortsætter. Den republikanske strateg og tidligere toppolitiker Newt Gingrich har sagt, at Demokraterne meget vel kan komme til at lede landet gennem en ”Winter of Discontent,” ligesom Labour gjorde i England i 1979.

Resultatet blev en jordskredssejr for Margaret Thatcher og De Konservative senere på året.

Gingrich håber naturligvis på det samme resultat i USA.

Men vender økonomien, vil Demokraterne pege på, at det skyldes deres økonomiske hjælpepakker. I så fald kan modvinden måske ende med at blive medvind, som giver rygstød nok til, at flertallet bevares uden større tab.

Politiker: Du er for fed til at blive valgt

Vægt: Umiddelbart et groft budskab. En politiker beskylder ganske enkelt sin modstander for at være for fed til at besidde et embede i en politisk tv-reklame.

Det drejer sig om guvernørposten i New Jersey, hvor republikaneren Chris Christie længe har ført over den upopulære siddende demokrat Jon Corzine forud for valget i november.

Nu står de næsten lige efter en række grove reklamer fra Corzines side.

Den mest berygtede er en, hvor Corzines budskab ifølge Christie er, at Christie er for fed til at være en dygtig guvernør. Nøglesætningen er "throw his weight around" - foruden en masse måske ikke helt sande beskyldninger.

Grov er reklamen, men om den ligefrem spiller på Christies trods alt massive skikkelse er ikke helt klart. Desuden er flertallet af amerikanere som bekendt overvægtige, så de burde vel egentlig blive begejstrede for Christie, hvis reklamens budskab indirekte rammer dem - simpelthen for at tage hævn over Corzine...

Den berygtede reklame

Verdens ottendestørste økonomi er faretruende nær kollaps

Krise: Staten er verdens ottendestørste økonomi. Alligevel går folk fra hus og hjem, lærerne er gået på sultestrejke, arbejdsløsheden er den højeste i 70 år og årligt kæmper politikerne med gigantiske budgetunderskud.

Skulle staten krakke endegyldigt, vil det kunne knække de spæde skridt ud af finanskrisen, som verden har taget.

Staten er Californien, som er i den største økonomiske krise nogensinde. Politikeres og indbyggernes vilde vilje til at bruge penge – uden at vise tilsvarende vilje til at få modsvarende indtægter – og en husboble af enorme dimensioner har ført til krisen.

Arbejdsløsheden er nu nær 12 procent. I de første sommermåneder måtte staten udstede gældsbeviser til sine ansatte i stedet for løn, da der ganske simpelt ikke var nok rede penge i kassen.

I år manglede der 26 milliarder dollars for at få tingene til at gå op, da budgettet skulle forhandles.

Derfor måtte politikerne vedtage et budget med nedskæringer på 15 milliarder dollars ud af et oprindeligt budget på 102,5 milliarder dollars. 60.000 statsansatte bliver fyret, mens alle andre statsansatte skal tage tre dages ulønnede fridage hver måned.

Blå himmel og store drømme har længe været Californiens kendetegn - men kulsorte skyer truer delstaten. Foto: Freefoto.com

Denne nedskæring kom først efter voldsomme politiske kampe og skyttegravskrige i Californiens kongres.

Processen har været hård. En særlig paragraf i Californiens grundlov siger, at delstatens budget skal vedtages med 66 procent af stemmerne i kongressen.

Det betyder, at det demokratiske flertal ikke kan hæve skatterne, som de vil på grund af republikansk modstand. Samtidig kan Republikanerne ikke komme igennem med de store nedskæringer, de vil på grund af demokratisk modstand.

Resultatet blev i mange år stilstand.

Det gjorde det hele værre, og i år var der således ingen vej uden om store nedskæringer.

Blandt andet uddannelse blev hårdt ramt, hvor flere milliarder dollars blev skåret fra – hvilket også er sket andre år. Nogle mener, at det kan forklare, at i 1996 var 43 procent af statens 19-årige på universitetet - nu er det 30 procent.

Goder uden at ville betale

En af grundende til miseren er indbyggernes store lyst til at sende dyre lovforslag til folkeafstemning. Igennem flere årtier vedtog delstatens borgere for eksempel en del forslag, der bandt store udgifter til uddannelse, men samtidig forbød en høj ejendomsskat, som ellers er det, der betaler for uddannelsessystemet i mange amerikanske delstater.

Politikerne blev altså af borgerne tvunget til at lade pengene fosse ud – men forbudt af de selv samme borgere at få tilstrækkeligt med penge til at kunne betale for de mange ønsker.

Politikerne selv stillede også pakker på gavebordet. I 2003 var delstatens budget 76,3 milliarder dollars. I 2008 var budgettet 102,5 milliarder dollars.

En stigning på næsten 35 procent, som imidlertid kun blev modsvaret en befolkningsstigning og inflation på samlet 21,5 procent.

Pengene til at betale for de voldsomt stigende offentlige udgifter er der ganske simpelt ikke.

Resultatet blev den tyngende gæld, som delstaten nu må slås med.

Og så kom finanskrisen og knockoutede Californien med en grum uppercut.

Husprisernes kollaps

De californiske huspriser tordnede mod himlen i årene op til krisen – langt mere end de fleste andre steder i USA. Boligejerne lånte til motorcykler og svømmepøle.

Nu er huspriserne i enkelte dele af Californien faldet med op til 70 procent.

Tvangsauktionerne styrer nu boligmarkedet, og hjemløse flokkes om de transportable toiletter og brusebade, som lokale bystyrer har stillet op på parkeringspladser.

Californien i dag er langt fra den gyldne stat, som guldjægere i 1800-tallet og dotcom-entusiaster i starten af dette årtusinde myldrede til.

I de sidste par år har op imod en halv million indbyggere forladt delstaten, som måske står til at miste et kongresmedlem, når USA’s befolkning bliver talt op i 2010.

Den nu særdeles upopulære guvernør Arnold Schwarzenegger og de californiske politikere står over for en særdeles kritisk tid. Både forskere, kommentatorer og politikere vil da også gerne have ryddet op i den californiske grundlov, så udgiftskrævende forslag sendt til folkeafstemning ikke fremover kan binde politikerne på hænder og fødder.

Det endegyldige resultatet af den økonomiske krise i Californien er endnu ukendt. Men lige nu er den amerikanske drøm i hvert fald sat på standby i en stat, der ellers om nogen har symboliseret den.

Retten afgør retten til skydevåben

Bevæbnet: Retten til at have våben er en central - og meget omdiskuteret - del af USA og den amerikanske selvforståelse.

Det er afgjort juridisk, at den føderale stat skal anerkende indbyggernes ret til at have våben.

Men hvad med delstaterne?

En retssag nærmer sig Højesteret, som skal afgøre, om delstaterne godt må begrænse amerikaneres våben-rettigheder.

Nikolaj Stenberg fra bloggen Verden fra min altan har som jura-studerende styr på det juridiske, og han giver en fin gennemgang af sagen i en række indlæg. De kan findes her.

Harry & Louise kæmper nu for Obama

Reklamer: Mens Barack Obama bruger fire timer og 32 minutter på at tonse rundt i København, fortsætter hans kamp for at stable en sundhedsreform på benene i USA.

Det samme forsøgte Bill Clinton - og Hillary Clinton - også i 1993, hvilket endte i et totalt nederlag, der var med til at sikre Republikanernes jordsskredssejr ved midtvejsvalget i 1994.

Et element i den daværende modstand mod reformen var naturligvis tv-reklamer, og her blev "Harry and Louise"- reklamerne berømte.

"If we let the government chose, we lose." Reklamerne var lavet af reklamefirmaet Goddard Clausen for lobbyist-sammenslutningen HIAA, der arbejder for de private sundheds-forsikringsselskaber. Budskabet var, at statslig indblanden på området ville skabe massivt bureaukrati.

HIAA - Health Insurance Association of America - stod bag reklamerne, som hurtigt opnåede stor popularitet. Det ærke-amerikanske ægtepar, der blev overvældet af statsligt bureaukrati, ramte en regeringskritisk åre, der var meget stærk i USA på det tidspunkt.

Selv efter Clintons nederlag levede reklamerne videre. HIAA brugte parret igen i 2000, og også i 2004 blev de blandet ind i valgkampen.

I 2002 blev "Harry and Louise" i ægte amerikansk stil del af en retssag. Reklamens budskab var, at kloning af mennesker var godt for den medicinske forskning. HIAA brød sig ikke om brugen af skuespillerne og konceptet uden deres accept, og sagen endte i retten - HIAA tabte. Læs mere om retssagen i Sacramento Business Journal her.

For at slutte cirklen bruger Barack Obamas og Demokraternes allierede nu "Harry and Louise" til at sætte skub i deres vision for et nyt sundhedssystem i USA.

Den nye reklame er lanceret af organisationer, der støtter Obamas og Demokraternes visioner for en sundhedsreform. Reform er nu en god ting for "Harry and Louise."

Det efterhånden ganske velkendte par giver sandsynligvis tv-reklamerne ekstra styrke, simpelthen på grund af menneskers forkærlighed for det velkendte. Men om de får samme succes som reklamerne fra starten af 1990'erne - dengang med det modsatte budskab - må vi vente nogen tid endnu med at få svaret på.